Den besværlige eller den velsignede alderdom? Aristoteles ... - mbbio
Den besværlige eller den velsignede alderdom? Aristoteles ... - mbbio
Den besværlige eller den velsignede alderdom? Aristoteles ... - mbbio
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Den</strong> <strong>besværlige</strong> <strong>eller</strong> <strong>den</strong> <strong>velsignede</strong> <strong>alderdom</strong>? » Aldring i mentalitetshistorien, Histo...<br />
Fra: „Von dem Alter des Menschen überhaupt und dem Marasmus senilis<br />
insbesondere. Arch f d physiol 1809<br />
“Først mister oldingen sin hukommelse, si<strong>den</strong> hen bliver indbildningskraften ufrugtbar, og til sidst<br />
sløves også dømmekraften. Han bliver snakkesalig, vranten, fordømmer nuti<strong>den</strong> og berømmer<br />
forti<strong>den</strong>. Han lader en ver<strong>den</strong> hendø, han ikke længere kan fatte, søger ro og kaster sig i armene på<br />
<strong>den</strong> stille natur, ved hvis skønhed han fornøjer sig.”<br />
Af: Philites, CA. „Von dem Alter des Menschen überhaupt und dem Marasmus senilis<br />
insbesondere. Arch f d physiol 1809 9, 100-101. Oversættelse: Henning Kirk, i: Da alderen blev<br />
en diagnose. Munksgaard 1995, s. 114.<br />
<strong>Den</strong> positive modpol til <strong>den</strong>ne beskrivelse, er <strong>den</strong> engelske læge Maclachlan, der med forbillede i<br />
Cicero giver følgende skildring af <strong>alderdom</strong>mens psykiske fortrin:<br />
Fra: “Practical treatise on the diseases and infirmities of advanced life.”<br />
“Alderdommen er menneskesindets smukkeste og højst værdsatte tilstand og giver de gunstigste<br />
betingelser for selvforædling; og udnyttes <strong>den</strong> intellektuelt og moralsk, som <strong>den</strong> kan i enhver<br />
klasse, da vil <strong>den</strong> blive det lykkeligste og højeste vilkår, som menneskenaturen med <strong>den</strong>nes<br />
nuværende stedfæstelse kan erfare.”<br />
Af: Maclachlan, D: “Practical treatise on the diseases and infirmities of advanced life.” London,<br />
Churchill, 1863, p. 18, oversættelse: Henning Kirk, i: Da alderen blev en diagnose. Munksgaard<br />
1995, s. 117<br />
Ligesom i antikken var der nogle, der betragtede <strong>den</strong> ældre som en ver<strong>den</strong>sfjern negativ olding,<br />
mens andre så <strong>alderdom</strong>men som en smuk og forædlende tilstand.<br />
Nyere syn på <strong>alderdom</strong><br />
“Når jeg bliver gammel<br />
Så vil jeg sidde på en bænk<br />
Der hvor havet slår ind over molen<br />
Og ta imod duglette perlestænk<br />
Af hav, når det glitrer i solen<br />
Når jeg bliver gammel<br />
Skal bugten være så fuld af liv, der hvor havet slår ind<br />
At du kan fange det lis’ så let<br />
Som en dreng med et net på en bambuspind<br />
Når jeg bliver gammel<br />
Så vil jeg sidde på en bænk<br />
Der hvor havet slår ind over molen<br />
Og spise mandler med mynthe-stænk<br />
Og æbler med lommekniv i solen<br />
Når jeg bliver gammel<br />
Skal bugten være så fuld af liv, der hvor solen går ned<br />
For intet liv gemmes væk<br />
For at forsvinde helt alene med sin ensomhed<br />
http://www.oldetopia.dk/<strong>den</strong>-sure-og-s%c3%b8de-<strong>alderdom</strong>/<br />
Page 9 of 11<br />
06-05-2010