Scener fra - Velkommen til KLIXBUELL.DK

More documents

Recommendations

Info

Schumanns Faustscener Værk Af Jens Cornelius Robert Schumann (1810-1856) Scener fra Goethes Faust, WoO 3 (1844-1853) Koncerthuset 2009/10 4 Historien om Faust er en af de store myter i europæisk kultur. Sagnet om den lærde mand, der indgår en pagt med Djævelen, har rumsteret i kunsten gennem 500 år. Det er spændende at tænke på, at den djævelske historie bygger på en virkelig person, Johann Georg Faust, der boede i Tyskland i begyndelsen af 1500-tallet. Han var videnskabsmand og sortekunstner, og man tillagde ham overnaturlige kræfter. De egentlige omstændigheder omkring Fausts liv blev hurtigt forplumret af rygter og historier. I 1587 udkom den første bog om ham, en anonym ”folkebog”, der baserede sig på mundtlig tradition. Allerede i 1588 blev den udgivet på dansk. Folkebogen er saftig læsning og ender som ren splatterroman, der ikke skjuler de anatomiske detaljer om, hvordan det går Faust, da Djævelen til sidst splitter hans krop ad i en svovldunstende rus. Fra den middelalderlige folkebog og til Goethes berømte hovedværk Faust er der en verden til forskel. Goethe brugte det meste af sit lange liv på at grunde over Faust-figuren. I 1808 udkom 1. del af hans digtværk, og kort efter hans død i 1832 blev del 2 udgivet. I Goethes kæmpeværk er Faust en romantisk anti-helt. Et stræbsomt geni og en heftig, men katastrofal elsker med svage menneskelige egenskaber. Han svigter sin forlovede, der bliver henrettet efter at have druknet deres udøbte barn. Faust evner ikke de jordiske udfordringer, fordi han har gjort sig selv til en brik i spillet mellem universets mørke og lyse kræfter. 1. del af Goethes Faust er den klareste og har en forholdsvis konkret handling. Del 2 er langt mere mystisk, faktisk noget nær uforståelig i sine metafysiske billeder. Essensen er, at Faust trods sin handel med Djævelen alligevel tages til nåde af Vorherre og hentes til Himmels. Det foregår i temmelig abstrakte beskrivelser og med optræden af en hel række gådefulde personer. De afsluttende ord i del 2, ”Das Ewig-Weibliche zieht uns hinan” (”Det evigt-kvindelige drager os hjem”), har været diskuteret, lige siden bogen udkom. For hvad betyder det egentlig?
Schumanns Faustscener Værk Koncerthuset 2009/10 5 I den klassiske musik skabte Goethes mesterværk en voldsom interesse for figuren Faust. En sand strøm af Faust-musikværker kom til at præge 1800-tallet: Der blev komponeret Faust-operaer af Berlioz, Gounod, Boito og Busoni; Liszt skrev en Faust- Symfoni, Wagner Eine Faustouverture og Mahler anvender slutscenen fra Goethes bog i sin kæmpemæssige 8. Symfoni. Og inspirationen fra Faust er endnu ikke døet ud: Den russiske komponist Alfred Schnittke skabte stor opmærksomhed med sin Faust-kantate fra 1983, og i Danmark skrev Niels Viggo Bentzon i 1963 en opera med den frække titel Faust 3! Et helt særligt musikværk i Faust-traditionen er Schumanns Scener fra Goethes Faust. Det er et stykke, der er meget svært at rubricere. Er det en opera? Ikke rigtig. En kantate eller et oratorium? Heller ikke. Har det en sammenhængende handling? Det kan man ikke sige. Musikken viser endnu engang Schumann som en kunstner, der nægter at holde fast i traditionelle former. Hans Faust-værk har sin helt egen udformning, fordi det ikke kan være anderledes. Opgaven for lytteren, ikke mindst i så fjern en eftertid som vores, er at forstå musikken på dens egne præmisser. Scener fra Goethes Faust består af en række fragmenter fra Goethes tobindsværk. Musikken er helt konkret sammensat af løse scener, og derfor bliver der foretaget store spring i fortællingen. En skeptisk eftertid har luftet den tanke, at Schumanns plan ikke er helt fornuftig. Og en mistillid til Schumanns mange radikale beslutninger har i det hele taget ofte ramt ham – ofte med kyniske henvisninger til, at den stakkels mand endte sine dage i dyb sindssyge. Lige præcis hvornår indtrådte hans manglende beslutningsdygtighed …? * Det var som sagt slutscenen fra 2. del af Faust, der satte Schumann i gang med musikken. Han syntes, at den fra Goethes hånd var som skabt til at sætte i musik. I 1844 begyndte han på arbejdet, og da slutscenen var færdig, regnede han sit Faustprojekt for afsluttet. Fem år senere, i 1849, fandt han på at supplere med yderligere scener fra Faust. Schumann begyndte nu fra den anden ende af og udvalgte en række afsnit fra 1. del af Goethes bog.
Page 1 and 2: Dirigent: Thomas Dausgaard Solister
Page 3: Schumanns Faustscener Program Konce
Page 7 and 8: Schumanns Faustscener Værk Koncert
Page 9 and 10: Schumanns Faustscener Solist Solist
Page 15 and 16: hver aften kl. 19.00 Fredag 29.1 De
Page 17 and 18: Schumanns Faustscener Sangtekster M
Page 19 and 20: Schumanns Faustscener Sangtekster A
Page 21 and 22: Schumanns Faustscener Sangtekster w
Page 23 and 24: Schumanns Faustscener Sangtekster s
Page 25 and 26: Schumanns Faustscener Sangtekster w
Page 27 and 28: Schumanns Faustscener Sangtekster m
Page 29 and 30: Schumanns Faustscener Sangtekster C
Page 31 and 32: Schumanns Faustscener Sangtekster h
Page 33 and 34: Schumanns Faustscener Sangtekster S
Page 35 and 36: Schumanns Faustscener Sangtekster I
Page 37 and 38: Schumanns Faustscener Sangtekster V
Page 39 and 40: Torsdagskoncert Schumanns Faustscen

Scener fra - Velkommen til KLIXBUELL.DK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?