Lablivet - BAR - service og tjenesteydelser.

More documents

Recommendations

Info

Pia Kjerstrup har arbejdet som tandtekniker i mange år. og som så mange andre fagfæller kan nikke genkendende til, oplevede hun for et par år siden, at hun gentagne gange fik en snurrende og sovende fornemmelse i den ene hånd. ”Det startede med, at venstre hånds lillefinger og håndroden sov. jeg tænkte: ’nej, du har ligget på din hånd og sovet!’ Det varede en dag eller to, så fortog det sig - og så glemmer man det.” ”Der gik en måneds tid: Så var det der igen i et par dage. Det begyndte at være oftere og oftere, og til sidst sov den hele tiden. jeg begyndte jo at blive lidt nervøs og gik til lægen.” Måske er du bare hysterisk Lægen undersøgte Pias hånd, og han mente, at hun havde reddet sig et såkaldt karpaltunnel-syndrom. Syndromet er en hævelse i håndleddet, der gør, at bl.a. nerverne ud til hånden kommer i klemme. ”Min læge var helt overbevist om, at det var det, så det skulle jeg undersøges for.” Pia blev kastet ud i en længere række un- Nu har jeg sovet på min hånd igen Da Pia Kjerstrup for et par år siden vågnede med en snurren i den ene hånd, blev hun irriteret over, at hun tilsyneladende endnu engang havde sovet med hovedet på sin venstre hånd. Men den insisterende snurren forsvandt ikke før flere dage senere - og en dag blev tilstanden permanent. dersøgelser. Hun startede på Privathospitalet Hamlet, hvor hendes chef betalte en undersøgelse. Men det besøg sendte hende blot videre til Roskilde Sygehus, hvor de ikke mente, det var et karpaltunnel-syndrom, hun havde raget til sig. ”Det blev jeg jo lidt glad for - og lidt forvirret over, for: Hvad så nu? Hende, der undersøgte mig, sagde, at det muligvis kunne være noget, der sad i skulderen. og så fik jeg en henvisning til en specialist.” Hos specialisten blev Pia scannet, men heller ikke her, var der megen hjælp: ”ja, han kunne ikke rigtig se noget. Han sagde nærmest, at det var lidt hysterisk.” Resten af mit liv Hun fik dog det råd med på vejen, at hun skulle lave nogle øvelser med en elastik, og Pia gik i det hele taget i gang med at finde alternative metoder, der kunne ’vække’ den sovende hånd: En fysioterapeut masserede hendes håndflade med noget, der mindede om en vibrator, Pia selv gnubbede sin håndflade hver evig eneste aften, og hendes chef henviste hende til en, chefen selv kaldte for ’en klog mand’. Det skulle vise sig at være en slags kiropraktor, der også kunne noget akupunktur: ”Han knækkede og brækkede mig og fandt ud af, at jeg var skæv oppe i nakken. Den sidste gang, jeg var der, lavede han også akupunktur i armen.” Den summende fornemmelse var der dog stadig efter det sidste besøg. ”jeg troede, jeg måtte leve med det resten af mit liv.” Tanken om at skulle leve med en sovende og snurrende hånd resten af sit liv, var næsten ikke til at bære, men to måneder efter hun havde sagt farvel til ’den kloge mand’, gik symptomerne væk. Pia fandt aldrig ud af, hvad der egentlig var galt med hendes arm, men i dag fejler hun heldigvis ikke noget. Hun arbejder stadig som tandtekniker, er på det samme laboratorium – og er glad for sit arbejde.
* * * Når albuen strejker For 15 år siden begyndte Birthe Rademachers albue at gøre rigtig ondt, hver gang hun lavede små bevægelser med fingrene. Men med nye arbejdsstillinger, variation og gode øvelser har det været muligt at blive på laboratoriet. “... og det var jo ikke bare på laboratoriet, det gjorde ondt i albuen; det var også hver gang jeg skrællede kartofler eller vaskede op. Alle de små bevægelser gik lige op i albuen,” fortæller Birthe Rademacher. Hos lægen viste det sig, at der var tale om en såkaldt tennisalbue, som Birthe havde fået efter flere års arbejde på dentallaboratoriet. Hun blev henvist til en dygtig fysioterapeut, som - ud over at give massage og behandling med laser og ultralyd - lærte Birthe en række gode øvelser, som især handlede om at få strakt ud i underarmen. i knap et år måtte Birthe bruge et elastikbind med gel-skinne, som næsten dækkede hele armen. Det var generende, men sammen med de mange øvelser og bedre arbejdsstillinger lykkedes det igen at komme til et punkt, hvor Birthe kunne holde ud at lave små fingerbevægelser. “Det var en stor befrielse at komme til det punkt, og siden dengang har jeg lavet små øvelser, hver gang jeg kan komme til det. og hvis jeg mærker det mindste, er jeg ekstra grundig med dem,” fortæller Birthe. Birthes råd til andre laboratorietandteknikere: • Så snart du mærker det mindste, der er forkert, bør du tage til lægen eller en god fysioterapeut - og følge deres råd • Sørg for at variere arbejdet hele tiden. Det handler om at undgå samlebåndsbevægelser, og man kan faktisk næsten altid finde måder at skifte på • Brug dine albuestøtter - de betyder meget for, at du ikke sidder og spænder • Gør noget ved det, før du får ondt Lablivet 2007 9
Page 1 and 2: Lablivet Godt arbejdsmiljø for lab
Page 3 and 4: Lablivet INDHOLD TEMA: ARBEjDSSKADE
Page 5 and 6: havde det godt, hvor jeg var. jeg h
Page 7: medlemmer i år er blevet mere elle
Page 11 and 12: Hvad er et ergonomisk godt håndtag
Page 13 and 14: til siden, fremad, bagud. imens ins
Page 15 and 16: Øvelser for nakke og skuldre Løft
Page 17 and 18: Hvordan har din egen krop klaret en
Page 19 and 20: Derfor besluttede de at undersøge,
Page 21 and 22: På Erling Rosendahls laboratorium,
Page 23 and 24: TEST Handsker ”Handsker er besvæ
Page 25 and 26: Gode råd Vi har spurgt en række a
Page 27 and 28: TANDTEKNIKERFORENINGEN 1907 Tandtek

Lablivet - BAR - service og tjenesteydelser.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?