Bilag 4 - Christianshavnernet
Bilag 4 - Christianshavnernet
Bilag 4 - Christianshavnernet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
14<br />
Baggrund for kommuneplantillægget og lokalplanen<br />
Kasbahen foreslås opført i 3 etager. Bebyggelsen respekterer de eksisterende<br />
beplantninger og voluminer og underordner sig de eksisterende retninger. Be-<br />
byggelsen tager afsæt i den eksisterende bebyggelse og fylder ud på stedets<br />
betingelser i respekt for de eksisterende stofligheder og proportioner. Hovedind-<br />
trykket er grønt, husene er lavere end træerne, og der opstår en række labyrint-<br />
agtige rumligheder mellem husene.<br />
Kasbahen er tænkt som en tæt bebyggelsesstruktur med smøgen, strædet og<br />
passagen som tema. Det er hensigten, at bebyggelsen skal fremstå tung og i<br />
hvide nuancer med indslag af træ, stål og glas.<br />
Det samlede etageareal i strukturplanen udgør 77.400 m², hvoraf 90 pct anven-<br />
des til boliger. Bebyggelsesprocenten udgør 90.<br />
Byarkitektonisk vurdering Det vurderes som en byarkitektonisk kvalitet, at bebyggelsen tager et klart afsæt<br />
i landskabsanalysen, der fremhæver 3 dominerende elementer: volden, fladen<br />
og stranden, der giver anledning til forskellige bygningstypologier. Sammen-<br />
spillet mellem de enkelte elementer skaber både kontraster og variation, som<br />
bindes sammen af en række rumlige oplevelser, der udspiller sig i mødet mellem<br />
kanthuset og kasbahaen. De store portåbninger i kanthuset giver den rumlige<br />
oplevelse en ekstra dimension.<br />
Kulturhistorisk sikres stedets spor i bevaring af hangaren og den røde kaserne<br />
som de væsentligste bygninger. Kasbahbebyggelsen indordner sig i det mønster<br />
og de retninger, som den eksisterende bebyggelse efterlader. Herved er der lige-<br />
ledes taget hensyn til beskyttelseslinien omkring fortidsmindet Christianshavns<br />
Vold og Quinti Lynette. Efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen er bebyggelsen<br />
mod Quinti Lynette trukket tilbage for herved at sikre indsyn til og udsyn fra for-<br />
tidsmindet.<br />
Miljørigtigt byggeri Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes ”miljørigtigt” i forbin-<br />
delse med nybyggeri, større renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. Bor-<br />
gerrepræsentationen har den 23. februar 2006 tiltrådt retningslinierne ”Miljø<br />
i byggeri og anlæg”. Baggrunden for retningslinierne er et ønske om, at der<br />
lægges vægt på miljø- og ressourcemæssige forhold, når der bygges, og at der<br />
arbejdes for en bæredygtig udvikling i dialog med borgerne.<br />
”Miljø i byggeri og anlæg” berører emnerne miljørigtig projektering, energi-<br />
forbrug, materialer, vand og afløb, byrum og natur, affald, støj, indeklima og<br />
byggepladsen. Hvert emne introduceres med det overordnede mål og problem-<br />
stilling. Målet understøttes af en række minimumskrav og anbefalinger. Til hvert<br />
emne er der knyttet et idékatalog af relevante mulige løsninger og virkemidler.<br />
Minimumskravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer<br />
og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygherre eller kontraktmæs-<br />
sig bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Private opfordres til at hente<br />
ideer fra retningslinierne.<br />
”Miljø i byggeri og anlæg” oplyser i øvrigt om love, regulativer og publikationer<br />
om emnet samt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan<br />
hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri.<br />
Københavns Kommune Forslag til kommuneplantillæg for "Kraftværksvej" og "Margretheholm" samt forslag til<br />
tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 331-1 til "Holmen II ".