Vancomycin VANC2

04808037002V2
Vancomycin
VANC2
• Indikerer cobas c-systemer, hvor reagenserne kan anvendes
Ordreinformation Roche/Hitachi cobas c-systemer
ONLINE TDM Vancomycin cobas c 311 cobas c 501
100 tests Kat.nr. 04491050 190 System-ID0769142 • •
Preciset TDM I kalibratorer Kat.nr. 03375790 190 System-ID 07 6830 8
CAL A-F 1x5ml Kode 691-696
Diluent 1x10ml
TDM Control Set Kat.nr. 04521536 190
Niveau I 2x5ml Kode310
Niveau II 2x5ml Kode311
Niveau III 2x5ml Kode312
Dansk
Systeminformation
VANC2: ACN 624
Anvendelse
In vitro analyse til kvantitativ bestemmelse af vancomycin i serum og
plasma på Roche/Hitachi cobas c-systemer.
Resumé
Vancomycin er et komplekst glykopeptid antibiotikum, som anvendes
ved infektioner med penicillinaseproducerende stafylokokker. 1 Det er det
foretrukne antibiotikum til behandling af Staphylococcus aureus2,3 ,der
er resistente over for methicillin og relaterede betalactam antibiotika,
samt til behandling af alvorlige grampositive infektioner, hvor allergi over
for penicillin eller cephalosporin spiller ind. 4,5 Vancomycin anvendes
desuden ved behandling af antibiotika-induceret enterocolitis associeret
med Clostridium difficile samt streptokok- eller enterokokforårsaget
endokarditis. I sidstnævnte tilfælde kombineret med et aminoglykosid,
hvis penicillin eller ampicillin ikke kan anvendes. 4,6
Monitorering af peak- og dalværdier for serum- eller plasmakoncentrationen
er nødvendig på grund af de potentielt alvorlige bivirkninger, som omfatter
ototoksicitet, nefrotoksicitet, flebitis og reversibel neutropeni. 7
Analyseprincip
Analysen er baseret på en homogen enzymimmunoassay-teknik, der
anvendes til kvantitativ bestemmelse af vancomycin i humant serum
eller plasma. 8 I analysen konkurrerer lægemidlet i prøven og det
lægemiddel, der er mærket med enzymet glukose-6-fosfatdehydrogenase
(G6PDH), om antistofbindingspladserne. Enzymaktiviteten reduceres ved
binding til antistoffet, hvorefter lægemiddelkoncentrationen i prøven kan
måles ved hjælp af enzymaktiviteten. Aktivt enzym omdanner oxideret
nikotinamidadenindinukleotid (NAD) til NADH, hvilket giver en ændring i
absorbansen, som måles spektrofotometrisk. Endogent serum-G6PDH
interfererer ikke, da coenzymet kun reagerer med det bakterielle (Leuconostoc
mesenteroides) enzym, der anvendes i analysen.
Reagenser - arbejdsopløsninger
R1 Vancomycin mærket med bakterielt G6PDH i buffer
R2 Anti-vancomycin-antistof (mus, monoklonalt), G6P og NAD i buffer
Forholdsregler og advarsler
Til in vitro-diagnostisk brug.
Udvis de normale forholdsregler, der kræves til håndtering af alle
laboratoriereagenser.
Leverandørbrugsanvisning kan rekvireres.
Bortskaffelse af alt affaldsmateriale skal ske i overensstemmelse med
lokale retningslinjer.
Reagenshåndtering
Klar til brug. Mix reagenserne ved at vende forsigtigt, før de placeres
på analyseinstrumentet.
Opbevaring og holdbarhed
Holdbarhed ved 2 til 8°C:
Må ikke fryses.
Ibrugogkøletpåinstrumentet: 60 dage
Se udløbsdatoen på etiketten på
cobas c pack
Prøvetagning og -forberedelse
Benyt kun egnede prøvetagningsrør til prøvetagning og -forberedelse.
Ved analysering af prøver i primærrør skal instruktionerne fra
producenten af disse rør følges.
Kun de nedennævnte prøvematerialer er testet og fundet acceptable.
Hæmolysefrit serum: Serum opsamles ved hjælp af standard prøvetagningsrør.
Hæmolysefrit plasma: K2-ogK3-EDTA-, natriumcitrat-, fluoridoxalatplasma.
Holdbarhed: 2 timer ved 15-25°C i lukket beholder9 48 timer ved 2-8°C i lukket beholder10 4 uger ved -20°C i lukket beholder10 Centrifugér prøver indeholdende udfældninger før analysering. Gentagen
frysning og optøning skal undgås. Vend optøede prøver flere gange
før analysering. Prøvetagningstidspunktet varierer afhængig af, om der
ønskes måling af maksimum- eller minimumværdier. 11
Leverede materialer
Se venligst afsnittet "Reagenser - arbejdsopløsninger" m.h.t. reagenser.
Nødvendige (men ikke inkluderede) materialer
Se afsnittet “Ordreinformation”
Almindeligt laboratorieudstyr
Analyse
Hvis analysen skal udføres optimalt, skal anvisningerne for det aktuelle
analyseinstrument følges. Se venligst den aktuelle brugermanual
for instrumentspecifikke analyseinstruktioner.
Performance af applikationer, der ikke er valideret af Roche, kan ikke
garanteres og må defineres af brugeren.
Applikation til serum og plasma
Fravælg Automatic Rerun (automatisk reanalysering) for denne applikation
i menuen Utility, skærmbilledet Application, fanen Range.
cobas c 311 testdefinition
Analysetype Rate A
Reaktionstid/analysepunkter 10 / 15-22
Bølgelængde
(sekundær/primær)
415/340 nm
Reaktionsretning Stigende
Enhed µg/ml
Afpipettering af reagens
R1 90 µl
Diluent (H2O)
–
R2 55 µl –
Prøvemængder Prøve Prøvefortynding
Prøve Diluent (NaCl)
Normal 2,0 µl – –
Mindre 2,0 µl – –
Større 2,0 µl – –
2007-03, V 2 Dansk 1 / 3 cobas c-systemer

Vancomycin
VANC2
cobas c 501 testdefinition
Analysetype Rate A
Reaktionstid/analysepunkter 10 / 22-32
Bølgelængde
(sekundær/primær)
415/340 nm
Reaktionsretning Stigende
Enhed µg/ml
Afpipettering af reagens
R1 90 µl
Diluent (H2O)
–
R2 55 µl –
Prøvemængder Prøve Prøvefortynding
Prøve Diluent (NaCl)
Normal 2,0 µl – –
Mindre 2,0 µl – –
Større 2,0 µl – –
Kalibrering
Kalibratorer S1-6:PrecisetTDMIkalibratorer
Kalibreringsmetode RCM
Kalibreringshyppighed 6-punktskalibrering
- efter udskiftning af cobas c pack
- efter skift af reagenslot
- og som krævet ifølge
kvalitetskontrolprocedurerne
Sporbarhed: Denne metode er standardiseret over for USP
referencestandarder. Kalibratorerne er fremstillet til at indeholde kendte
mængder af vancomycin i normalt humant serum.
Kvalitetskontrol
Anvend det kontrolmateriale, der er angivet i afsnittet “Ordreinformation“, eller
andre kommercielt tilgængelige, egnede kontrolmaterialer til kvalitetskontrol.
Kontrolintervallerne og -grænserne bør tilpasses det enkelte laboratoriums
individuelle krav. De opnåede værdier skal ligge inden for de definerede
grænser. Hvert laboratorium bør etablere egne korrektionsprocedurer, som
skal anvendes, hvis en værdi falder uden for grænserne.
Beregning
Roche/Hitachi cobas c-systemer beregner automatisk analytkoncentrationen
i hver prøve.
Omregningsfaktor: 12 µg/ml x 0,690 = µmol/l
Begrænsninger - interferens
Kriterium: Genfinding inden for ± 10% af initial værdi ved
vancomycinkoncentrationer på ca. 20 og 50 µg/ml (13,8 og 34,5 µmol/l).
Serum/plasma
Icterus: Ingen signifikant interferens op til et I-indeks på 30
(bilirubinkoncentration (konjugeret og ukonjugeret) på ca.
30 mg/dl eller 513 µmol/l).
Hæmolyse: Ingen signifikant interferens op til et H-indeks på 650
(hæmoglobinkoncentration på ca. 650 mg/dl eller 404 µmol/l).
Lipæmi (Intralipid): Ingen signifikant interferens op til et L-indeks
på 500. Der er dårlig korrelation mellem L-indekset (relaterer til
turbiditet) og triglyceridkoncentrationen.
Kriterium: Genfinding inden for ± 10% af initial værdi ved
vancomycinkoncentrationer på ca. 20 µg/ml (13,8 µmol/l).
Ingen signifikant interferens fra triglycerider op til 500 mg/dl (5,7 mmol/l).
Reumafaktorer: Ingen signifikant interferens fra reumafaktorer op til 100 IU/ml.
Totalprotein: Ingen signifikant interferens fra protein fra 2-12 g/dl.
Som ved alle analyser, der anvender antistoffer fra mus, er der
risiko for interferens fra anti-museantistoffer (HAMA) i prøven,
hvilket kan give falsk lave resultater.
Specielle krav til vask
Bestemmelsen af visse analytter interfererer med denne analyse og kræver
derfor en speciel vaskeprocedure. Se metodebladet til NaOHD/SMS/Multiclean
og brugermanualen for yderligere information.
Til diagnostiske formål skal resultaterne altid sammenholdes med patientens
anamnese, kliniske undersøgelser og andre resultater.
Måleområde
1,7-80,0 µg/ml (1,2-55,2 µmol/l)
Fortynd manuelt prøver over måleområdet 1 + 1 med 0 µg/ml-kalibratoren, og
reanalysér. Multiplicér resultatet med 2 for at få værdien for prøven.
Nedre detektionsgrænse
1,7 µg/ml (1,2 µmol/l)
Den nedre detektionsgrænse repræsenterer det lavest målbare niveau, som kan
skelnes fra nul. Den beregnes som den værdi, der ligger to standardafvigelser
over 0 µg/ml-kalibratoren (standard 1 + 2 SD, intra-seriel præcision, n = 21).
Referenceintervaller
Skønt de optimale værdier kan variere, accepteres det generelt, at
peak-værdier i området 25 til 40 µg/ml (17,3 til 27,6 µmol/l) og dalværdier i
området 5 til 10 µg/ml (3,5 til 6,9 µmol/l) sikrer terapeutisk effekt. 4
Vancomycin udskilles primært i nyrerne i uforandret aktiv form, skønt der er
påvist tegn på en ikke-renal elimineringsmekanisme. 4,7 Nedsat nyrefunktion
kan forårsage kumulering af lægemidlet. Vancomycin har adskillige
bivirkninger, hvoraf de mest alvorlige er ototoksicitet og nefrotoksicitet,
skønt renheden af nyere vancomycinprodukter synes at have reduceret
disse bivirkninger, så længe serumkoncentrationen monitoreres nøje. 4,11,13
Der er større sandsynlighed for, at der opstår nefrotoksicitet hos patienter,
der får vancomycin sammen med et aminoglykosid. 11
Måling af serumkoncentrationen af vancomycin er vigtig for at optimere
behandlingen og for at undgå dosisrelateret toksicitet. Dette er specielt
vigtigt hos patienter med nyreinsufficiens, hvor individuel patientterapi er
den eneste måde, hvorpå optimale terapeutiske serumkoncentrationer
kan sikres uden alvorlige bivirkninger.
Hvert laboratorium bør undersøge, om referenceintervallerne kan overføres til
egne patientgrupper, og om nødvendigt fastsætte egne referenceintervaller.
Testspecifikke performance-data10 Repræsentative performance-data på et Roche/Hitachi instrument angives
nedenfor. Resultaterne kan variere fra laboratorium til laboratorium.
Præcision
Reproducerbarhed er fastsat ved hjælp af kontroller og humane prøver i en
modificeret NCCLS EP5-T2-protokol (intra-seriel n = 63, total n = 63). Der blev
opnået følgende resultater på et Roche/Hitachi cobas c 501 analyseinstrument:
Serum/plasma
Intra-seriel Middel
µg/ml µmol/l
SD
µg/ml µmol/l
CV
%
Kontrol 1 6,8 4,7 0,12 0,08 1,8
Kontrol 2 21,5 14,8 0,37 0,26 1,7
Kontrol 3 40,9 28,2 1,07 0,74 2,6
HS 1 16,7 11,5 0,42 0,29 2,5
HS 2 61,0 42,1 2,26 1,56 3,7
Total Middel SD CV
µg/ml µmol/l µg/ml µmol/l %
Kontrol 1 6,8 4,7 0,24 0,17 3,5
Kontrol 2 21,5 14,8 0,52 0,36 2,4
Kontrol 3 40,9 28,2 1,27 0,88 3,1
HS 1 16,7 11,5 0,50 0,35 3,0
HS 2 61,0 42,1 2,69 1,86 4,4
cobas c-systemer 2 / 3 2007-03, V 2 Dansk

04808037002V2
Vancomycin
VANC2
Metodesammenligning
Serum/plasma
Vancomycin-værdier for humane serum- og plasmaprøver fundet på et
Roche/Hitachi cobas c 501 analyseinstrument (y) blev sammenlignet
med værdier fundet med det samme reagens på et Roche/Hitachi 917
analyseinstrument (x) og et COBAS INTEGRA 800 analyseinstrument (x).
Roche/Hitachi 917 analyseinstrument Prøveantal (n) = 68
Passing/Bablok14 Lineær regression
y = 1,040 x - 0,114 µg/ml y = 1,037 x - 0,048 µg/ml
τ = 0,939 r = 0,998
Prøvekoncentrationerne lå mellem 2,1 og 50,6 µg/ml (1,4 og 34,9 µmol/l).
τ = Kendalls tau.
COBAS INTEGRA 800 analyseinstrument Prøveantal (n) = 68
Passing/Bablok14 Lineær regression
y = 1,053 x - 0,239 µg/ml y = 1,042 x - 0,177 µg/ml
τ = 0,930 r = 0,996
Prøvekoncentrationerne lå mellem 2,9 og 49,2 µg/ml (2,0 og 33,9 µmol/l).
τ = Kendalls tau.
Analytisk specificitet
Følgende forbindelser er testet for krydsreaktivitet:
Forbindelse
Testet
koncentration
(µg/ml)
%
krydsreaktivitet
Acyclovir 25 IP
Amikacin 100 IP
Amphotericin B 20 IP
Aztreonam 200 IP
Koffein 2 IP
CDP-1 20 IP
Cefazolin 500 IP
Cefotaxin 1000 IP
Chloramphenicol 100 IP
Ciprofloxicin 10 IP
Cisplatin 25 IP
Clindamycin 10 IP
Cyclosporin 50 IP
Digoxin 0,006 IP
Epinephrin 1 IP
Erythromycin 5 IP
Ethacrynsyre 50 IP
Flucytosin 100 IP
Furosemid 100 IP
Fusidsyre 500 IP
Gentamicin 100 IP
Imipenem 70 IP
Methicillin 500 IP
Metronidazol 50 IP
Netilmicin 100 IP
Nitroprussid 60 IP
Penicillin G 10 IP
Pentamidin 0,7 IP
Phenobarbital 40 IP
Rifampin 500 IP
Salicylat 60 IP
Sulphamethoxazol 600 IP
Theophyllin 20 IP
Tobramycin 100 IP
Trimethoprim
IP = ikke påviselig
25 IP
16 lægemidler blev testet. Der blev ikke fundet signifikant interferens med testen.
Acetaminophen Doxycyclin (tetracyclin)
Acetylcystein Ibuprofen
Acetylsalicylsyre Levodopa
Ampicillin-Na Methyldopa+1,5
Askorbinsyre Metronidazol
Ca-dobesilat Phenylbutazon
Cefoxitin Rifampicin
Cyclosporin Theophyllin
Referencer
1. McCormick MH, Stark WM, Pittinger GE, Pittinger RC, McGuire JM. In:
Antibiotics Annual. New York, NY: Medical Encyclopedia 1956:606-611.
2. Crossley KB, Landesman B, Zaske D. An outbreak of infections
caused by strains of Staphylococcus aureus resistant to methicillin
and aminoglycosides. J Infect Dis 1979;139:273-279.
3. Sorrell TC, Packham S, Shanker M, Foldes M, Munro R.
Vancomycin therapy for methicillin-resistant Staphylococcus
aureus. Ann Intern Med 1982;97:344-350.
4. Cook FV. Vancomycin revisited. Ann Intern Med 1978;88:813-818.
5. Geraci JE, Hermans PE. Vancomycin. Mayo Clin Proc 1983;58:88-91.
6. Geraci JE, Wilson WR. Vancomycin therapy for infective endocarditis.
Rev Infect Dis 1981;3(suppl):S250-258.
7. Moellering RC, Krogstad DJ, Greenblatt DJ. Vancomycin therapy
in patients with impaired renal function: a nomogram for dosage.
Ann Intern Med 1981;94:343-346.
8. Hsu P, Ernst R, Levy M: EMIT 2000 tobramycin and vancomycin assays
[abstract]. Clin Chem 2000; 46 (suppl 6): page A195. Abstract 762.
9. Hammett-Stabler CA, Johns T. Laboratory guidelines for monitoring
of antimicrobial drugs. Clin Chem 1998;44:1129-1140.
10. Data forefindes hos Roche Diagnostics.
11. Rotschafer JC, Crossley K, Zaske DE, Mead K, Sawchuk RJ, Solem LD.
Pharmacokinetics of vancomycin: observations in 28 patients and dosage
recommendations. Antimicrob Agents Chemother 1982;22:391-394.
12. Tietz NW. Fundamentals of Clinical Chemistry. 3rd ed. Philadelphia,
PA: WB Saunders Co 1995: 884.
13. Esposito AL, Gleckman RA. Vancomycin, a second look.
JAMA 1977;238:1756-1757.
14. Bablok W et al. A General Regression Procedure for Method
Transformation. J Clin Chem Clin Biochem 1988;26:783–790.
Væsentlige tilføjelser eller ændringer er vist ved en streg i margenen.
©2007 Roche Diagnostics
Roche Diagnostics GmbH, D-68298 Mannheim
2007-03, V 2 Dansk 3 / 3 cobas c-systemer