systemisk forum systemisk forum - STOK – Dansk forening for ...

TeMA: tidens fortællinger
et liv, som de synes, er værd at leve
(Rasmussen, Schjørring & Tamakloe i
Holmgren, 2010).
når vi bevæger os ud af terapirummet
med de unge, bliver vi dermed
"øjnene, der ser" 1 de unges liv.
Vi vil kort fortælle om Maiken,
og hvordan en oplevelse sammen
med hende uden for terapirummet
muliggør, at vi får øje på sprækker i
problemhistorien. Maiken er en ung
kvinde på 22, der har en lang historie
bag sig med selvskadende adfærd og
langvarig indlæggelse på psykiatrisk
afdeling. Maiken har svært ved at
tage bus og tog, for som hun siger,
så kan hun ikke finde ud af at tale til
fremmede. En dag, da vi beslutter at
vores samtale skal foregå, imens vi går
en tur, hvor vi også kan klare hendes
indkøb, opstår der nye nuancer i
hendes forståelse af sig selv. Vi skal
købe en gave til hendes mor, og da
hun har betalt siger hun: ”tak og ha’ en
rigtig god dag”. Dette udsagn skaber
plads til en samtale om nuancerne
i, hvor hun synes, at det er svært.
Samtidig giver det mulighed for at
tydeliggøre, at det er vigtigt for hende
at tale pænt til hinanden og sige: ”ha
en rigtig god dag”. Denne episode
bliver udgangspunktet for en række
samtaler om den stressede verden,
som vi lever i. Maiken synes ikke, at
1 at være øjnene, der ser, er en
vigtig opgave i det daglige socialpædagogiske
arbejde på dette bosted (rasmussen, schjørring
& tamakloe i Holmgren, 2010).
10 systemisk forum | nr. 4 | 2011
”Vi har oplevet, hvor betydningsfuldt, det kan være
i de unges behandlingsforløb, når vi sammen kan få
handlet på deres initiativer og få gjort de ting, som
de taler om”
folk har tid til hinanden. Ofte har de
ikke engang tid til at skænke den
anden en tanke og ønske dem en god
dag. Hun siger: "Folk er altid så sure
og stressede." altid at ønske folk en
god dag er hendes måde at holde sine
værdier tæt til kroppen og hendes
måde at opponere mod den måde,
som folk behandler hinanden på i dag.
åbningen til hendes værdi om at
behandle hinanden pænt skaber
mulighed for andre historier og
episoder, hvor hun praktiserer det
at behandle andre pænt. Der skabes
langsomt en alternativ historie til
historien om, at hun er én, der ikke
kan finde ud af at tale til fremmede.
Ovenstående viden kunne vi
muligvis have fået ved at stille
meget kontekstnære og detaljerede
spørgsmål i terapirummet. Det er blot
vores pointe, at det at bevæge os ud
i verden sammen og ind i forskellige
sammenhænge sandsynliggør og
synliggør sprækkerne på en anden og
lettere tilgængelig måde. Samtidig
synes sprækkerne at få mere kraft og
betydning, når vi oplever dem sammen,
og når det ikke kun bliver noget,
vi som psykologer hører om.
At handle på initiativer
(– eller at få gjort de ting,
som vi taler om)
når vi har samtaler med de unge
både i og uden for terapirummet, så
falder snakken ind imellem på ting,
der kunne være spændende at få
gjort. Ting, der ofte stemmer overens
med, hvad de unge tillægger værdi i
livet, og som kan være forbundet med
betydningsfulde erindringer.
Det kunne eksempelvis være at
finde telefonnummer og få arrangeret
et besøg hos en barndomsveninde,
som har haft en ganske særlig betyd-
ning i den unges liv. Det kan være at
besøge en farmors gravsted, fordi den
unge savner sin farmor rigtig meget.
Det kan også være at tage i biografen
og få set den film, som en ung synes
er vildt spændende. Det er vores
erfaring, at de unge ofte ikke får gjort
de ting, som vi har snakket om kunne
være betydningsfulde for dem. Oftest
er lysten stor, men andre ting spænder
ben for dem, så de ikke får handlet på
initiativerne som eksempelvis en utryghed,
uoverskuelighed, manglende
mod eller tro på, at de kan.
Vi har oplevet, hvor betydningsfuldt,
det kan være i de unges behand-
lingsforløb, når vi sammen kan få
handlet på deres initiativer og få gjort
de ting, som de taler om. Eksempelvis
har besøget på farmors gravsted
skabt plads til mange nye historier
om farmors betydning i den unges liv.
En biograftur har skabt plads til nye
samtaler om den unges store passion
for film, og hvordan forskellige film
inspirerer den unge i sit liv.
Det er vores pointe, at adgangen til
nye erindringer og foretrukne histo-