Nr. 7 - Landsforeningen Autisme

Malerværkstedet på Sommerhøjskolen i Vigsø 2007 

TEMANUMMER 

OM UDDANNELSE 

• Leder: 

Den nye struktur................ | 2 | 

• Nyt fra sekretariatet ........ | 3 | 

• Nyt tilbud om idræt 

og leg for børn med 

autisme ..................................... | 7 | 

• Værnepligt og 

Aspergers syndrom ......... | 8 | 

• Gode nyheder til unge 

med autisme som gerne 

vil på efterskole eller i 

uddannelse ............................ | 9 | 

• Pionerer med »jysk 

overmod« bag 

Uddannelsescenter 

Hilltop ........................................ | 10 | 

• Socialrådgiveren: 

Undervisningstilbud efter 

Folkeskoleloven ................. | 12 | 

• Forældre kursus på 

Sofi eskolen ............................. | 14 | 

• I Julemandens 

Tjeneste .................................... | 15 | 

• SIKON: 

Sommerhøjskolen............ | 16 | 

• BOING: 

Om autisme ..................... | 20 | 

• Kredsforeningerne........... | 20 | 

• Kredsforeninger 

og udvalg ................................ | 24 | 

• Inklusion: 

Uanstændigt ikke at give 

hjælpe efter behov 

Af Eva Isager ........................... | 4 | 

• Voxpop ...................................... | 6 | 

| Nr. 7 – September 2007 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad |

| Medlemsbladet udgives af 

Landsforeningen Autisme | 

Ansvarshavende redaktør: 

Morten Carlsson, 

formand@autismeforening.dk 

Redaktion: Elisabeth Sandell 

redaktion@autismeforening.dk 

Layout: Annette Lund Dreyer 

Tryk: Als Offset ApS 

Oplag: 5.000 stk. 

ISSN: 1600-2504 

E-mail: kontor@autismeforening.dk 

Internet: www.autismeforening.dk 

Bladet sendes gratis til Landsforeningen 

Autismes medlemmer 

| Bestyrelse | 

Formand: 

Morten Carlsson ...................Tlf. 70 20 40 82 

(fast træffetid tirsdag fra kl. 16.00-19.00) 

Næstformand, 

Lars Grønlund ........................Tlf. 31 20 16 93 

Næstformand: 

Winnie Skjødt ........................Tlf. 31 26 86 81 

Aage Sinkbæk .......................Tlf. 46 32 31 67 

Bernd Weibeck ......................Tlf. 98 38 94 62 

Heidi Lassen ...........................Tlf. 30 42 46 29 

Karen Prætorius ....................Tlf. 56 96 10 58 

Mads Christensen ................Tlf. 86 20 11 90 

Pernille Saxtrup ....................Tlf. 26 74 01 74 

Peter K. Nielsen .....................Tlf. 86 65 97 12 

Tine Heerup ...........................Tlf. 33 11 46 71 

| Sekretariat | 

Elisabeth Sandell 

Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev 

Tlf. 70 25 30 65 

Fax 70 25 30 70 

E-mail: kontor@autismeforening.dk 

| SIKON Landsforeningen 

Autismes Kurser og Konference | 

Ulla Møller-Christensen, Tlf. 70 20 40 62 

E-mail: sikon@autismeforening.dk 

| SIKON Projektmedarbejder | 

Allan Jensen, Tlf. 70 25 30 67 

Email: projekt@autismeforening.dk 

| Telefonrådgivning 

v/foreningens socialrådgiver | 

Ulla Kjer, Tlf. 70 25 30 68 

E-mail: social@autismeforening.dk 

| Fælles telefontider | 

Mandag, torsdag og fredag kl. 10-14 

samt tirsdag kl. 16-19 

Center for Autisme ..............Tlf. 44 98 23 55 

Videnscenter for Autisme .Tlf. 45 11 41 91 

| Udgivelsesdatoer for de kommende 

blade i 2007 | 

Nr. 8 udkommer i uge 43 

Sidste frist for indsendelse af artikler 

m.m. er tirsdag den 18. september 2007. 

Nr. 9 udkommer i uge 47 

Sidste frist for indsendelse af artikler 

m.m. er tirsdag den 23. oktober 2007. 

| 2 | Nr. 7 – September 2007 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 

Leder: 

Den nye struktur 

| Lars Grønlnd, næstformand LA | 

Kommunalreformen har givet anledning 

til mange meningstilkendegivelser i denne 

lederspalte. Og det skal I ikke snydes for i 

dette nr. af medlemsbladet. Men denne gang 

handler det om de interne ting, som der er 

sket og skal ske i Landsforeningen i forbindelse med omlægningen 

af det kommunale Danmarkskort. 

Organisationsudvalget blev nedsat af Landsforeningen 

Autismes generalforsamling i 2004. Formålet var at gennemgå 

foreningens struktur og arbejdsgange i forbindelse med, at 

politikerne havde store planer om en kommunalreform. 

Landsforeningen var opbygget med en landsorganisation 

samt lokalforeninger, der dækkede de gamle amter, samt en 

lokalforening for henholdsvis Grønland og Færøerne. 

Hvordan har den nye struktur så virket? 

Ja, som med kommunalreformen, så har der været ting, der 

har været vanskelige i overgangsperioden, men vi synes selv 

at vi har været klædt ordentlig på til den nye kommunale 

virkelighed. 

Men der er ting der kunne have været gjort anderledes. 

F.eks. vil Organisationsudvalget, foreslå på et ekstraordinært 

repræsentantskabsmøde i efteråret at repræsentantskabsmøderne 

for fremtiden bliver afholdt i oktober måned. 

Ligeledes vil repræsentantskabsmødet diskutere, en mere 

hensigtsmæssig måde at vælge Hovedbestyrelsesmedlemmer 

på. 

Ændringen af strukturen skulle gerne betyde at Landsforeningen 

bliver styrket rent handicappolitisk, ligesom ændringen 

også sigter på, at give en mere jævn arbejdsfordeling i foreningens 

sekretariat. 

Hvor er vi på vej hen? 

Foreningen er ved at udvikle sig i en mere 

professionel retning. Med ansættelsen af en 

socialrådgiver, samt styrkelse af vores kursus- 

og konferenceafdeling SIKON, har vi nu nogle 

redskaber til at støtte og hjælpe medlemmerne 

og vi er også i disse dage ved at starte 

Autismeforlaget, som vil udgive autismerelevant 

litteratur. 

Vi prøver hele tiden at fi nde nye veje og 

indgangsvinkler til arbejdet. 

Ting som alle sammen i sidste ende gerne 

skal blive til gavn for vores børn, unge og 

voksne med autisme. 

Nyt fra sekretariatet 

www.autismeforening.dk/nyhedsbrev.asp 

Fakta 

Landsforeningens øverste myndighed 

er et repræsentantskab, hvor de af 

kredsforeningerne valgte medlemmer i 

regionsrådet, udgør repræsentantskabet 

sammen med Hovedbestyrelsen samt 

Landsformanden. 5 af HB’s medlemmer 

vælges af regionsrådene de øvrige 

5 vælges på repræsentantskabsmødet. 

Herudover er Landsforeningen opdelt 

med 15 kredsforeninger, Grønland og 

Færøerne samt tilknyttede foreninger. 

Endvidere fi ndes der 5 regionsråd samt 

nogle kommunalforeninger 

I forbindelse med Landsforeningens flytning til nye lokaler på Herlev Hovedgade 199 

har sekretariatet flyttet informationsafdelingen til Langvadbjerg, Herning. 

Det betyder at vi har måttet sige farvel til Gitte Jespersen som de seneste to år har haft 

ansvaret for at foreningens informationsmateriale er nået ud til forældre, skoler, sygehuse, 

biblioteker og mange andre steder. Vi ønsker Gitte god vind fremover. 

Informationsafdelingen kan stadig kontaktes på tlf. 70 20 42 85 samt 

| info@autismeforening.dk | 

Postadresse: Langvadbjerg, Ringkøbingvej 108 A, 7400 Herning 

Landsforeningen Autismes Nyhedsbrev 

Hold ikke dig selv tilbage – få nyhederne 

»kørt« direkte til din mailbox! 

Vigtige afgørelser inden for autismeområdet – Radio- & TV-indslag – Kurser og 

meget mere. Hvis du gerne vil have disse nyheder skal du blot tilmelde dig på 

Landsforeningens hjemmeside. Såfremt du ikke længere ønsker at modtage 

nyhedsbrevet går du ind på hjemmesiden og framelder dig. 

| Nr. 7 – September 2007 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 3 |

TEMA 

...tema-artikel! 

Uanstændigt ikke at give hjælp eft er behov 

Inklusion kontra specialtilbud blev debatteret mellem forældre 

og fagfolk på temadag i Vejle 

| Eva Isager, journalist | 

Dagens største bifald på 

Landsforeningens temadag i 

Vejle om inklusion i folkeskolen 

tilfaldt hverken den 

ene eller anden af de indkaldte fagpersoner. 

Bifaldet gik til foreningens næstformand 

Winnie Skjødt, da hun uden indpakning 

gjorde repræsentanten for Kommunernes 

Landsforening (KL) klart, at kommunerne 

interesserer sig for mere for deres økonomi 

end for forældrenes problemer med at få det 

rigtige undervisningstilbud til deres børn. 

»Jeg kan godt forstå, at forældrene har svært 

ved at samarbejde med kommunerne, for 

kommunerne tænker snævert på deres økonomi,« 

sagde Winnie Skjødt. 

»Vi forholder os ikke til de rent faglige ting i 

kommunerne, det må vi ikke,« lød svaret fra 

chefkonsulent i KL, Nils Jørgensen. Svaret 

faldt tydeligvis ikke i god jord hos forældrene, 

som i mange tilfælde kan fortælle personlige 

historier om uheldige forløb af inklusion i 

folkeskolen. 


Landsformand Morten Carlsson har fra sin 

plads i Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning 

sine egne erfaringer med, 

hvordan kommunerne tackler inklusion. 

»Mange af klagerne handler om, at kommunerne 

beskærer timetallet til støttetimer. 

”Forældrene har ikke kræfter til at vente på en 

klagesag, og det går ud over børnene,« sagde 

formanden. 

En mors erfaringer 

Men hvornår er inklusion godt, og er det i 

det hele taget godt? Det gav Birgitte Bjørn, 

mor til to drenge på 10 og 14 år med autisme 

spektrum forstyrrelser (ASF), sit bud på: 

»Politikernes udlægning af inklusion er ofte 

ensbetydende med en anbringelse på en 

lokal folkeskole, hvor det handicappede barn 

skal tilpasse sig. Men det skal være en skole, 

som kan rumme barnet, og hvor barnet er 

glad for at være og kan udvikle sig. Normalskolen 

lægger vægt på selvforvaltning og 

faglighed, og det er i kontrast til barnets 

behov for struktur, tydelighed, pauser, social 

træning og kommunikation. Desuden lærer 

vores børn ikke af normale børn.« 

»Besparelser i kommunerne kan koste dyrt 

rent menneskeligt. Det er uanstændigt ikke 

at give børn med ASF hjælp efter behov,« 

fastslog Birgitte Bjørn og efterlyste højt specialiserede 

tilbud tilpasset den enkelte elev 

på tværs af kommunerne. 

Vi ved intet 

Professor i specialpædagogik ved Danmarks 

Pædagogiske Universitet Niels Egelund erklærede, 

at man stort set intet ved om, hvilke 

specialpædagogiske tilbud der virker bedst. 

Det skal fl ere undersøgelser rette op på, og 

foreløbig er et pilotstudium sat i gang for at 

afdække praksis og resultater rundt om i landet. 

De første erfaringer ventes om et års tid. 

Allerede i dag ved man dog, at jo kortere afstand 

til en specialskole, jo mere bruger kommunen 

den, men det har ifølge Niels Egelund 

intet med pædagogik at gøre. 

»Jeg er meget bekymret for indsatsen i kommunerne 

efter strukturreformen,« sagde 

Niels Egelund, som mente, at en høj grad 

af inklusion i folkeskolen kan lade sig gøre, 

forudsat at der fi ndes en positiv holdning 

til barnets forskelligheder, og at skolen og 

klassen er tilstrækkelig fl eksibel. Og mere 

end ét barn med svære problemer pr. klasse 

fungerer ikke. 

TEMA 

Specialskoler ikke altid bedst 

Formanden for De Samvirkende Invalideorganisationer 

(DSI), Stig Langvad, advarede 

forældre mod at tro, at specialskoler altid er 

det bedste til deres børn. 

»Ikke alle specialskoler er specielt gode. 

Vi skal nå frem til, at børn får det tilbud, som 

er det bedste for dem, og som sætter barnets 

behov i højsædet. Det er indholdet i tilbudet, 

der er vigtigt,« sagde Stig Langvad. 

Chefen for Videncenter for Rådgivning og 

Specialpædagogik i Århus Kommune, Jan 

Kirkegaard, var inde på samme emne, da han 

talte om diagnosens betydning: 

»Forældre mener ofte, at en diagnose om 

en gennemgribende udviklingsforstyrrelse 

giver adgang til specialtilbud, men det er ikke 

diagnosen, som afgør placeringen. Det gør 

derimod de sociale forhold for barnet. Trives 

barnet der, hvor det går nu? Behovene kan 

ændre sig i barnets liv, så inklusion er ikke 

et enten-eller, men et både-og,« mente Jan 

Kirkegaard. 


...det mener jeg! 

Inklusion i folkeskolen 

– hvad mener forældrene? 

| Jens Peder 

Østergaard, 

Viborg | 

Er inklusion i folkeskolen 

en god idé? 

Inklusion er i de fl este tilfælde 

næppe en god løsning, 

da folkeskolens begrænsede 

ressourcer kombineret med 

»ansvar for egen læring« og 

de store sociale krav vil gøre 

det vanskeligt for de fl este 

børn med autisme at trives 

og udvikle sig. 

Hvordan kan man indrette 

folkeskolen, så den kan 

rumme børn med ASF? 

Rummeligheden skal selvfølgelig 

være større, og det 

forudsætter mere viden, 

fl ere voksenressourcer, færre 

elever i klassen og i det hele 

taget struktur og overskuelighed 

for elever med ASF. 


Hvor går dit barn selv i skole? 

Min søn, Toke på 15 med 

diagnosen Aspergers syndrom, 

går på specialskolen 

Krabbeshus Heldagsskole i 

Skive, fordi den lever op til 

ovennævnte forudsætninger. 

De første tre skoleår gik han 

i en almindelig folkeskole, 

hvor der hverken var ressourcer 

til at støtte ham eller 

tage særlige hensyn overhovedet. 

| Ulla Juhl 

Overgaard, 

Rødkærsbro | 

Hvad er din holdning til 

inklusion i folkeskolen? 

Jeg mener som udgangspunkt, 

at børn med ASF 

har bedst af at komme i en 

almindelig folkeskole, så de 

| Af Eva Isager, journalist | 

kan bruge og kopiere de 

så at sige »normale« børns 

adfærd og den måde, de 

gebærder sig på i bl.a. dagligdagens 

sociale samspil og 

i forbindelse med konfl iktløsninger. 

Men den pågældende skole 

skal være gearet til at yde 

barnet støtte og vejledning, 

hvis »kæden hopper af«. En 

mindre skole med få elever 

vil være en god løsning. 

Hvad skal der til, for at 

folkeskolen kan blive gearet 

til børn med ASF? 

Folkeskolen skal holde et 

møde med forældrene til 

det enkelte barn med ASF, så 

barnets problemer konkretiseres 

for skolen og klasselæreren. 

Hvilke områder har 

barnet særligt vanskeligt 

ved? 

I forbindelse med f.eks. frit 

emne eller fri leg, kunne skolen 

anvise barnet et emne, 

foreslå en bestemt leg eller 

aktivitet. Det er jo ofte valget 

og det at være i »frit rum«, 

der kan gøre situationen 

uoverskuelig for barnet. 

Det er også vigtigt, at barnets 

tavshed tages alvorligt, 

og at læreren forhører sig 

om, hvad barnet har i tankerne. 

Der kan være en enkelt 

tanke eller fl ere på tværs, 

som barnet har brug for at få 

sat ord på eller besvaret for 

at kunne komme videre til 

næste opgave. 

Hvor går dit eget barn 

i skole og hvorfor? 

Vores søn, Uff e, 8 år, går i en 

almindelig folkeskole, hvor 

de kun er 15 elever i klassen. 

Han klarer dagen fi nt, 

når han får en opskrift på, 

hvordan han skal gribe en 

opgave an, og de er på sko- 

Nyt tilbud om idræt og leg 

for børn med autisme 

Hvem vil være med til at genoplive dette 

tilbud til vores børn. Vi har tidligere kunne tilbyde 

denne aktivitet og vil gerne kunne gøre 

det igen – med det indhold som vi fi nder 

passer til de børn som vil deltage. 

Dette tilbud blev for 6 år siden oprettet i Ballerup 

Handicap Idræts Club. Forud for tilbudet 

lå et projekt betalt af Ballerup Kommune 

med træning af instruktører og en ganske 

omfattende drejebog: »Alle mine kyllinger«. 

Efter de to år hvor Ballerup Kommune betalte, 

blev aktiviteten afhængig af støtte fra 

børnenes bopælskommuner. Kommunerne 

har ikke ville betale til denne aktivitet trods, 

at der ikke mangler interesserede børn og 

forældre. 

Ballerup Kommune, BHIC og forældrene som 

har været med hele vejen beklager dette og 

er skuff ede over, at kommunerne måske p.g.a. 

len gode til at foreslå ham, 

hvad han kan lave, når han 

er uden for undervisningen. 

Hvis han havner i en konfl 

ikt, har han fået tildelt én 

bestemt person, som han 

har tillid til, og som han ved, 

at han kan gå til. Denne kontaktperson 

skal gerne være 

meget konkret i sin måde at 

tackle ham på. 

kommune sammenlægningerne og almindeligt 

bureaukrati ikke ville betale for børnenes 

deltagelse. 

Ballerup Kommune har åbnet op for at betale 

for børn fra andre kommuner og håber derved 

at andre kommuner vil gøre det samme. 

Idéen er, at børn med et handicap skal have 

samme mulighed for at dyrke idræt som alle 

andre børn. Der er forholdsvis få børn i hver 

kommune med et specifi kt handicap så vi er 

fuldstændig afhængige af, at vi kan få tilbud 

op at stå på tværs af kommune-grænserne. 

Er du interesseret så kontakt 

Frank Blinkenberg BHIC Mail: 

| blinkenberg4egebjerg@mail.tele.dk | 


Værnepligt og Aspergers syndrom 

| Mie Ravn | 

Ca. 4 ud af 10 bliver hvert 

år fritaget for værnepligt af 

den ene eller anden årsag. 

Nogle sygdomme og handikaps 

medfører automatisk 

fritagelse, heriblandt Aspergers syndrom. 

Når Forsvarets Dag nærmer sig (det, der 

tidligere hed session), modtager den værnepligtige 

bl.a. et helbredsspørgeskema, 

som skal udfyldes og returneres, og er man 

diagnosticeret med Aspergers syndrom, 

skal man oplyse det enten på skemaet eller 

under en samtale med lægen på Forsvarets 

Dag. Man skal også oplyse, hvor diagnosen er 

stillet. Forsvaret indhenter herefter dokumentation 

for diagnosen og sender derefter et 

brev til den unge om, at han er blevet fritaget 

for værnepligt. Der er selvfølgelig svære og 

lette tilfælde af Aspergers syndrom, men 

hovedreglen er at det medfører uegnethed til 

værnepligt. 

Ønsker man ikke at blive fritaget, kan man i 

første omgang anmode om at få afgørelsen 

taget op af en anden sessionslæge. Hvis den 

anden sessionslæge kommer til samme afgørelse, 

kan man klage til Værnepligtsnævnet, 

som er en uvildig instans. Det har kun været 

muligt siden den 1. januar 2006, at de værnepligtige 

kan klage over sessionsafgørelser om 

en persons egnethed, og der har ikke været 

afgørelser vedrørende værnepligtige med 

Aspergers syndrom. 

I helbredsspørgeskemaet stilles forskellige 

Ja/Nej-spørgsmål, hvorunder man har mulighed 

for at skrive, man har Aspergers syndrom: 

1. Fejler du noget? 

2. Medfødte sygdomme/misdannelser? 

3. Psykisk sygdom? 

For nogle unge kan det være noget af en 

overvindelse at oplyse om sin AS under et 

hvilket som helst af disse 3 spørgsmål, særligt 

hvis man er meget velfungerende, ikke anser 

det for at være noget problem, eller føler sig 

overbevist om at diagnosen ikke er rigtig. 

Fejler man noget, når man har AS?? Okay, AS 

er godt nok medfødt, men det er da ikke en 

sygdom. Og slet ikke en psykisk sygdom! 

Men det er vigtigt ikke at fortie det. »Tillid til 

værnepligtige er en vigtig forudsætning og 

derfor meget højt prioriteret«, siger koordinerende 

sessionslæge Peer Winberg. »Åbenheden 

om de helbredsmæssige forhold skal 

sikre den enkeltes helbred og sikkerhed 

under værnepligtstjenesten.« 

Koordinerende sessionslæge Peer Winberg 

kan træff es gennem Forsvarets Rekruttering 

på tlf. 44 89 50 00. Flere oplysninger om 

Forsvarets Dag (session) og værnepligt fi ndes 

på | http://forsvaretsuddannelser.dk |, 

hvor også helbredsspørgeskemaet kan 

downloades. 

| Hanne Veje, Efterskoleudvalget | 

Slagelse Byråd vedtog enstemmigt den 27. 

august et forslag om en tre-årig ungdomsuddannelse 

og et efterskolelignende tilbud til 

personer med autisme. 

Den tre-årige ungdomsuddannelse etableres 

efter den nye lov om ungdomsuddannelse 

til unge med særlige behov og der bliver 

mulighed for at gennemføre uddannelsen 

som kostelev. 

Der findes kun én tilsvarende uddannelse 

med kostafdeling, som er målrettet personer 

med autisme (red.: Hilltop i Skive). 

Det efterskolelignende tilbud bliver det eneste 

af sin art i Danmark. Det vil efterkomme et 

stort behov for, at unge folkeskoleelever med 

autisme også får mulighed for at gennemføre 

efterskoleforløb tilpasset de særlige behov, 

som personer med autisme har. 

Tilbuddene er nyskabelser på handicapområdet. 

De vil give nye muligheder for at unge 

med autisme, der ikke kan følge normale 

efterskoler og ungdomsuddannelser. Med de 

to tilbud tages der udgangspunkt i de særlige 

behov, som unge med autisme har. 

For mange af dem vil det helt sikkert også betyde, 

at de på sigt kan få en erhvervsuddannelse 

eller dele heraf. Herved forbedres deres 

muligheder for at få en plads på arbejdsmarkedet, 

udtaler formanden for Udvalget for 

Handicap og Socialpsykiatri i Slagelse, Jørgen 

Andersen. 

Gode nyheder til unge 

med autisme som gerne 

vil på eft erskole eller 

i uddannelse 

Uddannelserne skal drives i tilknytning til 

Autismecenter Vestsjælland (ACV), der i 

forvejen drives af Slagelse Kommune. Uddannelserne 

placeres på det tidligere Hotel Niels 

Juel i Slagelse, der lejes af Selandia, Center for 

Erhvervsrettet Uddannelse. Det forventes, at 

Selandia skal være en aktiv medspiller særligt 

i forhold til den treårige ungdomsuddannelse. 

Hotellet har indtil for nyligt fungeret 

som kokke-skolehjem og er både hyggelige 

og optimale rammer. 

Praktisk information 

Den 3-årige ungdomsuddannelse 

starter allerede den 1. oktober 2007 

– kontakt ACV for opskrivning eller 

nærmere oplysninger: Tlf. 58 50 27 09. 

Det efterskolelignende tilbud starter 

i august 2008. Kontakt vedr. opskrivning 

og informationer vil først være 

muligt fra den 1. november 2007. 

Det efterskolelignende tilbud er 

blevet til i samarbejde med Landsforeningens 

efterskoleudvalg, som 

fortsat kan kontaktes på 

tlf. 54 17 79 60 (bedst efter kl. 19.00). 

| 8 | Nr. 7 – September 2007 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | | Nr. 7 – September 2007 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 9 |

Pionerer med »jysk overmod« 

bag Uddannelsescenter Hilltop 

| Merete Just, Kredsforening Viborg | få minutter, og vi kan hermed overlade alt det 

svære til personalet og eleverne. 

Glæden var til at få øje på, 

da 200 fremmødte fredag 

den 24. august indviede 

Uddannelsescenter Hilltop 

i Skive. Indvielsen var den 

foreløbige kulmination på arbejdet for et treårigt 

tilbud, hvor unge med Autisme Spektrum 

Forstyrrelse (ASF) kan bo og samtidig 

få den ungdomsuddannelse, som samtlige 

partier i Folketinget i 2006 åbnede mulighed 

for. 

Bag det nye tilbud står skoleleder Kaj Kristiansen, 

Krabbeshus Heldagsskole og Kredsforening 

Viborg ved formand Peter K. Nielsen, der 

siden de første uger af 2006 har kæmpet for 

det nye, lokale ungdomstilbud. 

En arbejdsgruppe på fire personer fik 

formu le ret visioner om at det kommende 

uddan nelsessted skulle være båret af lokal 

forankring, være et landsdækkende skole- 

og bo-tilbud og i øvrigt fungere som en selvejende 

institution. 

Samtlige mål er nået – og det fik Peter K. 

Nielsen til i sin velkomst ikke blot rette en tak 

til sine nærmeste samarbejdspartnere, men 

også at takke medspillerne i Skive Kommune: 

»Vi har trukket store veksler på politikere og 

embedsmænd. Nu står vi så her i dag – den 

»nemme del af arbejdet« er overstået.« 

Skødet er underskrevet – det tog kun 10 

minutter. Personalet er ansat – det tog kun få 

dage. Styregruppen er nedlagt – det tog 30 

sekunder. Bestyrelsen er nedsat – det tog kun 


Selv slipper Peter K. Nielsen ikke tøjlerne helt. 

Han er blevet formand for bestyrelsen for Uddannelsescenter 

Hilltop. 

Og inden Skives bogmester Flemming 

Eskildsen klippede snoren, udtrykte han sin 

glæde over de frivillige kræfter, der har arbejdet 

for det nye tilbud: 

»Det har været imponerende at følge disse 

bestræbelser, lød borgmesterens anerkendelse.« 

Efterfølgende fik en anden af idémændene 

bag Uddannelsescenter Hilltop, Kaj Kristiansen, 

lejlighed til at sætte ord på sin begejstring: 

»Autisme-området er blevet lidt rigere i dag. 

Skive Kommune har fået endnu et tilbud til 

den store vifte af uddannelsestilbud. Det 

tidligere Hotel Hilltop er overtaget, de nødvendige 

godkendelser er i hus, der er dannet 

en bestyrelse, der er ansat personale – og 

næsten alle elevpladser er besat!« 

Han betegnede de første elever, lærere, forældre 

og frivillige kræfter som »pionerer«. 

Talerne ved indvielsen glædede sig også over 

økonomiske håndsrækninger fra en lang 

række sponsorer og fonde – med Egmont 

Fonden og Poul Due Jensens Fond som de 

mest pengestærke – som støttede op, mens 

lovgivningen trak ud. 

Også Jeppe Hansen, der i november 2006 

trådte til som projektleder med opdrag om 

på blot ni måneder at etablere tilbuddet, blev 

fremhævet af dagens talere. 

Kaj Kristian sen bemærkede, at Jeppe Hansen 

lagde grundstenene til sin senere ansættelse 

som forstander for Uddannelsescenter Hilltop 

ved at kaste sig ind i kampen for det nye 

tilbud med unik energi og vilje. 

Og formanden for Landsforeningen Autisme, 

Morten Carlsson, oplevede indvielsen som 

»en bevæget dag«. 

»Jeg må blankt erkende, at jeg så planerne 

som jysk overmod. Andre steder ville man 

have diskuteret i dagevis, men her sagde de 

bare »nå, men så gør vi det«. Og det skete vel 

og mærke med udgangspunkt i menneske- 

De første elever på Uddannelsescenter Hilltop 

lige værdier og en målsætning om et bedre 

liv til unge med autisme. Det kan I godt være 

stolte af!« 

Efter talerne blev der budt på rundvisninger 

i det tidligere hotel, som ligger i gå-afstand 

fra den lokale busterminal og jernbanestation. 

Uddannelsescenter Hilltops fysiske rammer 

betegnes som helt optimale med umiddelbar 

nærhed til andre, lokale uddannelsesinstitutioner 

– og med bar, IT-café og »slyngelstue« 

i kælderen. 


Undervisningstilbud 

eft er Folkeskoleloven 

| Ulla Kjer, socialrådgiver | kan gives ved brug af undervisningsdiff erentiering 

og holddannelse inden for rammerne 

Kommunerne overtog pr. 

1.1.2007 det fulde ansvar for 

undervisningen, også den 

specialundervisning, som 

amterne tidligere varetog. 

Det har desværre tilsyneladende medført, 

at et stigende antal børn ikke får det undervisningstilbud, 

som forældrene fi nder der er 

behov for, eller som PPR-afdelingerne indstiller 

til. 

Der har i foråret og forsommeren været et 

rekordstort antal klager til Undervisningsministeriets 

Klagenævn for den vidtgående 

specialundervisning, ligesom nogle kommuner 

åbent har erkendt, at de ikke har penge til 

specialundervisning. 

Det er en udvikling, som Landsforeningen 

Autisme følger i tæt samarbejde med DSI 

(De Samvirkende Invalideorganisationer, 

som pr. 1.1.2008 skifter navn til DH – Danske 

Handicaporganisationer). 

Jeg fi nder det derfor relevant efterfølgende 

kort at skitsere, hvilke regler, der er gældende 

på området, da det er min erfaring, at mange 

forældre ikke får de fornødne oplysninger 

eller bliver tilstrækkeligt inddraget. 

Lovgivningen 

Kommunen skal ifølge Folkeskolelovens § 3 

stk. 2 sørge for, at børn, hvis udvikling kræver 

en særlig hensyntagen eller støtte, får specialundervisning 

og anden specialpædagogisk 

bistand (det gælder også for førskolebørn). 

Bekendtgørelse nr. 1373 af 15.12.2005 præciserer, 

at det gælder, hvis støtten ikke alene 

af den almindelige undervisning. 

Denne pligt gælder overfor alle børn og unge 

under 18 år, som bor og opholder sig i kommunen. 

Hvordan ydes specialundervisning 

Specialundervisning/specialpædagogisk 

bistand kan gives på fl ere forskellige måder: 

1. Eleven bevarer tilhørsforholdet til den 

almindelige klasse og deltager i den 

almindelige undervisning, men således, at 

eleven modtager støtte i nogle eller alle 

timer. 

2. Eleven bevarer tilhørsforholdet til den 

almindelige klasse, men således at eleven 

modtager særligt tilrettelagt undervisning 

i et eller fl ere fag uden for den almindelige 

undervisningstid. 

3. Elevens modtager al sin undervisning i en 

specialklasse, der er placeret på en almindelig 

folkeskole, på en specialskole eller på 

et regionalt undervisningstilbud. 

4. Eleven har et tilhørsforhold til enten en 

almindelig klasse eller en specialklasse, 

men modtager undervisning i begge disse 

klasseformer. 

5. Eleven undervises i et dagbehandlingstilbud 

eller i et anbringelsessted. 

Der skal gøres opmærksom på, at der kun er 

få regionale undervisningstilbud. 

Det drejer sig om de meget specialiserede 

som Døvblindecentret, Fredericiaskolen 

(for døve børn), Geelsgaardskolen (for svært 

fysisk handicappede), Kolonien Filadelfi a 

(for personer med epilepsi), Refsnæsskolen 

(for blinde børn) og Ålborgskolen. 

Hvad skal der til for at få 

specialpædagogisk bistand 

Inden der iværksættes specialpædagogisk 

bistand, skal der foreligge en pædagogiskpsykologisk 

vurdering, som foretages af den 

kommunale PPR-afdeling i samarbejde med 

forældre og elev. 

Klasselæreren eller børnehaveklasselederen 

for elever i børnehaveklassen, den kommunale 

sundhedstjeneste, skolens leder samt 

forældre eller elev kan anmode om en pædagogisk-psykologisk 

vurdering. 

Forældrene har ret til en kopi af denne vurdering 

samt indstillingen om, hvilken indsats 

der foreslås iværksat. 

Den pædagogisk-psykologiske vurdering 

skal efter samråd med forældrene suppleres 

med udtalelser med andre sagkyndige i 

fornødent omfang, herunder sagkyndige fra 

andre kommuner. I de mest specialiserede 

og komplicerede tilfælde kan der indhentes 

bistand fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation 

(VISO) (læs evt. 

Charlotte Holmer Jørgensens artikel om VISO 

fra medlemsblad nr. 4. september 2006). 

Det er skolelederen, der skal iværksætte 

den specialpædagogiske bistand på skolen, 

og der skal ifølge bekendtgørelsen lægges 

betydelig vægt på forældrenes ønsker med 

hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af 

den specialpædagogiske bistand. 

Kommunalbestyrelsen (ofte uddelegeret til 

ledelsen af PPR) kan henvise til undervisning 

i anden skole end distriktsskolen, herunder 

specialklasser eller specialskoler i andre kommuner. 

Forældrenes og elevens ønske med 

hensyn til den skolemæssige placering så vidt 

muligt skal følges jfr. bekendtgørelsen. 

Opfølgning 

Der skal en gang årligt følges op på specialundervisningen 

(revisitation), og forældrene 

har også her ret til at få kopi af indstillingen. 

Der er tradition for, at denne revisitation 

foregår i foråret, så kommunerne bedre kan 

tilrettelægge næste skoleårs specialundervisning. 

Imidlertid fremgår det ingen steder i hverken 

Folkeskoleloven eller bekendtgørelsen, at der 

ikke kan træff es afgørelser om specialundervisning 

på alle tider af året. 

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 

har således tidligere truff et afgørelser 

i sager herom og bemærker, at det alene er 

en konkret pædagogisk vurdering af elevens 

vanskeligheder i et skoleår, der afgør spørgsmålet 

om henvisning til specialundervisning. 

Det er heller ingen betingelse, at der foreligger 

en diagnose, idet det alene er barnets 

behov, der er afgørende for støtten. 

Der kan læses mere om klagenævnets 

afgørelser på: | www.klagenaevnet.dk |. 

Flytning 

Hvis en elev, der har brug for specialundervisning/specialpædagogisk 

bistand, fl ytter, skal 

kommunen sørge for, at den nye kommune 

underrettes inden 4 uger og får rapport om 

den specialpædagogiske indsats. 

Forældre har ifølge Folkeskolelovens § 36 

krav på frit at kunne vælge en folkeskole i 

egen eller anden kommune, under forudsætning 

af, at det kan ske inden for de rammer, 

skolekommunen har fastsat. 

Man har dog ikke krav på at få en evt. transportudgift 

dækket. 

11. skoleår 

Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver 

en særlig vidtgående hensynstagen eller 

støtte, undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen 

jfr. Folkeskolelovens § 4 stk. 2. 

Klageadgang: 

Man har altid ret til at få en skriftlig afgørelse, 

hvor det samtidig skal oplyses, hvilken klage- 


adgang, der er i den konkrete afgørelse. 

Når det drejer sig om afgørelser om henvisning, 

afslag på henvisning og tilbagekaldelse 

af henvisning til specialundervisning for børn 

og unge, hvis udvikling stiller krav om særlige 

hensyntagen eller støtte m.v., kan afgørelsen 

påklages til Klagenævnet for vidtgående 

specialundervisning jfr. Folkeskolelovens § 51 

stk. 3. 

Der skal klages inden 4 uger, efter afgørelsen 

er modtaget fra kommune/region. 

Det er muligt for forældre at møde i Klagenævnet 

og mundtligt at fremsætte kommentarer, 

men ikke at overvære voteringen. 

Nogle forældre oplever, at de ikke kan få en 

skriftlig afgørelse, og det derfor kan være 

svært at handle. Hvis det er forældrenes 

opfattelse, at deres barn har brug for specialundervisning 

eller specialskole, har de 

trods den manglende skriftlighed mulighed 

for at kontakte Klagenævnet for vidtgående 

specialundervisning og klage herover. 

Jeg har jævnligt kontakt med forældre, som 

er usikre på at skrive en klage, men en klage 

skal ikke udføres på en bestemt måde (og 

skal slet ikke fylde fl ere sider), og man kan 

ringe til Klagenævnet (tlf. 3392 5300) og bede 

om hjælp til at formulere klagen. 

Klagenævnet sørger for at indhente de relevante 

oplysninger fra kommunen. 

Forælder kursus afholdes på Sofi eskolen 

Mandag den 26. – onsdag den 28. november 2007 kl. 9-17 alle dage 

Målgruppe: 

Kurset henvender sig til forældre, som har 

børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser. 

Indhold: 

På kurset vil der blive lagt vægt på sammenhængen 

mellem den karakteristiske 

tankegang og læringsstil hos børn med 

Autisme Spektrum Forstyrrelser og den 

strukturerede, visualiserede pædagogik. 

Der vil ligeledes være en grundig gennemgang 

af de vigtigste begreber og 

»redskaber« i pædagogikken med konkrete 

eksempler til illustration. 

Kurset vil udforme sig som en vekslen 

mellem teori (oplæg) og praksis med vægt 

på kursusdeltagernes aktive medvirken. 

Kursusleder: 

Susanne Stampe, psykolog på Sofi eskolen 

samt et team af trænere fra SAMRÅDETS 

institutioner. 

Tilmelding: 

Skal foretages via Samrådets hjemmeside 

| www.samraadet.org | 

inden mandag den 15. oktober 2007. 

Kursuspris er kr. 3.600,- incl. frokost m.m. 

Eventyrteatrets julemusical for hele familien 

I Julemandens Tjeneste 

Lørdag den 1. december 2007 kl. 12 i Glassalen i Tivoli 

Juleforestillingen i Glassalen er blevet en af Landsforeningen 

Autismes traditioner. For fj erde gang har vi købt forestillingen 

til kun vores medlemmer. 

Eventyrteatrets juleforestilling »I Julemandens tjeneste« er en 

times forrygende familieunderholdning med musik, dans og 

sang. Forestillingen er et nutidigt musikalsk eventyr for børn 

og voksne skrevet specielt til Eventyrteatret®. 

Hvis du endnu ikke er kommet i julestemning, så kommer du 

det med garanti, når du har fulgt julemandens sjove og seje 

agentnisser, og deres kamp for at redde julen, og bekæmpe 

Dr. No-Christmas. 

Billetten giver også adgang til Tivolis smukke juleudstilling og 

julemarked. Hele Tivoli er i julestemning og der er mængder af 

boder, udstillinger, lys og farver. Alle restauranter er åbne plus 

de fl este attraktioner. 

De tidligere år har familier fra hele landet deltaget i festlighederne, 

og vi opfordrer derfor til, at du kontakter din kredsforening 

og hører om der eventuelt kan arrangeres fælles 

transport. 

På gensyn til juleshowet 

Billetsalg 

Der åbnes for billetsalget den 

1. oktober på Landsforeningens 

hjemmeside: 

| www.autismeforening.dk | 

Der kan også bestilles billetter 

på tlf. 70 25 30 65 eller pr. brev til 

sekretariatet. 

Landsforeningens hovedbestyrelse 

har ydet tilskud til denne store 

familieoplevelse og derfor er billetprisen 

kun: 

Kr. 80,- for voksne 

kr. 40,- for børn t.o.m. 17 år 

Ekspeditionsgebyr kr. 25,- pr. 

bestilling kommer til. 

Normalpris for forestillingen er 

kr. 135,- for børn og voksne. 

Af praktiske hensyn sælges alle 

950 billetter unummererede. 

NB! Såfremt der er brug for plads 

til kørestol bedes dette oplyst 

ved bestillingen da der kun er et 

begrænset antal pladser for disse. 


Sommerhøjskolen 2007 

| Ulla Møller-Christensen | 

3 år har vi nu afholdt sommerhøjskole 

i FolkeFerie.dk’s 

Center i Vigsø ved Hanstholm 

i den første uge af 

skolernes sommerferie. 

Igen i år gik der ikke mere end 14 dage før 

alle pladser var udsolgt, da vi annoncerede 

højskolen i januar måned. Det er vi jo både 

glade for, da vi dermed ved vi rammer ind i 

et behov hos familierne, men vi er jo meget 

kede af, at vi ikke kan få alle med, som gerne 

vil. Men forsøg igen næste år – pladserne 

bliver besat efter først til mølle-princippet. 

I de sidste 2 år har der været en god blanding 

af familier der har været med tidligere 

og nye. Denne blanding er vigtig, da nye 

kan lære af dem der har været med tidligere 

Demitrious fortæller om angst, forbier og andre adfærdsproblemer 

Landsforeningens kursussekretariat udbyder 

primært kurser for forældre og pårørende 

samt i begrænset omfang for fagfolk. 

– ikke mindst i det sociale samvær på sommerhøjskolen. 

At møde andre familier, med 

de samme dagligdags udfordringer – både 

voksne og børn, ikke mindst søskende, er 

givende og giver ny inspiration og energi at 

vende hjem med efter en uge i det Nordjyske. 

Dagene er ellers delt op med et formiddagsprogram 

med kursus for forældrene, samtidig 

med aktiviteter for børn og unge. Eftermiddagene 

er familiernes egen, men der er tilbud 

om fællesaktiviteter og om aftenen tændes 

op i den fælles grill – som i år, på trods af, 

at vejret ikke viste sig fra sin sødeste side 

– alligevel lokkede mange til. 

Kursusprogrammet bød på en blanding af 

fællesoplæg og 2 dage med workshops. I år 

var vi så heldige at vi fi k lokket Demetrious 

Haracopos, Leder af Center for Autisme helt 

til Vigsø. Han fortalte om adfærdsproblema- 

Lasse med blot én af sine mange 

LEGO-konstruktioner 

tikker, angst, fobier og tvangshandlinger. 

Desværre havde vi ikke nok tid med ham 

(hvornår har man nogen sinde det!) – så nu må 

vi se om vi kan lokke ham igen til næste år. 

Ellers stod programmet i løbet af ugen på 

workshops med Dorthe Holm om pædagogik 

i hverdagen, bl.a. sociale historier. Linda Bjerg 

fra Vejle havde Claus med, som fortalte om at 

være en ung mand med Aspergers syndrom 

og hvordan han har klaret sig gennem livet, 

uden at fortælle sine omgivelser om sit handicap. 

Et oplæg der gav anledning til mange 

spørgsmål fra deltagerne. 

Eva Mortensen satte familien på dagsordenen, 

så et par familier måtte ud og gå en 

tur, da workshoppen satte gang i tanker og 

følelser. Socialrådgiver Ulla Kjer guidede deltagerne 

gennem den kommunale servicelov 

og fortalte om handleplaner og klagemuligheder. 

Landsforeningens formand, Morten Carlsson 

tog sig af samarbejdet mellem forældre og 

fagfolk – den professionelle familie og havde 

mange gode råd til, hvordan vi skal sætte 

krav til de fagfolk, som har med vores børn 

og unge at gøre i hverdagen. 

Vi spiste sammen ved grillen, 

trods regnen silede ned 

Han fortalte også om den ny ungdomsuddannelseslov, 

som forpligter kommunerne til 

at give alle unge mellem 18-25 år et 3-årigt 

uddannelsestilbud uanset handicap og funktionsniveau. 

Hvordan ugen ellers forløb vil vi lade billerne 

herunder fortælle og slutte af med at takke 

vores sponsorer: 

LEGO, som har sendt os 3 store kasser med 

alverdens LEGO byggesæt til stor fornøjelse 

for ikke mindst Lasse, som ved alt hvad der 

er værd at vide om LEGO. Tak til Lasse, hans 

lillebror og ikke mindst hans forældre for 

hjælpen i LEGO værkstedet. 

Østergaard Biler, som for 2. år har stillet bus 

til rådighed. Bussen bruges til at afhente familier 

der kommer med toget til Thisted, og i 

løbet af ugen har vi stor gavn af bussen både 

til indkøb og ikke mindst til at køre børne/ 

unge grupperne på diverse udfl ugter. Der 

har bl.a. været hold afsted til Bunkermuseet i 

Hanstholm, byture til Thisted og Ungdomslejren 

var på fi sketur. 

Fællestur til stranden, hvor vejret viste sig fra sine pæne side 


Hilsen fra Pernille – hjælper for Erik og med 

på sommerhøjskolen for 3. år. 

Mange tak 

for sidst! 

Jeg vil meget gerne skrive et par linjer i 

forbindelse med sommerhøjskolen, som 

fra min side var en vellykket oplevelse 

for tredje gang. 

Det er både spændende og lærerigt at 

være med, som såvel hjælper for Erik, 

samt ved deltagelse i de forskellige 

foredrag. 

Personligt synes jeg i år det var virkelig 

godt at høre den unge mand med 

Aspergers syndroms livshistorie. Hans 

fortælling og beretning om livets vanskeligheder, 

glæder og succesoplevelser. 

Hvert år når jeg har fået papirerne i 

hånden om årets program har jeg tænkt: 

Hold op hvor bliver det spændende, og 

jeg er aldrig taget skuff et hjem. I har 

virkelig gjort et fantastisk stykke arbejde. 

tak for det. 

Også en stor »hyldest« skal lyde til pædagoger 

og hjælpere for børnegrupperne. 

Jeg synes også fællesmiddagene er en 

utrolig god ting, med mulighed for at 

spise sammen og mødes familier imellem. 

Ikke mindst RIGTIG godt med mulighed 

for nedenunder, at sidde i mindre 

forældregrupper for familier med behov 

for dette. 

Håber i får en masse god feedback. 

Endnu engang mange tak for tre gode år 

på sommerhøjskole. 

Netcaféen var som ventetgodt besøgt 

Vi havde vores egen fodbolddommer – faktisk to! Michael og Richardt 

Kreativiteten var stor i malerværkstedet 

Tobias, Marco og Edin gav den hele armen 

Ungdomslejren 

I forbindelse med sommerhøjskolen, for familier 

med handicappede børn, bliver der arrangeret 

en ungdomslejr – bestående af unge 

mellem 13-20 år (primært søskende, men 

også velfungerende unge med diagnose). 

I sommeren 2007 var der ca. 20 unge og 4 

ledere. Programmet er planlagt i forvejen, og 

lederne sørger for at alle er med! 

Forskellige eksempler på programmet kunne 

være; fodbold, strandtur, motor cross, dragebygning, 

bål og snobrød, klatretårnet, byture 

og selvfølgelig en tur i vandlandet! 

Ungdomslejren har deres egen hytte og en 

telt lejr. Hytten blev hovedsageligt brugt som 

samlingssted for måltiderne, men ud over 

Unge fra lejren gik deres egen tur 

det mødes de unge, ofte på eget initiativ om 

aftenen, hvor hytten var til fri afbenyttelse! 

De unge står alle i samme situation; de er påvirket 

af et handicap på en eller anden måde. 

Det kan være et familiemedlem, eller dem 

selv der har diagnosen. Alle kan snakke sammen 

om det, og det er spændende at høre 

om det fra en andet perspektiv. I år er folk 

gået her fra med mange nye oplevelser og 

tanker – en ting er sikkert, de vil alle komme 

igen til næste år! 

Sofi e Vilhelmsen, Storesøster 


BOING 

...Børne- & ungesiden! 

Om autisme... 

| Sara Damgaard Stefansen, Thorsøe | 

Jeg ved, hvor svært er. Jeg har 2 brødre, der 

er autister. Det er svært nogle gange at forstå 

dem. Den ene var 7 år inden han rigtig fi k 

sprog. De er 26 år og 11 år i dag. 

Ham på 11 år bliver nemt sur og hidsig. Nogle 

gange bliver han ked af det. 

Han går på en autist skole. Han er også i 

afl astning nogle gange. Det er han glad for. 

Ham på 26 år bor i fællesskab sammen med 

andre autister. Og han har fået et fl exjob 

– 4 timer om dagen i Rema 1000. Nogen 

gange er det rigtigt svært at være søster til to 

brødre, der er autister. Jeg har også en bror 

på 25 år, der ikke er autist. 

Kærlig hilsen Sara, lillesøster 9 år 

Kredsforeningen Sønderjylland 

Reminder om arrangementerne i oktober 

Vi vil gerne minde jer om vores forestående arrangement 

med Landsforeningens socialrådgiver Ulla 

Kjer. Det foregår på Fjordskolen den 3. oktober fra 

kl. 19.30-22.00. 


Torsdag den 11. oktober holder vi »Hyggeaften 

med rødvin og ost«, hvor der er mulighed for at 

oprette netgrupper m.v. Begge arrangementer er 

gratis, så bare mød op! Nærmere beskrivelse på 


Region Hovedstaden 

Region Hovedstaden 

Tema aft en om ABA metoden 

Arrangør: Region Hovedstaden 

Sted: Lyngby Bibliotek – Stadsbibliotekssalen 

Dato: 24. oktober 2007 

Foreløbigt program: 

Kl. 17.00-17.45 

ABA (Anvendt adfærdsanalyse) 

– Teori og praksis 

Oplæg v/Anja Hansen, ABA pædagog og supervisor 

Kl. 17.45-18.15 – Pause 

Kl. 18.15-19.00 

ABA – Personlige erfaringer 

Oplæg v/Tina Lope mor til Max, der deltager i 

Københavns Kommunes ABA inspirerede heldagstilbud 

(børnehave). 

Kredsforeningen Fyn 

Vi vil gerne opfordre jer til at følge med på vores 

hjemmeside om kommende arrangementer. 

Desuden vil vi igen opfordre jer til at vi får jeres 

e-mail adresser, da det er meget tidskrævende og 

dyrt for os at skrive almindelige breve. 

Her en appetitvækker om nogle af vores 

kommende arrangementer: 

I ugen, hvor bladet udkommer, lørdag 

den 29. september afholder vi »grøn aften« 

for forældre til nydiagnosticerede børn. 

I november holder vi temaaften om skolevalg 

Kl. 19.00-19.30 

Spørgsmål og afrunding 

Panel bestående af oplægsholdere samt Caroline 

Skotte Hansen ABA Supervisor på Freja Skolens 

kompetencecenter KBH Kommune samt Martin W. 

Andersen far til barn i KBH Kommunes ABA inspirerede 

heldagstilbud (skole). 

Arrangementet er gratis, men vi beder om 

tilmelding til. 

Kreds København/Frederiksberg 

E-mail: | autisme-temaaften@hotmail.com | 

Tlf. 20 83 43 29 (telefontid onsdage fra kl. 19-21) 

Se alle vores arrangementer på hjemmesiden 

I februar danner vi nye netværksgrupper. 

Efter succesen sidste gentager vi »autisme for 

begyndere«. 

Tidspunktet annonceres på hjemmesiden: 

| www.autismefyn.dk | 


Kredsforeningen Færøerne 

Áheitan úr Føroyum 

Vit hava brúk fyri tínum hugskoti 

Landsfelagið fyri fólk við autismu veit, at tað eru 

fleiri limir, sum ynskja, at skeið, temadagur ella 

fyrilestur innan autismubreiddarøki verða hildin. 

Fyri at kenna tørvin, vilja vit fegin frætta, hvat tit 

ynskja. 

Hvør er tørvurin?? 

Skal tað verða: 

• Grundskeið fyri foreldur? 

• Systkinaskeið? 

• Skeið fyri avvarandi? 

• Ella okkurt heilt annað? 

Kredsforeningen Aarhus 

Tid: Onsdag den 10.10.2007, kl. 19-22 

Sted: DE9 – Foreninger for pårørende til 

psykisk syge i Midtjylland 

Skovagervej 2, 8240 Risskov 

Århus Universitetshospital, Risskov, 

Bygning 23, st. 

På denne temaaften vil Cecilia Brynskov fortælle 

om et ph.d.-projekt, som hun netop har påbegyndt 

på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. 

Projektet handler om autisme og om de 

særlige kendetegn, der er ved børn med autisme 

og deres måde at opfatte talesprog og ansigter på. 

I oplægget vil hun give en letforståelig introduktion 

til den viden, vi i dag har om sprog og ansigtsafl 

æsning hos mennesker med autisme. Hun vil i 

den forbindelse præsentere en mulig forklaring 

på det paradoks, at mange børn og voksne med 

autisme på den ene side har så usædvanligt gode 


Far inn á heimasíðu okkara 

| www.autisma.fo | 

og send onkrum í nevndini ein teldupost ella ring 

til okkum og sig, hvør tørvur tykkara er! 

Temaaft en: Ph.d.-projekt om sprog og 

ansigtsafl æsning ved autisme 

evner, når det gælder opfattelsen af detaljer i lyde 

og billeder, mens de på den anden side ofte har 

svært ved at tilegne sig sprog (som jo netop kræver 

god lydopfattelse) og ved at afl æse ansigter 

(som jo netop kræver god visuel opfattelsesevne). 

Til sidst vil hun komme ind på, hvilken sammenhæng 

der kan tænkes at være mellem de særlige 

opfattelsesevner, der kendetegner mange mennesker 

med autisme, og det faktum, at børn med 

autisme har en usædvanlig stor hjernevækst i de 

første leveår. 

Der vil være rigelig tid til spørgsmål og diskussion. 

Foreningen giver kaff e og småkager. 

Tilmelding: Marianne Banner, 

| marianne_banner@yahoo.dk | 

eller tlf. 28 99 24 34 

Indmeldelse i foreningen! 

Som medlemmer kan optages forældre og pårørende til børn, unge og voksne med autisme 

spektrum forstyrrelse (ASF) og andre interesserede, herunder firmaer, skoler, bo- og aktivitetssteder 

og foreninger, der ønsker at støtte foreningens formål. Medlemsskabet er personligt, 

men man er velkommen til at melde flere familie-medlemmer ind. 

Årligt kontingent til Landsforeningen Autisme 200,- kr. De 100,- kr. går til det lokale arbejde i 

kredsforeningerne. Indmeldelse kan også foretages via foreningens hjemmeside: 


Ja, jeg vil gerne være medlem af Landsforeningen Autisme: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. og by: 

Telefon: Mobil: 

E-mail: 

EAN-nummer: 

■ Jeg er forælder til: ■ pårørende til: 

Navn: 

født år: 

■ Jeg har selv diagnosen og er født år: 

■ Jeg er fagperson ■ Andet 

Kommentarer: 

Blanketten sendes til: 

Landsforeningen Autisme, Att. Sekretariatet, Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev 

Hvis du ikke ønsker at klippe i bladet, kan du tage en fotokopi! 


Magasinpost 

ID-nummer – 46229 

Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

Kredsforeninger og udvalg 

Kredsforeningen Bornholm: 

Formand: 

Max Kjær ............................ Tlf. 56 96 41 55 

AS-repr.: 

Susanne Sonne................ Tlf. 25 56 91 26 

Kredsforeningen Frederiksborg: 

Formand: 

Allan Jensen ..................... Tlf. 44 95 80 72 

AS-repr.: 

Charlotte Sloth Jensen . Tlf. 47 10 18 63 

Kredsforeningen Fyn: 

Formand: 

Else Worm Jørgensen .... Tlf. 64 45 18 17 

Kredsforeningen Færøerne: 

Landsfelagið fyri fólk 

við autismu ..................Tlf. +298 50 90 31 

AS-repr.: 

Maiken Skardenni .....Tlf. +298 22 18 43 

Kredsforeningen Grønland: 

Formand: 

Ando Møller .................Tlf. +299 92 11 93 

Kredsforeningen Herning: 

Formand: 

Søren Dalgaard ............... Tlf. 97 41 34 30 


Kredsforeningen København/ 

Frederiksberg: 

Formand: 

Rebecca Rant ................... Tlf. 38 10 77 74 

AS-repr.: 

Tine Heerup ...................... Tlf. 33 11 46 71 

Kredsforeningen Nordjylland: 

Formand: 

Jørn Poulsen ..................... Tlf. 98 15 32 42 

AS-repr.: 

Bente Jessen ..................... Tlf. 98 57 17 27 

Kredsforeningen Ribe: 

Formand: 

Bo Plet ................................ Tlf. 75 45 32 46 

Kredsforeningen Roskilde: 

Formand: 

Uffe Mohrsen ................... Tlf. 43 90 19 56 

AS-repr.: 

Kirsten Christensen ........ Tlf. 43 69 26 36 

Kredsforeningen Storkøbenhavn: 

Kontaktperson: 

Torben Riis-Nielsen ........ Tlf. 21 21 84 62 

Kredsforeningen Storstrøm: 

AS-repr.: 

Alice Seldal........................ Tlf. 54 77 06 14 

Kredsforeningen Sønderjylland: 

Formand: 

Annette Lund Dreyer .... Tlf. 74 47 15 80 

AS-repr.: 

Lene Ravnsgaard ............ Tlf. 74 42 02 77 

Kredsforeningen Vejle: 

Kollektiv ledelse, kontaktperson: 

Inge Frisgaard .................. Tlf. 75 83 43 85 

Kredsforeningen Vestsjælland: 

Formand: 

Thomas Fabricius ............ Tlf. 57 57 67 60 

Kredsforeningen Viborg: 

Formand: 

Peter K. Nielsen ............... Tlf. 86 65 97 12 

AS-repr.: 

Birgit Flæng Jørgensen Tlf. 97 52 85 84 

Kredsforeningen Århus: 

Formand: 

Marianne Banner ............ Tlf. 86 12 25 19 

Børne AS-repr.: 

Elsebeth Pii Svane .......... Tlf. 86 21 06 06 

Voksen AS-repr.: 

Jane Hellkvist ................... Tlf. 30 20 38 94 

B 

Aspergerforeningen: 


Aage Sinkbæk ...................Tlf. 46 32 31 67 

NLD-gruppen: 


Katrine Hald Kjeldsen ....Tlf. 86 19 44 52 

Karen Prætorius ...............Tlf. 56 96 10 58 

Efterskoleudvalg: 


Hanne Veje .........................Tlf. 54 17 79 60 

Retssikkerhedsudvalget: 

| retssikkerhed@autismeforening.dk | 

(AS-repr. = Aspergerrepræsentant 

i kredsforeningen)

Nr. 7 - Landsforeningen Autisme

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?