Indeklima- eksil gav resultat - Seniorklubben for nuværende og ...

More documents

Recommendations

Info

To splinternye mediehuse meget udadvendt, og i Datatjenesten sad vi jo inde i vores egen lille osteklokke og nogle af de der systemchefer, de var ret ”blærede” dengang, synes jeg,” siger Lillian Gjelfort. Hvordan var det at arbejde i Datatjenesten? ”Det var et trygt sted, og jeg synes, der var plads til alle. Der er altid nogen, der begår et eller andet i et livsforløb. Det var der plads til. Og jeg var jo glad. Man fik forskelligt ansvar. Først var jeg applikationsprogrammør, så blev jeg systemprogrammør, og derefter fik jeg ansvaret, da vi skulle til at have mail. Jeg synes egentlig, at det gik rigtig, rigtig flot.” Du var den eneste kvinde i afdelingen, mens kvindefrigørelsen stod på. Hvordan behandlede dine mandlige kolleger dig? ”Fint. Vi var jo lidt isolerede, men jeg har aldrig følt mig chikaneret, mindre værd eller noget. Og jeg har kæmpet for, at de skulle slippe skillingerne til mig lige så vel som til drengene. Det har været min egen kamp. Jeg havde kontakt med mine gamle pige-kolleger, men de havde ikke lyst til at kæmpe min kamp eller gå i mine fodspor. Det interesserede ikke dem. Det var en enegang, og da de først havde taget mig, så gjorde de ingen forskel, Ivan og Lauge.” Var der sket en forandring med produktionsvirksomheden DR fra du forlod Radiohuset og til du kom til TV-Byen? ”TV-Byen var noget helt, helt andet! Jeg synes, at TV-Byen i 70’erne og 80’erne blev et meget levende sted. Der var studierne og der var de store produktioner til jul. Vi spiste alle sammen i samme kantine. Det vrimlede med kunstnere. Det var meget farverigt. Alle mulige mennesker mødte hinanden i elevatorer og på gange. Kan du ikke selv huske det? Det var jo fantastisk. Jeg kan huske der midt om sommeren, når man begyndte på de store juleproduktioner til 2. juledag, hvor vi skulle sidde klistret fast til ”De tre små piger”, ”Pinafort” eller ”Farinelli”. Det har betydet meget for mig, at jeg har kunnet møde alle de dygtige mennesker og kunstnere i DR - det har været fedt.” Er der nogen begivenheder du særligt husker? ”Jeg har oplevet det vildt fantastisk at flytte ind i to spritnye mediehuse. Da jeg flyttede ind i TV-Byen var den heller ikke færdig. Jeg er faldet på gulvene, fordi det frøs til is ude i gangene. På trapperne stod der varmekanoner. Der var i øvrigt heller ikke noget gelænder og elevator- 6
Statsradiofonien var noget unikt erne var ikke i sving. Jeg har været her i DR Byen siden februar 2006, fordi de fleste står servere her. Så det var også en meget stor begivenhed for mig at blive inviteret i Koncerthuset, dagen før den blev åbnet. Jeg må sige, at man kan se, at det er storslået,” siger Lillian Gjelfort. De første edb-systemer kørte alle sammen på en central maskine - en såkaldt ”host”, så det var den, Lillian arbejdede med de første år. ”Man kan sige, at et af de store skift for mig, det var at gå fra det, der hed ”host” og over i det ”decentrale miljø”. Det var et tilfælde, at jeg kom derover. Mit liv i DR kunne have set helt anderledes ud, for hosten er jo afskaffet for flere år siden, og inden da blev den outsourcet. Årsagen til at jeg stadigvæk er med i alt det her, er det mailsystem, som befandt sig på hosten. Nu skulle vi også til at skrive mail i det decentrale miljø, så jeg fik faktisk til opgave at finde en ”gateway”, så de to verdener kunne hænge sammen. Den fandt jeg så hos et firma i England. Da den blev installeret og den nye mailverden kom til DR, så blev jeg bare der.” Du brød dig jo slet ikke om København, men du tog alligevel aldrig tilbage til Jylland? ”Nej, jeg forelskede mig i en mand, og jeg forelskede mig i hans familie. I min familie er alle blevet skilt. Jeg var ret ung, da jeg traf Elo. Jeg var vel kun 18 år, da han begyndte at tale om, at vi skulle giftes. Jeg sagde, at jeg syntes, jeg var lidt ung. Han blev bare ved med at spørge, og det var jo meget dejligt. Til sidst sagde jeg: Det siger jeg dig, hvis du bliver gift med mig, så kan du aldrig bliver skilt. Så sagde han: Jeg tager sgu chancen! Det jeg brænder mest for er min familie og venskaber. Det er noget, der skal plejes, og så er du nødt til at være nærværende i livet. Vi har et sommerhus i Vejby ... hvor vi i disse år opholder os, fordi min mand ikke rigtig kan noget ... det har været samlingsstedet og hobbyen.” Kom du til at holde af København? ”Ja, og virkeligheden tror jeg, at de fleste tror, at jeg er københavner. Det er nok den frækhed jeg har tillagt mig for at klare mig. Jeg er tit i Jylland, og jeg elsker Jylland. Men at bo der? Aldrig.” Hvordan var DR som brand dengang du blev ansat - var man lidt stolt over det? ”Ja, det var jeg. Det var jo noget. Forsikringsselskaber og alle mulige andre firmaer var der masser af. Men Statsra- 7
Page 1 and 2: Indeklimaeksil gav resultat Det hja
Page 3 and 4: Fra girokortartist til bitprogramm
Page 5: Eneste kvinde i Datatjenesten så f
Page 9 and 10: I DR må vi godt Sådan bruger vi F
Page 11 and 12: Løbe - sku’ det nu være sundt?
Page 13 and 14: Ugens debat med på den selvfølgel
Page 15 and 16: Mindeord lange ansøgninger efterfu
Page 17: Dødsfald Ledige stillinger dagligd

Indeklima- eksil gav resultat - Seniorklubben for nuværende og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?