Slutrapport - Danmarks nationalparker

Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark
kystområdet er der til gengæld flere muligheder for mere traditionelle former for
friluftsliv som badning, søsport o.lign.
4.3 Landskabelige værdier
Vurderingen af de landskabelige forhold i området er udført på baggrund af rapporterne:
• Landskabsbeskrivelse (Nordjyllands Amt 2004)
• Landskabelige og oplevelsesmæssige værdier i Lille Vildmose (Sven Allan
Jensen as 2004).
I det følgende gennemgås først områdets særlige landskabelige værdier og dernæst
det potentiale og de udviklingsmuligheder, som nationalparken medfører.
Områdets geomorfologi er vist på kort 8.
Landskabsdannelse
Lille Vildmose er et af de største sammenhængende naturområder i Danmark. Området
er en storslået blanding af moser, skove, søer og enge. Men Lille Vildmose
er først og fremmest Danmarks største højmose, der med ca. 25 km 2 intakte højmosearealer
udgør det største intakte bevarede højmoseområde i Vesteuropa.
Lille Vildmose er et ungt landskab, der indtil for ca. 2500 år siden var havbund i et
sund mellem kystskrænterne ved Kongerslev, Smidie og Lille Brøndum og med
strandvolde ud mod Kattegat mellem de oprindelige øer Mulbjerge, Tofte og Als.
Landskabet hævede sig, og efterhånden sandede og slammede sundet til, hvorved
der efterhånden opstod en brakvandslagune dækket af rørskove (Jensen 1998).
I det næringsfattige område blev sumpskove og rørskove efterhånden afløst af fattigkær,
og en hængesæk af sphagnum-mosser bredte sig ud over området i perioden
fra år 300 efter Kristi. Fra omkring år 800 var hængesækken blevet så tyk, at
vegetationen på overfladen mistede kontakten til grundvandet, og højmosen var
dannet (Jensen 1998). Højmosen er siden vokset yderligere i højden og rummer i
dag tørvelag af op til 4,5 m tykkelse, som i den sydlige, centrale del af Tofte Mose
når op omkring terrænkote 8,0 m over havet.
Indtil 1760 lå Lille Vildmose hen som en mindst 55 km 2 stor højmose omgivet af en
smal randzone, laggen, som afvandede til Haslevgård Å og til Sellegård Bæk mod
syd, til tilløb til Lindenborg Å og Flansbæk mod nordvest og til et par små bække
mod øst.
Inde i højmosen lå oprindeligt fire søer: Tofte Sø, Birkesø, Lillesø og Møllesø, som
var omgivet af tykke tørvelag, men som aldrig selv var blevet dækket af sphagnum,
og som havde afløb til Kattegat gennem Strebæk syd for Mulbjerge. I årene 1760-
1769 blev disse søer afvandet ved gravning af den 5,1 km lange og ca. 4 m dybe
Hovedkanalen fra kysten ved Møltoft og ind igennem Møllesøen og Birkesø til Tofte
Sø (Jensen 1998). Herved blev søbunden i et ca. 400 ha stort område tørlagt og
inddraget til landbrug, men selve højmosen stod tilbage omgivet af høje tørvevægge
ud mod søerne.
51
.