Slutrapport - Danmarks nationalparker

Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark
I det følgende gennemgås først de enkelte naturområders særlige værdier og dernæst
det potentiale og de udviklingsmuligheder, som nationalparken medfører.
Aktive højmoser
Højmoser er en enestående naturtype, som er dannet af tørvemosser. Højmosen
modtager kun vand og næringsstoffer med nedbøren. Dette giver en ekstremt næringsfattig
naturtype, hvor kun særligt tilpasningsegnede plantearter kan leve. Højmoser
er generelt en af de mest sårbare naturtyper, der i dag trues af afvanding,
tørveindvinding og især af næringsstoftilførsel. Deposition af luftbårent kvælstof
udgør således en særlig trussel, idet den forrykker den meget følsomme balance i
det ekstremt næringsfattige og sure højmosemiljø.
I en aktiv højmose skal tørvemassen være konstant vandmættet. Ved sænkning af
grundvandsstanden sker der en iltning af tørvelagene. Herved sker der en nedbrydning
og omsætning af tørven (koldforbrænding), som bevirker, at selve højmosen
forsvinder og terrænoverfladen synker.
Højmoserne består hovedsageligt af Sphagnum (tørvemosser), som i løbet af de
sidste 1500 år har dannet en tørveflade, som visse steder er op til 5 meter tyk. Kun
få blomsterplanter har specialiseret sig til at vokse i dette ekstremt næringsfattige
miljø. Følgende typiske højmoseplanter er registreret i området:
• Tue-kræuld
• Smalbladet kæruld
• Rosmarinlyng
• Multebær
• Tranebær
• Hvid næbfrø
• Rundbladet soldug
• Langbladet soldug
• Liden soldug
Der er desuden fundet følgende arter af tørvemosser, som indgår i opbygningen af
selve tørvemassen i højmosen:
• Sphagnum fimbriatum
• Sphagnum cuspidatum
• Sphagnum fallax
• Sphagnum magellanicum
• Sphagnum papillosum
• Sphagnum rubellum (inkl. Sp. capillaceum-typen)
• Sphagnum subnitens
• Sphagnum tenellum
55
.