Vejledning om effektivitetsundersøgelser - Rigsrevisionen

I Rigsrevisionen skelner vi mellem 3 former for effektivitetsundersøgelser:
VEJLEDNING OM EFFEKTIVITETSUNDERSØGELSER 3
Undersøgelser af målopfyldelse sammenligner det faktisk realiserede resultat med
de opstillede mål. Undersøgelsen kan omfatte mål på alle niveauer (fx inputmål, aktivitetsmål
og produktivitetsmål). Det skal dog bemærkes, at resultatmål ikke i sig selv angiver
en kausalitet til selve effekten – dette skal undersøges i en effektundersøgelse.
Effektundersøgelser undersøger, om den forventede effekt med en indsats er indtruffet,
om der er opnået andre virkninger end de tilsigtede, og i hvilket omfang resultatet er
en konsekvens af den indsats, der er iværksat (årsags-virkningssammenhængen). Ved
effekt forstås den virkning på kort eller langt sigt, der opnås efter gennemførelsen af en
indsats.
Undersøgelser af omkostningseffektiviteten vurderer forholdet mellem indsatsens
samlede omkostninger og den effekt, indsatsen har medført.
Vejledningen tager udgangspunkt i ovenstående tredeling. Sondringen mellem de 3 undersøgelsesformer
vil dog i praksis ofte være flydende. Figur 1 illustrerer forholdet mellem indsats,
effekt og de 3 former for effektivitetsundersøgelser 2) .
Figur 1. Forholdet mellem indsats, effekt og de 3 former for effektivitetsundersøgelser
3. Genstanden for en effektivitetsanalyse kan være én, flere eller alle indsatser i en institution.
Begrebet ”indsats” anvendes som fællesbetegnelse for et program, en ordning, en foranstaltning
osv.
4. Det følgende kapitel handler om de aktiviteter, som bør foretages i forundersøgelsen til
en effektivitetsundersøgelse.
2) Økonomistyrelsen sondrer i deres materiale om effektmålinger mellem samfundseffekter og brugerrettede
effekter, da en institution både kan påvirke samfundet som helhed og konkrete borgere/virksomheder. I denne
vejledning sondres der ikke mellem de 2 typer af effekter.