Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole
Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole
Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1<br />
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010<br />
for skolevæsenet i<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
BØRN & KULTUR
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010<br />
for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
<strong>Skole</strong>afdelingen<br />
Børn og Kultur<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
1. udgave, september 2010<br />
2
Indhold<br />
Indledning ............................................................................................................ 7<br />
Del 1: Helhedsvurdering .............................................................................................. 9<br />
Sammenfattende helhedsvurdering........................................................................ 11<br />
Udgifter og kvalitet........................................................................................... 11<br />
Elevernes undervisningsmiljø............................................................................. 13<br />
De enkelte skoler ............................................................................................. 14<br />
Del 2: Rammer og resultater...................................................................................... 23<br />
Rammebetingelser............................................................................................... 25<br />
<strong>Skole</strong>struktur................................................................................................... 25<br />
Økonomi og ressourcer ..................................................................................... 27<br />
<strong>Skole</strong>rnes IT.................................................................................................... 32<br />
Elevfravær ...................................................................................................... 32<br />
Undervisning og pædagogisk personale .............................................................. 33<br />
Undervisning med linjefagsuddannede lærere ...................................................... 34<br />
Sygefravær ..................................................................................................... 36<br />
Elevernes udbytte af undervisningen...................................................................... 37<br />
Resultat af afgangsprøverne .............................................................................. 40<br />
Projektopgaven................................................................................................ 42<br />
Undervisningseffekten ...................................................................................... 43<br />
Nationale test .................................................................................................. 44<br />
Læsetest......................................................................................................... 45<br />
Del 3: Pædagogiske Processer ................................................................................... 57<br />
Centrale udviklingsområder .................................................................................. 59<br />
<strong>Skole</strong>udvikling ................................................................................................. 59<br />
Partnerskab om Folkeskolen .............................................................................. 59<br />
Læsning.......................................................................................................... 62<br />
Budgetanalyser og specialundervisning ............................................................... 63<br />
Ny skole ved Vilhelmsro .................................................................................... 63<br />
<strong>Skole</strong>struktur................................................................................................... 64<br />
<strong>Skole</strong>rnes mål i lederaftaler og årsplaner................................................................ 65<br />
<strong>Skole</strong>/hjem-samarbejde ....................................................................................... 86<br />
Rummelighed...................................................................................................... 93<br />
Undervisning af tosprogede elever......................................................................... 99<br />
Specialundervisning/specialpædagogisk bistand .....................................................109<br />
Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning .............................119<br />
Bilag 1: Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter .....................................................121<br />
3
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
4
Kære læser<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune udgiver nu, for tredje gang, en kvalitetsrapport for kommunens<br />
samlede skoleområde. Rapporten henvender sig til kommunens politikere, borgere og<br />
forældre. Den beskriver, jf. Folkeskolelovens § 40a, skoleårene 08/09 og 09/10 for<br />
kommunens skoler med fokus på skolernes faglige niveau samt de initiativer, der er<br />
iværksat for løbende at udvikle skoleområdet – både de, der er i sin spæde start og de, der<br />
allerede er godt i gang.<br />
I <strong>2009</strong> fik kommunen dispensation til kun at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år<br />
efter den såkaldte ”udfordringsret”. Det betød, at der ikke udkom nogen kvalitetsrapport<br />
for skoleåret 08/09. I stedet skal indeværende kvalitetsrapport dække begge skoleårene.<br />
Der blev dog udgivet en samling af data for skoleåret 08/09 i rapporten ”<strong>Skole</strong>data <strong>2009</strong>”.<br />
I <strong>Fredensborg</strong> Kommune har vi den ambition at kommunens skoler skal være blandt<br />
landets bedste. Arbejdet med kvalitetsrapporten giver netop mulighed for at skærpe<br />
sanserne i forhold til at vurdere og fokusere på de ting, der allerede fungerer godt og på<br />
dem, der kan forbedres.<br />
Jeg vil samtidig rette en tak til alle de, der igen i år har lagt et stort stykke arbejde i<br />
udformningen af denne rapport, ligesom jeg vil sige tak til skolerne for deres løbende<br />
bidrag gennem hele processen.<br />
God læselyst!<br />
Direktør for Børn og Kultur<br />
Lina Thieden<br />
5
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
6
Indledning<br />
Lovgivning/Baggrund:<br />
Folkeskolen er en kommunal opgave hvor byrådet, indenfor rammerne af folkeskoleloven,<br />
fastsætter mål og rammer og fører tilsyn med skolernes virksomhed.<br />
Det er fra centralt hold besluttet at dette tilsyn skal have form af en kvalitetsrapport, der<br />
skal indeholde en lang række oplysninger om skolernes virksomhed. Formålet med<br />
kvalitetsrapporten er at sikre dokumentation og bidrage til åbenhed om kvaliteten af<br />
kommunens skoler.<br />
I Bekendtgørelsen 1 er der faste retningslinjer for udarbejdelse af kvalitetsrapporten, høring<br />
i skolebestyrelser og politisk vedtagelse.<br />
Folkeskolelovens § 40a<br />
§ 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. <strong>Kvalitetsrapport</strong>en skal<br />
beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,<br />
kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens<br />
opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.<br />
Stk. 2. <strong>Kvalitetsrapport</strong>en skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til<br />
rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en<br />
udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.<br />
Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering,<br />
som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal<br />
kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen.<br />
Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i<br />
kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen.<br />
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt<br />
skolebestyrelsers udtalelser herom på Internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke<br />
offentliggøres.<br />
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold<br />
og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner.<br />
Status<br />
Det er tredje gang kommunen skal udsende den kommunale kvalitetsrapport om<br />
kommunens skoler og skolevæsen. Årets rapport er disponeret som sidste rapport, så det<br />
er nemt at finde de ønskede oplysninger og at sammenligne fra år til år.<br />
I <strong>Fredensborg</strong> Kommune er kvalitetsrapporten det samlede og samlende dokument om det<br />
kommunale skolevæsen. Et dokument, der ser bagud med en vurdering af årene der gik,<br />
og ser fremad med skolernes og <strong>Skole</strong>afdelingens bud på hvordan man kommer videre med<br />
at kvalitetssikre og -udvikle det kommunale skoletilbud. Man skal som borger, politiker eller<br />
forældre kunne finde alle nødvendige oplysninger om skolerne og hele skoleområdet i<br />
kvalitetsrapporten.<br />
<strong>Kvalitetsrapport</strong>en er en del af den kommunale indsats med tilsyn og kvalitetsudvikling af<br />
skolerne, og indgår i en årlig cyklus.<br />
Som nævnt dækker dette års rapport skoleårene 08/09 og 09/10, da kommunen fik<br />
dispensation for at udarbejde kvalitetsrapporten i <strong>2009</strong> jf. Regeringens ”udfordringsret”.<br />
Hensigten med at søge om dispensation var, at udarbejde kvalitetsrapporter hvert andet<br />
1 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med<br />
evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM 2006. Ligger som Bilag til rapporten.<br />
7
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
år, så kadencen passer med de lederaftaler og årsplaner, skolerne skal udarbejde. Forsøget<br />
er nu afsluttet og skal evalueres, og det vil derpå vise sig, om de mange forsøg omkring<br />
kvalitetsrapporterne vil betyde ændringer i kravene til udformning og hyppighed af<br />
rapporterne.<br />
<strong>Kvalitetsrapport</strong>en bygger primært på data indhentet fra skolerne i den årlige årsrapport.<br />
Da der på skoleområdet i de senere år har været et stigende krav om dokumentation,<br />
bygger skolernes vurderinger i høj grad på dokumentation i form af afgangsprøver, test og<br />
forskellige evalueringer og brugerundersøgelser. Data for skolerne for skoleåret 08/09 er<br />
desuden samlet i ”<strong>Skole</strong>data <strong>2009</strong>”, der findes på kommunens hjemmeside 2 .<br />
Rapportens opbygning:<br />
Rapporten er bygget op i fire dele: Sammenfattende helhedsvurdering, Rammer og<br />
resultater, Pædagogiske processer og en bilagsdel. Opdelingen er baseret på<br />
bekendtgørelsens 3 beskrivelse.<br />
De fleste afsnit er opbygget efter samme struktur:<br />
Lovgivning/baggrund, hvor der redegøres for evt. lovkrav, nationale og kommunale<br />
målsætninger, kendte fakta fra området, fx større undersøgelser mv.<br />
Status beskriver hvordan området aktuelt ser ud baseret på tal og fakta om skolerne og<br />
skolevæsenet.<br />
Vurderinger og anbefalinger indeholder skolernes egne og <strong>Skole</strong>afdelingens vurdering af<br />
den aktuelle status, og giver anbefalinger til det videre arbejde.<br />
2 www.fredensborg.dk – under Borgere – <strong>Skole</strong> og Uddannelse.<br />
3 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med<br />
evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM 2006. Ligger som Bilag til rapporten.<br />
8
Del 1: Helhedsvurdering<br />
9
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
10
Sammenfattende helhedsvurdering<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune har 12 gode skoler, der alle løser opgaven at undervise kommunens<br />
børn og unge, så de får et godt fagligt fundament og har en god trivsel. <strong>Skole</strong>rne er stærkt<br />
fagligt funderet og arbejder til stadighed med at øge elevernes udbytte af undervisningen.<br />
Alle skoler bruger evaluering til at tilpasse undervisningen til den enkelte elev og til at se<br />
kritisk på egen praksis.<br />
<strong>Skole</strong>rnes ledere og mellemledere indgår i en række kommunale arbejds- og udviklingsgrupper,<br />
hvor man i fællesskab udvikler det samlede skoleområde, bl.a. ved at udarbejde<br />
undervisningstilbud på tværs af skolerne. Det drejer sig bl.a. om talentundervisning, hvor<br />
der hvert år udbydes en håndfuld hold i forskellige fag for de af skolernes 8. og 9. klasses<br />
elever, der har særligt talent indenfor området. I det seneste år er der blevet arbejdet med<br />
de fire fremtidstemaer fra skoleudviklingsstrategien og med at komme med forslag og<br />
konkrete undervisningsforløb inden for disse områder. Derudover skal nævnes<br />
udviklingsarbejdet omkring specialundervisning og undervisning af tosprogede elever, der<br />
har resulteret i en øget kvalitet indenfor disse områder.<br />
Ledelse er en central parameter i en veldrevet og innovativ skole, og der har været mange<br />
tiltag indenfor de sidste år som uddannelsestiltag, kommunale lederudviklingsaktiviteter,<br />
coaching af ledelsesteam og ’lederswob’. Vurderingen er, at de 12 skoler har dygtige og<br />
velfungerende ledelser.<br />
Udgifter og kvalitet<br />
<strong>Skole</strong>afdelingen i <strong>Fredensborg</strong> Kommune udarbejdede i <strong>2009</strong> en budgetanalyse 4 , der viste<br />
at ”når vi sammenligner udgiftsniveau med kvalitet og præstationer i forhold til de<br />
sammenlignelige kommuner, ligger <strong>Fredensborg</strong> Kommunes udgiftsniveau lavt, mens<br />
præstationsniveauet ligger højt”. 5<br />
Udgiftsniveauet for <strong>2009</strong> lå ifølge Budgetanalysen 10% under ECO-sammenligningskommunerne,<br />
6% under Region Hovedstaden og 1,5% over landsgennemsnittet 6 . Det skal siges at<br />
analysen er udarbejdet før besparelser for 2010 og fremover blev implementeret.<br />
Præstationsniveauet er sværere at indkredse. Ser man på det gennemsnitlige karakterniveau,<br />
ligger <strong>Fredensborg</strong> Kommune blandt de bedste i de allerfleste fag. Tabellen nedenfor<br />
angiver antallet af landets kommuner, der har bedre eller samme karaktergennemsnit<br />
som <strong>Fredensborg</strong> Kommune for hvert af de bundne prøvefag. Som det fremgår lå <strong>Fredensborg</strong><br />
Kommune i <strong>2009</strong> i den øverste fjerdel af kommunerne, for de fleste fag i top 10 7 .<br />
Antal kommuner med højere (samme)<br />
karaktergennemsnit i <strong>2009</strong><br />
Dansk – læsning 4 (1)<br />
Dansk – mundtlig 21 (6)<br />
Dansk – orden 13 (2)<br />
Dansk – retskrivning 3<br />
Dansk – skriftlig 6<br />
Engelsk – mundtlig 3<br />
Fysik/kemi – mundtlig 4 (1)<br />
4<br />
”Budgetanalyse på skoleområdet inkl. den almindelige specialundervisning. Politikområde 6 <strong>Skole</strong>”.<br />
<strong>Skole</strong>afdelingen, <strong>2009</strong><br />
5<br />
Budgetanalysens hovedkonklusion side 3<br />
6<br />
Budgetanalysen side 18.<br />
7<br />
Undervisningsministeriets databank fra www.uvm.dk. Tal for afgangsprøverne i 2010 er endnu ikke lagt på siden.<br />
11
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Matematik problemløsning 8 (7)<br />
Matematik<br />
færdighedsregning 5<br />
Kilde: Undervisningsministeriets databank.<br />
Karakterniveauet hænger dog meget tæt sammen med elevernes socioøkonomiske<br />
baggrund, og fortæller måske mere om elevsammensætningen end om skolernes kvalitet.<br />
Dette illustreres af, at de kommuner, der scorer de højeste karakterer er Rudersdal,<br />
Lyngby-Taarbæk og Gentofte, der ligger over <strong>Fredensborg</strong> Kommune i de fleste fag. Disse<br />
kommuner er kendetegnet ved at have mange velstillede borgere med et højt<br />
uddannelsesniveau. Herefter kommer Dragør, Hørsholm, Allerød, Furesø, Gladsaxe,<br />
Roskilde og Solrød, der har højere eller samme gennemsnitskarakter som <strong>Fredensborg</strong><br />
Kommune i 3-4 fag.<br />
Der foretages desværre ikke nogen social korrektion af karaktererne fra Undervisningsministeriets<br />
side, som man gør i f.eks. Sverige. Cepos udarbejder en social korrektion – undervisningseffekten<br />
– men er kun nået til resultater fra 2007.<br />
Andre parametre, der fortæller om kvaliteten kan være:<br />
<strong>Fredensborg</strong><br />
Kommune<br />
12<br />
Hele landet<br />
08/09 09/10 08/09 09/10<br />
Lærernes undervisningstid i % 8 37,2 35,8* 35,9%<br />
Gennemsnitlig klassekvotient 9 ** 22,3 20,2 20,5<br />
Gennemsnitlig klassekvotient (egen<br />
opgør.)<br />
21,1 21,6<br />
Lærer/elev-ratio almenklasser 11,2 11,2 10 11,1 11<br />
Antal timer fra 1.-9. klasse*** 7504 7606 7626 12<br />
Antal uden læreruddannelse 32 19<br />
Andel ikke-uddannede lærere (egen<br />
opgørelse)<br />
Andel beregnede fuldtidsstillinger besat<br />
med ikke-uddannede iflg. DLFundersøgelse<br />
13<br />
8,6% 5,2%<br />
11,6% 4,1%<br />
Linjefagsdækning i dansk 14 76% 79% 71%<br />
Dækning med linjefag + tilsvarende i<br />
dansk<br />
98% 99% 95%<br />
Andel 9. kl. afgangselever i 10. klasse 15 44,6% 48,3%<br />
Andel 9. kl. afgangselever i<br />
erhvervsuddannelser<br />
9,0% 10,9%<br />
8<br />
Kilde: uvm.dk og egen opgørelse<br />
9<br />
Kilde: Tal for 09/10 fra uvm.dk, Hele landet 08/09 fra ”Tal, der taler – <strong>2009</strong>. Uddannelsesnøgletal <strong>2009</strong>”, uvm.dk<br />
10<br />
Egen opgørelse af lærer/elevratioen, hvor både børnehaveklasseelever og pædagoger/medhjælpere er<br />
medregnet.<br />
11<br />
Kilde: ”Tal, der taler – <strong>2009</strong>. Uddannelsesnøgletal <strong>2009</strong>”, uvm.dk. Her kun opgjort for 1.-9. klasse.<br />
12<br />
Opgjort periode 2006/07-2008/09. Fra ”Folkeskolernes planlagte undervisningstimer for skoleårene 2006/07-<br />
2008/09”, uvm.dk<br />
13<br />
Lærermangel i folkeskolen januar 2008, Danmarks Lærerforening<br />
14<br />
Kilde: ”Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen – gennemgang af resultater” uvm.dk <strong>2009</strong><br />
15<br />
Alle tal om overgang til ungdomsuddannelse og specialundervisning fra opgørelse af ECO-nøgletal på<br />
www.fredensborg.dk
Andel 9. kl. afgangselever i gymnasiale<br />
uddannelser<br />
Andel elever med<br />
specialundervisning****<br />
Elevfravær 6,0% 6,7%<br />
Sygefravær medarbejdere 4,6% 4,5%<br />
13<br />
44,6% 38,0%<br />
6,7% 6,3% 6,7% 8,2%<br />
* Undervisningsandelen er fra skoleåret 09/10 udregnet på basis af en ny og mere snæver definition af<br />
undervisningsbegrebet, hvorfor lærernes undervisningsandel bliver lavere end tidligere.<br />
** Da opgørelsen varierer noget bl.a. afhængigt af præcis hvornår elevtallene er opgjort, opgives her hhv.<br />
undervinsingsministeriets og skolernes egne tal.<br />
*** Minimumstimetallet var i 08/09 på 6900, mens det vejledende timetal lå på 7440. I 09/10 var<br />
minimumstimetallet på 6900 og det vejledende timetal på 7470.<br />
**** andel elever med specialundervisning i folkeskolen, altså i specialklasser og specialundervisning i<br />
almenklasser.<br />
Som man kan se af tallene ovenfor ligger <strong>Fredensborg</strong> Kommune gennemgående lidt højere<br />
end landsgennemsnittet. Lærerne arbejder flere timer, klassekvotienten og lærer-elevratioen<br />
er højere. Indikatorer, der viser, at man udnytter ressourcerne godt på skolerne.<br />
I 08/09 var timetallet på landsplan et stykke over det vejledende timetal på 7440. I<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune var timetallet også over det vejledende timetal både i 08/09 og i<br />
09/10, men dog noget under landsgennemsnittet.<br />
Andelen af uuddannede lærere var ifølge en undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening<br />
forholdsvis høj i <strong>Fredensborg</strong> Kommune i 2008 (11,1% af beregnede fuldtidsstillinger<br />
mod gennemsnitlig 4,1% på landsplan), men som det fremgår er antallet af lærere<br />
uden læreruddannelse faldet med over 60% fra 08/09 til 09/10.<br />
Linjefagsdækningen i dansk – som et eksempel - er lidt bedre end landsgennemsnittet og<br />
tager man dækningen med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende<br />
kvalifikationer er dækningen helt oppe på 90%.<br />
Overgangen til ungdomsuddannelser viser, at flere går direkte fra 9. klasse i gymnasiet og<br />
færre vælger 10. klasse. Tallene siger måske mere om elevernes socioøkononomiske<br />
baggrund end om skolernes kvalitet.<br />
Andelen af elever i folkeskolerne, der modtog specialundervisning var i 08/09 6,7% både i<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune og i hele landet. I 09/10 er andelen i <strong>Fredensborg</strong> Kommune faldet<br />
til 6,3%, mens den på landsplan er steget til 8,2%. <strong>Fredensborg</strong> Kommune har haft særlig<br />
opmærksomhed på området i de seneste år, og er lykkedes med at inkludere flere elever i<br />
det almene område.<br />
Fraværstal for elever siger noget om elevernes trivsel. I nogle kommuner opgør man<br />
elevfraværet i kvalitetsrapporten og her kan man se at <strong>Fredensborg</strong> Kommune ligger i den<br />
lave ende.<br />
Medarbejderfraværet på skolerne var i perioden 1/8 <strong>2009</strong> til 31/7 2010 4,5% hvor det for<br />
hele <strong>Fredensborg</strong> Kommune var 5,3%. Så der ligger skolerne i den pæne ende. Det stadige<br />
fokus på medarbejdernes sygefravær har bevirket at det er faldet over de seneste tre år.<br />
Elevernes undervisningsmiljø<br />
En anden indikator på, hvor godt det står til på skolerne, er elevernes oplevelse af<br />
undervisningsmiljøet. <strong>Skole</strong>rne i <strong>Fredensborg</strong> Kommune gennemførte i foråret <strong>2009</strong> den<br />
lovpligtige undervisningsmiljøundersøgelse, der stiller skarpt på elevernes psykiske, fysiske<br />
og æstetiske undervisningsmiljø. Undersøgelsen 16 viser en høj generel tilfredshed hos<br />
eleverne i <strong>Fredensborg</strong> Kommunes skoler: På en skala fra 0-10, har eleverne i 1. – 3.<br />
klasse en tilfredshed på 8,6 points, mens eleverne fra 4.-9. klasse har en tilfredshed på 7,8<br />
16 Undersøgelsen er gennemgået i ”Undervisningsmiljøundersøgelse marts <strong>2009</strong> – <strong>Skole</strong>rne i <strong>Fredensborg</strong><br />
Kommune”, <strong>Skole</strong>afdelingen <strong>2009</strong>
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
points. For indskolingseleverne er det meget tæt på resultatet fra 2007 (8,63), mens<br />
eleverne i 4.-9. klasse har forøget deres tilfredshed en smule fra 7,67 i 2006.<br />
Resultaterne for <strong>Fredensborg</strong> Kommune ligger meget tæt på de landsgennemsnittet, dvs.<br />
gennemsnittet af de skoler i hele landet, der har benyttet ”Termometer-undersøgelsen” 17 .<br />
Ser man på resultaterne for de forskellige skoler kan man se at elevernes tilfredshed har<br />
sammenhæng med elevernes sociale baggrund, dvs. skoler med mange ressourcesvage<br />
elever scorer generelt lavere. Benchmarking giver derfor ikke meget mening i denne<br />
sammenhæng, hvorimod skolerne kan bruge egne resultater til at sætte spot på områder,<br />
de vil ændre på og til at se om deres indsatser er lykkedes fra den ene undersøgelse til den<br />
næste.<br />
De enkelte skoler<br />
Asminderød <strong>Skole</strong><br />
For Asminderød <strong>Skole</strong> har årene været præget af, at skolen har været placeret i pavilloner,<br />
og at der fortsat har været usikkerhed om hvorvidt, der skulle bygges en ny skole.<br />
Selve driften af skolen i pavillonerne har fundet et godt leje – det fungerer faktisk rigtigt<br />
godt – og det er mest enkelte faglokaler og udendørsforholdene der i det daglige ikke<br />
forekommer optimalt.<br />
Men i forhold til rekruttering af elever har de to forhold haft betydning. <strong>Skole</strong>n har i skoleåret<br />
09/10 369 elever, en nedgang fra 438 i 06/07, før der blev konstateret skimmelsvamp.<br />
En anden årsag til at elever har søgt væk fra skolen er, som skolen selv beskriver det i sin<br />
vurdering, at det faglige niveau i udskolingen ikke har været godt nok. Det har betydet, at<br />
det især har været udskolingselever, der har søgt væk, naturligvis også i erkendelse af, at<br />
de ikke ville nå at få glæde af en nybygget skole. I dag har skolen derfor en meget lille<br />
udskoling, og det er en udfordring for skolen at sørge for, at deres fortsatte forløb bliver<br />
godt, fagligt såvel som trivselsmæssigt.<br />
Ved afgangsprøverne i 2010 fik eleverne et samlet karaktergennemsnit på 6,7 mod 6,8 i<br />
<strong>2009</strong>. De højeste karakterer var biologi, matematik færdighedsregning, engelsk, geografi<br />
og projektopgaven. Dårligste resultat var i fysik/kemi (5,1), dansk læsning og retstavning.<br />
Der var kun et enkelt fag, hvor karakteren lå under 6 (middel), hvorimod der var 4 fag i<br />
<strong>2009</strong>. Spredningen har altså været mindre i 2010.<br />
<strong>Skole</strong>n har kommunens største andel af ikke-uddannede lærere, dog er andelen faldet<br />
siden <strong>2009</strong>. Samtidig har skolen – interessant nok - en delt førsteplads mht. linjefagsdækning.<br />
<strong>Skole</strong>n har sat forskellige tiltag i værk i forhold til læsning, dels et såkaldt læsebånd, hvor<br />
alle klasser læser mindst 20 minutter hver dag, dels et arbejde omkring faglig læsning. I<br />
indskolingen kombineres læsning med motion under titlen ’Løb og Læs’. Der går naturligvis<br />
nogle år før den type tiltag giver sig udslag i afgangskaraktererne.<br />
<strong>Skole</strong>n har arbejdet med at gøre ledelsen mere synlig, og siden sommeren 09 har der<br />
været et fasttømret ledelsesteam med klar opgavefordeling, så alle medarbejdere er klar<br />
over, hvem de skal henvende sig til om hvad, og det er nu altid muligt at få kontakt til en<br />
leder. Det har efter skolens egen vurdering givet ro og større oplevelse af en synlig ledelse.<br />
<strong>Skole</strong>n har etableret en strukturklasse for skolens enkeltintegrerede elever og de elever der<br />
i løbet af året får brug for et overskueligt og meget struktureret forløb, og har høstet gode<br />
erfaringer med initiativet.<br />
Sammenfattende vurdering: Fagligt har resultaterne været noget under, hvad man<br />
kunne forvente af skolen med den elevsammensætning den har. Der har dog været meget<br />
17 Termometerværktøjet stilles til rådighed af DCUM, Dansk Center for Undervisningsmiljø på www.dcum.dk<br />
14
uro omkring pavilloner og ny skole, der kan forklare noget af det. <strong>Skole</strong>n har gode tiltag<br />
omkring læsning og strukturklasse/organisering af specialområdet. Det er også godt at<br />
ledelsen er blevet mere tydelig og synlig.<br />
<strong>Skole</strong>afdelingens anbefaling er, at skolen fortsætter de gode indsatser i forhold til læsning<br />
og specialområdet. Derudover skal skolen fokusere på at bringe det faglige niveau op,<br />
herunder gøre en særlig indsats i forhold til udskolingen både fagligt og socialt. Desuden<br />
bør både medarbejderes og elevers fravær bringes ned, hvor især elevernes ulovlige fravær<br />
er for højt.<br />
Baunebjergskolen<br />
Baunebjergskolen er en af de skoler, der har mærket konsekvensen af faldende elevtal og<br />
for stor skolekapacitet. <strong>Skole</strong>n er over de seneste år reelt blevet en ét-sporet skole med i<br />
alt 201 almenelever i 09/10 mod 236 i 06/07 og deraf følgende ret lave klassekvotienter.<br />
Udover de 201 elever går 18 elever på modtagehold og 34 elever i læseklasser og læseårskursus.<br />
I august <strong>2009</strong> startede den hidtil mindste ny børnehaveklasse med blot 10<br />
drenge, men i 2010 er der tilmeldt 26 elever til kommende børnehaveklasse, så det peger i<br />
den rigtige retning.<br />
<strong>Skole</strong>ns elevsammensætning bærer præg af skolens beliggenhed tæt på de sociale boligbyggerier<br />
i Humlebæk, dvs. der er en god blanding af ressourcestærke og ressourcesvage<br />
elever, hvilket illustreres af at skolens socioøkonomiske indeks i 2007 lå på 97,1, hvor det<br />
kommunale gennemsnit er 100. Der er 37% tosprogede elever, bl.a. som følge af, at<br />
skolen huser kommunens modtagehold.<br />
<strong>Skole</strong>n har et karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 2010 på 6,2 mod 6,5 i <strong>2009</strong>. De<br />
bedste resultater er i engelsk, geografi og projektopgaven. I matematik ligger karaktergennemsnittet<br />
lavest på hhv. 5,4 og 5,5 og også dansk retstavning, skriftlig fremstilling og<br />
mundtlig dansk ligger under 6 (middel). Til gengæld ligger læsning på 6,2, hvilket er ret<br />
flot også i forhold til de andre skoler og det samlede gennemsnit på 6,6.<br />
<strong>Skole</strong>n har gennem nogle år satset på fagligheden ved at give eleverne flere timer i dansk,<br />
indføre læsebånd og andre læsetiltag, afholde terminsprøver i dansk og matematik to<br />
gange årligt fra 6. klasse samt mundtlige årsprøver i historie, engelsk, fysik/kemi og dansk<br />
fra 6.-8. klasse.<br />
Et andet område, skolen har lagt meget vægt på, er medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø,<br />
hvor skolen har meget flotte evalueringer.<br />
Sammenfattende vurdering: Fagligt velfunderet skole med pæne resultater ved<br />
afgangsprøverne, når man tager højde for skolens elevsammensætning, bl.a. den store<br />
andel af tosprogede elever. <strong>Skole</strong>n gør en stor indsats i forhold til den grundlæggende<br />
faglighed, ligesom det gode arbejdsmiljø har positiv betydning for hele skolen.<br />
Det er <strong>Skole</strong>afdelingens anbefaling, at skolen fortsætter med sit store faglige fokus og<br />
sætter spot på at nedbringe elevernes fravær.<br />
Egedalsskolen<br />
Egedalsskolen har haft medvind de senere år, hvilket bl.a. kan ses på en stigning i elevtallet<br />
fra 382 i 06/07 til 428 i 09/10. I udskolingen er der relativt få elever med to årgange<br />
med kun én klasse, hvorimod de nye årgange, der er startet de senere år, er store.<br />
Elevsammensætningen bærer ligesom Holmegårdsskolen, Nivåskolerne og Baunebjergskolen<br />
præg af skolens beliggenhed tæt på sociale boligbyggerier, og skolen har en god<br />
blanding af ressourcestærke og ressourcesvage elever. Det socioøkonomiske indeks lå i<br />
2007 på 98,1. Der er 27% tosprogede elever på skolen.<br />
<strong>Skole</strong>n har et karaktergennemsnit på 6,7 mod 5,8 i <strong>2009</strong>. De højeste karakterer er i<br />
biologi, projektopgave og fysik/kemi, og de laveste i historie, tysk og dansk retstavning.<br />
15
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Karakteren 7 i mundtlig dansk er bemærkelsesværdig med den tosprogsandel skolen har,<br />
ligesom 7,7 i projektopgaven er en flot karakter med skolens elevsammensætning.<br />
<strong>Skole</strong>n har i flere år haft en særlig indsats i forhold til læsning, som er ved at slå igennem<br />
og bl.a. kan ses af nogle pæne læseresultater.<br />
Også i forhold til undervisning af tosprogede elever har skolen de seneste tre år haft et<br />
udviklingsarbejde i gang, som bl.a. er resulteret i målrettede lektiecaféer i indskoling,<br />
mellemtrin og udskoling, samt forløb for 9. klasserne med træning i argumentation og<br />
mundtlighed samt det at gå til prøve.<br />
<strong>Skole</strong>n har gjort sig bemærket ved at arbejde både med talentudvikling og indsatser for de<br />
svageste elever, og skolen har været meget aktiv i forhold til de fælleskommunale<br />
talenthold.<br />
<strong>Skole</strong>n bruger i høj grad resultater af test og evalueringer til at udvikle deres praksis,<br />
ligesom der udarbejdes handleplaner for alle elever, der har brug for en særlig faglig eller<br />
social indsats.<br />
Sammenfattende vurdering: Velanset og inkluderende skole med et højt ambitionsniveau<br />
i forhold til at forbedre og udvikle undervisning og trivsel for eleverne.<br />
Det er <strong>Skole</strong>afdelingens anbefaling, at skolen fortsætter indsatsen i forhold til høj faglighed<br />
generelt og særligt fokus på de socialt svage og de tosprogede elever. <strong>Skole</strong>n bør fortsat<br />
have fokus på elevernes fravær.<br />
Endrupskolen<br />
Endrupskolen er en populær skole med 474 elever fordelt på to spor fra 0.-9. klasse. Det<br />
betyder en gennemsnitlig klassekvotient på 23,7 i almenklasserne. Derudover har skolen<br />
en specialklasserække med 34 elever. Både Endrupskolen og <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> har kunnet<br />
mærke at der er elever, der har søgt væk fra Asminderød <strong>Skole</strong> pga. pavillonskole og<br />
usikkerhed om bygning af ny skole.<br />
Endrupskolen har et stabilt højt fagligt niveau, der kan aflæses af et tilbagevendende højt<br />
karaktergennemsnit for afgangsprøverne og en god undervisningseffekt set over flere år i<br />
træk. Også læsetest viser endog særdeles gode resultater for Endrupskolens elever.<br />
Karaktergennemsnittet for skolen i 2010 var på 8,1 og i <strong>2009</strong> på 7,8. Resultatet for alle fag<br />
ligger på den sikre side af 6 (middel) og de fag hvor resultaterne er bedst er biologi,<br />
geografi og projektopgave, der alle har et gennemsnit på over 9. Ringeste resultater – og<br />
det vil for Endrupskolen sige karakterer mellem 6,7 og 7,1 - er i fysik/kemi, dansk<br />
retstavning og dansk læsning. Endrupskolen har en forholdsvis lav linjefagsdækning, men<br />
det kan ikke konstateres at have negative konsekvenser for elevernes faglige niveau.<br />
Eleverne på Endrupskolen udgør en forholdsvis homogen gruppe med en ressourcestærk<br />
baggrund. <strong>Skole</strong>ns socioøkonomiske indeks var i 2007 på 104,1, hvor 100 er det<br />
kommunale gennemsnit.<br />
<strong>Skole</strong>n er udviklingsorienteret og har igennem en del år været spydspidsskole med hensyn<br />
til IT. I <strong>2009</strong> blev skolens skolebibliotek kåret til landets 2. bedste skolebibliotek på<br />
baggrund af stor involvering i lokalsamfundet og udviklingen af den digitale samarbejdsplatform<br />
til venskabsbyerne.<br />
Også i forhold til den internationale dimension har Endrupskolen været meget aktiv og har<br />
indbygget den internationale dimension på mellemtrin og udskoling med udveksling og<br />
internationalt samarbejde. <strong>Skole</strong>n har desuden sammen med Niverødgårdskolen igangsat<br />
et samarbejdsprojekt på tværs af bysamfundene for at styrke elevernes oplevelse af social<br />
og etnisk mangfoldighed.<br />
Der har været arbejdet målrettet frem mod at højne eksamensfrekvensen i specialklasserækken.<br />
Det har medført, at et større antal specialklasseelever i år har taget dele af 9.<br />
klasses afgangsprøver. Der sigtes mod, i samarbejde med forældrene, at udarbejde en<br />
16
fælles eksamensplan tidligere i elevernes skoleforløb, så fokus langt hurtigere og mere<br />
kvalificeret bliver rettet mod afgangsprøverne.<br />
Sammenfattende vurdering: Udviklingsorienteret skole med rigtig gode faglige resultater<br />
og en positiv undervisningseffekt. <strong>Skole</strong>n har bl.a. IT som en særlig styrke.<br />
Det er <strong>Skole</strong>afdelingens anbefaling, at skolen fortsætter med den stabilt høje faglighed<br />
samt udvikling af IT, den internationale dimension mv. til glæde for hele skoleområdet.<br />
<strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong><br />
<strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> er en populær skole med 493 elever. <strong>Skole</strong>n er helt fyldt op på begge<br />
spor med en klassekvotient på 24,7. I 06/07 var der 453, så der er tale om en pæn<br />
stigning. Både <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> og Endrupskolen har kunnet mærke at der er elever, der<br />
har søgt væk fra Asminderød <strong>Skole</strong> pga. pavillonskole og usikkerhed om bygning af ny<br />
skole.<br />
<strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> er kendetegnet ved et stabilt højt fagligt niveau med flotte resultater af<br />
afgangsprøverne. I både <strong>2009</strong> og 2010 var det samlede gennemsnit på 8,2. I 2010 var der<br />
ingen fag hvor gennemsnitskarakteren var under 7,5, hvilket er meget imponerende.<br />
Bedste fag er dansk mundtligt, biologi og geografi.<br />
<strong>Skole</strong>ns socioøkonomiske indeks lå i 2007 på 103,8, hvor 100 er det kommunale gennemsnit.<br />
Det fortæller os, at de fleste af skolens elever har en ressourcestærk baggrund.<br />
<strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> ligger neutralt i de opgørelser af undervisningseffekten fra 2006 og<br />
2007. Det vil sige at skolens elever præsterer som man kan forvente i forhold til deres<br />
socioøkonomiske baggrund.<br />
<strong>Fredensborg</strong> skole er en resultatorienteret skole, der arbejder meget målrettet med at<br />
forbedre elevernes resultater.<br />
Samtidig er der fokus på det sociale, dvs. relationerne eleverne imellem. <strong>Skole</strong>n lægger<br />
vægt på at eleverne opfører sig pænt overfor hinanden og har i den forbindelse en række<br />
tiltag med forskellige patruljer og klandage. <strong>Skole</strong>n arbejder med at have en klar og tydelig<br />
forventning til elever, forældre og medarbejdere, hvilket skaber ro og tryghed.<br />
<strong>Skole</strong>n har 09/10 desuden stræbt efter at få mere kultur på skolen i form af drama og<br />
musik, bl.a. i samarbejde med musikskolen.<br />
<strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> har gennem en del år haft fokus på den internationale dimension med<br />
bl.a. udveksling. Også talentundervisning er noget skolen har arbejdet meget med og<br />
været meget aktiv i forhold til de fælleskommunale talenthold. <strong>Skole</strong>n har været primus<br />
motor i et stort fælleskommunalt undervisningsforløb omkring COP15.<br />
I <strong>2009</strong>/2010 har skolen udarbejdet en vision, som alle afdelinger skal planlægge forsøgsprojekter<br />
i forhold til. Visionen er i overskrifter: 1) En mere fleksibel skole, 2) <strong>Fredensborg</strong><br />
<strong>Skole</strong> i den globale sammenhæng og 3) Udvikling af nye skoleformer og skoletilbud.<br />
Sammenfattende vurdering: Innovativ og traditionsrig skole med rigtig gode faglige<br />
resultater. <strong>Skole</strong>n er både resultatorienteret og udviklingsorienteret, idet den hele tiden<br />
stræber efter at blive endnu bedre.<br />
Det er <strong>Skole</strong>afdelingens anbefaling, at skolen fortsætter sit massive faglige fokus og sin<br />
afsøgende og undersøgende tilgang til hele tiden at gøre tingene endnu bedre. Dækningen<br />
med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kunne med fordel<br />
øges.<br />
Holmegårdsskolen<br />
Holmegårdsskolen er med sine 253 elever fordelt på 14 klasser en 1-2-sporet skole med en<br />
klassekvotient på 18,1. Søgningen til skolen har i nogle år været for nedadgående, men de<br />
sidste 3 år er der startet en pænt stor børnehaveklasse med en god blanding af ressource-<br />
17
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
stærke og ressourcesvage elever. <strong>Skole</strong>n har bl.a. med initiativer som udeskole på Krogerup<br />
og projektarbejdsforløb i 3. klasse formået at tiltrække flere ressourcestærke forældre<br />
de senere år.<br />
Elevsammensætningen bærer ligesom Egedalsskolen, Nivåskolerne og Baunebjergskolen<br />
præg af skolens beliggenhed tæt på sociale boligbyggerier. Det socioøkonomiske indeks lå i<br />
2007 på 95,8, hvor 100 er det kommunale gennemsnit. Der er 35% tosprogede elever på<br />
skolen, hvilket præger skolen i retning af en mere multikulturel tilgang.<br />
<strong>Skole</strong>n har et karaktergennemsnit på 6,5 mod 6,7 i <strong>2009</strong>. De højeste karakterer er i kristendom<br />
(9,2!), geografi og biologi, og de laveste i historie, dansk retstavning og dansk<br />
læsning. Karakteren 8,2 i mundtlig dansk er meget bemærkelsesværdig med den tosprogsandel<br />
skolen har.<br />
<strong>Skole</strong>n beskriver selv, at de opfatter Holmegårdsskolen som en fagligt orienteret skole med<br />
deraf følgende fokus på det fagligt basale. Dette afspejler sig i en opmærksomhed omkring<br />
den enkelte elevs og den enkelte klasses faglige udbytte i alle fag. <strong>Skole</strong>n lægger vægt på<br />
at eleverne kan anvende de faglige kompetencer i praksis og har en særlig læseplan for<br />
projektarbejde gennem hele skoleforløbet.<br />
<strong>Skole</strong>n er meget inkluderende og formår at håndtere meget sammensatte klasser, fagligt<br />
såvel som socialt og adfærdsmæssigt. <strong>Skole</strong>n har en del elever, der er indstillet til specialklasseundervisning,<br />
men hvor forældrene afviser dette tilbud.<br />
Sammenfattende vurdering: Inkluderende og multikulturel skole, der formår at løfte<br />
eleverne så de opnår gode faglige resultater.<br />
<strong>Skole</strong>afdelingen anbefaler at skolen fortsætter sit fokus på fagligheden, herunder læsning<br />
og dansk som andetsprog. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget<br />
er forholdsvis lav og kan med fordel øges. <strong>Skole</strong>n bør fortsat have fokus på at nedbringe<br />
elevernes fravær.<br />
Humlebæk <strong>Skole</strong><br />
Humlebæk <strong>Skole</strong> er en populær skole, der med sine 481 elever på to spor er fyldt godt op i<br />
alle klasser med en gennemgående klassekvotient på 24,1. I 06/07 gik der 410 elever på<br />
skolen, så der er tale om en mærkbar stigning i elevtallet de seneste år.<br />
Der går mange ressourcestærke elever på skolen og det socioøkonomiske indeks på 106,6<br />
er kommunens højeste.<br />
De faglige resultater er i top med et samlet gennemsnit til afgangsprøverne på 7,9. Bedste<br />
fag i 2010 med karakterer over 9 var biologi, mundtlig dansk og projektopgaven, mens<br />
skolen havde resultater under middel i tysk (4,9) og fransk (5,5). Læseresultaterne er gode<br />
og skolen arbejder med hurtig opfølgning på årgange eller elever, der har brug for en<br />
ekstra indsats. ”Læsetoget” er et intensivt læseforløb for indskolingen.<br />
<strong>Skole</strong>n arbejder med årgangsundervisning, hvor der er løbende holddannelser på tværs af<br />
årgangen med udgangspunkt i både elevernes faglige niveau og sociale relationer. <strong>Skole</strong>n<br />
har som indsatsområde at forbedre de fagligt svage elevers standpunkt og arbejder bl.a.<br />
med metoden Cooperative Learning for at opnå dette.<br />
<strong>Skole</strong>n har en tydelig idrætsprofil, bl.a. med en idrætsordning for elever på 7.-9. klassetrin.<br />
Der er udarbejdet en bevægelsespolitik og en række tiltag i forhold til befordrende<br />
udendørsfaciliteter.<br />
Humlebæk <strong>Skole</strong> har gjort meget ud af at udarbejde en klar vision for skolens virke og<br />
pejlemærker for udvikling af skolen, bl.a. formidlet via skolens hjemmeside.<br />
Sammenfattende vurdering: Populær skole med et højt pædagogisk og fagligt ambitionsniveau.<br />
<strong>Skole</strong>n er i gang med at udvikle en stærk idræts- og bevægelsesprofil.<br />
<strong>Skole</strong>afdelingen anbefaler at skolen fortsætter de gode takter i forhold til den faglige og<br />
tværfaglige undervisning, samtidig med at der sættes fokus på de fagligt svage elevers<br />
18
udbytte af undervisningen. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget<br />
er forholdsvis lav og kan med fordel øges. Der kan med fordel fokuseres på at bringe<br />
elevernes fravær ned.<br />
Karlebo <strong>Skole</strong><br />
Karlebo <strong>Skole</strong> er en lille landsbyskole med 121 elever fordelt på en klasse på hver årgang<br />
fra 0.–6. klasse. Når eleverne afslutter 6. klasse har det været traditionen, at eleverne<br />
fortsætter på Nivå Centralskole, men i dag går ca. 2/3 af eleverne videre på en privatskole,<br />
fortrinsvis NGG.<br />
Karlebo <strong>Skole</strong> har et tæt samarbejde med SFO Kaspo og er stærkt forankret i lokalmiljøet<br />
med en lang tradition for forældreinddragelse, bl.a. i form af en aktiv forældreforening.<br />
Det faglige niveau kan af gode grunde ikke vurderes på afgangsprøver, men læseresultaterne<br />
er rigtig flotte, og der er også stort fokus på dette område på skolen. Eleverne<br />
klarer sig generelt godt i overgangen til 7. klasse på en anden skole.<br />
<strong>Skole</strong>n har de senere år satset på fremmedsprog med engelsk fra 1. klasse og et kursus i<br />
fransk/tysk i 6. klasse, så eleverne har et grundlag for at foretage valget mellem de to<br />
sprog i 7. klasse. Derudover har skolen gennem nogle år undervist i filosofi en lektion om<br />
ugen i på 4. og 5. klassetrin.<br />
<strong>Skole</strong>n formår på trods af relativt få lærere at dække 77% af timerne med linjefagsuddannede<br />
lærere.<br />
Et andet indsatsområde for skolen har været sund kost og motion.<br />
Karlebo <strong>Skole</strong> lægger vægt på at der er god tone og god adfærd på skolen, og forældrene<br />
inddrages i dette arbejde, bl.a. ved at skolen arbejder med at afklare gensidige forventninger<br />
mellem forældre og skole.<br />
<strong>Skole</strong>ns særkende er dens intime miljø, hvor alle kender alle, og dens betydning for lokalsamfundet.<br />
<strong>Skole</strong>n har engagerede, aktive og opmærksomme forældre, en aktiv skolebestyrelse<br />
og en aktiv forældreforening, der støtter op om skolen ved at arrangere fester<br />
og andre aktiviteter.<br />
Sammenfattende vurdering: Traditionsrig landsbyskole med stærk forankring i lokalsamfundet.<br />
Fagligt velfunderet skole med et trygt og overskueligt miljø.<br />
Det er <strong>Skole</strong>afdelingens anbefaling, at skolen fortsætter det faglige fokus på både læsning<br />
og sprog. Der bør sættes særligt fokus på medarbejdernes fravær, der er meget højt og<br />
også elevernes fravær bør nedbringes.<br />
Langebjergskolen<br />
Langebjergskolen er en populær skole med 457 elever fordelt på to spor og en klassekvotient<br />
på 22,9. I 06/07 gik der 461 elever på skolen, så elevtallet har været nogenlunde<br />
konstant.<br />
Resultaterne fra afgangsprøverne i 2010 ligger højt med et samlet karaktergennemsnit på<br />
7,9 mod 7,6 i 08/09. Biologi, kristendom og projektopgaven er bedste fag, mens fysik/kemi<br />
ligger lavest med 5,4. Der er et stort spring op til næstlaveste karakter i samfundsfag med<br />
6,4. Fysik/kemi var også laveste fag i 08/09 med et gennemsnit på 6,0. Langebjergskolen<br />
har meget flotte resultater i læsetest. Pga. udsving i resultaterne i testen for 5. klasse –<br />
hvor testen viser elevernes indholdsforståelse – har skolen i nogle år fokuseret særligt på<br />
faglig læsning.<br />
Langebjergskolen har en forholdsvis lav linjefagsdækning, men det kan ikke konstateres at<br />
have negative konsekvenser for elevernes faglige niveau.<br />
19
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Med et socioøkonomisk indeks på 103,4 i 2007 er det primært ressourcestærke elever, der<br />
går på skolen. Der er 9% tosprogede elever.<br />
<strong>Skole</strong>n har som mål at rumme flest mulig elever i almenundervisningen, hvilket betyder at<br />
skolen ofte med succes modtager elever, der ikke har kunnet gennemføre skolegangen på<br />
andre skoler.<br />
<strong>Skole</strong>n har en reflekterende tilgang til måden at drive skole på. På baggrund af evalueringer<br />
stiller de spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige måde de håndterer tingene på,<br />
eller om de skal tænke nyt.<br />
<strong>Skole</strong>n satser i høj grad på at udvikle elevernes kompetencer indenfor selvstændighed,<br />
samarbejdsevner og lyst til at lære, og alle team skal forholde sig til, hvordan de kan<br />
arbejde med ’innovation i fagene’.<br />
Sammenfattende vurdering: Innovativ skole med et godt fagligt grundlag samt fokus på<br />
elevernes alsidige udvikling. <strong>Skole</strong>n er inkluderende med gode resultater for elever med<br />
særlige behov.<br />
<strong>Skole</strong>afdelingen anbefaler at skolen fortsat lægger vægt på både den høje faglighed og<br />
tværfaglighed og rummeligheden. <strong>Skole</strong>n bør have særligt fokus på fysik/kemi, hvor<br />
resultaterne af afgangsprøverne de sidste år har været lavest.<br />
<strong>Skole</strong>ns indsatser i forhold til innovation, kan forhåbentlig give erfaringer til glæde for hele<br />
skoleområdet. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis<br />
lav og kan med fordel øges.<br />
Nivå Centralskole<br />
Nivå Centralskole er kommunens største skole med 660 elever fordelt på 3 klasser på hver<br />
årgang. De sidste par år har skolen kunnet mærke konsekvensen af et faldende elevtal og<br />
har startet tre klasser med ca. 20 elever i hver.<br />
Eleverne er en god blanding af ressourcestærke og ressourcesvage, og skolen havde i 2007<br />
et socioøkonomisk indeks på 101,5, altså noget over det kommunale gennemsnit. Der er<br />
23,9% tosprogede elever på skolen.<br />
Fagligt ligger skolen flot med et samlet gennemsnit i 2010 på 7,8 mod 7,0 i <strong>2009</strong>. Bedste<br />
resultater er i geografi og projektopgaven, mens det dårligste resultat er 6,3 matematik -<br />
problemregning. Altså ingen karakterer under middel i 2010. Læseresultaterne ligger også i<br />
den pæne ende.<br />
<strong>Skole</strong>n har et stærkt fagligt miljø bl.a. på grund af sin størrelse, der betyder, at der er<br />
mange lærere med samme linjefag og flere lærere i samme fag i årgangsteamene. Det<br />
skaber gode muligheder for sparring og faglig udveksling.<br />
<strong>Skole</strong>n lægger stor vægt på, at eleverne både møder den gode faglige undervisning og den<br />
faglige projektrelaterede undervisning. Alle elever skal arbejde projektorienteret i mindst<br />
20% af undervisningstiden, og der er udarbejdet klare mål for, hvad eleverne skal lære,<br />
når de arbejder med projekter.<br />
<strong>Skole</strong>n har de senere år haft stort fokus på de tosprogede elevers faglige udbytte af<br />
undervisningen, og der er sat forskellige tiltag i gang i forhold til denne gruppe.<br />
Sammenfattende vurdering: Velrenommeret skole med et stærkt fagligt miljø og en<br />
særlig vægtning af projektarbejdsformen. Har de senere år sat særligt fokus på undervisning<br />
af de tosprogede elever, for at få deres resultater på niveau med deres danske<br />
kammeraters.<br />
Det er <strong>Skole</strong>afdelingens anbefaling, at skolen fortsætter med højt fagligt fokus, udviklingen<br />
af elevernes projektarbejdskompetencer og særlige indsatser i forhold til de tosprogede<br />
elevers udbytte af undervisningen.<br />
20
Niverødgårdskolen<br />
Niverødgårdskolen er en af de skoler, der har kunnet mærke nedgangen i elevtallet og for<br />
stor skolekapacitet i området. Således har skolen en enkelt årgang med kun én klasse og<br />
de 343 elever fordelt på 19 klasser giver en samlet klassekvotient på 19,1.<br />
<strong>Skole</strong>n har et socioøkonomisk indeks på 98,5, dvs. der er en god blanding af ressourcestærke<br />
og ressourcesvage elever på skolen. 17,8% af eleverne er tosprogede.<br />
Resultaterne fra afgangsprøven i 2010 gav et samlet gennemsnit på flotte 7,4 mod 7,2<br />
sidste år. Bedste resultater er i fagene biologi og geografi med karakterer over 9 og<br />
ringeste resultater i engelsk skriftlig (udtræksfag) og tysk, der begge ligger under middel.<br />
Resultaterne af læsetest er meget flotte.<br />
<strong>Skole</strong>året 09/10 har været præget af, at skolen har fået ny skoleleder, der først har skullet<br />
sætte sig ind i sagerne og lægge en plan for sit virke på skolen. De mange lederskift skolen<br />
har været udsat for, har betydet at skolens medarbejdere har udviklet en meget selvforvaltende<br />
kultur, men måske ikke en kultur, der altid peger i samme retning. <strong>Skole</strong>året har<br />
været præget af arbejdet med at skabe en fælles kultur omkring det at drive moderne<br />
skole.<br />
<strong>Skole</strong>n har været præget af gentagne lederskift med fem forskellige leder på ti år, og det<br />
har klart påvirket de ansatte og hele skolen, at skulle starte forfra gang på gang. Fra<br />
august 2010 er Nivå Centralskoles leder blevet udlånt som leder for skoleåret 10/11.<br />
Sammenfattende vurdering: Stabilt præsterende skole, med fine resultater i forhold til<br />
skolens elevsammensætning. <strong>Skole</strong>n har en fabelagtig sammenhængskraft set i lyset af<br />
gentagne udskiftninger på skolelederposten. <strong>Skole</strong>n er dog presset af nedgang i elevtallet.<br />
<strong>Skole</strong>afdelingen anbefaler at skolen fastholder det gode faglige fokus og sætter fokus på<br />
elevernes fravær, der er lige højt nok.<br />
Ullerødskolen<br />
Ullerødskolen er en velrenommeret specialskole for elever med autisme. <strong>Skole</strong>n får elever<br />
fra hele det gamle Frederiksborg Amt. <strong>Skole</strong>n arbejder efter folkeskoleloven og arbejder<br />
med almindelige skolefag, dog tilrettelagt til den særlige elevgruppe skolen har. Socialfag<br />
supplerer skolefagene, således at læringen lykkes for skolens elever. <strong>Skole</strong>n har udviklet<br />
læseplan/fagbeskrivelse for socialfag, der også bruges af andre specialskoler.<br />
Der blev fra <strong>Skole</strong>afdelingens side gennemført et obligatorisk tilsyn med skolen i <strong>2009</strong> med<br />
en meget flot vurdering til følge. Tilsynet fokuserer på den pædagogisk og faglige drift af<br />
skolen.<br />
<strong>Skole</strong>n ønsker at så mange elever som muligt kan gennemføre en 9. klasses afgangsprøve,<br />
hvorfor skolen har ansøgt ministeriet om dispensation, så eleverne kunne få lov at tage<br />
fagene og prøverne over to år. Ministeriet gav afslag på en gennemgående dispensation,<br />
men opfordrede skolen til at søge for hver enkelt elev.<br />
I 2010 har der været fem elever, der har aflagt prøve i et eller flere fag og der er aflagt<br />
prøve i både bundne prøvefag og udtræksfag. Det gennemsnitlige karakterniveau ligger på<br />
8,2.<br />
<strong>Skole</strong>n oplever en tendens til at de elever de får bliver ’dårligere’, dvs. har sværere ved at<br />
fungere og kan have voldsomme reaktioner. Det er måske en konsekvens af at skolerne<br />
rummer flere af de ’lettere’ autistiske elever, hvorfor Ullerødskolen får elever med tungere<br />
problemstillinger.<br />
Det sidste år har på Ullerødskolen været præget af problemer med at få økonomien til at<br />
hænge sammen, hvorfor skolen har måttet stramme op på styringen af økonomien. Der er<br />
indledt et forløb, hvor <strong>Skole</strong>afdelingens økonomiske controller løbende følger op på skolens<br />
økonomistyring.<br />
21
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
En af skolens aktiviteter er via skolens kompetencecenter at udbyde den store autismefaglige<br />
ekspertise, de er i besiddelse af til andre skoler, PPR mv. Der er kørt kurser for<br />
lærere med stor deltagelse og der har været et samarbejde med Endrupskolens<br />
specialklasserække, der har gjort brug af Ullerødskolens kompetence. <strong>Skole</strong>n indgår<br />
desuden i ’Supportordningen’, som skolerne gør brug af.<br />
Sammenfattende vurdering: Fagligt pædagogisk veldrevet specialskole med et godt ry.<br />
<strong>Skole</strong>afdelingen anbefaler at skolen fortsætter sit gode faglige arbejde under hensyntagen<br />
til en stram økonomistyring.<br />
22
Del 2: Rammer og resultater<br />
23
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
24
Rammebetingelser<br />
I <strong>Fredensborg</strong> kommune var der i <strong>2009</strong> 5875 børn og unge i alderen 6-16 år. 72,4% af<br />
disse børn og unge gik i kommunens folkeskoler, mens 3% gik i folkeskoler i andre<br />
kommuner. 11,8% gik på de lokale privatskoler, dvs. NGG og Humlebæk Lilleskole, mens<br />
10,2% gik på andre skoler, herunder andre privatskoler, specialskoler og efterskoler 18 .<br />
57 elever fra andre kommuner gik i <strong>Fredensborg</strong> Kommunes folkeskoler i <strong>2009</strong>/2010.<br />
Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgivelser var den samlede privatskolefrekvens<br />
for kommunen på 20,2 i <strong>2009</strong>, mod 16,8 i Hovedstaden og 14,4 på landsplan 19 .<br />
På kommunens 11 folkeskoler gik der i marts 2010 4427 elever, mens Ullerødskolen havde<br />
46 elever, hvoraf de 12 er elever fra <strong>Fredensborg</strong> Kommune.<br />
<strong>Skole</strong>struktur<br />
Baggrund:<br />
Der er 11 folkeskoler i kommunen og en specialskole, Ullerødskolen, for børn med gennemgribende<br />
kontaktforstyrrelser (autisme mv.). Ullerødskolens elever kommer fra hele det<br />
gamle amt. Da Ullerødskolen er et vidtgående specialundervisningstilbud og finansieres<br />
delvist via andre kommuners takstbetaling, indgår der kun data fra skolen, når det findes<br />
relevant.<br />
Kommunen består af 4 geografisk adskilte bysamfund af nogenlunde samme størrelse. I<br />
hvert bysamfund er der 2 eller 3 skoler. Nivå Centralskole har 3 spor og de øvrige skoler er<br />
dimensioneret til 2 spor. Karlebo <strong>Skole</strong> ligger i landområdet og har et enkelt spor fra 0.-6.<br />
klasse. Eleverne fra Karlebo <strong>Skole</strong> går som regel videre i 7.-9. klasse på Nivå Centralskole.<br />
<strong>Fredensborg</strong>: Asminderød skole (AS), Endrupskolen (ES), <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> (FS)<br />
Humlebæk: Baunebjergskolen (BS), Humlebæk <strong>Skole</strong> (HS), Langebjergskolen (LS)<br />
Nivå: Karlebo <strong>Skole</strong> (KA), Nivå Centralskole (NC), Niverødgårdskolen (NØ)<br />
Kokkedal: Egedalsskolen (EG), Holmegårdsskolen (HO), Ullerødskolen (UL)<br />
Kommunens 10. klasse-tilbud ”10-klasseskolen Øresund” er beliggende i Helsingør og<br />
drives i samarbejde med Helsingør Kommune. Pga. sin beliggenhed i Helsingør Kommune<br />
indgår skolen i Helsingør Kommunes kvalitetsrapport og er ikke yderligere beskrevet i<br />
denne rapport.<br />
Kommunens specialklasser er samlet på hhv. Endrupskolen og Holmegårdsskolen, der hver<br />
har en specialklasserække. Kommunens LæseCenter er placeret på Baunebjergskolen, hvor<br />
der i 08/09 og 09/10 har været 3 læseklasser og et årskursus. Kommunens to modtagehold<br />
ligger også på Baunebjergskolen.<br />
Godt halvdelen af skolerne har <strong>Skole</strong>fritidsordning på skolerne. Derudover er der fritidshjemstilbud<br />
i hele kommunen.<br />
18 Tal udtrukket fra det kommunale elevadministrationssystem.<br />
19 www.noegletal.dk, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Privatskolefrekvensen hos vores nabokommuner er:<br />
Helsingør: 8,5, Hillerød: 18,2, Hørsholm: 22,5.<br />
25
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
<strong>Skole</strong>størrelse og elevtal 09/10 og tidligere år*<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL I alt<br />
Antal almenklasser 19 11 19 20 20 14 20 7 20 30 18 0 198<br />
Elever i almenkl.<br />
09/10 369 201 428 474 493 253 481 121 457 660 343 4280<br />
Elever i almenkl.<br />
08/09 413 215 410 466 456 276 468 115 437 656 359 4271<br />
Elever i almenkl.<br />
07/08 413 226 396 459 455 303 444 138 456 661 371 4322<br />
Klassekvotient<br />
almenklasser 19,4 18,3 22,5 23,7 24,7 18,1 24,1 17,3 22,9 22,0 19,1 21,6<br />
Klassekvotient<br />
almenkl. 08/09 18,8 19,5 22,8 23,3 22,8 18,4 23,4 16,4 21,9 21,9 18,9 21,1<br />
Klassekvotient<br />
almenkl. 07/08 18,0 20,5 19,8 23,0 22,8 18,9 22,2 19,7 22,8 22,0 19,5 21,0<br />
Elever i<br />
specialskole 46 46<br />
Elever i<br />
specialklasser mv. 52 34 61 95<br />
Elever i alt 369 253 428 508 493 314 481 121 457 660 343 46 4473<br />
Elever i alt 08/09 413 266 410 503 456 339 468 115 437 656 359 48 4470<br />
% elever i SFO/fritidshjem**<br />
99 94 94 100 98 81 98 100 99 93 97 100 96<br />
elever i SFO/fritidshjem<br />
i 08/09 98 93 92 100 100 84 100 100 100 96 100 100 97<br />
*Alle tal er fra skolernes indberetninger pr. marts 2010<br />
** Procentdel elever i 0.-3. klasse, der går i SFO eller fritidshjem.<br />
Status<br />
Udover Nivå Centralskole og Karlebo <strong>Skole</strong> er skolerne dimensioneret til at have to almenklassespor<br />
fra 0.-9. klasse. På grund af et fald i elevtallet over de seneste år, er der imidlertid<br />
for stor kapacitet, hvilket betyder at nogle skoler har problemer med at få klasserne<br />
fyldt op. Dette faktum samt en forventet yderligere fald i børnetallet over de næste ti år,<br />
har betydet at Byrådet har udsendt et høringsforslag, hvor 11 skoler sammenlægges til<br />
seks. Der er høringsperiode i august-september og der tages derpå endelig stilling til en<br />
ændring af skolestrukturen ultimo november 2010. En evt. strukturændring vil træde i kraft<br />
pr. 1. august 2011 20 .<br />
Kommunen har en relativt høj privatskolefrekvens på 20,2 (tallet inkluderer dog også 10.<br />
klasse og efterskoler). Det er imidlertid ikke ligeligt fordelt på hele kommunen. I den<br />
sydlige del, specielt Kokkedal, er søgningen til privatskoler særligt høj 21 . Det er ikke noget<br />
nyt og skyldes bl.a. Nordsjællands Grundskole og Gymnasiums placering i Kokkedal.<br />
Klassekvotienten i almenklasser for hele kommunen ligger på gennemsnitlig 21,6. Det er en<br />
stigning i forhold til sidste år, hvor klassekvotienten lå på 21,1 mod de nationale 20,2 i<br />
2008 22 . Stigningen i klassekvotienten vidner om, at skolerne i så høj grad som muligt har<br />
optimeret klassestørrelsen, altså slået små klasser sammen, når det har været muligt.<br />
Måske afspejler det også, at skolerne har været nødt til at få så meget som overhovedet<br />
muligt ud af midlerne, da der har været store nedskæringer i skoleåret 09/10.<br />
Klassekvotienten varierer meget fra skole til skole, således har de mindste skoler ikke på<br />
samme måde mulighed for at optimere klassestørrelsen.<br />
Andelen af elever, der går i SFO eller fritidshjem, er samlet på 96%, det 1% lavere end i<br />
2008. Det varierer noget fra skole til skole fra 81% på Holmegårdsskolen til 100% på<br />
20<br />
Se www.fredensborg.dk/skolestruktur for yderligere information om skolestrukturændringer, høringsoplæg,<br />
tidsplan mv.<br />
21<br />
Se evt. særlige tal for de enkelte skoler i ”Tilpasning af skolestrukturen i <strong>Fredensborg</strong> Kommune –<br />
Baggrundsrapport” på www.fredensborg.dk/skolestruktur - under baggrundsmateriale.<br />
22<br />
”Tal der taler <strong>2009</strong> – uddannelsesnøgletal, Undervisningsministeriet <strong>2009</strong> på www.uvm.dk<br />
26
Endrupskolen, Karlebo <strong>Skole</strong> og Ullerødskolen. Der er en tendens til, at der på skoler med<br />
mange tosprogede børn er færre, der benytter i SFO/fritidshjem.<br />
Vurdering og anbefaling:<br />
De skoler, der har haft problemer med at fylde klasserne op, og som konsekvens heraf har<br />
haft små klasser og klassetrin med kun én klasse, har gjort et stort arbejde for at<br />
promovere sig selv og få et bedre image. Det har imidlertid ikke kunnet ændre<br />
grundlæggende på problemet at skolerne har overkapacitet mens børnetallet faldet. Da der<br />
har været en del besparelser de sidste skoleår, har det betydet, at disse skoler er blevet<br />
særligt hårdt ramt økonomisk, da ressourcerne tildeles pr. elev.<br />
Dette er baggrunden for at Byrådet har ønsket at ændre skolestrukturen ved at sammenlægge<br />
skoler til større og mere bæredygtige enheder.<br />
Hvis disse ændringer vedtages, bliver opgaven at få de større samlede skoler til at opnå det<br />
økonomiske og pædagogisk/faglige rationale, der er lagt op til.<br />
Økonomi og ressourcer<br />
Baggrund:<br />
I det kommunale budget udlægges der hvert år et rammebeløb til såvel almenområdet som<br />
specialundervisningområdet til løsning af udmeldte servicemål. Rammebeløbet fordeles<br />
mellem fællesområdet og skolerne, der skal budgetstyre indenfor denne ramme. Der<br />
budgetteres ved at pris- og lønfremskrive den økonomiske ramme fra året før.<br />
Budget og regnskab for almenområdet i årets priser (i tusinder)<br />
SKOLE Korrigere<br />
t budget<br />
2008<br />
Regnskab<br />
2008<br />
Mer-<br />
/mindre<br />
forbrug<br />
Forbrug<br />
i<br />
%<br />
Korrigere<br />
t budget<br />
<strong>2009</strong><br />
27<br />
Regnskab<br />
<strong>2009</strong><br />
Mer-<br />
/mindre<br />
forbrug<br />
Forbrug<br />
i<br />
%<br />
Korrigeret<br />
budget<br />
2010<br />
Fællesområde<br />
22.055 21.177 878 96 20.619 18.278 2.341 89 21.750<br />
<strong>Skole</strong>rne 211.209 214.837 -3.628 102 207.552 212.822 -5.270 103 200.872<br />
I alt 233.264 236.014 -2.750 101 228.171 231.100 -2.929 101 222.622<br />
Budget og regnskab for specialundervisningsområdet i årets priser (i tusinder)<br />
SKOLE Korrigeret<br />
budget<br />
2008<br />
Regnskab<br />
2008<br />
Mer-<br />
/mindre<br />
forbrug<br />
Forbrug<br />
i<br />
%<br />
Korrigeret<br />
budget<br />
<strong>2009</strong><br />
Regnskab<br />
<strong>2009</strong><br />
Mer-<br />
/mindre<br />
forbrug<br />
Forbrug<br />
i<br />
%<br />
Korrigeret<br />
budget<br />
2010<br />
BS 2.803 403 2.400 14 4.167 4.212 -45 101 4.507<br />
EG 432 349 83 81 0 0 0<br />
ES 4.511 4.297 214 95 4.725 4.725 0 100 4.753<br />
HO 4.900 4.513 387 92 7.700 6.866 834 89 8.581<br />
NØ 376 373 3 99 391 0 391 0 0<br />
I alt 13.022 9.935 3.087 16.983 15.803 1.180 17.841<br />
Budget og regnskab for specialskoler (Ullerødskolen) i årets priser (i tusinder)<br />
SKOLE Korrigeret<br />
budget<br />
2008<br />
Regnskab<br />
2008<br />
Mer-<br />
/mindre<br />
forbrug<br />
Forbrug<br />
i<br />
%<br />
Korrigeret<br />
budget<br />
<strong>2009</strong><br />
Regnskab<br />
<strong>2009</strong><br />
Mer-<br />
/mindre<br />
forbrug<br />
Forbrug<br />
i<br />
%<br />
Korrigeret<br />
budget<br />
2010<br />
Ullerødskolen<br />
19.239 20.206 -967 105 19.214 22.576 -3.362 117 17.548<br />
I alt 19.239 20.206 -967 105 19.214 22.576 -3.362 117 17.548<br />
Den økonomiske ramme vil ofte blive korrigeret i løbet af det gældende budgetår. Der kan<br />
være tale om regulering i forhold til demografi (faldende/stigende elevtal) i forhold til de i<br />
budgettet indlagte forudsætninger, besparelser i forbindelse med kommunens samlede
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
økonomi, overførsel mellem årene, større korrektioner på pris- og lønfremskrivningen samt<br />
ved beslutning om at samle puljer på andre politikområder, f.eks. rengøring, pensioner mv.<br />
På skoleområdet er der vedtaget en elevtalsbaseret og socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel<br />
og der sker demografiregulering hvert år pr. 1. marts, hvor plantal for kommende<br />
skoleår er kendte. Indenfor den udstukne politiske ramme og økonomi er kompetencen<br />
udlagt til skolebestyrelserne efter et totalrammestyringsprincip. Det er bestyrelsens<br />
opgave, i samarbejde med skolen at fastlægge det lokale serviceniveau.<br />
<strong>Skole</strong>rnes udmeldte ramme er primært til lønninger og undervisningsmaterialer, da<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune har valgt at centralisere budget til ejendomsudgifter, el, vand,<br />
varme med mere i ’Kommunale Ejendomme’.<br />
Som det fremgår af ovenstående har skolernes budget til almenområdet været faldende de<br />
fra 2008 til 2010. Faldet på området skyldes dels generelle besparelser i kommunen blandt<br />
andet på fremskrivning og besparelser på skoleområdet, faldende elevtal, dannelse af<br />
blandt andet barsels- og sygefraværspuljer samt flytning af budget til andre politikområder<br />
eksempelvis til rengøring.<br />
Budget til specialundervisning viser derimod en stigning i årene 2008-2010.<br />
Budget og regnskab for skolernes samlede ramme i årets priser (i tusinder)<br />
SKOLE<br />
Korrigeret<br />
budget<br />
2008<br />
Regnskab<br />
2008<br />
Mer-<br />
/mindre<br />
forbrug<br />
Forbrug i<br />
%<br />
Korrigeret<br />
budget<br />
<strong>2009</strong><br />
28<br />
Regnskab<br />
<strong>2009</strong><br />
Mer-<br />
/mindre<br />
forbrug<br />
Forbrug i<br />
%<br />
Korrigeret<br />
budget<br />
2010<br />
Fællesområde<br />
22.055 21.177 878 96 20.619 18.278 2.341 89 21.750<br />
AS 20.693 21.930 -1.237 106 20.167 21.143 -976 105 18.511<br />
BS 15.693 15.816 -123 101 16.470 16.412 58 100 17.277<br />
EG 20.306 20.110 196 99 20.326 20.438 -112 101 21.136<br />
ES 25.014 25.044 -30 100 25.320 25.689 -369 101 25.201<br />
FS 19.558 19.743 -185 101 20.048 20.819 -771 104 20.381<br />
HO 26.555 26.454 101 100 25.047 25.265 -218 101 23.323<br />
HS 18.879 18.585 294 98 19.808 20.289 -481 102 20.043<br />
KA 6.769 6.753 16 100 6.678 6.658 20 100 6.750<br />
LS 20.085 20.387 -302 102 19.785 20.585 -800 104 19.480<br />
NC 30.238 29.768 470 98 31.279 31.823 -544 102 29.021<br />
NØ 20.441 20.183 258 99 19.607 19.504 103 99 18.107<br />
<strong>Skole</strong>r<br />
ne i alt 224.231 224.773 -542 100 224.535 228.625 -4.090 102 219.230<br />
I alt 246.286 245.950 336 100 245.154 246.903 -1.749 101 240.980<br />
Ovenstående tabel viser skolernes korrigerede budget og regnskab for budgetårene 2008<br />
og <strong>2009</strong> samt det korrigerede budget for 2010 for skolerne, både for almenområdet og<br />
specialklasser/læseklasser/modtageklasser – altså de ressourcer der udlægges via<br />
ressourcetildelingsmodellen med henholdsvis 5/12 og 7/12 af et skoleår. Det korrigerede<br />
budget indeholder foruden midler tildelt via ressourcetildelingsmodellen også eventuelle<br />
overførsler fra foregående budgetår, samt evt. indarbejdede besparelser og flytning af<br />
budget fra et politikområde til et andet, eksempelvis er rengøringsbudgetterne flyttet fra<br />
skolernes ramme til Kommunale Ejendomme.<br />
Budgetåret omhandler to skoleår, hvorfor der ikke umiddelbart kan sammenlignes med den<br />
ramme, der meldes ud for et skoleår jævnfør ressourcetildelingen.<br />
I henhold til kommunens politik på området, er der mulighed for et over-/underskud på<br />
regnskabet på 5%. Denne mulighed giver skolerne større handlefrihed og dermed mulighed<br />
for bevidst opsparing til en større investering eller til at foretage investeringer der dækkes<br />
efterfølgende år. Det kan for eksempel være udskiftning af skolemøbler, renovering af<br />
legeplads og renovering/ombygning af lokaler, blandt andet har en del skoler gennem de<br />
seneste 4 år renoveret naturfagslokaler, hvor 50% er finansieret af skolen og 50% af en<br />
ministeriepulje.<br />
Regnskabsresultatet ligger på hovedparten af skolerne inden for de tilladte 5% i begge<br />
årene. At flere af skolerne ligger over 100% i forbrug i 2008 og <strong>2009</strong> skyldes flere faktorer.
Dels har alle skoler indbetalt til det fælles IT-projekt og dels har der været besparelser på<br />
skoleområdet, der af hensyn til skoleårets planlægning først har kunnet udmøntes med<br />
7/12 i budgetåret og derved været medvirkende til et økonomisk efterslæb der først<br />
udlignes over nogle år.<br />
Fem af skolerne har udlagt midler til specialundervisning – kontoområde 3.08. I regnskabsår<br />
2008 har der været bogført på forkert kontoområde, hvorved skolens regnskab på<br />
almenområdet ligger højt og regnskabet på specialundervisningsområdet ligger lavt, mens<br />
skolerne samlet set holder sit indenfor rammen.<br />
Ressourcetildeling<br />
Der blev i budgettet udlagt 210,6 mio. kroner til skoleåret 08/09 og 218,7 mio. kroner til<br />
skoleår 09/10 til skolernes decentrale ramme. Stigningen på 8,1 mio. kroner er ikke et<br />
udtryk for et øget serviceniveau, men alene et udtryk for fremskrivning af primært<br />
lønmidler på 5,3% svarende til ca. 11 mio. kroner. I virkeligheden er der altså tale om et<br />
fald på ca. 3 mio. kroner.<br />
Midlerne fordeles til de 11 folkeskoler ud fra en elvtalsbaseret og behovsbestemt<br />
ressourcetildelingsmodel således:<br />
Elever<br />
<strong>Skole</strong>år 08/09 <strong>Skole</strong>år 09/10<br />
Pr.<br />
elev kr.<br />
29<br />
I alt<br />
mio. kr.I % Elever<br />
Pr. elev<br />
kr.<br />
I alt<br />
mio. kr.I %<br />
Undervisningsmidler, kontorhold, IT og<br />
inventar 4.598 3.310 15,2 7% 4.537 3.350 15,6 7%<br />
Lønsum ledelse, sekretær,<br />
servicemedarbejdere 4.598 6.745 31,0 14% 4.537 7.688 34,8 16%<br />
Lønsum almenklasser lærer og pædagog 4.454 30.797 137,2 65% 4.385 31.915 140,9 64%<br />
Lønsum<br />
socioøkonomi 4.454 2.785 12,4 6% 4.385 2.944 12,9 6%<br />
Lønsum specialklasser, modtage og<br />
læseklasser 144 102.841 14,8 7% 152 105.107 16,0 7%<br />
I alt pr. læse-, modtage- og specialelev 144 116.206 16,7 8% 152 116.229 17,7 8%<br />
I alt pr. almenelev 4.454 43.534 193,9 92% 4.385 45.980 201,6 92%<br />
I alt inkl. specialområdet 4.598 45.805 210,6 100% 4.537 48.334 219,3 100%<br />
Elever<br />
08/09<br />
Beløb i<br />
kr.<br />
09/10<br />
Beløb i kr.<br />
Gennemsnitlig tildeling almenklasseelev 43.500 45.900<br />
Gennemsnitlig tildeling specialklasseelev 130.000 137.500<br />
Gennemsnitlig tildeling læseklasseelev 110.000 112.300<br />
Gennemsnitlig tildeling modtageklasseelev 90.000 92.500<br />
Gennemsnitlig tildeling pr. elev I alt inkl. specialområdet 45.800 48.300<br />
Den udmeldte ramme til skolerne var i nettobeløb pr. almenelev i 08/09 ca. 43.500, pr.<br />
specialklasseelev ca. 130.000 kr., pr. læseklasseelev ca. 110.000 kr. og pr. modtageklasseelev<br />
ca. 90.000 kr. For 09/10 var tallene ca. 45.900, pr. specialklasseelev ca. 137.500 kr.,<br />
pr. læseklasseelev ca. 112.000 kr. og pr. modtageklasseelev ca. 93.000 kr.<br />
Ressourcetildelingsmodellen tildeler godt 7% af beløbet (ca. 15,6 mio. kr.) som et driftsgrundbeløb<br />
pr. elev til undervisningsmidler, IT og inventar. De resterende 93% af midlerne<br />
tildeles som lønsum, og her går de ca. 79% til en grundtildeling, mens ca. 6% gives i<br />
behovstildeling til ressourcesvage elever samt til undervisning i dansk som andetsprog. De<br />
sidste ca. 8% går til <strong>Fredensborg</strong>s Kommunes fælles special-, læse- og modtageklasser.<br />
Hovedparten af de behovsbestemte 6% fordeles efter socioøkonomiske forhold, hvor man<br />
vægter en række sociale faktorer, der har betydning for elevernes skolesucces. I tabellen
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
herunder kan man se det socioøkonomiske indeks, som blev udregnet i 2007 og som ligger<br />
til grund for tildelingen. Tallet angiver, hvor ressourcestærke, hhv. –svage skolens aktuelle<br />
elever er efter de angivne kriterier. Jo højere tallet er, jo mere ressourcestærke er<br />
eleverne.<br />
Ressourcetildelingsmodellen understøtter optimering af klassestørrelser, tiltrækning og<br />
fastholdelse af elever, decentralisering, langsigtet planlægning samt åbenhed og tydeliggørelse<br />
af kommunens ydelser til borgerne.<br />
Økonomi og ressourcer<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
Beløb pr. elev* 46.431 56.853 47.615 43.517 44.310 57.642 42.842 52.361 44.112 44.910 48.928 45.980<br />
Beløb pr. almenelev<br />
08/09* 43.795 52.505 46.651 40.808 40.980 52.646 39.439 50.081 41.557 41.051 49.028 43.500<br />
Socioøkon.<br />
tildeling 3.780 4.980 3.879 2.325 2.086 7.254 1.294 2.459 2.518 3.077 4.694 3.299<br />
Socioøko. Indeks<br />
2007** 100,9 97,1 98,1 104,1 103,8 95,8 106,6 104,3 103,4 101,5 98,5<br />
Beløb til undervisningsmidler<br />
pr.<br />
elev 2.188 2.387 3.278 2.505 2.179 3.297 1.936 1.982 1.328 1.995 1.767 2.213<br />
uv.-midler pr.<br />
elev 08/09 1820 3103 2668 1988 2267 1652 2464 2123 1920 2242 4457 2365<br />
uv-midler pr. elev<br />
07/08 2078 2615 1637 1835 1606 2307 1863 2667 1917 1721 1804 1884<br />
Efterudd. pr. pæd.<br />
pers. 21.415 6.969 9.989 4.400 7.959 5.716 2.439 5.867 13.667 3.987 6.978 8.018<br />
Efterudd. 08/09 7135 7246 11643 9445 10295 2253 4474 12114 12897 9108 7281 8432<br />
Efterudd. 07/08 4517 7587 11291 9971 4095 3629 7476 9420 12769 5581 6256 6623<br />
Klassekvotient<br />
almenklasser 19,4 18,3 22,5 23,7 24,7 18,1 24,1 17,3 22,9 22,0 19,1 21,6<br />
Lærer/elev-ratio<br />
*** 11,6 9,7 12,4 14,5 16,2 9,8 15,0 11,0 13,8 12,5 11,1 12,7<br />
Undervisning i %<br />
af arbejdstid 23<br />
(bruttotid) **** 37,0 37,3 41,2 34,4 34,9 33,0 36,3 35,7 31,5 37,2 33,9 35,8<br />
Undervisning i %<br />
af arbejdstid<br />
(nettotid) 42,4 42,7 47,1 39,3 40,0 37,8 41,6 40,9 36,1 42,6 38,8 41,0<br />
i timer pr.<br />
lærerårsværk 712,0 716,9 791,8 661,0 671,7 634,8 698,9 687,3 606,3 715,4 651,5 688,9<br />
Undervisning i %<br />
08/09**** 34,9 36,8 45,4 36,2 34,0 37,7 37,1 44,4 35,4 37,4 35,2 37,2<br />
* Udregnet på baggrund af skolens faktiske tildeling af midler divideret med antallet af elever. Forskellene mellem<br />
skolerne afspejler forskelle i den socioøkonomiske tildeling.<br />
** Det socioøkonomiske indeks er beregnet på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Det socioøkonomiske indeks<br />
revideres/opdateres hvert 2. år.<br />
*** Tallet er i 09/10 beregnet for almenelever i 1.-9. klasse for at kunne sammenligne med opgørelser på landsplan.<br />
Tidligere år har børnehaveklasseelever været med i beregningen uden at børnehaveklasseledere var med, så tallet blev<br />
for lavt. Disse år er derfor ikke medtaget.<br />
**** Udregningen af andelen af undervisningstiden er taget i forhold til lærernes bruttotimetal på 1924 årlige timer, da<br />
det er den måde undervisningsministeriet foretager udregningen på.<br />
Status<br />
Beløb pr. elev varierer fra skole til skole pga. klassestørrelser og den behovsbestemte<br />
tildeling, der er fra 42.842 kr. pr. elev på Humlebæk <strong>Skole</strong> til 57.642 pr. elev på Holmegårdsskolen.<br />
23 Med den nye arbejdstidsaftale, der trådte i kraft i <strong>Fredensborg</strong> Kommune 1. august <strong>2009</strong>, er undervisningsbegrebet<br />
ændret, så der nu er aktiviteter sammen med eleverne, der ikke hører ind under undervisningsbegrebet.<br />
Det betyder at undervisningsandelen fra 09/10 vil være noget lavere end tidligere.<br />
I den nye aftale er det kun aktiviteter, der relaterer sig til fag, der fremgår af Folkeskoleloven, der kaldes undervisning.<br />
Dvs. at aktiviteter som ekskursioner, lejrskoler, sociale arrangementer og skolebibliotekstid ikke længere<br />
figurerer som undervisningstid.<br />
30<br />
Gn.<br />
snit
Der er stor forskel i de beløb, skolerne bruger på de forskellige indsatser, fx undervisningsmidler<br />
og efteruddannelse. Det skyldes, at skolerne har totalrammestyring og selv styrer<br />
deres økonomi inden for rammerne af lovgivningen.<br />
<strong>Skole</strong>rnes forbrug og investeringer veksler afhængig af indsatsområder og overordnet<br />
planlægning. På én skole vægter man et øget timetal eller ekstra lærerdækning og bruger<br />
derfor flere penge på lønninger, hvor man på en anden skole i en periode har fokus på at få<br />
faglokaler og udstyr eller vælger at uddanne lærerne indenfor et særligt område eller at<br />
opgradere materialebestanden eller IT.<br />
Den gennemsnitlige lærer/elev-ratio for kommunen ligger på 12,5 elever pr. lærer i almenklasserne,<br />
hvor den på landsplan lå på 11,1 i 08/09 24 . Tallet dækker over store variationer<br />
mellem skolerne fra 9,7 på Baunebjergskolen til 16,2 på <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong>.<br />
Lærer/elev-ratioen er tæt forbundet med klassestørrelser, men afspejler tillige skolernes<br />
tilrettelæggelse af undervisningen med tolærerordninger, holddelinger, samlæsning af flere<br />
klasser, samt afsatte timer til dansk som andetsprog, tiltag for elever med særlige behov,<br />
f.eks. akt-tiltag (adfærd, kontakt og trivsel), specialundervisning, familieklasser osv. Det vil<br />
sige, at på skoler hvor der er mange støtteforanstaltninger er lærer/elev-ratioen typisk<br />
lavere.<br />
På landsplan udgjorde den andel af lærernes arbejdstid, der var planlagt til undervisning i<br />
skoleåret 08/09 35,9% 25 , hvor den i <strong>Fredensborg</strong> Kommune var 37,2%. Den øvrige<br />
arbejdstid går til forberedelse af undervisning, skole/hjem-samarbejde, teamsamarbejde<br />
omkring elevernes læring, klasselæreropgaver, efteruddannelse mv. Det er skolens ledelse,<br />
der under hensyntagen til lovgivning, lokale aftaler og overenskomst, lægger linjen for<br />
hvordan tiden bruges.<br />
I 09/10 blev 35,8% af lærernes arbejdstid i <strong>Fredensborg</strong> Kommune brugt til undervisning.<br />
Det dækker over forskelle mellem de enkelte skoler fra 41,2% på Egedalsskolen til 31,5%<br />
på Karlebo <strong>Skole</strong>. Når tallet er lavere end året før, skyldes det, at undervisningsbegrebet<br />
med den nye arbejdstidsaftale er ændret så flere aktiviteter sammen med eleverne ikke<br />
længere hører ind under undervisningsbegrebet. I den nye aftale er det kun aktiviteter, der<br />
relaterer sig til fag, der fremgår direkte af Folkeskoleloven, der kaldes undervisning. Dvs.<br />
at aktiviteter som ekskursioner, lejrskoler, sociale arrangementer og skolebibliotekstid ikke<br />
længere figurerer som undervisningstid.<br />
Vi har valgt både at opgive undervisningsandelen udregnet på basis af bruttotimetallet og<br />
nettotimetallet. Undervisningsministeriet benytter bruttotimetallet i deres udregning, der<br />
også indeholder søgne- og helligdage. For at kunne sammenligne med tallene på landsplan<br />
må vi derfor benytte samme beregning. Tidligere udregnede vi undervisningsandelen på<br />
baggrund af nettotimetallet, hvilket betyder at undervisningsandelen bliver betydeligt<br />
højere og giver et mere reelt billede af, hvor stor en del af lærernes arbejdstid, der<br />
benyttes til undervisning.<br />
Vurdering:<br />
<strong>Skole</strong>rne har mange håndtag at skrue på, når det gælder om at prioritere ressourcerne. Da<br />
det ligger i principperne for den kommunale mål- og rammestyring, at skolerne skal vurderes<br />
på deres resultater i forhold til opstillede mål, foretages der ikke her nogen sammenlignende<br />
vurdering af, hvordan skolerne prioriterer at bruge midlerne for at nå målene.<br />
Det er dog <strong>Skole</strong>afdelingens vurdering at skolerne generelt er dygtige til at styre<br />
ressourcerne og få mest muligt ud af den eksisterende ramme til skolens og elevernes<br />
bedste.<br />
Ullerødskolen har haft problemer med at holde sig indenfor rammen pga. store lønudgifter.<br />
Der er indgået en aftale mellem Ullerødskolen og kommunen om nedbringelse af udgiftsniveauet,<br />
og <strong>Skole</strong>afdelingens økonomiske controller følger nu tæt op på skolens dispositioner<br />
og ressourceforbrug.<br />
24 ”Elev/lærerratio – Antal elever pr. lærer i grundskolen 2008/<strong>2009</strong>” fra www.uvm.dk<br />
25 ”Undervisningstid i grundskolen” fra www.uvm.dk.<br />
31
<strong>Skole</strong>rnes IT<br />
<strong>Skole</strong>rnes IT<br />
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL<br />
Elever pr. PC 4,4 2,2 3,3 2,4 8,4 1,8 6,4 1,0 3,7 4,3 3,5 0,9 3,2<br />
Elever pr. PC<br />
08/09 4,9 2,5 2,8 2,5 5,1 2,0 6,4 1,7 3,4 3,8 2,6 0,9 3,1<br />
Elever pr. PC<br />
07/08 4,6 2,8 3,0 2,4 5,5 2,2 4,0 1,7 3,3 4,0 2,6 1,1 3,2<br />
Klasser pr.<br />
smartboard 0,8 1,0 0,9 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 0,8 0,9 0,8 1,0 0,8<br />
Kl. pr. smartboard<br />
08/09 3,7 1,8 2,6 2,4 6,7 11,5 2,9 1,2 1,5 2,0 0,9 2,5 2,0<br />
I <strong>Fredensborg</strong> Kommunes skoler er der gennemsnitlig 3,2 elever pr. computer, en lille<br />
stigning siden 08/09 hvor der var 3,1. Gennemsnittet dækker over ret store forskelle<br />
mellem skolerne, fra Ullerødskolens 0,9 elever pr. computer til <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong>s 8,4.<br />
Flere skoler har fået færre computere/flere elever pr. computer, hvilket sandsynligvis<br />
skyldes at en del computere er blevet for gamle og har måttet kasseres uden at skolen har<br />
investeret tilsvarende i nye computere.<br />
IT er en stor løbende udgift for skolerne og et af de steder der må skæres, når økonomien<br />
bliver strammere. Desuden får flere og flere elever deres egen bærbare computer, som de<br />
tager med og bruger i undervisningen.<br />
I <strong>2009</strong> har skolerne i fællesskab afsat midler til investering i en udbygning og opgradering<br />
af de trådløse netværk og etablering af et nyt fælles udrulnings- og afviklingssystem,<br />
nemlig den nyeste udgave af systemet Citrix, der fungerer med såkaldte virtuelle<br />
desktoppe. Det nye system, der bliver endeligt udrullet i løbet af sommeren 2010, gør det<br />
muligt for eleverne at få tilgang til alle filer og funktioner når de logger sig på uanset om<br />
det er skolens eller en anden computer. De kan også logge sig på derhjemme eller andre<br />
steder, da det er tilstrækkeligt at have en internetopkobling og et password.<br />
Som det fremgår af tallene, har alle skolerne fået sat smartboards op i alle klasser, så<br />
undervisning med smartboards er blevet en fast bestanddel af pædagogikken. Der er<br />
uddannet superbrugere på alle skoler og har året igennem været afholdt en række kurser i<br />
brugen af smartboards indenfor de forskellige fag.<br />
Der blev i 09/10 investeret i små bærbare PC’er til alle lærere. Beslutningen og bestillingen<br />
var foretaget før det stod klart, at alle medarbejdere skal beskattes med multimedieskat,<br />
hvis de tager PC’en med hjem. Det er derfor i høj grad blevet et værktøj lærerne bruger<br />
når de forbereder sig og arbejder på skolen, hvilket dog også skønnes at være en klar<br />
forbedring af lærernes mulighed for at bruge IT i undervisningen.<br />
Elevfravær<br />
Baggrund<br />
Elevernes fravær kan være en indikator for, om eleverne trives med deres skolegang. Et<br />
stort fravær hos en elev kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være og bør<br />
derfor have stor opmærksomhed. Et stort generelt elevfravær i en klasse eller på en skole<br />
kan på samme måde være tegn på, at der skal rettes op på noget i klassen eller på skolen.<br />
I opgørelse af elevernes fravær skelner man mellem lovligt og ulovligt fravær, hvor lovligt<br />
fravær er fravær, forældrene har skrevet under på, at de er vidende om. Desuden registrerer<br />
skolerne, hvor stor en del af fraværet, der skyldes, at eleverne bliver bedt fri til at holde<br />
ferie.<br />
32<br />
I<br />
alt
Elevfravær<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL Samlet<br />
Samlet fravær i<br />
%<br />
Fravær 08/09 i<br />
7,5 7,1 7,5 6,2 5,7 7,0 6,9 7,0 6,4 6,2 7,0 7,8 6,7%<br />
%<br />
Fravær 07/08 i<br />
7,0 6,0 5,7 6,3 5,6 7,9 6,7 7,2 5,0 6,5 2,5 5,0 6,0<br />
%<br />
Feriefravær i<br />
7,1 3,4 5,7 6,0 4,7 5,2 2,4 7,9 4,1 4,2 6,6 6,0 5,0<br />
%*<br />
Feriefravær<br />
1,8 1,6 1,2 1,6 1,3 1,2 2,6 2,0 1,5 1,6 1,1 3,4 2,0<br />
08/09<br />
Ulovligt fravær i<br />
1,6 1,2 1,4 1,7 1,3 1,8 2,2 3,0 1,2 1,9 0,4 1,5 2,2<br />
%*<br />
Ulovligt fravær<br />
1,4 1,0 0,3 0,1 0,2 1,3 0,1 0,0 1,0 0,0 0,6 0,1 0,6<br />
08/09 1,4 0,7 0,2 0,0 0,2 1,1 0,1 0,0 0,3 0,0 0,2 0,0 0,5<br />
* udregnet som andel af det samlede antal timer. De to fraværstal (ferie og ulovligt) er indeholdt i samlet fravær<br />
Status<br />
Fraværstallene for skolerne går fra 5,7 på <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> til 7,8 på Ullerødskolen,<br />
hvilket er et mindre spænd end tidligere år. Fraværet ligger dog generelt højt med 6,7% i<br />
gennemsnit, svarende til 13 skoledage. Kun på fire skoler er det gået den rigtige vej,<br />
nemlig på Holmegårdsskolen, Nivå Centralskole, Karlebo <strong>Skole</strong> og Endrupskolen.<br />
Fravær pga. ferie ligger mellem 1,1 og 3,4% og det er ikke store udsving i forhold til sidste<br />
år. Karlebo <strong>Skole</strong> og Holmegårdsskolen har dog fået tallet et godt hak ned. 2,5% svarer til<br />
at alle skolens elever er væk fra skolen på ferie en uge om året.<br />
Med ulovligt fravær sigtes der til det bekymrende fravær forældrene ikke ved noget om.<br />
Dette tal er heldigvis meget lavt på alle skolerne, dog må Asminderød <strong>Skole</strong> og<br />
Holmegårdsskolen give det ekstra opmærksomhed også fremover.<br />
Undervisning og pædagogisk personale<br />
Undervisning og pædagogisk personale i almenklasser<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
Samle<br />
t<br />
Timer iflg.<br />
normaltimeplan 7560 7920 7774 7750 7740 7470 7230 5010 7620 7710 7290 7606*<br />
Antal lærere 34 28 34 37 33 27 35 11 35 57 34 366<br />
Lærerårsværk 31,7 26,0 34,6 32,6 30,5 25,8 32,0 11,0 33,1 52,9 31,0 341,2<br />
Lærerårsværk<br />
08/09 40 27,6 40 34,9 31,1 33,2 31,2 12,2 36 56,7 37,6 380,4<br />
Antal lærere uden<br />
lærerudd. 5 2 1 0 4 3 1 2 0 2 0 20<br />
Antal uden<br />
lærerudd. 08/09 10 3 5 0 4 1 1 2 0 4 2 32<br />
% uddannede<br />
lærere (antal) 85,3 92,9 97,1 100,0 87,9 88,9 97,1 81,8 100,0 96,6 100,0 94,5<br />
% uddannede<br />
lærere 08/09 76,2 90,0 88,1 100,0 87,9 97,2 97,0 84,6 100,0 93,3 95,0 91,4<br />
* Gennemsnit af skolernes timetal uden Karlebo <strong>Skole</strong>, der kun har fra 1.-6. kl.<br />
Status<br />
Undervisningsministeriet opererer med hhv. et vejledende timetal og et minimumstimetal<br />
for det antal timer en elev skal have fra 1. – 9. klasse i skolen. Det vejledende timetal er<br />
det timetal en skole anbefales at have i de forskellige fag på forskellige klassetrin for at<br />
være i stand til at nå de faglige mål (Fælles mål), der er opstillet for eleverne.<br />
Det vejledende timetal er for skoleåret 09/10 7470 timer, mod 7440 året før. Minimumstimetallet<br />
er det timetal skolerne skal have for at overholde loven og ligger i 09/10 på 6960<br />
timer mod 6900 året før. Minimumstallet er steget mere end det vejledende timetal de<br />
seneste år, således at forskellen mellem minimumstimetallet og det vejledende timetal<br />
33
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
bliver mindre. Det vejledende timetal for 1.-6. klasse er i 09/10 på 4680, som er det tal<br />
man skal sammenligne Karlebo <strong>Skole</strong>s timetal med.<br />
I forbindelse med skolestrukturforslaget, som Byrådet har sendt i høring, er der opstillet<br />
det mål, at skolerne (igen) skal leve op til det vejledende timetal i 2013. Det har skolerne<br />
stort set også gjort hidtil, men de store besparelser, der bl.a. bliver implementeret næste<br />
skoleår, gør det vanskeligt for skolerne at forblive på det vejledende timetal.<br />
I skoleåret 09/10 er alle skoler komfortabelt på den rigtige side af minimumstimetallet og<br />
det er kun Humlebæk <strong>Skole</strong> og Niverødgårdskolen, der ikke når op på det vejledende<br />
timetal.<br />
Antallet af lærerårsværk er blevet knap 40 mindre for alle skoler, dvs. mindst 40 lærere<br />
færre samlet set. Bortset fra Humlebæk <strong>Skole</strong> har alle skoler skåret ned på antallet af<br />
lærertimer for at få det til at hænge sammen økonomisk.<br />
Antallet af lærere uden læreruddannelse på skolerne er blevet 12 mindre samlet set,<br />
hvilket giver en andel af læreruddannede lærere på 94,6 mod 91,4 sidste år. Nedgangen<br />
kan skyldes at nogle af blevet færdige med deres uddannelse eller at de er stoppet på<br />
skolen.<br />
Ikke lærer-uddannede Samlet<br />
Har anden relevant videregående<br />
uddannelse (ex cand. mag.) 11<br />
I gang med merituddannelse/læreruddannelse<br />
3<br />
Pædagog/socialpædagog 2<br />
Har kun vikartimer 2<br />
Andet 2<br />
<strong>Skole</strong>rne er blevet spurgt om hvilken baggrund de ikke-læreruddannede lærere har. Som<br />
det fremgår af tabellen har 11 – dvs. 55% - en anden relevant videregående uddannelse,<br />
mens tre – 15% - er i gang med en læreruddannelse. Kun fire – 20% - har ikke nogen<br />
relevant uddannelsesbaggrund og heraf har de to udelukkende vikartimer. I forbindelse<br />
med vikartimer vil lærerne i de allerfleste tilfælde have givet instruktioner og materiale til<br />
gennemførsel af timerne.<br />
Gennemførte lektioner i en 4 ugers periode<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Sam<br />
let<br />
Gennemførte<br />
lektioner 09/10 99,7 99,7 99,8 98,8 99,2 99,5 99,8 99,7 96,9 99,8 99,7 99,3<br />
Gennemførte<br />
lektioner 08/09 99,5 98,3 100,0 99,5 99,0 98,2 99,1 99,7 100,0 100,0 98,2 99,3<br />
<strong>Skole</strong>rne er blevet bedt om at notere antallet af aflyste timer i en 4-ugers periode i april.<br />
Alle skoler ligger meget flot med gennemførte timer i den målte periode, hvilket tyder på,<br />
at der ikke er et problem med elever, der sendes hjem og aflyste timer i <strong>Fredensborg</strong><br />
Kommune.<br />
Undervisning med linjefagsuddannede lærere<br />
Der er ikke et formelt krav om, at lærerne skal have linjefagsuddannelse i de fag, de<br />
underviser i. Det er skolelederens ansvar, at undervisningsopgaverne fordeles på en<br />
forsvarlig måde. Det er dog nærliggende at antage, at lærernes faglige indsigt samt<br />
didaktiske viden og kompetencer inden for faget, har betydning for elevernes udbytte af<br />
undervisningen.<br />
34
<strong>Skole</strong>rne i <strong>Fredensborg</strong> Kommune har i høj grad linjefagsuddannede lærere til at undervise<br />
i fagene. Dækningen er 67% for hele kommunen, mens der er90% hvis man også tager<br />
lærere med tilsvarende kvalifikationer med.<br />
Dækning med linjefagsuddannede lærere i fagene i procent<br />
Fag AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
Dansk 100 48 88 64 95 75 59 80 70 90 84 79 71<br />
Matematik 88 43 53 50 100 45 60 70 40 72 83 65 63<br />
Engelsk 59 64 100 67 23 46 89 100 53 53 91 65 78<br />
Natur/teknik 82 0 64 33 30 67 0 67 8 19 35 37 30<br />
Fysik/kemi 100 100 100 100 43 100 100 - 71 100 100 91 82<br />
Historie 35 21 43 60 25 33 67 100 36 67 36 47 44<br />
Kristendom 85 0 23 13 86 0 30 86 9 63 36 39 22<br />
Tysk 0 100 100 36 14 100 73 100 100 100 100 77 83<br />
Fransk 100 100 100 0 100 100 100 100 50 100 100 86 81<br />
Geografi 83 75 41 33 67 40 100 - 9 50 100 51 53<br />
Biologi 71 60 77 100 50 100 100 - 67 100 80 81 67<br />
Samfundsfag 100 0 100 0 75 33 0 - 0 83 25 43 47<br />
Idræt 76 50 79 42 100 94 80 33 55 57 60 68 72<br />
Billedkunst 55 64 44 67 0 60 100 60 28 54 41 51 59<br />
Musik 74 88 65 50 50 100 33 100 67 59 100 67 73<br />
Sløjd 0 0 100 100 100 100 50 100 50 100 100 72 81<br />
Hjemkundskab 0 0 60 50 0 33 100 100 50 100 67 50 65<br />
Håndarbejde 40 0 100 50 0 100 50 100 25 100 100 53 69<br />
I alt 77 48 74 52 69 66 65 77 50 77 77 67<br />
I alt 08/09 46 58 85 52 66 69 67 80 54 75 76 66<br />
Dansk som 2.<br />
sprog 100 0 35 - - 100 - - 60 0 36 48 70<br />
Specialundervisning**<br />
100 100 - 100 100 100 100 78 100 100 87 100 58<br />
* Uden Ullerødskolen. Ullerødskolen har en særlig problematik som specialskole, hvor også pædagogerne indgår i<br />
undervisningen. <strong>Skole</strong>n har udover det faglige indhold også fokus på det specialpædagogiske aspekt i<br />
undervisningen og udvikling af elevernes sociale kompetencer.<br />
**Da linjefagsuddannelsen i specialpædagogik er forholdsvis ny, er der i stedet spurgt til uddannelse på niveau<br />
med linjefagsuddannelse.<br />
Dækning med linjefagsuddannede eller lærere med tilsvarende kvalifikationer<br />
Fag AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
I alt 98 100 100 86 78 80 98 77 75 96 93 90<br />
I alt 08/09 81 92 100 82 87 82 97 86 87 90 90 89<br />
* Uden Ullerødskolen. Ullerødskolen har en særlig problematik som specialskole, hvor også pædagogerne indgår i<br />
undervisningen.<br />
Status:<br />
Linjefagsdækningen er samlet set blevet en enkelt procent højere end i 08/09, nemlig 67%,<br />
når man kun ser på de helt formelle linjefagskvalifikationer. Tager man i stedet dækningen<br />
med lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer er det samlede tal på 90%, også<br />
her en enkelt procent bedre end året før.<br />
<strong>Skole</strong>rnes dækning med linjefagslærere varierer en del fra Langebjergskolens 50% til fire<br />
skoler med 77%, nemlig Asminderød <strong>Skole</strong>, Karlebo <strong>Skole</strong>, Nivå Centralskole og<br />
26 ”Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen – Gennemgang af resultater”, UNI-C, 24. juni <strong>2009</strong><br />
35<br />
Sam<br />
let*<br />
Lan<br />
det<br />
26<br />
Samlet*
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Niverødgårdskolen. Ser man på dækningen med linjefagsuddannede eller lærere med<br />
tilsvarende kvalifikationer ligger Langebjergskolen på 75% dækning, mens Egedalsskolen<br />
og Baunebjergskolen har 100% dækning og Asminderød <strong>Skole</strong> og Humlebæk <strong>Skole</strong> 98%.<br />
Der er fortsat stor forskel på dækningen i de forskellige fag. <strong>Skole</strong>rne er dårligst dækket<br />
inden for natur/teknik (37% mod 34% i 08/09) og i prøvefagene kristendom (39% mod<br />
28% i 08/09), samfundsfag (43% mod 48% i 08/09), historie (47% mod 46% i 08/09) og<br />
geografi (51% mod 48% i 08/09). Hjemkundskab og billedkunst har også en ret lav<br />
dækning på 50% og 51%. Linjefagsdækningen er høj i fysik/kemi (91%), fransk (86% ) og<br />
biologi (81%), og også dansk er pænt dækket med 79%.<br />
Tager man udgangspunkt i skolernes opgivelser om dækning med linjefagsuddannede<br />
lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer er billedet meget flot med en dækning<br />
på 90% samlet, og kun 3 fag – natur/teknik, historie og kristendom – ligger under 80%<br />
UNI-C har på baggrund af deres dataindsamling udarbejdet en rapport om linjefagsdækningen<br />
på landets skoler 27 . Rapporten viser at linjefagsdækningen generelt er noget<br />
højere på store skoler end på små og at linjefagsdækningen er størst i Hovedstadsområdet.<br />
De to faktorer hænger muligvis sammen, da Hovedstadsområdet typisk har de største<br />
skoler. Det fremgår desuden at skolelederne på store skoler vurderer det er lettere at<br />
rekruttere lærere i de forskellige fag end skoleledere på små skoler.<br />
Det vil være vanskeligere for en skole at få dækket timer med linjefagsuddannede i<br />
perioder hvor de er økonomisk trængte og må klare sig med færre lærere og dermed færre<br />
mulige fagkombinationer. I en sådan situation er muligheden for at videreuddanne egne<br />
lærere med et ekstra linjefag desuden begrænset.<br />
Sygefravær<br />
Sygefravær blandt skolens medarbejdere<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL<br />
Sygefravær 7,5 4,4 3,2 2,4 4,7 5,0 4,1 8,7 3,3 4,2 4,0 5,7 4,5<br />
Sygefravær 08/09 5,6 5,0 3,8 3,7 4,5 7,9 3,5 5,7 2,7 4,1 4,7 4,2 4,6<br />
Sygefravær 07/08 3,8 3,6 4,9 3,7 3,7 6,8 6,7 5,0 2,7 5,5 5,3 7,3 4,9<br />
* Sygefraværstallene dækker over samtlige medarbejdere på skolerne og ikke kun det pædagogiske personale<br />
Der er stort fokus på medarbejdernes sygefravær og på, hvordan man kan nedbringe det.<br />
Det skyldes dels det økonomiske tab et stort sygefravær medfører, dels at det kan være<br />
udtryk for dårlig trivsel hos medarbejderne. Sygefraværet kan i nogen udstrækning<br />
påvirkes med øget ledelsesmæssigt fokus og forskellige tiltag, fx sygesamtaler, opfølgning,<br />
trivselsinitiativer osv.<br />
Det øgede fokus på medarbejdernes sygefravær ser ud til at bære frugt, i hvert fald er det<br />
blevet gradvist lavere samlet set over de sidste tre år. Til sammenligning lå sygefraværet<br />
for <strong>Fredensborg</strong> Kommune som helhed i perioden 1/8 <strong>2009</strong> til 31/7 2010 på 5,31, mens det<br />
var 5,27 for hele Børn og Kultur. Her er de 4,5% for skolernes medarbejdere rigtigt flot.<br />
For et par af skolerne – Karlebo <strong>Skole</strong> og Asminderød <strong>Skole</strong> – er sygefraværet i 09/10<br />
blevet stort – 8,7% og 7,5% - og større end de foregående år. Også på Ullerødskolen er<br />
det gået den forkerte vej med en stigning fra 4,2 til 5,7. På flere andre skoler er der tale<br />
om en mindre stigning i sygefraværet, mens det er faldet på Holmegårdsskolen, Endrupskolen,<br />
Niverødgårdskolen, Baunebjergskolen og Egedalsskolen.<br />
27 ”Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen – Gennemgang af resultater”, UNI-C, 24. juni <strong>2009</strong>.<br />
36<br />
Saml<br />
et
Elevernes udbytte af undervisningen<br />
Baggrund:<br />
Eleverne skal have den bedst mulige skolegang og størst muligt udbytte af undervisningen.<br />
Ifølge formålsparagraffen i Folkeskoleloven skal folkeskolen give eleverne kundskaber og<br />
færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.<br />
Folkeskolens formål<br />
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der:<br />
forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur<br />
og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets<br />
samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.<br />
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så<br />
eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og<br />
handle.<br />
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund<br />
med frihed og folkestyre. <strong>Skole</strong>ns virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.<br />
§ 2. Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog § 20, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at<br />
alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf.<br />
§ 40 og § 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov.<br />
Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til<br />
folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse.<br />
Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.<br />
En indikator på hvor godt det lykkes er, hvor mange elever der kommer videre i uddannelsessystemet<br />
og får en ungdomsuddannelse.<br />
Formålet med undervisningen er på den ene side fagligt, forstået som indhold og metode i<br />
de enkelte fag, tværfagligt, forstået som evnen/lysten til at lære, sætte sig ind i nyt stof og<br />
arbejde selvstændigt med det på tværs af gængse faggrænser, evnen til innovation,<br />
problemløsning og samarbejde mv.<br />
Indikatorer, der kan fortælle om fagligheden er afgangsprøver, læsetest, nationale test og<br />
projektopgaven.<br />
Resultaterne af afgangsprøverne er udtryk for, hvordan netop de bestemte elever klarer sig<br />
på baggrund af den undervisning og det skoleforløb, de har haft på den pågældende skole.<br />
<strong>Skole</strong>n kan have indført ændringer blandt yngre årgange, som ikke kommer til udtryk ved<br />
afgangsprøverne før flere år senere. Det er derfor nødvendigt at se på andre tegn på<br />
skolens faglige kvalitet end afgangsprøverne, f.eks. læsetest.<br />
Forudsætningen for at børn kan lære er, at de trives i det læringsmiljø, de færdes i. Derfor<br />
er elevernes trivsel også en parameter for, om eleverne får den bedst mulige skolegang.<br />
Overgang til ungdomsuddannelse<br />
Regeringens udspil, ”Nye mål” fra 2005 [1] , opstiller et mål om, at 95% af alle unge<br />
gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015.<br />
De to ungepakker, regeringen har sat i værk det seneste års tid, understøtter ved en række<br />
krav og initiativer denne målsætning, ligesom <strong>Fredensborg</strong> kommune har deltaget i<br />
netværksprojektet ”Ungdomsuddannelse til alle” med samme mål.<br />
Det har hidtil ikke været muligt at bedømme om kommunen lever op til denne målsætning,<br />
da der ikke har eksisteret tilgængelige data for de unges gennemførelse af en ungdoms-<br />
[1] ”Nye Mål, Regeringsgrundlag” på www.stm.dk.<br />
37
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
uddannelse. Der skulle dog være et centralt system på trapperne, der skulle gøre det<br />
muligt fra 2011.<br />
Overgang til ungdomsuddannelse 2007-2010<br />
Afgangsår* 2007 2008 <strong>2009</strong> 2010<br />
Opgjort efterår<br />
Antal<br />
2007 2008 <strong>2009</strong> 2010 2008 <strong>2009</strong> 2010 <strong>2009</strong> 2010 2010<br />
afgangselever** 383 353 342 350 347 324 323 371 370 396<br />
10. klasse 43% 5,4% 0,6% 35% 1,5% 44,2% 44%<br />
Gymnasial udd 43% 61,2% 68,4% 50% 67,9% 49,1% 43%<br />
53,1%<br />
91%<br />
Erhvervsudd. 11% 23,2% 17,8%<br />
38<br />
12% 16%<br />
Andet*** 4% 10,2% 13,3% 2% 2% 14,5% 4,9% 2,4% 4%<br />
Afsluttet<br />
uddannelse 44,8% 4%<br />
* De samme unge er registreret i afgangsåret og i årene efter, dvs. efter de har afsluttet en evt. 10. klasse.<br />
** Unge, der er fraflyttet kommunen, fremgår ikke længere af statistikken, hvorfor antal afgangselever fra et år<br />
bliver lavere årene efter. For unge, der afsluttede 9. klasse i 2006 er så mange fraflyttet, at tallene er misvisende<br />
for <strong>2009</strong>.<br />
*** Andet dækker over andre uddannelser, uddannelse i udlandet, vejledningsforløb og arbejde. Ingen elever går<br />
videre fra folkeskolen uden at have en plan om en specifik aktivitet.<br />
Status<br />
99% af dette års afgangselever fra 9. klasse går videre i enten 10. klasse (44%), en<br />
ungdomsuddannelse (52%) eller på en anden uddannelse/udlandsophold. Det ligner tallene<br />
fra sidste år og fra 2007, hvorimod fordelingen mellem 10. klasse og ungdomsuddannelserne<br />
var lidt anderledes i 2008, hvor kun 35% gik videre i 10. klasse.<br />
For at få tallet for hvor mange der starter i en ungdomsuddannelse må vi se på tallene for<br />
året efter, hvor eleverne har afsluttet 10. klasse. Vi har dog ikke fået de endelige opgørelser<br />
for hvilke elever, der går hvor, hvorfor vi ikke kan bedømme fordelingen for <strong>2009</strong>årgangen.<br />
For 2008-årgangen siger tallene at 91% fortsat er i uddannelse i gymnasiet eller i de<br />
erhvervsfaglige uddannelser, mens 4% har afsluttet og 4,9% er i andre uddannelser,<br />
ophold i udlandet, vejledningsforløb, arbejde eller andet. Ca. halvdelen af disse unge (8<br />
unge = 2,5% af alle de registrerede) er droppet ud af deres uddannelse.<br />
44,8% af 2007-årgangen har afsluttet en ungdomsuddannelse, mens 53,1 stadig er i gang.<br />
Af de 2% i rubrikken ’andet’ er 3 elever, svarende til 0,8%, droppet ud.<br />
De systemer UU-Øresund har til rådighed, viser kun elever, der fortsat er bosiddende i<br />
kommunen. Det er derfor at det kun er en mindre del af afgangseleverne fra de tidligere år,<br />
der kan spores. De procenter vi angiver for disse årgange, skal derfor tages med det<br />
forbehold at vi ikke har data på op til 10% af eleverne. I 2011 skulle der komme et nyt<br />
nationalt system, hvor man kan trække oplysninger på alle landets unge.<br />
4,3%<br />
9. kl. elever 2010 Landet Hovedstaden i %<br />
9. kl % 10. kl %<br />
9. & 10.<br />
kl. % 9. kl 10. kl<br />
10. kl 31.358 47,6 551 1,7 31.909 32,6 38,5 2,9<br />
9. &<br />
10. kl.<br />
Gymnasiale udd. 25.288 38,4 20.635 64,7 45.923 47,0 50,3 59,9 75,1<br />
Erhvervsuddannelser 6.985 10,6 8.633 27,1 15.618 16,0 7,6 27,5 17,7<br />
Særligt tilrettelagte<br />
ungdomsuddannelser 160 0,2 407 1,3 567 0,6 0,3 1,9 1,0<br />
Andet 2.069 3,1 1.665 5,2 3.734 3,8 3,3 7,7 6,2<br />
I alt 65.860 31.891 97.751<br />
Fra ”9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne”, 2010, www.uvm.dk<br />
9%
På landsplan 28 valgte 48% af årets 9. klasseelever at gå videre i 10. klasse, mens 38%<br />
valgte en af de gymnasiale uddannelser og 11% en erhvervsuddannelse. 3% hører under<br />
rubrikken ’andet’, der omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold,<br />
arbejde og andet. I forhold til det er der typisk lidt flere i <strong>Fredensborg</strong> Kommune, der går<br />
direkte i gymnasiet fra 9. klasse.<br />
Der er stor forskel mellem landsdelene i 9. klasseelevernes videre uddannelsesvalg.<br />
Således er det 38% af 9. klasseeleverne i Hovedstaden, der går videre i 10. klasse, mens<br />
det er over 50% i Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark. Tilsvarende er der 50,3% af 9.<br />
klasseeleverne i Hovedstaden, der går videre i en af de gymnasiale uddannelser, mod 32-<br />
34% i Jylland og Syddanmark. Fordelingen af 9. klasseelever i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
ligger altså et sted imellem gennemsnittet for Hovedstaden og landsgennemsnittet.<br />
Billedet for 10. klasseeleverne på landsplan er, at 65% går videre i en gymnasial uddannelse,<br />
mens 27% går videre i erhvervsfaglige uddannelser. 5% hører til kategorien ’andet’,<br />
mens 2% fortsætter i 10. klasse. Også her må man regne med store regionale forskelle.<br />
Tendensen på landsplan er, at stadigt færre af eleverne fra 9. klasse vælger at fortsætte i<br />
10. klasse, mens en større andel påbegynder en gymnasial uddannelse. Der er også et lille<br />
fald på tilmelding til de erhvervsfaglige uddannelser. Vi kan ikke se den samme tendens i<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune.<br />
Som nævnt har det ikke været muligt at få en opgørelse af, hvor mange unge fra <strong>Fredensborg</strong><br />
Kommunes skoler gennemfører en ungdomsuddannelse. I ”Tal, der taler <strong>2009</strong>.<br />
Uddannelsesnøgletal <strong>2009</strong>” 29 er der udført modelberegninger på de forventede mønstre for<br />
fuldførelse af en ungdomsuddannelse på landsplan. For 2008 forventes 82% at fuldføre den<br />
påbegyndte gymnasiale uddannelse (opgøres et antal år efter uddannelsens normerede<br />
studietid), hvor Stx – det ’almindelige’ gymnasium – har den største fuldførelsesprocent<br />
med 84%. På de erhvervsfaglige uddannelser gennemfører ca. 2/3 af eleverne det obligatoriske<br />
grundforløb, mens blot 48% af de unge, der påbegyndte uddannelsen, forventes at<br />
fuldføre den.<br />
Af eleverne med anden etnisk herkomst end dansk forventes mellem 62% (hf) og 75%<br />
(stx) at fuldføre uddannelsen, dvs. godt 10% færre end det samlede gennemsnit. For<br />
erhvervsfaglige uddannelse er tallet 38%, dvs. omkring 20% færre en samlet set.<br />
Der er også forskel på kønnene; generelt har kvinder en højere fuldførelsesprocent end<br />
mændene på en ungdomsuddannelse.<br />
Overgang til ungdomsuddannelse 2010<br />
<strong>2009</strong> AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ<br />
Antal afgangselever 41 19 28 45 49 47 39 40 52 36 396<br />
Optaget i 10. klasse i<br />
% 44% 32% 61% 42% 43% 57% 44% 43% 31% 44% 174 44%<br />
Optaget i gymnasial<br />
uddannelse i % 32% 53% 29% 38% 47% 36% 46% 45% 56% 53% 172 43%<br />
Optaget i erhvervsuddannelse<br />
i % 17% 11% 11% 13% 4% 2% 10% 10% 12% 0% 35 9%<br />
Optaget i anden<br />
uddannelse/udlandsophold<br />
i % 7% 5% 0% 7% 4% 2% 0% 3% 2% 0% 12 3%<br />
Andet (arbejde,<br />
vejledningsforløb) i % 0% 0% 0% 0% 2% 2% 0% 0% 0% 3% 3 1%<br />
Man kunne måske forvente, at skoler med ressourcestærke elever havde en høj andel<br />
elever, der valgte at gå direkte videre til gymnasiet. Men en sådan sammenhæng kan ikke<br />
28 ”9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne”, 2010, www.uvm.dk, hvor elevernes<br />
tilmeldinger er opgjort med data fra Optagelse.dk. Optagelse.dk er et elektronisk ansøgningssystem, som fra <strong>2009</strong><br />
har været obligatorisk for elever i 9. og 10. klasse.<br />
29 ”Tal, der taler <strong>2009</strong>. Uddannelsesnøgletal <strong>2009</strong>”, uvm.dk, 2010<br />
39<br />
Sam<br />
let<br />
Sam<br />
let i<br />
%
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
konstateres. Måske er der en del ressourcestærke forældre, der støtter deres børn i at tage<br />
et år i 10. klasse, f.eks. på en efterskole, for at opnå en større modenhed.<br />
Projektet ”Ungdomsuddannelse til alle” blev afsluttet og evalueret ved årsskiftet. Projektets<br />
formål var at understøtte målet om, at 95% af alle unge i <strong>Fredensborg</strong> Kommune i 2015<br />
kommer i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse. Et centralt element i projektet<br />
har været indførelsen af en fast rutine på alle skoler med tværfaglige klassekonferencer i<br />
8. klasse. Omdrejningspunktet for konferencerne er, hvordan udsatte elever sikres de<br />
bedste muligheder for at påbegynde en ungdomsuddannelse.<br />
Resultat af afgangsprøverne<br />
Det har siden 2006 været obligatorisk for alle elever, der afslutter folkeskolens 9. klasse at<br />
gå til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA).<br />
Ved FSA i juni 2010 skulle eleverne til prøve i følgende fag:<br />
• Dansk (3 skriftlige prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig)<br />
• Matematik (en skriftlig prøve delt i to: færdighedsregning og problemløsning. Der<br />
gives 2 karakterer)<br />
• Engelsk, mundtlig<br />
• Fysik/kemi, mundtlig<br />
• Et humanistisk udtræksfag (engelsk, fransk, tysk, kristendom, historie,<br />
samfundsfag), skriftlig onlineprøve<br />
• Et naturvidenskabeligt udtræksfag (geografi, biologi), skriftlig onlineprøve<br />
Ved afgangsprøverne i juni 2010 var der 374 elever til afgangsprøve i <strong>Fredensborg</strong><br />
Kommune. De fik tilsammen et gennemsnit for alle fag på 7,4 efter den nye skala, det er<br />
en stigning fra sidste års 7,2, der også var en stigning fra 6,9 i 2008.<br />
Afgangsprøvekarakterer i 2010 fordelt på fag<br />
2010 AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ UL Sam<br />
let<br />
40<br />
Fre<br />
den<br />
sb.<br />
<strong>2009</strong><br />
Dansk, læsning 6,0 6,2 6,1 7,1 7,6 5,2 7,2 6,8 7,6 6,1 9,0 6,6 5,6 5,0<br />
Dansk, retstavn. 6,0 5,7 5,9 6,9 7,6 5,1 7,3 8,0 7,7 6,8 7,0 6,8 6,2 5,4<br />
Dansk, skriftlig<br />
fremstilling 6,3 5,8 6,3 7,8 7,6 5,7 7,4 7,8 7,3 8,0 7,0 7,1 6,1 5,3<br />
Dansk, mundtligt 7,3 5,5 7,0 8,3 9,8 8,2 9,4 8,5 8,9 8,0 7,0 8,3 7,4 7,0<br />
Matematik,<br />
færdighedsregning 7,9 5,5 6,9 8,7 8,3 6,7 8,5 8,5 7,8 7,5 8,5 7,6 8,2 7,6<br />
Matematik,<br />
problemregning 6,2 5,4 6,1 8,2 7,5 5,7 7,1 7,2 6,3 7,1 5,5 6,9 7,4 6,8<br />
Engelsk 7,8 7,6 6,4 8,3 8,6 6,9 8,6 7,9 8,2 7,5 9,0 7,6 7,8 6,8<br />
Fysik/kemi 5,1 6,1 7,5 6,7 7,6 7,0 6,5 5,4 6,4 6,9 9,6 6,0 6,8 5,7<br />
Hum. Udtræksfag:<br />
Tysk 5,4 8,4 4,9 8,9 5,6 6,5 6,6<br />
Hum. Udtræksfag:<br />
Fransk 6,2 7,3 5,5 8,9 7,2 7,1 7,7<br />
Hum. Udtræksfag:<br />
Samfundsfag 8,6 8,9 6,4 8,0 7,9<br />
Hum. Udtræksfag:<br />
Engelsk skr. 6,2 8,1 7,8 4,3 7,3 7,5<br />
Hum. Udtræksfag:<br />
Kristendom 6,5 6,3 9,2 8,9 7,8 7,8<br />
Hele<br />
land<br />
et*
Hum. Udtræksfag:<br />
Historie 0,0 8,8 4,6 8,1 7,2 7,0 7,2<br />
Nat. Udtræksfag:<br />
Biologi 8,1 8,0 9,9 9,7 7,7 9,9 9,3 9,5 12,0 9,0 7,2<br />
Nat. Udtræksfag:<br />
Geografi 7,7 7,7 9,7 9,2 7,8 8,3 8,5 9,7 9,4 8,7 7,6<br />
Projektopgave** 7,4 6,7 7,7 9,0 8,2 6,9 9,2 8,9 9,0 7,5 8,1 8,4<br />
Samlet snit 6,7 6,2 6,7 8,1 8,2 6,5 7,9 7,8 7,8 7,4 8,0 7,4<br />
Gennemsnit alle<br />
fag <strong>2009</strong> 6,8 6,5 5,8 7,8 8,2 6,7 7,5 7,6 7,0 7,2 8,0 7,2<br />
Gennemsnit alle<br />
fag 2008 7,0 5,0 7,3 8,3 6,7 7,0 7,0 7,4 7,0 4,8 8,0 6,9<br />
* Fra ”Grundskolekarakterer – prøvetermin maj/juni <strong>2009</strong>”, uvm.dk<br />
** Det er frivilligt, om eleven ønsker karakteren fra projektopgaven påført prøvebeviset. <strong>Skole</strong>rne har opgivet resultatet<br />
for tilsammen 91,6% af eleverne.<br />
Udtræksfaget biologi topper med en gennemsnitlig karakter på 9,0. Der er 172, altså knap<br />
halvdelen af alle de afgående elever, der har været oppe i biologi. Geografi er med 8,7<br />
også et rigtigt flot resultat for de 192 elever der har været oppe i det. Også udtræksfaget<br />
samfundsfag ligger højt med 8,0.<br />
Dansk mundtlig topper listen af faste fag, som alle har været oppe i, med 8,3, en stor<br />
stigning fra 7,4 sidste år. Dansk – skriftlig fremstilling er med 7,1 en stor fremgang siden<br />
sidste år, hvor den lå på 6,1. Dansk ligger bedre hele vejen igennem, dansk - læsning med<br />
en stor stigning fra 5,6 sidste år til 6,6 i år.<br />
Projektopgaven ligger også i år flot med 8,1, lidt lavere end de 8,4 sidste år. Det kan ses at<br />
nogle skoler arbejder særligt intensivt med den projektorienterede arbejdsform.<br />
Matematik – færdighedsregning ligger højt med 7,6, men resultatet er dog noget lavere<br />
end sidste år, hvilket også gælder for matematik – problemregning. Engelsk ligger også<br />
højt på 7,6, lidt lavere end sidste år.<br />
Det dårligste samlede resultat er fysik/kemi, der ligger på 6,0 i år mod 6,8 sidste år.<br />
Ser man på de enkelte skolers resultater er der ingen skoler der falder igennem. Alle ligger<br />
på den gode side af middelgennemsnittet 6,0. <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> og Ullerødskolen ligger på<br />
et flot gennemsnit på 8,2, fulgt af Endrupskolen med 8,1. Også Humlebæk <strong>Skole</strong>, Langebjergskolen<br />
og Nivå Centralskole ligger højt med 7,8 og 7,9 og Niverødgårdskolen har et<br />
gennemsnit på 7,4.<br />
Danskkaraktererne på de skoler med mange tosprogede bærer præg af dette, ligesom<br />
karakterfordelingen skolerne imellem meget godt svarer til den sociale elevsammensætning,<br />
som man kan se i det socioøkonomiske indeks.<br />
Afgangsprøvekarakterer i 2006-2010 for udvalgte fag*<br />
AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ UL Samlet<br />
Gn.snit for 07-10 6,2 5,2 6,0 7,2 7,2 5,7 6,8 6,9 6,2 5,7 8,1 6,7<br />
2010 6,6 6,0 6,5 7,7 8,1 6,2 7,8 7,5 7,5 7,2 7,9 7,1<br />
<strong>2009</strong> 6,8 6,7 5,3 7,6 8,1 6,4 7,1 7,3 6,7 7,1 8,3 6,9<br />
2008 7,0 4,8 7,4 8,3 6,6 6,9 6,8 7,3 6,8 4,9 8,0 6,8<br />
2007** 5,0 5,5 5,4 7,3 8,0 4,8 6,9 7,3 6,8 6,0 6,4<br />
2006*** 6,0 5,2 6,6 6,9 6,8 6,3 7,2 7,2 5,9 4,6 6,4<br />
* Opgørelse for fagene Dansk (mundtlig, retstavning, læsning, skriftlig fremstilling), matematik (færdighedsregning<br />
og problemregning), fysik/kemi og engelsk mundtlig. Projektopgave og udtræksfag er ikke med i undervisnings-<br />
ministeriets opgørelse. Alle tal efter den nye skala, dvs. tallene for 06 og 07 er omregnet.<br />
** Opgørelse fra undervisningsministeriet for 06 og 07 for de samme fag som ovenfor, dog medtages også dansk<br />
orden.<br />
***Tallene fra 06 er meget usikre, da 1) prøverne ikke var obligatoriske, dvs. nogle elever gik ikke til prøve,<br />
2) prøvefagene er nogle lidt andre, bl.a. er der mundtlig matematik og der bliver ikke prøvet i dansk læsning, og<br />
3) tallene er fra sommerprøverne og flere skoler har afholdt prøver i fysik og kemi samt skriftlig matematik i<br />
januar.<br />
41
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Tabellen ovenfor med sammenligning af afgangsprøvekaraktererne for de sidste 5 år viser<br />
karakterer for de fag, der har været gennemgående i hele perioden, dvs. dansk, matematik,<br />
fysik/kemi og engelsk. Karakterer fra 2006 og 2007 er omregnet fra gammel skala. Der<br />
er desuden regnet på et gennemsnit over alle årene, der giver en idé om hvor skolen ligger<br />
over tid, sådan at enkelte årganges forskellige forhold ikke slår så meget igennem.<br />
Ullerødskolens tal er kun opgjort for de sidste tre år, desuden dækker det over ganske få<br />
afgangselever.<br />
Vurdering og anbefaling<br />
Det er meget flot at skolerne samlet har formået at hæve karakterniveauet de sidste to år<br />
og det er da også kun tre skoler, Baunebjergskolen, Holmegårdsskolen og Asminderød<br />
<strong>Skole</strong>, der er gået en lille smule ned i det samlede karaktergennemsnit. Egedalsskolen og<br />
Nivå Centralskole er rykket hhv. 0,9 og 0,8 karakterpoint op ved dette års prøver.<br />
Det går rigtig godt med dansk, flere af udtræksfagene og projektopgaven. Engelsk og<br />
sprogfagene er gået noget ned i forhold til sidste år, ligesom både matematik og især<br />
fysik/kemi er gået den gale vej i det samlede resultat. Det anbefales at skolerne analyserer<br />
deres resultater for at se om de lave karakterer er et tilbagevendende fænomen, og hvis<br />
det er, sætter ind med en særlig indsats i disse fag.<br />
Det kan være lidt problematisk at sammenligne årgangene med hinanden fordi det i så høj<br />
grad kan handle om forskelle i elevsammensætningen. Udregningen af skolernes gennemsnitlige<br />
karaktergennemsnit i alle fag over fem år i tabellen ovenfor, kompenserer dog i<br />
nogen grad for dette.<br />
Ønsker man at sammenligne de forskellige skolers karaktergennemsnit, skal man på<br />
samme måde tage forbehold, da afgangsprøveresultaterne ikke socialt korrigeret sådan<br />
som det er tilfældet med undervisningseffekten. Desværre kommer tallene for<br />
undervisningseffekten meget forsinket, så der går flere år før de kan bidrage til det<br />
samlede billede.<br />
Ullerødskolen, Endrupskolen, <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong>, Langebjergskolen og Humlebæk <strong>Skole</strong><br />
ligger stabilt med de højeste karaktergennemsnit over de sidste fem år på hhv. 8,1, 7,2,<br />
7,2, 6,9 og 6,8.<br />
Asminderød <strong>Skole</strong>, Nivå Centralskole og Egedalsskolen ligger omkring middel på 6 med<br />
hhv. 6,2 og 6,0 i gennemsnitlig karakter over de sidste tre år, fulgt af Holmegårdsskolen og<br />
Niverødgårdskolen med 5,7 og Baunebjergskolen med 5,2.<br />
Humlebæk <strong>Skole</strong>, Langebjergskolen, Nivå Centralskole, <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> og Niverødgårdskolen<br />
har haft stigende resultater over de fem år, mens Asminderød <strong>Skole</strong> og Holmegårdsskolens<br />
resultater er blevet ringere de sidste to år. For de øvrige skoler kan man ikke se en<br />
gennemgående tendens.<br />
Projektopgaven<br />
Baggrund<br />
Projektopgaven er en stor opgave, der afvikles i 9. klasse. Eleverne arbejder i grupper med<br />
at opstille en problemformulering, søge og vurdere materiale og formidle deres resultater,<br />
bl.a. i form af et eller flere produkter. Eleverne bedømmes på opgavens faglige indhold,<br />
arbejdsprocessens forskellige faser, fremlæggelsen samt sammenhængen mellem indhold,<br />
proces og metode, produkt og formidlingsform 30 .<br />
Elevernes karakter og udtalelse giver et fingerpeg om, hvor gode de er til:<br />
• problemløsning<br />
• at arbejde selvstændigt med en opgave<br />
30 Bekendtgørelse om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse, april 2006.<br />
42
• samarbejde<br />
• at forholde sig kritisk til kilder og materiale og uddrage ny viden<br />
• kreativitet/innovation<br />
• at formidle et stof<br />
Projektarbejdet træner eleverne i discipliner, der i høj grad efterspørges af erhvervslivet i<br />
dag og i fremtidens samfund.<br />
Status<br />
Resultat af projektopgaven*<br />
2008<br />
Socioøkonomisk<br />
AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ<br />
Samlet<br />
indeks**<br />
Projektopgaven<br />
100,9 97,1 98,1 104,1 103,8 95,8 106,6 103,4 101,5 98,5<br />
2010<br />
Projektopgaven<br />
7,4 6,7 7,7 9,0 8,2 6,9 9,2 8,9 9,0 7,5 8,1<br />
<strong>2009</strong><br />
Projektopgaven<br />
5,9 6,0 7,7 9,0 9,5 6,9 9,8 9,8 8,8 8,4 8,4<br />
2008 5,0 6,3 6,7 8,0 7,8 7,2 7,8 8,0 8,1 7,1 7,4<br />
* Det er frivilligt om eleven ønsker karakteren fra projektopgaven påført prøvebeviset. Tallene er kun for elever der har<br />
valgt dette, i 2010 91,6% af eleverne.<br />
** Det socioøkonomiske indeks giver et billede af skolens elevers socioøkonomiske baggrund. Jo højere værdi, jo mere<br />
ressourcestærke.<br />
Vurdering<br />
Det er meget flotte karakterer, eleverne får i deres projektopgaver. Humlebæk <strong>Skole</strong>, Nivå<br />
Centralskole og Endrupskolen ligger på forrygende 9 og derover og viser at den særlige<br />
indsats man gør på disse skoler i forhold til projektarbejde også giver sig udslag i elevernes<br />
resultater. Også <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> og Langebjergskolen har høje karaktergennemsnit år<br />
efter år.<br />
At arbejde projektorienteret kræver stor skolemæssig selvstændighed, struktur, kreativitet<br />
og samarbejdsevner af eleverne. Kompetencer som mange tosprogede elever og elever fra<br />
uddannelsessvage hjem ofte har sværere ved at tilegne sig. Derfor er det en særlig<br />
udfordring for de skoler med en mere blandet elevsammensætning at lære eleverne at<br />
arbejde projektorienteret. Nivå Centralskole, der har projektarbejde som en af deres<br />
centrale indsatser, har sat sig for også at få de svageste elever med, ligesom Egedalsskolen<br />
har et særligt fokus på udvikling af mundtlighed og projektarbejdskompetencer hos især de<br />
tosprogede elever.<br />
Undervisningseffekten<br />
Ønsker man at sammenligne de forskellige skolers karaktergennemsnit skal der tages en<br />
række forbehold. For det første er afgangsprøveresultaterne ikke socialt korrigeret, for det<br />
andet kan der være forskelle i klassers og årganges elev- og lærersammensætning, der kan<br />
give store udsving, uden at det siger noget om skolens kvalitet som sådan. Udregningen af<br />
skolernes gennemsnitlige karaktergennemsnit i alle fag over fire år i tabellen ovenfor<br />
kompenserer dog i nogen grad for det sidste.<br />
Undervisningseffekten er betegnelsen for, hvor gode resultater eleverne opnår ved<br />
afgangsprøven i forhold til, hvad man kunne forvente, når man tager højde for en række<br />
sociale faktorer, som man ved spiller ind i forhold til elevernes uddannelsessucces.<br />
Når det er vigtigt at se på undervisningseffekten, er det, fordi skolerne ikke har de samme<br />
forudsætninger for at få eleverne til at yde høje faglige resultater. Skal man derfor<br />
sammenligne skolernes resultater, er det nødvendigt at tage højde for disse forskellige<br />
forudsætninger.<br />
43
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Tænketanken CEPOS, der har lanceret begrebet undervisningseffekt, har i nogle år<br />
offentliggjort karakterer og undervisningseffekt for alle landets skoler 31 . I vinter kom<br />
resultaterne for afgangsprøverne i 2007, altså tre år gamle tal.<br />
Undervisningseffekten fortæller om eleverne på en årgang har fået bedre karakterer end<br />
man kunne forvente på baggrund af elevernes sociale vilkår. Er undervisningseffekten 0 er<br />
den neutral, man kan sige at eleverne har præsteret lige præcis det, man kunne forvente.<br />
Er undervisningseffekten på f.eks. +0,2 har skolen løftet eleverne 0,2 karakterpoint<br />
(gammel skala) højere end forventet, mens en undervisningseffekt på under 0 viser, at<br />
eleverne ikke har præsteret så meget som de statistisk set skulle have potentiale til. I<br />
tabellen nedenfor er karaktererne omregnet til ny skala, mens opgørelsen af undervisningseffekten<br />
stadig udregnes på baggrund af gammel skala.<br />
Undervisningseffekt*<br />
AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ<br />
Karakterer 2007** 5,3 5,7 5,3 7,4 7,7 4,5 7,2 7,8 6,9 6,0<br />
Karakterer 2006 ** 6,0 5,1 6,6 7,2 6,6 6,0 7,1 7,2 5,9 5,2<br />
Undervisningseffekt<br />
2007 -0,7 -0,16 -0,46 -0,02 0,11 -0,41 -0,14 0,35 0,08 0<br />
Undervisningseffekt<br />
2006 -0,18 -0,12 0,71 0,05 -0,05 0,45 0,05 0,19 -0,15 -0,12<br />
Undervisningseffekt<br />
over 5 år (02-06) -0,2 - -0,07 0,22 -0,01 0,03 -0,1 -0,04 -0,03 -0,05<br />
Undervisningseffekt<br />
over 5 år (01-05) -0,05 -0,2 0,16 0,28 -0,06 0,11 -0,04 -0,05 -0,07 -0,07<br />
* Alle tal fra Cepos. Tallene fra Cepos bliver offentliggjort over et år efter at prøverne er afholdt, de seneste tal er<br />
derfor fra afgangsprøverne i 2007<br />
** Karaktererne er omregnet til 7-trinsskala. Cepos medtager alle fag, hvor der er censor på, derfor adskiller<br />
tallene sig lidt fra tallene fra undervisningsministeriet i tabellen ovenfor.<br />
Vurdering<br />
Tre af kommunens skoler kommer ud med en positiv undervisningseffekt, nemlig Langebjergskolen<br />
med flotte 0,35 og <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> med 0,11. Nivå Centralskole er med 0,08<br />
meget tæt på at ligge helt neutralt, ligesom Niverødgårdskolen med 0 og Endrupskolen<br />
med 0,02. Disse skolers resultater er altså meget tæt på det man kunne forvente med den<br />
elevsammensætning 9. klasserne havde dette år. Resten af skolerne kommer ud med en<br />
negativ undervisningseffekt, hvor Asminderød <strong>Skole</strong> har det laveste resultat med -0,7,<br />
efterfulgt af Egedalsskolen med -0,46 og Holmegårdsskolen med -0,41.<br />
Resultaterne for undervisningseffekten adskiller sig afgørende fra 2006-opgørelsen, hvor<br />
netop Egedalsskolen og Holmegårdsskolen kom ud med meget flotte resultater.<br />
Ser man på undervisningseffekten over 5 år får man måske et bedre billede af tendensen<br />
på skolen. Her er to skoler positive, nemlig Endrupskolen og Holmegårdsskolen, mens seks<br />
skoler ligger lige under 0 med mellem -0,01 og -0,05. Humlebæk <strong>Skole</strong> har en negativ<br />
tendens på 0,1, mens Asminderød <strong>Skole</strong> ligger på -0,2. Igen er der store udsving fra 2006opgørelsen.<br />
Kun Endrupskolen ligger fortsat rigtigt pænt på den positive side.<br />
Nationale test<br />
De obligatoriske nationale test var en del af den store revision af folkeskoleloven i 2006, og<br />
trådte i kraft fra skoleåret 06-07. Resultaterne fra de nationale test skal indgå i kvalitetsrapporten.<br />
Følgende test blev gennemført i skoleåret 09/10:<br />
• Dansk/læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse<br />
31 Cepos offentliggør tallene på hjemmesiderne www.karakter.dk og www.undervisningseffekt.dk.<br />
44
• Matematik for 3. og 6. klasse<br />
• Engelsk for 7. klasse<br />
• Biologi for 8. klasse<br />
• Fysik/kemi for 8. klasse<br />
• Geografi for 8. klasse<br />
Resultaterne af de nationale test er fortrolige og må ikke gengives i kvalitetsrapporten eller<br />
på anden made offentliggøres. De indgår dog i den samlede vurdering af skolerne i<br />
nærværende rapport og desuden i det videre kvalitetsarbejde på skolerne.<br />
Testene skal primært fungere som et evalueringsværktøj på skolerne, hvor forældre og<br />
elever bliver orienteret om resultatet af testen, og lærerne bruger resultaterne i deres<br />
videre målretning af undervisningen til den enkelte elev.<br />
Læsetest<br />
Baggrund<br />
Alle skoler har fokus på læsning og i 2008 blev der udarbejdet en fælleskommunal<br />
læsehandlingsplan, som skolerne skal arbejde med.<br />
Alle skoler læsetester alle elever i 1., 3., 4. og 5. klasse, og resultaterne indsamles og<br />
bearbejdes af kommunens læsekonsulent og skolernes læsevejledere og danner udgangspunkt<br />
for det videre arbejde med elevernes læsekompetencer.<br />
Status<br />
Læseresultaterne fra skoleåret 09/10 viser, at eleverne i <strong>Fredensborg</strong> kommune generelt<br />
får en god læsestart. Vi er tæt på vores mål om at have 85% hurtige og sikre læsere i 1.<br />
klasse. Med en målrettet indsats for de endnu ikke sikre læsere kan endnu flere elever få<br />
en rigtig god start på deres læseudvikling. For at kunne målrette indsatsen er det vigtigt at<br />
undersøge, hvad der forhindrer disse elever i at blive hurtige og sikre læsere.<br />
På mellemtrinnet er der i 3. kl. 85,5% flydende læsere med sikre og relevante afkodningsstrategier.<br />
Det er meget flot. Men stadig er det vigtigt at have fokus på de knapt 15% ikkeflydende<br />
læsere i 3. kl. – heriblandt de 5% meget usikre læsere – og undersøge mulige<br />
årsager til deres læsevanskeligheder, så de kan få den undervisning og læsetræning, de<br />
har behov for.<br />
For 4. klassetrin er der i skoleåret 09/10 lidt færre flydende læsere (73%) end på samme<br />
klassetrin året før (79%). Samtidigt er der en stigning i antallet af meget usikre læsere –<br />
fra 4% til 8%.<br />
I 5. kl. har 66% af eleverne en god læseforståelse, hvilket er en stigning på 2% i forhold til<br />
skoleåret 08/09. Ligeledes er der et fald i antallet af usikre læsere i samme periode – fra<br />
13% i 08/09 til 10% i 09/10.<br />
Det samlede billede viser altså, at de fleste af eleverne i <strong>Fredensborg</strong> Kommune bliver gode<br />
og hurtige læsere i 1. til 3. klasse, men herefter sker der en ændring, idet der efterfølgende<br />
bliver færre elever med hurtige og sikre læsefærdigheder og flere elever med usikre<br />
læsefærdigheder.<br />
Dette billede er generelt på landsplan og kan bl.a. have sammenhæng med, at læseprøven<br />
i 4. klasse er langt sværere end den for 3. klasse. Så det er sædvanligt, at der er færre<br />
elever, som kan klare læseprøven i 4. klasse lige så hurtigt og sikkert som læseprøven i 3.<br />
klasse.<br />
For at sikre en positiv læseudvikling for såvel gode læsere som opmærksomhedskrævende<br />
læsere gennem hele skoleforløbet, er der fortsat behov for, at læsning er et indsatsområde<br />
i <strong>Fredensborg</strong> Kommune. Det er væsentligt at fortsætte arbejdet med, at endnu flere elever<br />
får mulighed for at udvikle sig til sikre og hurtige læsere, så de bliver i stand til at gennemføre<br />
en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.<br />
45
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
For det første skal der være fokus på systematisk læseundervisning. Også efter at eleverne<br />
har knækket koden, skal der fortsættes med at undervises i afkodningsstrategier og flere<br />
forskellige forståelsesstrategier. Det er vigtigt at stimulere til og skabe mulighed for, at alle<br />
elever har lyst til at læse, så de via megen læsning i skole og i fritid bliver sikre og hurtige<br />
læsere. For at sikre en positiv læseudvikling for især de svage læsere, er det vigtigt, at<br />
eleverne guides til at læse tekster af passende sværhedsgrad.<br />
Det kan i særdeleshed anbefales at have stort fokus på alle elevers sproglige udvikling –<br />
sprogforståelse og sprogbrug – som en forudsætning for læseforståelse. Det er væsentligt<br />
at være særligt opmærksom på, at elever med dansk som andetsprog i alle skolens fag kan<br />
få rig mulighed for at udvikle både deres forståelse og deres brug af det danske sprog. På<br />
landsplan ses det nemlig ofte, at elever med dansk som andetsprog har en god læseudvikling<br />
i de første skoleår, hvor de lærer at knække koden, men senere slår deres<br />
læsefærdigheder ikke til pga. vanskeligheder med at forstå og bruge det danske sprog.<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune har med vores computerbaserede indberetningssystem mulighed<br />
for at undersøge, om det også forholder sig sådan her.<br />
Undervisning i læseforståelse er inddraget i samtlige boglige skolefag, og kommunens<br />
lærere er blevet opkvalificeret til at varetage denne opgave.<br />
I kommende skoleår udbydes kurser i forskellige læsetest og læsevurderinger, med hvilke<br />
lærerne kan iagttage elevernes læseudvikling, læseforudsætninger og eventuelle afvigende<br />
læseudvikling. Hermed kan der undersøges mulige årsager til, at en elev ikke udvikler sine<br />
læsefærdigheder optimalt, så der kan iværksættes en hensigtsmæssig læsepædagogisk<br />
indsats.<br />
På samtlige skoler findes der nu uddannede læsevejledere, som både kan vejlede dansklærerne<br />
i forhold til den almindelige læseundervisning, men også i forhold til elever med<br />
svage forudsætninger.<br />
Læseresultaterne for kommunens 1. klasser<br />
Læsetesten 0S64 er en ordlæsningsprøve. Prøverne opgøres i hastighed og rigtighed.<br />
Hastigheden betegnes A, B, C og rigtighed eller sikkerhed betegnes 1, 2, 3. Disse tal og<br />
bogstaver kombineres så der opstår 9 grupperinger, Hvor A1 er en hurtig og sikker læser<br />
og C3 er en langsom og usikker læser.<br />
Kommunens samlede resultater i testen OS64 i 1. kl. i maj 2007-2010<br />
A1 B1 Hurtige & sikre<br />
læsere<br />
A1+B1<br />
46<br />
Langsomme og<br />
sikre læsere - C1<br />
Usikre læsere<br />
A2, A3, B2, B3,<br />
C2 + C3<br />
2010 14,39 68,91 83,30 11,37 5,33<br />
<strong>2009</strong> 13,52 71,1 84,62 8,4 6,98<br />
2008 15,27 68,58 83,85 7,52 8,63<br />
2007 13,52 70,40 83,92 8,39 7,69<br />
Landsgennemsnit<br />
2003*<br />
7 49 56 19 25<br />
I denne kvalitetsrapport karakteriseres A1- og B1-læsere som hurtige og sikre.<br />
Også læsere i kategori C1 er sikre, men de er langsomme, hvilket kan skyldes manglende<br />
automatisering af læseprocessen. I den tidligere inddeling fra <strong>Kvalitetsrapport</strong>en i <strong>2009</strong><br />
blev C1-læsere kategoriseret som usikre læsere, hvilket de ikke nødvendigvis er.
I ovenstående skema lægges de øvrige kategorier sammen til én gruppe, idet de alle er<br />
usikre læsere, som kræver særlig opmærksomhed i undervisningen. Denne måde at<br />
gruppere på er forskellig fra kvalitetsrapporten fra skoleåret 2008-<strong>2009</strong>. Med den nye<br />
gruppering i denne kvalitetsrapport kan man hurtigt få overblik over elevernes læsefærdigheder.<br />
Den er mere korrekt i forhold til at karakterisere elevernes læsefærdigheder, og den<br />
anvendes på landsplan, dvs. også når der laves landsnormer.<br />
I forhold til <strong>2009</strong> er der knapt 1% flere læsere i den bedste kategori i 2010, men lægger<br />
man A1 og B1 – de sikre læsere – sammen, er der sket en lille nedgang på 1,32%.<br />
Gruppen af sikre, men langsomme læsere er steget (+2,97%). Desuden er antallet er<br />
usikre læsere faldet (-1,65%).<br />
Det er vigtigt at være opmærksom på de usikre læsere og undersøge, hvorfor de kan have<br />
svært ved at lære at læse. Ligeledes bør der være opmærksomhed på de sikre, men<br />
langsomme læsere (C1), idet den langsomme læsehastighed kan være tegn på, at eleven<br />
faktisk har besvær med at afkode.<br />
De enkelte skolers resultater i testen OS64 i 1. klasse (maj) i <strong>2009</strong>-2010<br />
Sikre og hurtige AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
læsere (A1+B1)<br />
2010 70,73 84,0 76,6 95,9 80,7 50,0 87,5 85,7 93,3 89,7 91,7<br />
<strong>2009</strong> 84,2 63,6 88,3 88,4 97,7 63,2 93,7 83,3 78,8 93,9 61,5<br />
2008 79 90 79 98 83 31 90 78 97 85 68<br />
2007 84 46 82 100 86 30 95 78 92 84 76<br />
Sikre og langsomme<br />
læsere (C1)<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
2010 24,39 16,0 14,89 4,08 13,46 21,43 10,42 14,29 4,44 5,17 4,17<br />
<strong>2009</strong> 15,79 18,18 6,67 4,65 2,33 10,53 0,00 11,11 21,21 4,55 12,82<br />
Usikre læsere (A2,<br />
A3, B2, B3, C2, C3)<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
2010 4,88 0,00 8,51 0,00 5,84 28,57 2,08 0,00 2,26 5,13 4,13<br />
<strong>2009</strong> 0,00 18,22 5,03 6,95 0,00 26,27 6,3 5,56 0,00 1,55 25,68<br />
Tabel over udviklingen fra maj <strong>2009</strong> til maj 2010 på de enkelte skoler<br />
Som tabellen viser, er der ret store udsving fra år til år på samme skole, hvilket understreger,<br />
at elevgrundlaget i klasserne veksler, men det kan selvfølgelig også bero på lærerkræfter<br />
og undervisningsmetoder. De fleste skoler har fået flere sikre læsere (A1+B1+C1),<br />
og cirka halvdelen af skolerne har i maj 2010 færre usikre læsere.<br />
Ser man på udviklingen i skolernes læseresultater i 1. klasse siden 2007, er der store<br />
forskelle mellem skolerne.<br />
Følgende skoler har siden 2007 fået flere sikre og hurtige læsere i kategorierne A1 og B1 –<br />
i parentes står omtrentlig fremgang i procent: Baunebjergskolen (+38%), Holmegårdsskolen<br />
(+20%), Karlebo <strong>Skole</strong> (+8%), Langebjergskolen (+1%), Nivå Centralskole (+6%)<br />
og Niverødgårdskolen (+16%).<br />
Her skal særligt nævnes den store fremgang på Baunebjergskolen og Holmegårdsskolen. På<br />
Baunebjergskolen var der i 2007 46% hurtige og sikre læsere i 1. kl., og nu er der 84%! På<br />
Holmegårdsskolen var udgangspunktet i 2007 30% hurtige og sikre læsere, men i 2010 er<br />
der nu 50%! Karlebo <strong>Skole</strong> har ligeledes formået at gøre flere elever i 1. klasse til hurtige<br />
og sikre læsere – fra 78% i 2007 til næsten 86% i 2010!<br />
Årsagerne til de mange flere sikre og hurtige læsere på disse skoler kan være forskellige -<br />
elevsammensætning, lærernes viden om læsning, metode og materialer, læsevejlederne<br />
47
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
mv. Sandsynligvis har det også haft betydning, at der i alle børnehaveklasserne er blevet et<br />
endnu større fokus på at arbejde med børnenes sprog og deres forudsætninger for læsning,<br />
og børnene får allerede i børnehaveklassen ”læse- og skriveopgaver”. Det betyder, at<br />
børnene får meget bedre forudsætninger for en optimal skriftsproglig udvikling i 1. klasse.<br />
Følgende skoler har siden 2007 fået færre sikre og hurtige læsere i kategorierne A1 og B1 -<br />
i parentes står omtrentlig tilbagegang i procent: Asminderød <strong>Skole</strong> (-13%), Egedalsskolen<br />
(-5%), Endrupskolen (-4%), <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> (-5%), Humlebæk <strong>Skole</strong> (-7%).<br />
Tilbagegangen på de nævnte skoler skal dog ses i lyset af, at de fleste af de nævnte skoler<br />
i alle årene siden 2007 har haft et pænt antal hurtige og sikre læsere, og derfor giver<br />
tilbagegangen ikke videre anledning til bekymring. Tilbagegangen på Asminderød <strong>Skole</strong> er i<br />
overgangen fra <strong>2009</strong> til 2010 markant. De øvrige år har Asminderød <strong>Skole</strong> i gennemsnit<br />
haft 83% hurtige og sikre læsere. Det kan bl.a. skyldes elevsammensætningen.<br />
Læseresultaterne for kommunens 3. og 4. klasser<br />
Læsetesten SL60 for 3. klasserne og SL40 for 4. klasserne er sætningslæseprøver. SL60<br />
består af sætninger med en sværhedsgrad, der svarer til lix 20. Sætningerne i SL40 har en<br />
sværhedsgrad på lix 31.<br />
Kategorierne for læseresultaterne i 3. og 4. klasse er:<br />
A: sikre og hurtige læsere<br />
B: sikre men lidt langsommere læsere end kategori A<br />
C: noget usikre og langsomme læsere<br />
D: usikre og hurtige læsere<br />
E: usikre og langsomme læsere med omstændelige og mangelfulde afkodningsstrategier<br />
F. meget usikre og langsomme læsere med problematiske afkodningsstrategier<br />
I nedenstående tabel er kategorierne A og B slået sammen, da eleverne her læser<br />
flydende, dvs. har sikre og automatiserede afkodningsstrategier, så de kan læse hurtigt og<br />
med god forståelse.<br />
Kategorierne E og F bliver slået sammen til én gruppe af læsere med meget mangelfulde og<br />
opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier.<br />
Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse, 2007-2010<br />
A B<br />
Læser<br />
flydende<br />
(A+B)<br />
C D<br />
48<br />
Mangelfulde og<br />
opmærksomhedskrævendeafkodningsstrategier<br />
(E+F)<br />
E F<br />
2010 41,27 44,22 85,49 7,03 2,49 4,98 2,49 2,49<br />
<strong>2009</strong> 32,63 53,38 86,01 8,86 1,17 3,96 2,10 1,86<br />
2008 35,87 50,43 86,3 9,57 1,52 2,61 1,09 1,52<br />
2007 37,13 47,84 84,97 10,25 1,37 3,41 1,82 1,59<br />
Landsgennemsnittet<br />
2003<br />
31 40 71 18 3 7 4 3<br />
*Landsgennemsnittet er ikke opgjort siden 2003<br />
Antallet af elever der læser ”flydende” (kategori A og B) er på 85,49 - et lille fald (0,52%) i<br />
forhold til <strong>2009</strong>, men stadig meget flot. Det vil sige, at rigtigt mange elever har fået konsolideret<br />
deres læsefærdigheder.<br />
Antallet af elever, der har mangelfulde og opmærksomhedskrævende læsefærdigheder, er<br />
steget med 1,02% siden <strong>2009</strong>. Det er vigtigt, at årsagerne til disse elevers<br />
læsevanskeligheder undersøges med henblik på en efterfølgende læsepædagogisk indsats.<br />
Der er også grund til at være opmærksom på elever med læsefærdigheder svarende til<br />
kategori C og D. For at disse elever vil være i stand til at læse og forstå tekster i skolens<br />
fag, er det vigtigt, at de får en læseundervisning (afkodnings- og forståelsesstrategier) og<br />
læse- og hastighedstræning, der kan gøre dem til sikrere og hurtigere læsere. Her er det
vigtigt at skabe et læsemotiverende miljø, så eleverne også i deres fritid har lyst til at læse<br />
en masse litteratur af passende sværhedsgrad, hvilket kan være med til at konsolidere<br />
deres læsefærdigheder.<br />
Desuden vil det være meget relevant at arbejde systematisk på at udvikle elevernes<br />
sprogforståelse som en væsentlig forudsætning for deres læseforståelse.<br />
Oversigt over de enkelte skolers resultater for 3. klasser SL 60 <strong>2009</strong>-2010<br />
Sikre læsere<br />
(A+B)<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
2010 90,91 89,47 78,26 98 84,9 30 91,12 89,48 95,74 76,19 76,47<br />
<strong>2009</strong> 89,8 87,5 69,8 88,9 92,0 40,0 90,9 94,4 97,6 79,4 82,9<br />
2008 88 86 86 97 95 65 85 95 98 93 67<br />
2007 83 71 77 100 94 72 84 95 96 66 96<br />
Noget usikker<br />
og langsom (C)<br />
Usikker og<br />
hurtig (D)<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
2010 5,45 5,26 8,7 2 9,43 30 4,44 10,53 4,26 9,52 5,88<br />
<strong>2009</strong> 4,08 6,25 20,93 9,26 6 0 4,55 0 2,44 16,18 9,76<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
2010 1,82 0 6,25 0 1,89 10 2,22 0 0 6,35 0<br />
<strong>2009</strong> 2,04 0 0 1,85 0 0 4,55 0 0 1,47 0<br />
Usikre og<br />
langsomme<br />
(E+F)<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
2010 1,82 5,25 6,52 0 3,78 30 2,22 0 0 7,93 17,64<br />
<strong>2009</strong> 4,08 6,25 9,3 0 2 60 0 5,56 0 2,94 7,32<br />
Også i denne tabel kan det ses, at der på de enkelte skoler kan være store forskelle på<br />
læseresultaterne fra det ene år til det andet.<br />
Omtrent halvdelen af skolerne har fået flere sikre og hurtige læsere. Syv skoler har enten<br />
et mindre antal eller samme antal elever med usikker og langsom læsning (E+F).<br />
Resultaterne kan svinge meget fra år til år, og årsagerne kan være mange – fx materialer,<br />
metoder, elevsammensætning, lærernes viden om læsning og erfaring, læsevejlederne mv.<br />
Ved en sammenligning med 3. klassernes læsefærdigheder i 2007 har følgende skoler i<br />
2010 flere sikre og hurtige læsere i kategorierne A og B – i parentes står omtrentlig fremgang<br />
i procent: Asminderød Skoloe (+8%), Baunebjergskolen (+18%), Humlebæk <strong>Skole</strong><br />
(+7%), Nivå Centralskole (+10%). Det kan meget vel tænkes, at skolernes indførelse af<br />
”læsebånd”, hvor eleverne læser selvstændigt hver dag og derved får megen læsetræning,<br />
kan være medvirkende årsag til, at flere elever i 2010 er blevet sikre og hurtige læsere.<br />
I forhold til 2007 har følgende skoler i 2010 færre sikre og hurtige læsere i kategorierne A<br />
og B – i parentes står omtrentlig tilbagegang i procent: Endrupskolen (-2%), <strong>Fredensborg</strong><br />
<strong>Skole</strong> (-9%), Holmegårdsskolen (-42%), Karlebo <strong>Skole</strong> (-5%), Niverødgårdskolen (-19%).<br />
Tilbagegangen skal også her ses i forhold til, at både Endrupskolen, <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> og<br />
Karlebo <strong>Skole</strong> har et stort antal hurtige og sikre læsere i 3. kl., så den lille tilbagegang på<br />
disse tre skoler er ikke så bekymrende.<br />
For elever med dansk som andetsprog kan SL60 og SL40 være svære at læse sikkert og<br />
hurtigt, idet der i disse prøver anvendes en del mindre hyppige ord og udtryk samt en<br />
kompliceret sætningsopbygning i flere af opgaverne. På Holmegårdsskolen og Niverødgårdskolen<br />
er der mange elever med dansk som andetsprog, og på disse skoler er der en stor<br />
nedgang af hurtige og sikre læsere fra 2007 til 2010. Dette kunne tænkes at have<br />
sammenhæng med, at en del af disse elever måske ikke har fået udviklet deres danske<br />
49
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
sprog tilstrækkeligt til at kunne læse SL60 og SL40 (i 4. kl.) med forståelse - heller ikke<br />
selv om de har lært at afkode de enkelte ord.<br />
I de kommende år ligger der en stor udfordring i at arbejde bevidst og systematisk med<br />
elevernes sproglige udvikling, så de kan blive i stand til at læse forskelligartede tekster<br />
med forståelse. Dette gælder både elever med dansk som andetsprog og som modersmål.<br />
Der kan dog også være mange andre årsager til nedgangen – fx at skolerne nu i højere<br />
grad rummer flere elever med særlige problematikker.<br />
Læseresultaterne for kommunens 4. klasser<br />
Kommunens samlede resultater i testen SL40 for 4. klasse, 2007-2010<br />
A B<br />
Læser<br />
flydende<br />
(A+B)<br />
C D<br />
50<br />
Mangelfulde og<br />
opmærksomheds-krævende<br />
afkodningsstrategier (E+F)<br />
E F<br />
2010 15,08 58 73,08 14,39 3,94 8,12 3,48 4,64<br />
<strong>2009</strong> 17,98 61,33 79,31 12,81 3,94 3,94 1,97 1,97<br />
2008 21,83 54,46 76,29 11,27 4,69 7,74 4,69 3,05<br />
2007 13,94 61,66 75,6 13,45 4,40 6,35 1,22 5,13<br />
Landsgennemsnit<br />
2003<br />
19 51 70 16 3 11 6 5<br />
I 2010 kan 73,08% af eleverne i 4. klasse læse flydende. Dette tal er lavt i forhold til, at<br />
86,01% af denne elevgruppe læste flydende, da de gik i 3. klasse. I samme elevgruppe er<br />
der altså et fald på næsten 13% af sikre og hurtige læsere (A+B) fra 3. til 4. klassetrin.<br />
8,12% af eleverne har særdeles opmærksomhedskrævende læsefærdigheder/vanskeligheder.<br />
Det er en stigning fra kun 3,94% i 4. klasse i <strong>2009</strong>.<br />
Det kan se ud til, at kun læsere – som i 3. klasse – har læsefærdigheder svarende til<br />
kategori A og (mindst) B har chance for også i 4. klasse at klare SL40 i kategori A og B.<br />
Derfor vil alle kategorierne C, D, E og F i 3. klasse være opmærksomhedskrævende i<br />
forhold til at opnå flydende læsning som grundlag for at forstå alle fags tekster i skolen.<br />
Det tilrådes derfor, at lærerne fortsætter med systematisk læseundervisning (afkodnings-<br />
og forståelsesstrategier) også efter den første læseundervisning, hvor eleverne knækker<br />
koden. Eleverne skal motiveres til at bevare deres læselyst. Megen læsetræning og hastighedstræning<br />
kan gøre elevernes læsning flydende. I alle fag kan arbejdet med ordforrådsudvikling<br />
og i dansk også med grammatik (= syntaks og morfologi) udvikle elevernes<br />
sprogforståelse og dermed også deres flydende læsning.<br />
Da SL40 er en svær prøve for elever i 4. kl. (lix 31), er det generelt i hele landet, at færre<br />
elever opnår læsefærdigheder i SL40 svarende til kategori A og B. Samtidigt er det<br />
desværre også generelt, at der bliver flere elever med mangelfulde og opmærksomhedskrævende<br />
afkodningsvanskeligheder – kategori E og F. Når vi sammenligner os med landsgennemsnittet<br />
fra 2003 (som er det seneste), læser vores elever i 4. klasse lidt bedre end<br />
landsgennemsnittet – dvs. vi har flere flydende læsere og færre læsere med mangelfulde<br />
og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier.
De enkelte skolers resultater for 4. klasser målt med SL 40 i <strong>2009</strong>-2010<br />
Sikre læsere<br />
(A+B)<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
2010 79 58,8 55,8 87 84,9 25 73,3 94,1 80 62,5 63,2<br />
<strong>2009</strong> 83,8 81,2 81 87 86 78,6 86,4 100 73,5 69,6 70<br />
2008 70 77 64 98 94 62 89 82 89 60 48<br />
2007 40 78 73 90 74 80 80 52 85 66 78<br />
Noget usikker<br />
og langsom (C)<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
2010 11,6 17,7 30,2 11,1 13,2 25 15,6 0 4,4 13,7 21,1<br />
<strong>2009</strong> 10,8 12,5 2,4 8,7 14 17,9 4,6 0 22,5 13 22,5<br />
Usikker og<br />
hurtig (D)<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
2010 2,3 17,7 4,7 0 0 0 4,4 0 6,7 5,6 5,3<br />
<strong>2009</strong> 2,7 0 9,5 2,2 0 0 9,1 0 2,0 8,7 2,5<br />
Usikre og<br />
langsomme<br />
(E+F)<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
2010 7 5,9 9,3 1,9 1,9 50 4,4 5,9 8,9 16,7 10,5<br />
<strong>2009</strong> 2,7 6,3 7,1 2,2 0 3,6 0 0 2 8,7 5<br />
Endrupskolen og Langebjergskolen har en uændret eller højere procentdel af flydende<br />
læsere i 4. klasse i 2010 i forhold til <strong>2009</strong>.<br />
De andre skoler har et større eller mindre fald i andelen af flydende læsere (A+B). Mange<br />
af skolerne har en stor procentdel af ”noget usikre og langsomme læsere” (C), hvoraf en<br />
stor del sandsynligvis kan udvikle sig til flydende læsere (A+B) ved en systematisk og<br />
målrettet læseundervisning som beskrevet ovenfor.<br />
De fleste skoler har i 2010 en større andel usikre læsere (D, E og F). Disse elever har så<br />
utilstrækkelige læsefærdigheder, at de har svært ved at læse og forstå de tekster, som de<br />
vil møde i 5. klasse. Det er derfor vigtigt, at der stadig fokuseres på læseundervisning – og<br />
at undervisningen differentieres i forhold til de enkelte elevers potentialer.<br />
Set over de seneste 4 år – fra 2007 til 2010 – har følgende skoler fået mange flere hurtige<br />
og sikre læsere i 4. kl. – i parentes står omtrentlig fremgang i procent: Asminderød <strong>Skole</strong><br />
(+39%), <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> (+11%), Karlebo <strong>Skole</strong> (+42%).<br />
Læseresultater for kommunens 5. klasser<br />
I 5. klasse bliver eleverne præsenteret for tekstlæseprøven LÆS5, der består af to tekster,<br />
hvoraf kun resultaterne fra den ene indberettes til kommunen. Denne tekst, ”Uroksen”,<br />
drejer sig om en beretning fra Danmark i stenalderen om en gruppe jægere, der forsøger at<br />
nedlægge en urokse. Teksten har en sværhedsgrad på lix 29 og passer derfor fint til læsekravene<br />
i 5. kl. Efter en indledende præsentation af et urokseskelet er handlingen kronologisk<br />
fremadskridende, og den sproglige fremstilling er ukompliceret. I LÆS5 skal eleverne<br />
læse intensivt, og det er deres læseforståelse/flydende læsning, som vurderes.<br />
I LÆS5 findes også et spørgeskema til eleverne, hvor de skal tage stilling til en række<br />
udsagn om, hvordan de oplever sig selv som læsere. Da positiv læseudvikling hænger<br />
sammen med selvtillid og motivation, kan oplysningerne fra dette spørgeskema give<br />
lærerne værdifuld pædagogisk indsigt i, hvordan eleverne ser på sig selv i forbindelse med<br />
at lykkes med læsning eller ej.<br />
Resultaterne fra læsetestene i 5. klasse inddeles i følgende kategorier:<br />
• K1/K2 – god læseforståelse og hurtig til jævn læsehastighed<br />
• K3 – god læseforståelse, men langsom læsehastighed<br />
• K4/K5/K6 – nogenlunde læseforståelse, hurtig, jævn til langsom læsehastighed<br />
51
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
• K7/K8/K9 – usikker læseforståelse, hurtig til jævn til langsom læsehastighed<br />
Kommunens samlede resultater i testen LÆS 5 for 5. klasse 2007-2010<br />
K1/K2 K3 K4/K5/K6 K7/K8/K9<br />
2010 61 5 24 10<br />
<strong>2009</strong> 59 5 23 13<br />
2008 50 6 31 13<br />
2007 53 7 25 15<br />
Landsgennemsnit<br />
2003<br />
52 8 26 14<br />
Antallet af elever med god læseforståelse i 5. i klasse er fortsat stigende. Antallet af elever<br />
med usikker læseforståelse er fortsat faldende.<br />
De samlede resultater for <strong>Fredensborg</strong> Kommune viser altså, at læsefærdighederne hos<br />
eleverne i 5. kl. er væsentligt forbedret, idet der både er blevet flere hurtige og sikre<br />
læsere (fra 59% i <strong>2009</strong> til 61% i 2010), og den samlede procentdel af sikre læsere<br />
(K1/K2/K3) er i samme periode steget fra 64% til 66% (A+B+C). Samtidigt er der i 2010<br />
langt færre usikre læsere i kategorierne K7, K8 og K9 (fra 13% i <strong>2009</strong> til 10% i 2010).<br />
Denne fremgang – både flere sikre og hurtige læsere og samtidigt færre usikre læsere –<br />
kan have sammenhæng med, at disse elever også klarede SL40 i <strong>2009</strong> med gode resultater.<br />
Dengang var der 79,31% flydende læsere og kun 3,94% læsere med mangelfulde<br />
læsefærdigheder.<br />
Denne positive udvikling kan også være et resultat af skolernes store fokus på faglig<br />
læsning i skoleåret <strong>2009</strong>-10. Det vil derfor fortsat være væsentligt at undervise i læsning i<br />
alle fag.<br />
De enkelte skolers 5. klasser målt med LÆS5 i februar 2007-<strong>2009</strong><br />
K1/K2 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
2010 37 56 38 62 81 48 58 67 57 73 74<br />
<strong>2009</strong> 36 55,6 48,5 58,7 77,3 39 71,7 55,6 68 38,6 50<br />
2008 32 32 73 66 51 16 63 45 49 52 49<br />
2007 60 39 41 70 61 29 65 43 49 45 33<br />
K3 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
2010 14 6 5 9 2 14 2 8 4 3 3<br />
<strong>2009</strong> 4 0 6,1 2,2 2,3 6,3 2,2 22,2 5 11,4 3,4<br />
2008 0 11 2 13 8 6 0 0 4 10 0<br />
2007 14 7 0 5 9 5 3 7 8 5 14<br />
K4/K5/K6 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
2010 28 26 40 25 8 35 32 25 23 18 14<br />
<strong>2009</strong> 52 22,3 15,1 28,2 9,1 28,1 19,5 16,7 21 33 34,5<br />
2008 45 37 23 17 31 36 34 40 32 22 30<br />
2007 12 29 31 18 18 33 33 29 31 32 41<br />
K7/K8/K9 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
2010 22 12 17 4 9 4 8 0 15 6 9<br />
<strong>2009</strong> 8 22,2 30 10,9 11,4 25 6,5 5,6 5 15,7 13,8<br />
2008 23 21 2 4 10 42 3 15 15 16 21<br />
2007 14 25 28 8 11 32 0 21 12 18 12<br />
52
Der er store udsving i udviklingen af elevernes læsefærdigheder på de enkelte skoler.<br />
Endrupskolen, <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong>, Holmegårdsskolen, Karlebo <strong>Skole</strong>, Nivå Centralskole og<br />
Niverødgårdskolen har formået at udvide gruppen af sikre læsere og samtidigt nedbringe<br />
antallet af usikre læsere. Asminderød <strong>Skole</strong> har en positiv udvikling i antallet af sikre<br />
læsere og Baunebjergskolen og Egedalsskolen har en positiv udvikling i antallet af usikre<br />
læsere.<br />
Langebjergskolen og Humlebæk <strong>Skole</strong> har i år færre sikre læsere og samtidig flere usikre<br />
læsere. For Langebjergskolens vedkommende kan det have sammenhæng med, at der i 5.<br />
klasserne er en del nye elever samt elever med sammensatte vanskeligheder. På Humlebæk<br />
<strong>Skole</strong> har eleverne haft en hemmelig konkurrence om at blive først færdig med læseprøven<br />
– med det resultat, at de også fik en del fejl og fremstår som usikre læsere. Så<br />
dette viser, at det er væsentligt ikke at blot at se på resultaterne, men også at undersøge<br />
eventuelle årsager til disse.<br />
Årgangenes resultater over flere år<br />
Som vist i de forskellige skemaer, kan der være store forskelle på elevernes læseresultater<br />
på de forskellige klassetrin. De kan svinge meget fra år til år, og det kan være vanskeligt at<br />
afgøre, hvad svingningerne skyldes. Der kan være årsager både i og uden for skolen –<br />
elevsammensætningen, lærere m.v.<br />
Derfor er det interessant at følge den samme gruppe elevgruppe over flere år – og sammenligne<br />
deres resultater i de forskellige test. Det skal dog siges, at man ikke helt kan<br />
sammenligne resultaterne i de forskellige test, da de jo undersøger og viser forskellige<br />
læsefærdigheder. Desuden beskrives læsefærdigheder med forskellige kategorier i de<br />
forskellige test.<br />
Alligevel kan det være interessant at følge den samme elevgruppe i kommunen for at se,<br />
om deres læsefærdigheder udvikles som forventet i indskolingen og begyndende mellemtrin.<br />
De nuværende 5. klasser – et kig bagud og frem...<br />
Det er interessant at se på de elever, som i februar i dette skoleår er blevet prøvet med<br />
læseprøven LÆS5. Som tidligere nævnt har teksten en sværhedsgrad på lix 29 og passer<br />
derfor fint til læsekravene i 5. klasse.<br />
Kommunens samlede resultater i testen LÆS 5 for 5. klasse i februar 2010<br />
K1/K2 K3 K4/K5/K6 K7/K8/K9<br />
2010 61 5 24 10<br />
66% af eleverne på 5. klassetrin i skoleåret 09/10 har god læseforståelse.<br />
24% af eleverne har en nogenlunde læseforståelse, og kun 10% har en usikker læseforståelse.<br />
Det er interessant at se, hvordan denne elevgruppes læsefærdigheder har udviklet sig.<br />
Efter kommunesammenlægningen har vi indsamlet læseresultater fra eleverne i 1., 3., 4.<br />
og 5. kl. Så de tidligste resultater fra denne elevgruppe er fra maj 2008, hvor de gik i 3.<br />
klasse. De ser således ud:<br />
Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse i maj 2008<br />
A B<br />
Læser<br />
flydende<br />
(A+B)<br />
C D<br />
53<br />
Mangelfulde og<br />
opmærksomhedskrævendeafkodningsstrategier<br />
(E+F)<br />
E F<br />
2008 35,87 50,43 86,3 9,57 1,52 2,61 1,09 1,52
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Her ses det, at 86,3% af denne elevgruppe i 3. klasse læste hurtigt og sikkert. Der er også<br />
kun ganske få med mangelfulde og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier.<br />
Kommunens samlede resultater i testen SL40 for 4. klasse i maj <strong>2009</strong><br />
A B<br />
Læser<br />
flydende<br />
(A+B)<br />
C D<br />
54<br />
Mangelfulde og<br />
opmærksomhedskrævendeafkodningsstrategier<br />
(E+F)<br />
E F<br />
<strong>2009</strong> 17,98 61,33 79,31 12,81 3,94 3,94 1,97 1,97<br />
Da eleverne gik i 4. klasse var der lidt færre hurtige og sikre læsere, hvilket er normalt på<br />
landsplan. Men der er stadig kun få elever med meget problematiske afkodningsstrategier<br />
(3,94%). Dvs. at denne elevgruppe generelt har haft en positiv læseudvikling både i<br />
indskolingen og på mellemtrinnet.<br />
Det vurderes derfor også for sandsynligt, at den positive læseudvikling hos disse elever kan<br />
fortsætte ind i 6. klasse i skoleåret 10/11.<br />
De nuværende 4. klasser og udfordringen fremover<br />
Elever på 4. klassetrin i skoleåret <strong>2009</strong>-10 gik i 1. kl. i skoleåret 2007.<br />
Når vi kigger tilbage på deres læseudvikling fra 1. kl., ser den således ud:<br />
Kommunens samlede resultater i testen OS64 i 1. klasse i maj 2007<br />
A1 B1<br />
Hurtige og<br />
sikre læsere<br />
Langsomme<br />
og sikre<br />
Usikre læsere<br />
(A1+B1) læsere (C1)<br />
2007 13,52 70,40 83,92 8,39 7,69<br />
Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse i maj <strong>2009</strong><br />
A B<br />
Læser<br />
flydende<br />
(A+B)<br />
C D<br />
Mangelfulde og<br />
opmærksomhedskrævendeafkodningsstrategier<br />
(E+F)<br />
E F<br />
<strong>2009</strong> 32,63 53,38 86,01 8,86 1,17 3,96 2,10 1,86<br />
Kommunens samlede resultater i testen SL40 for 4. klasse i maj 2010<br />
A B<br />
Læser<br />
flydende<br />
(A+B)<br />
C D<br />
Mangelfulde og<br />
opmærksomhedskrævendeafkodningsstrategier<br />
(E+F)<br />
E F<br />
2010 15,08 58 73,08 14,39 3,94 8,12 3,48 4,64<br />
Ud fra disse tal – fra 2007 til 2010 - kan det tyde på, at disse elever har udviklet deres<br />
læsefærdigheder flot igennem indskolingen. Der er dog en forholdsvis stor gruppe i 1.<br />
klasse med usikre afkodningsfærdigheder. Disse usikre læsere fra 1. klasse i 2007 ser<br />
umiddelbart ud til at have forbedret deres læsefærdigheder i løbet af 2. og 3. klasse, hvor<br />
der kun var 3,96% med mangelfulde og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier.<br />
Men det er meget tænkeligt, at en stor del af de ca. 27% elever - som i 4. kl. 2010 ikke<br />
læser flydende (kat. C, D, E, F) – heller ikke i 1. klasse kunne læse hurtigt og sikkert, og at<br />
man med en målrettet indsats allerede i 1. klasse kunne have forbedret disse elevers<br />
forudsætninger for en optimal læseudvikling.
Kun de allerdygtigste elever i 3. klasse kan se frem til i 4. klasse at kunne læse SL40<br />
hurtigt og sikkert. Som tidligere nævnt er SL40 (lix 31) en meget svær prøve, da tekster til<br />
4. klassetrin oftest er på lix 20-25.<br />
Så det er naturligt, at elever med mangelfulde og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier<br />
(E+F) i 3. klasse også får store vanskeligheder i 4. klasse. Men også en stor del<br />
af de usikre læsere fra 3. klasse (kat. C + D) får ved mødet med SL40 i 4. klasse så alvorlige<br />
problemer, at deres afkodningsstrategier beskrives som mangelfulde og opmærksomhedskrævende.<br />
Der ligger derfor en udfordring generelt i kommunen med at udvikle denne elevgruppes<br />
læsefærdigheder, så de kan læse såvel skønlitteratur og faglige tekster med forståelse i 5.<br />
klasse i skoleåret 2010-11 og i deres fortsatte skoleforløb.<br />
Men udfordringen ligger som sagt også fremover i at kunne målrette en tidlig forebyggende<br />
læsepædagogisk indsats til de elever, som ikke får knækket koden i løbet af 1. klasse.<br />
55
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
56
Del 3: Pædagogiske Processer<br />
57
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
58
Centrale udviklingsområder<br />
<strong>Skole</strong>afdelingen har i skoleårene 08/09 og 09/10 arbejdet med en række centrale<br />
udviklingsområder, som involverer skolerne direkte eller indirekte.<br />
<strong>Skole</strong>udvikling<br />
"<strong>Fredensborg</strong> Kommune vil udvikle livsduelige og hele mennesker med kompetencer, der<br />
giver dem mulighed for at begå sig fagligt, socialt og kulturelt i et komplekst, foranderligt<br />
og internationalt orienteret samfund" - sådan lyder det i kommunens skoleudviklingsstrategi,<br />
”<strong>Skole</strong>n i overmorgen”, der blev vedtaget i Byrådet den 30. marts <strong>2009</strong>.<br />
<strong>Skole</strong>udviklingsstrategien lægger ud med en vision, som lægger vægt på at eleverne skal<br />
være hele og livsduelige mennesker, der skal kunne begå sig i fællesskaber lokalt og<br />
globalt.<br />
Det betyder at skolernes undervisning skal hvile på et solidt fundament af faglighed, hvor<br />
der på den ene side sigtes til kundskaber og arbejdsformer inden for skolens fag, og på den<br />
anden side til den tværgående faglighed, man kan beskrive med begreber som innovation,<br />
kreativitet, problemløsning og samarbejde.<br />
I skoleudviklingsstrategien beskrives der fire tværgående fremtidstemaer, som skolerne<br />
skal arbejde med, og som peger fremad med områder, teknikker og kompetencer, som<br />
eleverne har brug for i fremtidens globaliserede og individualiserede netværkssamfund. De<br />
fire temaer er:<br />
• Bæredygtighed og sundhed<br />
• Internationionalisering og interkulturalitet<br />
• Kommunikation og netværk<br />
• Innovation, iværksætteri og entreprenørskab<br />
<strong>Skole</strong>ledergruppen har siden foråret 2008 planlagt, hvordan skolerne kan arbejde med de<br />
fire temaer, og der er beskrevet nogle meget konkrete målsætninger og projekter, skolerne<br />
kan gå i gang med hver for sig, flere med interesse for samme område, alle skoler i<br />
bysamfundet eller alle skolerne. Nogle projekter er dog sat på ’hold’ pga. besparelser på<br />
skolernes ramme, der har gjort det umuligt at afse timer til særlig udvikling af nye<br />
initiativer.<br />
Partnerskab om Folkeskolen<br />
Fra 2007-<strong>2009</strong> deltog <strong>Fredensborg</strong> Kommune i KL’s ambitiøse ”Partnerskab om<br />
Folkeskolen”. Partnerskabet bestod af KL og 34 kommuner fordelt over hele landet med det<br />
primære formål at styrke elevernes udbytte af undervisningen ved at højne kvaliteten i<br />
folkeskolen, fremme vidensdeling mellem kommunerne, formidle de gode resultater og<br />
vise, at kommunerne er opgaven som skoleejere voksen.<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune deltog i arbejdet i forhold til fire indsatsområder:<br />
• Ledelse<br />
• Evaluering<br />
• Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand<br />
• Undervisning af tosprogede elever<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune har dels deltaget i møder og udviklingsgrupper på de forskellige<br />
områder, dels iværksat en række analyser og tiltag indenfor de forskellige områder:<br />
Indsatsområdet ledelse<br />
I skolernes lederaftaler – den aftale der indgås hvert andet år mellem en leder og skolechef<br />
om konkrete mål for skolen – kan man se Partnerskabets indsatsområder. I næsten alle<br />
aftaler er der mindst et mål der har fokus på ledelsesudvikling. Målopstillingen er bl.a.<br />
59
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
baseret på resultaterne af statusanalysen. Desuden arbejder alle skolerne med videreudvikling<br />
af evalueringskulturen på skolerne.<br />
Målsætningen for områdets ledere er, at alle skoleledere skal have en diplomuddannelse i<br />
ledelse, skolelederuddannelsen fra COK eller en tilsvarende uddannelse.<br />
Der er udviklet et kommunalt kursus for ledertalenter, der bliver spottet blandt lærerne på<br />
skolerne. Kurset indeholder undervisning i ledelse og praktikophold i en skoleledelse.<br />
Alle skoler har fået tilbudt coaching af deres ledelsesteam fra kommunens HR-konsulenter.<br />
<strong>Skole</strong>lederne er gæst hos en skoleleder på en anden skole i en uge. I løbet af ugen skal<br />
lederen se, hvordan besøgsskolen håndterer de udfordringer man står med, og som<br />
afslutning gives hhv. en mundtlig og en skriftlig tilbagemelding til skolelederen. Hvad har<br />
gæsten oplevet og undret sig over.<br />
Indsatsområdet Evaluering<br />
<strong>Kvalitetsrapport</strong>en samler data, beskrivelser og vurderinger samt evalueringer på<br />
skoleområdet. Denne fokus på resultater og evidens har skærpet skolernes fokus på<br />
faglighed og udvikling af undervisningen.<br />
Der er arbejdet meget med den lovpligtige kvalitetsrapports indhold og form, så det kan<br />
blive det samlende dokument for skoleområdet.<br />
Der er udviklet en selvevalueringsmodel for skolerne, der spørger ind til en hel række<br />
organisatoriske og undervisningsmæssige områder, som er afgørende for en god skole.<br />
Modellen bruges årligt i samarbejde med medarbejderne på skolen, elever og forældre.<br />
Resultaterne bruges primært af skolen selv til den løbende kvalitetsudvikling.<br />
Indsatsområdet Specialundervisningsområdet<br />
Der er iværksat en række undersøgelser af specialundervisningsområdet, bl.a. fordi det er<br />
et meget omkostningstungt område. Udover en afdækning af området, arbejder man på<br />
skolelederniveau med at komme med forslag til bedre måder at håndtere opgavene på –<br />
lige fra procedurer og visitationsregler, over samarbejde på tværs af faggrænser, til<br />
etablering af nye undervisningstilbud.<br />
Hele arbejdet med specialområdet munder ud i en fælleskommunal plan for området, der<br />
bliver implementeret på skolerne i skoleåret 10/11.<br />
Der blev i samarbejde med PPR og familieafdelingen igangsat et pilotprojekt i Humlebæk<br />
Bysamfund med det formål at skabe et tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn og<br />
unge med problemer. Børnene og de unge skal tidligt identificeres, og den nødvendige<br />
hjælp skal hurtigt iværksættes, så flere børn og unge kan forblive i institutioner og skoler.<br />
De gode erfaringer fra pilotprojektet betyder, at det tværfaglige samarbejde etableres i alle<br />
bysamfund, således fungerer det allerede i <strong>Fredensborg</strong> og Humlebæk.<br />
Indsatsområdet Undervisning af tosprogede elever<br />
Der er stort behov for at kunne følge de tosprogede elevers resultater for at se, hvor der<br />
skal sættes ind og om indsatserne bærer frugt. Derfor indberetter skolerne afgangsprøveresultater<br />
med opdeling i hhv. modersmål og køn.<br />
De skoler, der har mere end nogle få procent tosprogede elever deltager i ledergruppen<br />
omkring tosprogede lever. Gruppen har på baggrund af erfaringsopsamling, undersøgelse<br />
og statistik udarbejdet en række anbefalinger omkring undervisning af tosprogede elever.<br />
De syv involverede skoler har hver især opstillet nogle forsøg/tiltag omkring undervisning,<br />
opfølgning og skole/hjem-samarbejde, der vil blive fulgt af gruppen for at opnå fælles<br />
brugbare erfaringer.<br />
60
Faglighed - innovation<br />
I Partnerskabet taler man om to slags faglighed. Dels den fag-faglige, der kan måles i test<br />
og prøver, dels den del der handler om udvikling af de "bløde" kompetencer. Disse<br />
kompetencer er i Partnerskabet samlet i "kreativitet, innovation, problemløsning og<br />
samarbejde".<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommunes skoler ønsker at blive endnu bedre til at udvikle disse kompetencer<br />
hos eleverne og derfor er dette punkt blevet et ud af fire fremtidstemaer i skoleudviklingsstrategien,<br />
og en ledergruppe arbejder i øjeblikket med forslag til innovationstiltag på<br />
skolerne.<br />
Statusanalysen<br />
Ved projektets start blev der udarbejdet og gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor<br />
man spurgte elever, forældre, lærere og skoleledere hvordan de oplevede skolens og<br />
undervisningens kvalitet.<br />
Undersøgelsens resultater blev analyseret på skolerne og har afstedkommet en række<br />
initiativer på skolerne og for det samlede skoleområde.<br />
Undersøgelsen blev gentaget i efteråret <strong>2009</strong>, for at se, om man kan konstatere<br />
forbedringer på skolerne. Analysen 32 af skolerne og det samlede resultat for kommunen<br />
bliver brugt i den videre kvalitetsudvikling på skolerne.<br />
Hvad er der kommet ud af partnerskabet?<br />
Udover statusanalysen er Partnerskabet blevet evalueret af den ledergruppe, der har været<br />
tilknyttet projektet med deltagelse af den lokale lærerkreds. Opsamlingen nedenfor har<br />
fokus på, hvad der rent faktisk er opnået med indsatserne under partnerskabet.<br />
Øget faglighed<br />
De senere års evaluerings- og dokumentationsbølge har betydet et øget fokus på fagligheden<br />
i skolerne. Den enkelte elev er blevet mere fagligt udfordret, men lærernes fokus på<br />
test og resultater har også betydet at der er blevet mindre plads til tværgående og<br />
projektorienteret undervisning i skolen. <strong>Skole</strong>lederne giver udtryk for, at Partnerskabet har<br />
været med til at løse lidt op på det snævre faglige fokus ved at fokusere på folkeskolens<br />
brede opgave, bl.a. udvikling af elevernes evne til kreativitet, innovation, problemløsning<br />
og samarbejde.<br />
<strong>Skole</strong>lederne oplever der er kommet større fokus på specialundervisning, undervisning af<br />
tosprogede og ledelse. Det øgede fokus har betydet flere ændringer af procedurer og<br />
organisering på skolerne, og gode drøftelser er sat i gang.<br />
Partnerskab og kvalitetsrapport har øget fokus på skolernes kerneopgave, undervisningen<br />
og elevernes udbytte af undervisningen. Det har været positivt.<br />
Offentliggørelsen af dokumentation om skolerne har betydet en større åbenhed skolerne<br />
imellem, og det er blevet yderligere styrket ved Jobswob-ordningen.<br />
Læseområdet har fået et løft på alle skoler som resultat af en samlet kommunal<br />
læseindsats.<br />
Der er kommet større fokus på tosprogsområdet, bl.a. i kraft af registrering af elevernes<br />
afgangsprøveresultater mv. med opdeling i modersmål og køn.<br />
Hvordan kan vi se det?<br />
• Bedre resultater i afgangsprøver i matematik (markant), mdtl. engelsk, fysik/kemi<br />
og projektopgaven.<br />
• Bedre læseresultater i 1. klasse<br />
32 ”Statusanalysen <strong>2009</strong> – <strong>Skole</strong>rne i <strong>Fredensborg</strong> Kommune”, opsamling på analysens resultater ved<br />
<strong>Skole</strong>afdelingen. Kan ses på www.fredensborg.dk<br />
61
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
• Forventningerne til eleverne er steget – flere får sværere opgaver, som de godt kan<br />
løse – og færre får for lette opgaver end tidligere. Samtidig ser elevernes faglige<br />
selvtillid ud til at være steget (jf. Statusanalysen)<br />
• Eleverne er blevet mere glade for at gå i skole, hvilket er en forudsætning for læring<br />
(jf. Statusanalysen)<br />
• Byrådet stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever<br />
(jf. Statusanalysen)<br />
Ledelserne er styrket – hvordan kan vi se det?<br />
• Ledelserne har ambitiøse mål og en klar forventning om at skabe gode resultater for<br />
skolens elever. De er blevet mere tydelige i forhold til disse krav og forventninger<br />
(jf. Statusanalysen)<br />
• Lærerne oplever at ledelsen i højere grad end før følger med i lærernes undervisning<br />
og følger op på elevernes resultater (jf. Statusanalysen)<br />
<strong>Skole</strong>rne har fået en styrket evalueringskultur - hvordan kan vi se det?<br />
• I alle lederaftaler er et udviklingspunkt omkring ledelse og/eller evaluering.<br />
• Evaluering er blevet et mere centralt mål for skolerne og evaluering er i højere grad<br />
end tidligere blevet en integreret del af al undervisning og opfølgning (jf.<br />
Statusanalysen). Lærerne tænker ikke mere i aktiviteter, når de planlægger, nu<br />
tænker de i mål. Statusanalysen viser at lærerne i højere grad end tidligere<br />
planlægger og justerer undervisningen i forhold til den enkelte elev og den løbende<br />
evaluering.<br />
• <strong>Skole</strong>rne oplever, at mange drøftelser er blevet opkvalificeret på baggrund af de<br />
undersøgelser og målinger, der er blevet foretaget, bl.a. statusanalysen og<br />
undervisningsmiljøundersøgelsen.<br />
Større fokus på specialundervisningsområdet – hvordan kan vi se det<br />
• Partnerskabsgruppen omkring specialundervisning arbejder med kortlægning og<br />
analyse af den almindelige specialundervisning, der foregår på skolerne. Arbejdet<br />
munder ud i en plan for området i 2010, men gruppen rapporterer løbende til<br />
skolerne, så de har mulighed for at tilpasse praksis.<br />
• Det tværfaglige samarbejde omkring udsatte børn og unge med problemer har via<br />
pilotprojektet i Humlebæk fundet en god for og implementeres nu i alle bysamfund.<br />
Børnene og de unge skal tidligt identificeres, og den nødvendige hjælp skal hurtigt<br />
iværksættes, så flere børn og unge kan forblive i institutioner og skoler.<br />
• Flere lærere end tidligere oplever, at de får faglig sparring fra ressourcepersoner i<br />
forbindelse med inklusion af elever med særlige behov, og at de kan få hurtig hjælp<br />
hvis de har brug for det. (jf. Statusanalysen)<br />
• <strong>Skole</strong>afdeling, PPR og familieafdeling arbejder bedre sammen omkring elever med<br />
særlige behov, men der er stadig rum for forbedring (jf. Statusanalysen).<br />
Læsning<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune har siden sammenlægningen haft læsning som et fælles indsatsområde,<br />
som alle skoler skal arbejde med.<br />
Alle skoler skal have en eller flere læsevejledere. Læsevejlederne skal gennemgå læsevejlederuddannelse<br />
på CVU, og alle kommunens skoler har i dag færdige læsevejledere<br />
eller lærere, der er ved at blive uddannet. Læsevejledernes opgave er at supervisere og<br />
støtte skolens lærere omkring læseindlæring. For at sikre vejledernes løbende faglige<br />
udvikling, er der etableret et netværk af læsevejledere, styret af den kommunale læse-<br />
62
konsulent. Her opdateres vejlederne med nyeste forskning og drøfter konkrete problemstillinger<br />
på skolerne.<br />
Der er udfærdiget en kommunal testplan, så alle skolerne tester eleverne med de samme<br />
test på samme tidspunkt. Testresultaterne bruges af skolerne til at målrette læseindsatsen,<br />
og samles af den kommunale læsekonsulent for at holde øje med områdets udvikling.<br />
Der er udarbejdet en læsehandleplan, der giver skolerne anvisning på, hvordan de på et<br />
meget konkret niveau kan arbejde med læseindlæring på forskellige klassetrin. Der<br />
udstikkes dels nogle retningslinjer for, hvordan skolerne i <strong>Fredensborg</strong> Kommune skal gøre,<br />
dels nogle ideer og forslag, skolerne kan gøre brug af i den udstrækning, de ønsker det.<br />
Det kommunale Læsecenter på Baunebjergskolen indeholder kommunens læseklasser og<br />
udgør et stærkt fagligt miljø til glæde for hele kommunen.<br />
Budgetanalyser og specialundervisning<br />
Der har i de senere år været stort fokus på specialundervisningsområdet i <strong>Fredensborg</strong><br />
Kommune. På den ene side har Partnerskab om Folkeskolen som nævnt stillet skarpt på<br />
undervisningens kvalitet og effekten af undervisningen, og på den anden side har der<br />
været fokus på omkostningerne, idet udgifterne til det vidtgående specialområde er<br />
eksploderet de senere år.<br />
Forskning peger på, at flere elever med fordel bør inkluderes i almenmiljøet frem for<br />
segregeres til specialskoler.<br />
<strong>Fredensborg</strong> kommune har i et netværkssamarbejde med Hørsholm og Helsingør i 2010<br />
færdiggjort en kortlægning og analyse af den vidtgående specialundervisning. Analysen<br />
peger på, at styring af økonomi og vækst sker i visitationen til såvel enkeltintegrerede som<br />
segregerede elever, og et tæt samarbejde mellem skoleledelse og PPR/PPR psykolog.<br />
Analysen anbefaler, at almenområdet styrkes, som en nødvendig forudsætning for, at<br />
folkeskolerne kan inkludere stadig flere elever.<br />
Der er derudover blevet udarbejdet en budgetanalyse af skolerne og den almindelige<br />
specialundervisning 33 , dvs. den undervisning der foregår på skolerne indenfor almensystemet.<br />
Analysen viser at når vi sammenligner udgiftsniveau med kvalitet og præstationer<br />
i forhold til de sammenlignelige kommuner, ligger <strong>Fredensborg</strong> kommunens udgiftsniveau<br />
lavt, mens præstationsniveauet ligger højt. Det vil sige, at der i <strong>Fredensborg</strong><br />
Kommune opnås bedre resultater for færre penge end i sammenlignelige kommuner.<br />
Ny skole ved Vilhelmsro<br />
Byrådet besluttede på sit møde den 21. juni 2010 at udpege et projekt fra GVL-Entreprise<br />
A/S med partnere som vinder af konkurrencen om bygning af en ny tosporet skole ved<br />
Vilhelmsro som erstatning for Asminderød <strong>Skole</strong>, der blev ramt af skimmelsvamp og siden<br />
2007 har haft skole i pavilloner.<br />
Op til den endelige beslutning har der gentagne gange været rejst tvivl om projektet,<br />
senest i forbindelse med debatten om en ny skolestruktur.<br />
Efter mange undersøgelser af alternativer i området, var der dog et stort flertal i Byrådet,<br />
der ønskede at bygge en ny skole til 134 mio. kroner udbudt i omvendt licitation. Man<br />
skønner, at man får rigtig meget for pengene, da tilbuddet er præget af lavkonjunkturer,<br />
dvs. er billigere end man ellers kunne forvente. I vinderprojektet er således også indeholdt<br />
en sportshal og et jordvarmeanlæg.<br />
På nuværende tidspunkt afventer kontraktunderskrivelsen kun, at den endelige finansiering<br />
bringes på plads.<br />
33 Budgetanalyse på skoleområdet inkl. den almindelige specialundervisning, <strong>Fredensborg</strong> Kommune <strong>2009</strong><br />
63
<strong>Skole</strong>struktur<br />
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Det nye Byråd besluttede hurtigt efter sin tiltrædelse i januar 2010 at iværksætte undersøgelser<br />
og debat med henblik på, at komme med et forslag til den fremtidige skolestruktur<br />
i <strong>Fredensborg</strong> Kommune.<br />
Baggrunden er dels et faldende børnetal i de kommende år, dels at elevsammensætningen<br />
er ved at udvikle sig skævt på enkelte af kommunens skoler. Dertil kommer, at kommunerne<br />
står over for et udgiftsstop, som følge af såvel kommunens egen økonomiske situation<br />
som regeringens udmelding om nulvækst i kommunerne indtil 2013.<br />
Kapaciteten på kommunens skoler er allerede i dag større end behovet. Det betyder, at<br />
nogle skoler har problemer med at få fyldt klasserne op.<br />
På den baggrund har politikerne opstillet en målsætning om, at alle elever i <strong>Fredensborg</strong><br />
Kommune skal have samme serviceniveau, og at alle skoler skal have en størrelse, der gør<br />
dem fagligt og økonomisk bæredygtige.<br />
Politikerne er meget tilfredse med kommunens folkeskoler, og ønsker med en strukturændring<br />
at skabe grundlaget for, at skolerne fortsat er af højeste kvalitet i <strong>Fredensborg</strong><br />
Kommune.<br />
Byrådet besluttede på sit møde den 21. juni 2010 at sende et forslag til ny skolestruktur i<br />
høring. Forslaget til ny struktur er blevet til i tæt dialog med interessenter og borgere.<br />
Således har politikerne lyttet til skolernes anbefalinger og borgernes kommentarer i deres<br />
udformning af forslaget. <strong>Skole</strong>struktur er hjerteblod for mange af de involverede parter, og<br />
der har været mange der har bidraget positivt med input til politikerne.<br />
Forslaget lægger op til, at der sammenlægges skoler i alle bysamfund, så 11 skoler bliver<br />
til 6, således sammenlægges der 2 skoler i hvert bysamfund og Karlebo <strong>Skole</strong> sammenlægges<br />
med den ny Nivå skole og fungerer som filial.<br />
Udover de overordnede målsætninger om at skolerne i <strong>Fredensborg</strong> Kommune skal være<br />
fagligt/pædagogisk og økonomisk bæredygtige, og at alle børn i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
skal have et undervisningstilbud af samme høje kvalitet, har <strong>Skole</strong>forligspartierne ridset<br />
fem konkrete målsætninger op for skolerne:<br />
• <strong>Skole</strong>området i <strong>Fredensborg</strong> Kommune skal op på undervisningsministeriets<br />
vejledende timetal for alle klassetrin senest i 2013<br />
• Over 90% af almenundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere<br />
eller lærere med tilsvarende kvalifikationer<br />
• Mindst 50% af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere<br />
med tilsvarende kvalifikationer<br />
• 95% af en ungdomsårgang i <strong>Fredensborg</strong> Kommune skal have gennemført en<br />
ungdomsuddannelse<br />
• Folkeskolerne skal have en kvalitet så flere vælger <strong>Fredensborg</strong> Kommunes<br />
folkeskoler<br />
Forslaget er sendt i høring og det endelige forslag forventes vedtaget på Byrådsmøde den<br />
29. november. En evt. ændret skolestruktur træder i kraft pr. 1. august 2011.<br />
64
<strong>Skole</strong>rnes mål i lederaftaler og årsplaner<br />
Baggrund<br />
Det kommunale koncept med 2-årige lederaftaler og årsplaner for alle kommunale<br />
institutioner og afdelinger trådte i kraft i 2008. Ved samtaler mellem <strong>Skole</strong>afdelingen og<br />
skolerne i efteråret 2008 blev der således opstillet mål for skolerne i en lederaftale mellem<br />
skolens leder og <strong>Skole</strong>chefen. <strong>Skole</strong>rne udarbejdede derpå en årsplan, der beskrev,<br />
hvordan de forventede at nå målene.<br />
I skolernes årsrapporter for <strong>2009</strong>/2010 beskriver skolerne deres indsatser i forhold til de<br />
opstillede mål og vurderer i hvor høj grad målet er nået, hvilket er samlet nedenfor. Ved<br />
samtaler i september-oktober 2010 udarbejdes nye lederaftaler for skolerne.<br />
Udover de aftalte mål, har mange af skolerne opstillet deres egne lokale mål. Nogle skoler<br />
har beskrevet dem i samme form, som de øvrige mål, og de er derfor medtaget her.<br />
<strong>Skole</strong>rne har vurderet:<br />
1) i hvor høj grad de planlagte indsatser er gennemført og<br />
2) i hvor høj grad målet med indsatserne – intentionen – er opnået<br />
på en skala fra 1 til 5 hvor 5 er højest.<br />
Asminderød <strong>Skole</strong><br />
Mål 1: At udvikle skolens evalueringspraksis, så der om tre år er tale om en<br />
bevidst evalueringskultur<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
<strong>Skole</strong>ns elevplaner er blevet mere ensartede. De udarbejdes med et afkrydsningssystem og en<br />
kommentardel. Afkrydsningssystemet er bygget op over trinmålene for de enkelte fag og det er<br />
muligt at krydse elevens standpunkt af i den enkelte disciplin. Gradueringen er: kan, kan næsten, kan<br />
ikke og ikke gennemgået. Desuden er det muligt for hvert fag at skrive en kommentar. Systemet er<br />
udviklet for at skolen kan være sikker på at eleven får tilbagemelding på alt det, de har gennemgået<br />
og at det er den samme tilbagemelding der gives af alle medarbejdere. I kommentarfeltet kan de<br />
personlige og øvrige informationer gives.<br />
Elevplanen udfyldes til hver skole/hjem-samtale digitalt og hjemsendes via forældreintra digitalt.<br />
Planerne opbevares digitalt på skolens intranet. På den måde er det muligt at gå tilbage og se<br />
udviklingen sammen med eleven og forældrene.<br />
I efteråret <strong>2009</strong> gennemførte skolen et kursus i Anerkendende pædagogik. Kurset blev afholdt over 4<br />
aftener i samarbejde med SFO Kometen. Hensigten var at skabe en fælles pædagogisk platform med<br />
større feed-back til eleverne på det vi gerne vil have, og en anden voksenreaktion på det vi ikke vil<br />
se. Kursusforløbet blev fulgt op på teamsamtaler og er grundlag for det pædagogiske arbejde vi<br />
gennemføre i vores strukturklasse.<br />
Mål 2: At styrke den administrative del af ledelsen og synliggøre ledelsen for at<br />
forbedre medarbejdertrivslen på skolen.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
Den nye ledelse har konstitueret sig og fordelt opgaverne i mellem sig, så skolelederen tager sig af de<br />
overordnede opgaver og ny skole, souschefen har ansvaret for kompetencecenteret og samtalerne<br />
med de enkelte team og afdelingslederen tager sig af skema og økonomi. Ledelsen er organiseret i et<br />
ledelsesteam, hvori også indgår SFO-lederen. Teamet har fast møder hver uge, hvor de daglige<br />
problemstillinger behandles og hver 14. dag, hvor den strategiske ledelse er i centrum. Ledelsen har<br />
tilknyttet et sekretariat med en økonomisk sekretær og en med ansvar for elevadministration.<br />
65
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Budgetter udarbejdes af ledelsen i samarbejde med den økonomiske sekretær.<br />
Den tydeligere placering af opgaver i skoleledelsen, har skabt en ro i personalet. Alle ved hvem de<br />
skal henvende sig til, og ledelsen er blevet meget mere tilgængelige og synlige. Der er lagt vægt på,<br />
at ledelsen er til stede næste hele tiden. Det er kun i meget få tilfælde at det ikke er muligt at træffe<br />
en fra ledelsesteamet.<br />
<strong>Skole</strong>n har netop gennemført en APV-undersøgelse. Her kunne det konstateres at tilfredsheden med<br />
det psykiske arbejdsmiljø er større end længe.<br />
Dog må vi sige at vi i de sidste 2 år har haft en del langtidssyge, som kunne tyde på at det ikke står<br />
helt så godt til. I Vore analyser kan vi se at det er en kombination af hjemlige og arbejdsmæssige<br />
problemer, der er årsag til det lange fravær. <strong>Skole</strong>n har gennemført sygesamtaler, som det forventes<br />
af os, men resultatet har alligevel været ansættelsesophør, eksempelvis med en tidlig pensionering.<br />
I foråret <strong>2009</strong> gennemførte skolen en møderække om medarbejdernes trivsel med fokus på det<br />
velfungerende, det der trængte til opstramning, og det der manglede. Det viste sig at der var en lang<br />
række af ting, som var velfungerende på skolen, en noget mindre del som trængte til opstramning og<br />
meget få ting vi kunne blive enige om at vi manglede. Det er måske grunden til at det har været<br />
muligt at holde sammen på medarbejdergruppen på trods af nedgang i elevtal og deraf følgende<br />
reducering af medarbejderstaben. Arbejdet har herefter været at konsolidere det gode, stramme op<br />
og gennemføre enkelte nye tiltag.<br />
Mål 3: At styrke skolens image så alle forældre i skolens distrikt anser<br />
Asminderød <strong>Skole</strong> som det naturlige og rigtige valg for deres børns skolegang.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 3<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 2<br />
Arbejdet med profilering af skolen i medierne har været vanskeligt, da medierne i en lang periode<br />
ikke har været interesseret i pædagogiske tiltag på Asminderød <strong>Skole</strong>, men ensidigt har bragt indlæg<br />
om uenigheden i Byrådet om opførelse af en skole til erstatning for den lukkede Asminderød <strong>Skole</strong>. I<br />
skoleårets start deltog skolen i et matematikprojekt om energi, der forløb over hele landet med flere<br />
hundrede skoler som deltagere. 9. Klasse blev nr. 2 i deres kategori og var i Zoologisk Have for at få<br />
overrakt præmier. Selv det arrangement kunne vi ikke få aviserne til dække. I foråret har vi haft en<br />
uge om Angola for hele skolen. Her formåede vi at få pressen interesseret.<br />
Den bedste historie, der kan fortælles om Asminderød <strong>Skole</strong>, er at der bygges en skole ved<br />
Vilhelmsro på det fastsatte tidspunkt. Herefter er det muligt for alle, elever, medarbejdere og<br />
forældre at tænke på fremtiden.<br />
Mål 4: Inklusion: At kunne rumme alle distriktets børn. Asminderød <strong>Skole</strong> har<br />
plads til alle – men ikke til alt<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Vision<br />
• INKLUSION; at alle elever føler, at de er en naturlig og værdifuld deltager af et fagligt og<br />
socialt fællesskab.<br />
• At kompetencecenteret opleves som skolens ”kraftcenter” i forhold til, hvordan deltagelsen af<br />
fællesskabet kan muliggøres.<br />
I foråret <strong>2009</strong> blev der lagt planer for en strukturklasse, som i samarbejde med SFO´ens strukturværksted<br />
skulle skabe en helhed for nogle af børnenes skoledag/fritidsliv.<br />
Med strukturklassen har vi forsøgt at skabe et ekstra undervisningsmiljø på Asminderød <strong>Skole</strong>, hvor<br />
man tilgodeser enkelte elevers behov. Udfordringen er at skabe inklusion contra eksklusion – helt<br />
ideelt vil vi gerne inkludere alle elever i vores skoledistrikt – for nogle elever kræver det en ekstra<br />
indsats. Vi vil ikke skabe en ”special-klasse/obsklasse” – vores fornemmeste opgave er at støtte og<br />
vejlede elever, lærere og klasser til inklusion.<br />
Organisering af kompetencecenter på Asminderød <strong>Skole</strong><br />
Specialcenter, familieklasse, DSA, AKT, strukturklasse har vi i år valgt, at organisere under ét –<br />
nemlig kompetencecenteret. Der er udnævnt en koordinator for det hele.<br />
Det kræver en del af klasserne at være inkluderende; der er mange områder i den proces, der er<br />
tidskrævende og kræver fundamentale ændringer – derfor vil vi gerne sætte ressourcer af til kompetencecenteret.<br />
Kompetencecenterets opgave bliver, at bibringe klasserne/årgangsteam/storteam<br />
66
vejledning, reel værkstedsundervisning, muligheder for holddeling også i forhold til ”lodret” hold.<br />
Kompetencecenteret skal være garant for, at der kan skabes undervisningsmiljøer, der tilgodeser alle<br />
elever. (Vi har selvfølgelig udfordringer i forhold til det rent fysiske/lokalemæssige sådan som det ser<br />
ud nu på Asminderød <strong>Skole</strong>).<br />
Kulturen på Asminderød <strong>Skole</strong> er stadig præget af et ”normalitetsbegreb”. Nogle årgange mere end<br />
andre. Generelt er lærerne meget optaget af det faglige udbytte og oplever et dilemma med de<br />
stigende faglige krav og de elever, der ikke kan følge disse.<br />
Udfordringer i forhold til organisering:<br />
• Forenkling af dokumentation i forhold til de forskellige områder er under udarbejdelse og<br />
afprøvning.<br />
• Forenkling af procedurer i forhold til intern visitation til strukturklasse,<br />
• Forandring i lærers tidligere praksisser i forhold til specialundervisning, DSA, AKT er en stor<br />
og tidskrævende kulturændring i forhold til alle parter<br />
• Nye tiltag – medejerskab hos personale i forhold til forandringer<br />
• Fleksibilitet i forhold til skemaer<br />
• At kompetencecenteret bemandes af lærere og pædagoger, der tænker inklusion.<br />
Målsætning og delmål<br />
Vi anerkender, at nogle elever har påfaldende kognitive, emotionelle, sociale og/eller adfærdsmæssige<br />
profiler, der gør dem mere indsatskrævende end andre jævnaldrende.<br />
Strukturklassens opgave er at inklusion, bliver en del af det pædagogiske arbejde ude i klasserne.<br />
At handleplanerne for eleverne i strukturklassen er målbare og at de opstillede mål kan honoreres af<br />
eleverne<br />
Når der eksluderes, så er det med inklusion for øje. Såvel fagligt som socialt.<br />
Baunebjergskolen<br />
Mål: Fokus på øget faglighed<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3-4<br />
Følgende er opnået:<br />
83 % af vores 1. klasse var a- eller b-læsere – i tal 20 ud af 24 – de sidste 4 elever var c-læsere –<br />
kan altså læse, men er langsomme. Ingen er a-læsere. Resultatet er tilfredsstillende.<br />
89,5% i 3. klasse er a- eller b-læsere – 20 % er a-læsere. I tal er 17 ud af 19 a- eller b-læsere – en<br />
c-læser og en enkelt e. Resultatet er tilfredsstillende.<br />
59% i 4. klasse er a eller b-læsere – 10 ud af 17. 4 elever i klassen er svage læsere – alle i særlige<br />
læseforløb. Resultatet er ikke helt som ønsket – men ikke overraskende for os.<br />
56% i 5. klasse er K1/K2 – 23 ud af 34. 4 elever er K7/K8/K9 – svarende til 12%. Resultatet er<br />
tilfredsstillende.<br />
Succeskriterium: at vi rummer bredt – men ikke elever, som hører til i andre skoletilbud – så som<br />
Møllevejen, specialklasser, behandlingstilbud<br />
Vi gør et meget stort stykke arbejde omkring vores truede og/eller utilpassede elever for at få det<br />
optimale skoletilbud til dem. I det arbejde er vi afhængige af andre instansers hjælp – særligt<br />
Familieafdelingen. Som oftest lykkes det – men ikke altid, og så rummer vi elever, som ikke – efter<br />
vores overbevisning – får det optimale tilbud i den almindelige folkeskole, men da vi er meget<br />
trænede i at rumme elever med vanskeligheder og bestræber os på at være fleksible, lykkes det os at<br />
give disse elever det næstbedste tilbud.<br />
Succeskriterium: at skolens egne socialpædagogiske tilbud bliver af en så høj kvalitet, at elever kun<br />
har behov for et eller to forløb i tilbuddet<br />
Dette var der en klar tendens til indtil vi af sparehensyn desværre var nødt til at nedlægge vores<br />
Scoreklasse/AKT frem til sommerferien 2010.<br />
Antallet af sedler, der uddeles, er efterhånden meget lavt – og der har i dette skoleår kun været<br />
67
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
afholdt en rød-seddel-samtale med skolelederen.<br />
Succeskriterium: at vi på sigt bliver en tosporet skole – at vi kan tiltrække nye elever – også fra<br />
ressourcestærke familier<br />
Vores kommende børnehaveklasse svinger i skrivende stund mellem 26-29 elever, men vi vælger kun<br />
at oprette en klasse, da vi ikke får ressourcer til klasse to. Vi oplever stor søgning til vores 7. og 8.<br />
klasse.<br />
Succeskriterium: at vores læseklasseelever tager tilpassede afgangsprøver<br />
I år har vi en elev, der er tilknyttet Læseklasserne, som går til afgangsprøve i dansk og matematik.<br />
Det er vores overbevisning at efterhånden som vores afgangselever er elever, som har været<br />
læseklaseelever i en længere årrække, vil flere og flere af disse være i stand til at tage dele af<br />
afgangsprøverne.<br />
Succeskriterium: at alle vores elever fortsætter i en ungdomsuddannelse efter 9. klasse – og ikke<br />
dropper ud i løbet af uddannelsesforløbet<br />
Alle vores elever fortsætter i ungdomsuddannelserne. Vi ser frem til, at UU får mulighed for at levere<br />
materiale omkring vores udgåede elevers samlede uddannelsesforløb, da vi pt. intet overblik har over<br />
om en eller flere dropper ud efter en tid. Men det er ikke vores fornemmelse.<br />
Succeskriterium: at vores undervisningseffekt bliver positiv – og efter en årrække mindst +0,15<br />
Undervisningseffekten fra 2003-2007 er ikke fundet for Baunebjergskolen, da antallet af afgangselever<br />
var for lavt til, at Cepos har udregnet det. Derfor findes der pt. udelukkende undervisningseffekten<br />
for 2007. Den var -0,16, og det er ikke tilfredsstillende i forhold til målet. Vi kan ikke på det<br />
givne grundlag vurdere, om vi har nået målet eller er tættere på en positiv effekt.<br />
Mål: Evalueringskultur<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Følgende er opnået:<br />
• Der er udarbejdet oversigt over hvilke evalueringsværktøjer/tests vi benytter – hvor, hvornår<br />
og hvorfor<br />
• Ugeplaner for alle klasser i alle fag hver uge er at finde på hjemmesiden<br />
Succeskriterium: Teamsamtaler to gange årligt mellem klasseteam og skoleleder<br />
Der er planlagt to teamsamtaler – som vi undervejs har ændret til én pr. team og mulighed for<br />
yderligere en, hvis teamet og/eller skolelederen vurderer at det er nødvendigt. Enkelte team har<br />
ønsket og fået samtale nr. to.<br />
Elevsamtaler afholdes i alle klasser for alle elever<br />
Der udarbejdes elevplaner for alle elever. <strong>Skole</strong>n benytter samme skabelon for alle elever i<br />
almenklasserne, alle læseklasserne benytter samme model, hvoraf bl.a. de mange testresultater<br />
fremgår. Modtagereleverne har særlig elevplan/handleplan.<br />
Der aftales handleplaner for elever, som ikke er sikre læsere på læsekonferencen mellem dansklærer,<br />
specialundervisningslærere /koordinator, skolepsykolog og skoleleder.<br />
Mål: Implementering af læseklasserne ved Baunebjergskolen<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Dette er opnået:<br />
De tre klasser er velfungerede både fagligt og socialt.<br />
Alle elever i læseklassen udvikler sig. Mange overordentligt godt. De elever hvis udvikling er langsom<br />
observeres særligt. Alle elever testes flere gange årligt i diverse dansk-discipliner og matematik.<br />
Disse resultater fremgår af deres elev/handle/ evalueringsplan<br />
Alle trives i tilbuddet. Enkelte af de ældste elever er generelt lidt skoletrætte, men alle elever er glade<br />
for skolen og lærerne – og mange oplever for første gang i deres skoleforløb glæde ved at gå i skole<br />
og en hverdag som er andet og mere end en lang række nederlagt.<br />
Alle elever i tilbuddet er på ”rette hylde”<br />
68
Den nødvendige materialesamling er på plads<br />
Succeskriterium: Eleverne kan tage afgangsprøve med hjælp i udvalgte fag<br />
En elev gik til afgangsprøve dette skoleår. Denne elev er dog en, der kun har gået hos os få måneder,<br />
da hans efterskole blev lukket. Sandsynligvis vil vores læseklasseelever i løbet af de kommende år,<br />
kunne tage afgangsprøve i et eller flere fag, når eleverne har været tilknyttet læseklassetilbuddet ved<br />
Baunebjergskolen i flere år.<br />
Succeskriterium: Det er muligt at ”hjemsende” enkelte elever til almenklasserne<br />
Den første elev vender tilbage i år – mindst en yderligere vil følge næste år<br />
Lokalt mål: ”Den bedste arbejdsplads”<br />
Succeskriterium: APV og lederevaluering viser mindst 90% i bedste kategori, hvor vi selv<br />
kan gøre en forskel. (3-4 medarbejdere som ikke svarer bedst muligt) når lokale<br />
handleplaner er ført ud i livet.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
Er opnået i lederevalueringen. APV på det psykiske arbejdsmiljø fra juni 2010 viser meget stor<br />
tilfredshed.<br />
Lokalt mål: Synlig, ærlig og kompetent ledelse<br />
Succeskriterium: Medarbejderne giver udtryk for at ledelsen er åben, ærlig, tydelig og<br />
visionær – både via lederevaluering, MUS, LU og andre fora.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
Er opnået i lederevalueringen, klart tilkendegivet ved MUS og i andre fora – bl.a. 7 min i 7. himmel.<br />
APV på det psykiske arbejdsmiljø fra juni 2010 viser meget stor tilfredshed.<br />
Egedalsskolen<br />
Mål: At nedbringe elevfraværet<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 2<br />
Fokus på elevernes fravær har ikke nedbragt sygefraværet. Ledelsen orienterer sig jævnligt på tallene,<br />
lærerne orienterer sig løbende. To gange årligt skrives elevens fravær ind i elevplanen. Derved<br />
orienteres eleven og forældrene også løbende. De elever, som har mere end 10% fravær indkaldes<br />
sammen med deres forældre til bekymringssamtale på skolen med ledelsen. Der skal sættes<br />
yderligere fokus på området og ledelsen skal fremover følge op på tallene ca. en gang om måneden.<br />
Mål: At nedbringe medarbejdernes sygefravær<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
Fraværstyperne er blevet afdækket, så vi kender grunden til medarbejdernes fravær. Der er lavet nye<br />
retningslinjer i Lokaludvalget for hvornår, der indkaldes til omsorgssamtale. Endvidere får alle<br />
medarbejdere 4 gange årligt en oversigt over eget fravær og gennemsnitsfraværet for hele skolen for<br />
det indeværende skoleår.<br />
Fraværet er faldet fra 4,9 i 07/08 til 3,8 i 08/09 og til 3,2 i 09/10.<br />
Mål: Evaluering – flerårigt fokuspunkt<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 3<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?:3<br />
Lærernes brug af diverse testresultater (læse-, matematiktest, lærernes egne og nationale tests) er i<br />
69
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
fokus. Lærernes og elevernes brug af evalueringer skærpes bl.a. ved brugen af elevplanerne og det<br />
nye tiltag: rummelighedstimer, hvor der sættes mål og laves handleplaner. I det kommende år vil der<br />
være fokus på elevernes medbestemmelse i undervisningen. Der er stadig rum for forbedring på<br />
dette område, så der arbejdes fortsat med det.<br />
Mål: Læsning – faglig læsning<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3<br />
Elevernes læseresultater er blevet mere stabile og der sættes meget hurtigere ind overfor elever,<br />
som har vanskeligheder. Dette godt hjulpet af skolens læsevejledere, som sammen med årgangsteamene<br />
har lavet planer for de enkelte årgange. Denne procedure vil fortsætte.<br />
Faktisk er der nu så megen fokus på læsning, at det allerede i starten af 1. klasse er muligt at<br />
afdække, hvilke elever, der har brug for ekstra hjælp.<br />
Den øgede bevidsthed omkring læsningens betydning i alle fag og den uddannelsesmæssige indsats,<br />
som lærerne har fået, er langsomt ved at smitte af på undervisningen, der er blevet en større<br />
bevidsthed hos den enkelte lærer, også hos faglærerne, som nu efterspørger hjælp hos<br />
læsevejlederne til faglig læsning.<br />
Mål: DSA tænketank – (tænketank om tosprogede elever) – flerårigt<br />
indsatsområde<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Der er i år etableret lektiehjælp på alle afdelinger, men det er lidt for tidligt at sige noget om<br />
virkningen af dette endnu. Der er dog positive tilbagemeldinger fra lærerne og forældrene til de<br />
elever, som deltager. Projektorienteret undervisning er fokusområde for alle lærere i dette og næste<br />
skoleår. Der er afholdt pædagogisk dag om projektorienteret undervisning, og det er fortsat<br />
fokusområde næste skoleår. Eleverne får ”prøvetræning” og der gives ekstra lektiehjælp til 9. årgang<br />
i foråret med henblik på afgangsprøverne.<br />
Derudover er der søgt midler fra Satspuljen.<br />
Endrupskolen<br />
Mål: Den digitale skole<br />
Endrupskolen ønsker at være førende indenfor digitalisering. Igennem teknologidrevet<br />
organisationsudvikling ønsker skolen at skabe en attraktiv arbejdsplads med god trivsel.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
<strong>Skole</strong>ns kommunikation med forældre er på det nærmeste blevet papirløs. <strong>Skole</strong>n har desuden i de<br />
sidste 2 år målrettet arbejdet med at give indsigt til forældrene om skolen arbejde ved at gøre<br />
elevernes digitale produkter tilgængelige for forældrene gennem <strong>Skole</strong>Intra. Der er med stor succes<br />
lagt adskillige elevproducerede film og billeder ud på hjemmesiden.<br />
<strong>Skole</strong>n har været aktivt medvirkende til udviklingen af kommunens digitale platform for venskabsbysamarbejdet.<br />
<strong>Skole</strong>ns 5. klasser har gennemført fælles undervisningsforløb med 5. klasser fra<br />
Nittedal i Norge.<br />
Endrupskolens egne udviklede elevplaner er blevet integreret i <strong>Skole</strong>Intra. Det samme er årsplaner<br />
for klasser og fag. Herved opnås let tilgængelighed og sammenhæng til øvrige informationer om<br />
skolen/eleven.<br />
Endvidere har skolen prioriteret at digitaliserede undervisningsmaterialer er tilgængelige indenfor<br />
mange af skolens fag. Alle klasser er udstyret med Smartboards og lærerne integrerer boardet i<br />
undervisningen.<br />
I skoleåret 2010-2011 gøres forsøg med fjernundervisning.<br />
Det betyder, at skolen fremstår som en moderne og udviklingspræget skole, hvilket bl.a. betød at vi<br />
70
fik besøg af uddannelsesordførerne fra hhv. Socialdemokratiet og Venstre. De ville gerne besøge<br />
skoler, der gjorde en særlig indsats bl.a. indenfor digitalisering. Besøget har tillige betydet at skolen<br />
har fået kontakt til IT-Universitetet i København.<br />
Mål: Kvalitet i specialundervisningen<br />
Skabelse af fælles referenceramme i arbejdet med elever i specialundervisningen.<br />
Inddragelse af ekstern faglig sparring til alle elever med behov for vidtgående<br />
specialundervisning.<br />
Opbyggelse af organisationskultur, hvor grundlaget for specialundervisning inddrager intern<br />
videndeling.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
Endrupskolen har sigtet mod at skabe en fælles pædagogisk referenceramme i arbejdet med elever i<br />
specialundervisningen. <strong>Skole</strong>n har i skoleåret <strong>2009</strong>/2010 afholdt et specialpædagogisk kursusforløb i<br />
samarbejde med psykolog Nete Breum og Ullerødskolen. Kurset omhandlede børn med vanskeligheder<br />
i de eksekutive funktioner. Her blev undervist i og præsenteret pædagogiske tilgange, didaktiske<br />
overvejelser og skabelsen af rum og plads til elever med kognitive vanskeligheder. Kurset<br />
omfattede 1/3 af skolens personale med deltagelse fra lærere i både specialklasser og almenklasser.<br />
Inddragelsen af ekstern faglig sparring er sket i samarbejde med PPR og deres specialpædagogiske<br />
konsulenter. Her er der superviseret i forhold til skolens lærere og støttepædagoger samt givet<br />
rådgivning til såvel forældre som elever.<br />
<strong>Skole</strong>n har i skoleåret <strong>2009</strong>/2010 arbejdet frem mod at opbygge en af organisationskultur med intern<br />
vidensdeling og en stram opfølgning af samtlige elevsager, lige fra den første bekymring til der bliver<br />
foretaget formelle handlinger. Her bliver der foretaget en struktureret tilgang med mulighed for<br />
vidensdeling blandt sagens interessenter.<br />
Det betyder, at skolen har efteruddannet personalet og opkvalificeret dem i forhold til børn med<br />
behov for en specialpædagogisk indsats.<br />
<strong>Skole</strong>n har haft fokus på at udvikle og kvalificere samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere i<br />
form af PPR og deres specialpædagogiske konsulenter samt Ullerødskolen og deres kursustilbud.<br />
Samarbejdet har resulteret i en fælles generering af ideer og erfaringsudveksling til stor gavn for<br />
såvel elever, forældre og personale.<br />
<strong>Skole</strong>n har kvalificeret den specialpædagogiske indsats ved udarbejdelse af en konkret vejledning<br />
omkring den specialpædagogiske indsats. ”Fra bekymring til handling” – en guide til en fleksibel og<br />
effektiv hjælp til bekymringselever. Heri beskrives alle tilbud skolen kan tilbyde, med vejledning<br />
omkring visitation til tilbuddene.<br />
Mål: Ledelsesudvikling<br />
Gennem analyse af lederevalueringer og trivselsundersøgelse og i dialog med medarbejderne<br />
defineres ledelsens mest hensigtsmæssige ledelsestiltag med henblik på at videreudvikle<br />
kvaliteten af undervisningen og sikre fortsat god trivsel, med ansvar overfor hinanden og<br />
det gode arbejdsmiljø<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
Gennem samarbejdet ”KL-partnerskab” er der gennemført 2 skoleevalueringer, samt gennemført<br />
evalueringen ”Hvor god er vores skole”.<br />
Evalueringerne har været grundlaget for dialog mellem ledelse og medarbejdere. Med udgangspunkt i<br />
”Hvor god er vores skole” har ledelsen analyseret resultaterne med hver enkelt afdeling på skolen.<br />
Resultatet er en tydeligere opdeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder i ledelsen, samt afklaring<br />
omkring begrebet ”synlig ledelse”.<br />
<strong>Skole</strong>n har tillige arbejdet med teamsamarbejdet, og der er udarbejdet klare beskrivelser af teamets<br />
arbejdsopgaver og forventninger til teamet såvel internt, som i forhold til ledelsen.<br />
Der er udarbejdet klare beskrivelse for elevplaner og årsplaner.<br />
Det betyder, at der gennem dialogen med medarbejderne er skabt en forventningsafklaring, som er<br />
grundlag for såvel samarbejde med ledelse som samarbejde kolleger imellem. Dette grundlag vil der<br />
71
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
være fokus på i kommende skoleår, således vil f. eks. teamsamarbejdet og aftalerne herom blive<br />
fulgt på tætteste hold. Kommende års opgavefordeling er udarbejdet så teamsamarbejdet<br />
understøttes i mest muligt. Der er desuden skabt en vilje til at videreudvikle teamsamarbejdet med<br />
fokus på at understøtte den samlede indsats overfor elevernes udvikling, fagligt såvel som personligt.<br />
Den tydeligere ansvars- og arbejdsbeskrivelse i ledelsen, har betydet en effektivisering af ressourcerne<br />
samtidig med et generelt kvalitetsløft.<br />
Mål: Videreudvikling af evalueringsværktøjer, således at der bliver en progression<br />
i evalueringsformen og dermed skabt en evalueringskultur<br />
<strong>Skole</strong>n ønsker at samle ideer og beslutninger til en fælles handleplan som munder ud i<br />
skolens principper for evaluering.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Mellemtrinet<br />
Efter endt studiekreds ”Portfolio og logbog” er lærerne på mellemtrinet blevet endnu mere bevidste<br />
om vigtigheden af at opsætte mål for undervisningen. Denne bevidstgørelse har afstedkommet, at<br />
den løbende evaluering er blevet en integreret del af undervisningen. Lærerne har gennem studiekreds<br />
og sparring med hinanden fået udviklet forskellige former for evalueringsværktøjer. Ligeledes<br />
har indskolingen været til stor inspiration i arbejdet med logbog og portfolio, både hvad angår muligheder<br />
og udfordringer.<br />
Betydning: progression i undervisning og evaluering.<br />
Alle lærere viste stor interesse for arbejdet med logbog og portfolio, hvilket har resulteret i at<br />
mellemtrinet har logbog og portfolio på som et tilbagevendende punkt på dagsorden for deres<br />
gårdmøder. På denne måde videndeler de ideer, finder løsninger på de udfordringer de står overfor,<br />
samt får talt pædagogik, hvilket igen er blevet en mere naturlig del, da de både har fået et fælles<br />
sprog og en fælles referenceramme. Idet alle er forpligtet i arbejdet med logbog og portfolio, har<br />
lærerne aftalt at det skal tænkes ind i deres årsplaner for dermed at blive en integreret del af<br />
undervisningen.<br />
Portfolioen bruges som dokumentation for progressionen i et fag.<br />
Portfolioen bliver brugt på skolehjemsamtalerne på den måde, at den først kommer med eleven<br />
hjem, således at eleven og forældre kan være forberedt til samtalen. Til selve samtalen får eleven sin<br />
egen taletid gennem fremlæggelsen af sit udvalgte portfolio arbejde.<br />
Derudover er en del af eleverne blevet bedre til at tage ansvar for egen læring ved hjælp af logbog,<br />
hvor der er opstillet individuelle delmål for undervisningen for den enkelte elev.<br />
8. klassetrin<br />
Efter at have arbejdet med individuelle handleplaner for 8.klassetrin oplever læreren, at der er kommet<br />
et mere koncentreret og langsigtet fokus på den enkelte elevs læring, samt dennes læringsstil.<br />
Gennem arbejdet med individuelle handleplaner er evalueringen blevet systematiseret, hvilket giver<br />
læreren et overblik over elevens udbytte af undervisningen. Dette er med til at gøre, at den faglige<br />
samtale om eleven bliver mere konkret og nemmere at handle på både fra lærer- og forældreside.<br />
I den daglige undervisning kan det være svært at nå samtalerne med eleverne om deres fokuspunkter<br />
i de individuelle handleplaner hver 14. dag, det kræver længere tilvænning, måske en strukturændring.<br />
Det betyder, at man som lærer oplever at forældrene kommer tættere på deres børns læring.<br />
Gennem arbejdet med handleplaner udvikler eleverne en modenhed for selv at tage ansvar for egen<br />
læring, de lærer ligeledes at formulere sig om deres egen og andres faglighed. De lærer at søge<br />
materiale, der netop passer til dem, og evalueringen tydeliggør for eleven, at forbindelsen mellem<br />
egen indsats og faglig udvikling hænger sammen.<br />
For at arbejdet med individuelle handleplaner skal blive en succes, kræver det bl.a., at læreren tør<br />
give slip på noget af kontrollen.<br />
72
<strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong><br />
Mål: At trimme den nye ledelsesstruktur, såvel indadtil som udadtil<br />
Med udvidelsen i ledelsen skal indtænkes en organisation og arbejdsgang, således at såvel<br />
intentionerne i den nye arbejdstidsaftale 08 tilgodeses som tilstedeværelsen i den daglige<br />
og nære ledelse optimeres.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
I 08 ansatte <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> ny viceinspektør og to nye afdelingsledere. Ledelsen var således styrket<br />
mærkbart. Vi fandt dog ikke den rigtige nøgle, sandsynligvis fordi den personlige sammensætning<br />
ikke fungerede. Det nødvendige skridt blev at ledelsen i foråret 09 blev indskrænket til en skoleleder,<br />
en viceinspektør og en afdelingsleder.<br />
Med dette tiltag fandt vi den rigtige løsning, og samarbejdet i ledelsen fungerer perfekt i dag. Ledelsen<br />
har aldrig fået så meget ros som nu, hvilket klart må skyldes de 2 nytilkomne!<br />
Overordnet betragtet fungerer teamet som en enhed, hvor arbejdsopgaverne grundliggende er delt<br />
mellem:<br />
• Drift og dagligdag (Viceinspektør)<br />
• Strategi/ økonomi/udadtil og samlende ledelse (<strong>Skole</strong>leder)<br />
• Administration/ tjenestetid (Afdelingsleder)<br />
Vores konklusion: Ændringen var nødvendig, den virker og vi har absolut ikke planer om at ændre i<br />
denne organisation.<br />
Mål: Ny visionsplan<br />
Der skal sættes nye mål og visioner, og i denne del af processen er såvel proces som<br />
resultat vigtig. Involvering af alle interessenter og beslutningstagere skal ske.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
I overensstemmelse med de forudgående tanker gennemførte vi et startseminar for lærerne i<br />
Liseleje. Fremtiden og vores bud på hvordan den bedst kunne takles, stod på dagsordenen. Dette<br />
ophold endte med en indstilling via Pædagogisk Råd til <strong>Skole</strong>bestyrelsen om hvordan, personale,<br />
forældre og elever på FS vil udfordre fremtiden for at finde et svar på, hvordan vi udvikler den bedste<br />
skole og undervisning i 2015.<br />
3 overordnede områder blev besluttet<br />
• <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> skal være en mere fleksibel skole<br />
• <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> skal spille en aktiv rolle i den globale sammenhæng<br />
• <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> skal metodeudvikle nye skoleformer og skoletilbud<br />
Med denne baggrund udarbejdede alle 3 afdelinger forsøgsoplæg med henblik på gennemførsel i<br />
skoleårene 09/10 og 10/11. Alle medarbejdere på skolen har / og deltager i dette arbejde, og ejerskabet<br />
er helt fantastisk. <strong>Skole</strong>bestyrelsen bakker udviklingsarbejdet 100 % op.<br />
Vores konklusion: Det var den rigtige beslutning. Aldrig har vi talt så meget pædagogik på FS som nu<br />
og der venter store oplevelser foran os.<br />
Mål: Fysisk færdiggørelse af skolen<br />
I 5 år har <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> bygget om og til, der mangler kun ganske lidt, og det er ofte<br />
det sværeste at få med. Derfor er punktet løftet til et ”mål”, som vi holder klart fokus på.<br />
Toiletterne skal renoveres/ tilbygges og fysik skal moderniseres. Målopfyldelse er<br />
naturligvis afhængig af udefra kommende midler.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
<strong>Skole</strong>bestyrelsen arbejdede hårdt for et toilettårn, og politikerne blev indbudt til dialog, men der var<br />
ingen penge at hente. Derfor hjalp det unægteligt, da Regeringen udmeldte 2*30 mio. til renovering<br />
af toiletter på skolerne i Danmark. Det var ikke meget, og derfor var glæden stor da vi fik godt 3 mio.<br />
til opførsel af toilettårnet. Det står der nu og glæder vores elever og ansatte hver dag.<br />
73
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
I sommerferien rokerer vi de sidste faglokaler på plads. Det betyder at Billedkunst bliver til lærerforberedelse,<br />
”Kælderen/ 10’eren” bliver til håndarbejde og det gl. håndarbejde bliver til billedkunst.<br />
Med denne rokade får alle mere plads og lærerne deres eget arbejdslokale i tæt tilknytning til lærerværelset<br />
og biblioteket.<br />
Fysik blev med støtte fra ministeriet renoveret for ca. 300.000 kr. hvoraf vi selv har betalt de 50%.<br />
Lokalet fungerer, men kan optimeres yderligere hvis midtervæggen inddrages. Vi er dog tilfredse med<br />
nuværende resultat.<br />
Mål: Fastholde <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong>s høje faglighed, forfine evaluering og<br />
elevplaner<br />
Arbejdet med fagsøjler skal fastholdes og udvikles. I første omgang for fagene matematik,<br />
engelsk og idræt. (Dansk blev færdig 2008). Herudover skal undersøges om der er effekt<br />
ved fokusering på faglokaler.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 3<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3<br />
Fagsøjlearbejdet har været en succes i faget dansk, men har ikke rigtig virket i idræt og matematik.<br />
Vi giver organisationen skylden, og forsøger at ændre på denne således: <strong>Skole</strong>biblioteket overtager<br />
ansvaret og opretter tre Fagsøjler i fagene, dansk, matematik og sprog. Til hver søjle knyttes en<br />
”bibliotekar” og en faglærer. Hele faggruppen tilknyttes den relevante søjle. Vi følger op på indsatsen<br />
maj/juni 2011.<br />
Ideen med faglokaler for alle fag holdt dog ikke. Der var grundlæggende for meget modstand fra<br />
personale og elevgrupper, men erfaringen med forsøgsarbejde har absolut været givtigt for nuværende<br />
visionsarbejde, så på den måde blev det godt.<br />
Konklusion: Vi opretter ikke faglokaler for alle fag, men fastholder klasseværelset.<br />
Lokalt mål: Evalueringskulturen skal udvikles og stadfæstes på <strong>Fredensborg</strong><br />
<strong>Skole</strong>. Metoder skal afprøves og udvikles i samarbejde mellem lærere, lever og<br />
forældre. Værdi af arbejdet skal nøje vurderes og opvejens mod indsatsen.<br />
Evalueringskulturen har allerede godt fat på FS, men vi ved ikke om det hjælper eller virker<br />
på længere sigt. Årsplaner, elevplaner, test og prøver skal måske sættes i et bedre system,<br />
hvor involvering og engagement har større plads?<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Vi har tydeligt flyttet os fra et lidt mere overordnet niveau til det mere konkrete og direkte. Således<br />
er teamsamarbejdet blevet tættere og langt mere udbytterigt, om end vi slet ikke er i mål endnu.<br />
Arbejdet med de nye visioner har dog flyttet opfattelsen af evaluering og teamsamarbejde i den<br />
rigtige retning, og ansvar og involvering er blevet større. Det ses tydeligt i forsøgsansøgningerne for<br />
visionsarbejdet.<br />
Elevplaner er meget hurtigt blevet et fast og kvalitativ redskab for lærerne. Der oprettes i LærerIntra<br />
hvert år nye elevplaner for alle elever, der beskriver status, potentiale og nære mål for alle fag. Dog<br />
er der stor forskel for de enkelte fags involvering, hvilket betyder at vi pt. overvejer en tilpasning.<br />
Planerne opdateres i forbindelse med 2. skole/hjem-samtale.<br />
På alle klassetrin tester vi eleverne. Hvor det ikke er kommunale eller nationale test laver vi vores<br />
egne. Vi har således god snor i alle elever – hele tiden. Det er Specialundervisningen der gennemfører<br />
hele testsystemet, hvilket ikke betyder, at de tager alle test, men sikrer at de tages rigtigt og<br />
bruges ditto.<br />
Holmegårdsskolen<br />
Mål: Elevernes færdigheder i læsning skal forbedres med 10%<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
74
<strong>Skole</strong>n har etableret og gennemført dagligt læsebånd om morgenen. Dette har dels sikret, at alle<br />
elever læser 20 minutter om dagen, dels medført at meget få elever nu kommer for sent. Læsebåndet<br />
er af både lærere og elever entydigt vurderet til at være en god og rolig start på dagen med<br />
tid til interesselæsning.<br />
Som udløber af et pilotskoleprojekt om optimering af udnyttelsen af specialundervisnings- og<br />
tosprogstimer har vi etableret klassekonferencer med reflekterende team, hvor vi har fokus på elever<br />
med særlige behov.<br />
Eksperterne fra Professionshøjskolen UCC er stoppet som sparringpartnere, men alle involverede har<br />
evalueret projektet som et positivt tiltag, der dels har fået sat fokus på de elever, der har særlige<br />
behov, dels har ført til en mere målrettet indsats: Men projektet har også vist et behov for yderligere<br />
initiativer, hvis vores kombinerede inklusions- og faglighedspolitik skal lykkes. Dels har vi brug for en<br />
mere entydig tovholderfunktion, dels for efteruddannelse af elevens almindelige lærere, hvorfor vi i<br />
næste skoleår afvikler et kursus om den reflekterende praktiker.<br />
Vi har haft fokus på læsning i PUS og teamsamtalerne.<br />
Evalueringen har vist et behov for en efteruddannelse, der ruster den enkelte underviser til at være<br />
inkluderende i endnu højere grad end nu.<br />
Et planlagt projekt ’Læsevenner’ har vi måttet aflyse på grund af vanskeligheder med at få det til at<br />
fungere i praksis. Projektet blev slet ikke søsat, men i stedet har vi indledt en kursusrække for<br />
tosprogede forældre, som blandt andet skal introducere metoderne fra projekt ’Læsevenner’ for<br />
forældrene.<br />
Det samlede mål har været at forbedre elevernes læsestandpunkt med 10%.<br />
Når vi ser på de lokale, kommunale og nationale test, der har været gennemført, kan vi se at målet<br />
er nået for de fleste elevers vedkommende, men også at vi har en nuværende 3. og 4 klasse, hvor<br />
resultaterne er utilfredsstillende, og små grupper af læsesvage elever, spredt på klasserne, hvor en<br />
særligt fokuseret indsat er nødvendig.<br />
Mål: Der skal ske en reduktion af sygefravær blandt ansatte og ulovligt fravær<br />
blandt elever med hhv. 25% og 90%<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3/4<br />
De i lederaftalen skitserede initiativer, handleplan, PUS-samtaleopfølgning og individuelle samtaler<br />
har været fulgt.<br />
Sygefraværet blandt personalet er reduceret væsentligt, men kan givetvis reduceres mere. En del<br />
langtidssygdom, som beror på fysiske forhold, og som vi ikke har mulighed for at influere på, slører<br />
dog det samlede positive billede noget.<br />
Nedbringelsen af det ulovlige fravær blandt elever er blevet reduceret, men ikke i det ønskede<br />
omfang.<br />
Ved elevfravær er hjemmene i hver tilfælde blevet kontaktet, men vi har valgt at skærpe praksis, så<br />
vi registrerer ulovligt fravær, hvis vi ikke får seddel fra forældrene, og en ret konstant gruppe kan vi<br />
ikke formå til at aflevere besked om sygefravær. Derfor har vi givetvis registreret mere ulovligt<br />
fravær end der reelt forekommer. Men vi fastholder praksis for at få indarbejdet gode rutiner.<br />
Mål: Forøgelse af tosprogede elevers udbytte af undervisningen, så deres<br />
karaktergennemsnit matcher de etnisk danske elevers<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3<br />
En projektgruppe har dels søsat en ny praksis omkring 7.-9. klasse, dels iværksat en forældrekursus<br />
og –mødevirksomhed med støtte fra Integrationsministeriet og dels været koblet på pilotprojektet<br />
omkring udnyttelse af specialundervisnings- og tosprogstimer.<br />
Vi kan se på afgangsprøveresultaterne, at der er en effekt omkring de fag, som den særlige indsats<br />
har omhandlet (dansk, fysik, historie, kristendomsundervisning). Derfor vil vi anvende de indvundne<br />
erfaringer i de kommende klassekonferencer med henblik på en udvidelse til hele skolen.<br />
Vores forældrekursus og –mødevirksomhed er løbet ind i større vanskeligheder, idet fremmødet har<br />
været præget af de få tosprogede forældre, som vi i forvejen har god kontakt til. Derfor har vi ændret<br />
strategi og vil søge om at få projektet forlænget med et år, så vi kan nå at aflægge udvalgte<br />
75
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
tosprogede hjem et besøg for at motivere til deltagelse i dette udvidede skole/hjem-samarbejde.<br />
Lokalt mål: Udnyttelsen af ressourcerne til specialundervisning og undervisning i<br />
dansk som andetsprog skal optimeres – flerårigt projekt<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Vi har etableret en pilotskolegruppe som omfatter skolens specialundervisere, læsevejledere, AKTlærere,<br />
motoriklærer, tosprogslærere og skoleledelse. Denne gruppe deltog i det første år i et<br />
basisforløb, hvor eksterne konsulenter fra UCC introducerede arbejdet med reflekterende team.<br />
På den baggrund er der etableret klassekonferencer, hvor en repræsentant fra hver af disse resursegrupper<br />
mødes med hver klasses lærere. Her drøftes elever med særlige behov, der gives supervision,<br />
og der aftales tildeling af støtte fra skolens resursepersoner.<br />
Efter et år med denne praksis er der ved intern evaluering enighed om, at denne struktur er frugtbar,<br />
at vi har fået en bedre udnyttelse af resurserne med henblik på både elevernes faglige udbytte,<br />
personlige udvikling og reel inklusion i klasserne.<br />
Men det blev også påpeget, at der er behov for en endnu bedre løbende opfølgning af en tovholder,<br />
ligesom det stadigt forekommer vanskeligt at få etableret en egentlig synergieffekt med specialundervisningen<br />
og tosprogsundervisningen. Dette arbejder vi videre på, dels gennem justeringer af<br />
elevernes skemaer, så et tættere samarbejde bliver muligt, dels gennem udpegning af tovholdere<br />
omkring hver elev.<br />
Endelig afvikler vi i næste skoleår kursus om den reflekterende praktiker for at understøtte dette<br />
projekts inkluderende hensigt.<br />
Lokalt mål: <strong>Skole</strong>ns sundhedsprofil skal bevares og udbygges<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Vi har haft en ekstern konsulent til at rådgive og inspirere kantinepersonalet, og det har haft en<br />
effekt på retternes sammensætning og æstetik.<br />
Vi har løbende drøftet kantinens udbud på elevrådsmøder.<br />
Og vi har intensiveret samarbejdet med Krogerup Avlsgård omkring udeskole i indskolingen.<br />
Dette har ført til et stort set uændret antal daglige brugere af kantinen, men i en periode med faldende<br />
elevtal, altså en relativ stigning, som beror på de yngste elevers brug af ordningen.<br />
På elevrådsmøderne blandt de ældre elever taler fortalerne for usund mad og halalslagtet kød højt,<br />
og da deres ønsker går imod skolebestyrelsens principper for kantinen, vinder disse røster ikke gehør.<br />
Samarbejdet med Krogerup Avlsgård om udeskole betyder dels noget for de yngste elevers sundhed,<br />
motorik og bevidsthed om sundhed. Men det har også medført, at vores indskrivning til børnehaveklasserne<br />
i de seneste to år har tiltrukket langt flere resursestærke forældre, som er sundheds- og<br />
friluftsorienterede.<br />
Lokalt mål: <strong>Skole</strong>/SFO-samarbejdet skal udbygges for at sikre inklusion og<br />
udbytte af undervisningen for en gruppe utilpassede børn<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 0<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Dette projekt er ikke blevet oprettet, dels pga. nødvendigheden af andre prioriteringer i SFO-ledelsen<br />
som følge af lederskift, dels fordi de projekter af lignende natur, som vi undersøgte, gav os den<br />
opfattelse, at vores inklusionspolitik var bedre tjent med vores eksisterende AKT-ordning. Endelig<br />
ønsker vi i kommende skoleår at forsøge os med undervisningsassistenter for at se om denne<br />
funktion kan fungere mindre ekskluderende end det først opstillede projekt.<br />
Lokalt mål: <strong>Skole</strong>n skal – trods kommunens største procentdel af tosprogede<br />
elever og elever fra hjem uden uddannelsesmæssig baggrund – fastholde sin<br />
position i top 50 blandt landets skoler, hvad angår undervisningseffekten.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 2<br />
Dette mål er ikke nået, selv om der efterhånden findes så mange ranglister, at man nok kan finde en,<br />
76
der giver en bedre placering end andre. Men det er jo uinteressant.<br />
Vi har fulgt de opstillede initiativer med elevintra og forældreintra og med fokus på undervisningseffekt<br />
i både teamsamtaler, PUS- og klassekonferencesamtaler.<br />
Et af vores store problemer i denne forbindelse er, at en stor procentdel af vores forældre ikke<br />
anvender forældreintra, hvorfor vi må gå nye veje, bl.a. via de omtalte forældrekurser.<br />
Mht. til vores resultater til afgangsprøven noterer vi os, at det lykkes os at give udfordringer til både<br />
stærke og svage elever, idet vi har en del elever, der scorer i top, og særdeles få, der scorer under<br />
bestået-grænsen.<br />
Lokalt mål: Optimere administrativ sikkerhed<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3<br />
Vi har pr 1.12.2008 suppleret ledelsen med henblik på sikker økonomistyring og omstruktureret den<br />
samlede ledelse med sigte på en tydeligere funktions- og ansvarsopdeling.<br />
For at sikre økonomi til dette har både afdelingsleder, viceinspektør og skoleinspektør påtaget sig<br />
undervisning.<br />
Der er fra medarbejderside udtrykt tilfredshed med denne konstruktion, ikke gennem en egentlig<br />
tilfredshedsundersøgelse, men ved tilkendegivelser ved teamsamtaler, PUS og i Lokaludvalget.<br />
Humlebæk <strong>Skole</strong><br />
Mål: At udarbejde en profil for skolen, der skaber udgangspunkt for skolens<br />
indsatser fremover<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
<strong>Skole</strong>ns profil er færdig. Den består af en ”billedfilm”, som beskriver skolens visioner på en række<br />
områder. Derudover har vi beskrevet en række pejlemærker for vores arbejde samt en beskrivelse af<br />
værdierne for Humlebæk skole som arbejdsplads. Forældre har taget godt i mod den nye profil og<br />
den er med til at skabe klare mål for vores arbejde i hverdagen.<br />
Mål: Endnu bedre faglige resultater<br />
Dette indsatsområde er et stort og bredt formuleret indsatsområde, som indeholder 5<br />
områder vi vil arbejde med mhp. at skabe endnu bedre faglige resultater. Områderne er<br />
lærerprofessionalitet, elevindstilling, tydelige mål for undervisningen, sparring med<br />
udgangspunkt i læringsstile, sammenhæng mellem årsplan, elevplan og dokumentation.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 3<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3<br />
Hele arbejdet med de faglige resultater er et løbende indsatsområde, som vi vil fastholde fremover. Vi<br />
er godt i gang med de fleste af underpunkterne, især når det gælder arbejdet med elevplaner, elevindstilling<br />
og tydelig mål for undervisningen. Inden for disse områder er vi næsten i mål. Når det<br />
gælder vores aftale med det private firma KIP Learning, som lavede videooptagelser af den enkelte<br />
lærer i funktion med efterfølgende supervision, er vi blevet nødt til at droppe som følge af nedskæringerne,<br />
mens nye tiltag er kommet til, som f.eks. implementering af Cooperative learning på vores<br />
kommende pædagogiske Internat.<br />
Lokalt mål: <strong>Skole</strong> for områdets børn – flerårigt indsatsområde<br />
Målet for dette indsatsområde, som har kørt gennem flere år, har været at fastholde og<br />
tiltrække elever, der ellers pr. tradition vælger privatskole.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Indsatsområdet har været en kæmpesucces. I en 5-årig periode har vi øget elevtallet med næsten<br />
100 elever svarende til en elevfremgang på 23% i denne periode og har en langt lavere privatskolefrekvens<br />
blandt skoledistriktets børn. Tilgangen fra privatskoler har i denne periode været større end<br />
77
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
afgangen. Pt. har vi ventelister på en række årgange, som venter på at blive optaget på skolen. Vi<br />
spørger altid forældre, som ringer til os med henblik på at skrive deres børn ind på skolen, hvorfor de<br />
gerne vil have deres børn til at gå hos os. Flg. citater er gode eksempler på de svar vi får, ”om vi ikke<br />
ved, at vi har Nordsjællands bedste ry” eller ”vi har været inde på jeres hjemmeside, og vi synes det<br />
lyder rigtigt godt” eller ”vi var sammen med nogen til en fest og de sagde, at vi skulle søge ind på<br />
Humlebæk skole”. Derudover har vi en nettotilgang fra privatskoler. Dette sammenholdt med det<br />
konkrete elevtal betragter vi som dokumentation for, at vores strategi og indsats på området er<br />
lykkedes.<br />
Lokalt mål: God arbejdsplads<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
Humlebæk skole vil gerne være en god arbejdsplads, som tiltrækker og fastholder dygtige lærere. Vi<br />
udarbejdede derfor en række handlingsrettede pejlemærker, som skulle være ledelsens guideline i<br />
forhold til at nå vores mål. Generelt har vi levet op til disse mål. Der er som altid plads til at gøre det<br />
endnu bedre, især er det vigtigt for os at være opmærksomme på at anerkende lærernes store og<br />
dygtige indsats. Følgende indikatorer viser efter vores vurdering, at vi har nået målet:<br />
Vi modtog <strong>2009</strong> op til sommerferien 30 uopfordrede ansøgninger fra læreruddannet personale, der<br />
gerne ville have job på Humlebæk skole uden, at vi havde slået stillinger op. På det tidspunkt<br />
sukkede en række skoler landet rundt over, at det var svært at tiltrække lærere.<br />
Vi får hvert år ansøgninger fra lærere på andre skoler, som har talt med lærere fra vores skole og på<br />
den baggrund søger job hos os. Med andre ord taler lærerne på Humlebæk skole positivt om skolen<br />
som arbejdsplads.<br />
I forbindelse med MUS-samtaler er der et generelt billede af, at lærerne er tilfredse med deres<br />
arbejdsplads<br />
<strong>Skole</strong>n har således en rigtig stærk ’vi’-kultur og let ved at rekruttere dygtigt personale, men det er<br />
vigtigt i den sammenhæng at nævne, at vi som ledelse stadig skal have fokus på dette område.<br />
Karlebo <strong>Skole</strong><br />
Mål: Profilering af skolen<br />
En positiv profilering af skolen i det omgivende samfund for at tiltrække og fastholde elever<br />
på skolen. Profileringen skal ske ved at udvikle skolens hjemmeside, gøre skolen synlig i<br />
pressen og i lokalområdet samt styrke kommunikationen mellem skole og hjem<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Elevtallet pr. 1/1 <strong>2009</strong> var 114, 1. maj 2010 er elevtallet 121.<br />
Hjemmesiden er blevet mere tilgængelig, checkes ugentligt.<br />
Kommunikationen mellem skolen og hjemmene er forbedret og blevet nemmere ved implementering<br />
af Forældreintra. Alle hjem kommunikerer via denne kanal.<br />
Mål: Indførelse af nye evalueringsværktøjer<br />
Med henblik på yderligere at målrette undervisningen, så den udfordrer den enkelte elev<br />
optimalt sættes følgende i værk:<br />
• De individuelle elevplaner skal benyttes som et redskab i den løbende evaluering af<br />
eleven.<br />
• Der indføres digital portfolie for hver enkelt elev<br />
Der udarbejdes en fast plan for testning i matematik<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Elevplanerne udarbejdes efter en fast skabelon, så de er genkendelige fra klasse til klasse. Fælles mål<br />
er via klassens årsplan udgangspunkt for den vurdering, der gives den enkelte elev i årsplanen.<br />
78
Elevintra bruges i vid udstrækning til klassens ugeplanlægning og til elevernes individuelle arbejdsmapper.<br />
Plan for testning i matematik er udarbejdet.<br />
Mål: Styrkelse af fagligheden ved at:<br />
• indføre sprogundervisning i 1. og 2.kl.<br />
• indføre tysk- og franskkursus på 6.klassetrin<br />
udvide den faglige læsetræning på mellemtrinnet<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
1. og 2. klasse har haft engelsk på skemaet siden august <strong>2009</strong><br />
6. klasse har deltaget i tysk og franskkursus siden august 2008.<br />
Der gennemføres fagligt læsekursus hvert år på mellemtrinsklasserne. Alle lærere har deltaget i<br />
kommunale læsekurser i eftersommeren <strong>2009</strong>.<br />
Lokalt mål: Udarbejde politik og handleplan for sund kost og motion<br />
Dels for at støtte familierne i at skabe sunde motions- og kostvaner, dels fordi sunde børn<br />
er mest parate for læring.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
Politik for sund kost og motion er vedtaget og trådte i kraft august <strong>2009</strong>.<br />
Eleverne har enten madpakke med hjemmefra eller benytter muligheden for at købe dagens madpakke,<br />
der fremstilles i Rådhusets kantine. Der uddeles frugt midtvejs i første undervisningsmodul.<br />
85 % af eleverne er tilmeldt frugtordningen, der er forældrebetalt. De elever, der ikke er med i<br />
ordningen, har typisk frugt med hjemmefra, så alle får et tilskud tidlig formiddag. Om eftermiddagen<br />
serveres frugt og brød i Kaspo og Klub. Der er ikke obligatoriske kagedage i klasserne, ved fødselsdag<br />
må der deles ud til klassekammeraterne. Det betyder, at der ikke spises slik og kage eller drikkes<br />
sodavand i hverdagen på skolen.<br />
Der er særlig fokus på motion i sfo og Klub, udeordning i alle frikvarterer, gode legefaciliteter og<br />
tilbud.<br />
Langebjergskolen<br />
Mål: Forbedret kommunikation mellem skole og hjem<br />
Fokus på de forskellige kommunikationsredskaber, intranettet, elevplaner samt skole-hjem<br />
samtaler. På baggrund af en konkret undersøgelse vurderes behovet for ændringer/tiltag.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
<strong>Skole</strong>n har arbejdet med udviklingen af skole-hjem samarbejdet, bl.a. på baggrund af en intern<br />
analyse. Analysen viste generelt stor tilfredshed og der var ikke nogen større specifikke problemfelter.<br />
Analysen viste stor tilfredshed med skolens digitale kommunikation via intranettet, ligesom<br />
forældrene var meget tilfredse med skolens evalueringssystem – logbog/portfolio og elevplaner.<br />
Analysen pegede dog på, at der kunne skabes en bedre indbyrdes forventningsafklaring, ligesom form<br />
og indhold på skole-hjemsamtaler kunne drøftes og måske varieres i forhold til gængs praksis.<br />
De enkelte klasser har derfor på det første forældremøde i skoleåret arbejdet med gensidig forventningsafklaring,<br />
ligesom der er eksperimenteret med mere varierede mødeformer mellem skole og<br />
hjem.<br />
Mål: videreudvikling af evalueringsredskaber – elevplaner og logbog/portfolio<br />
<strong>Skole</strong>n vil arbejde med at få de to systemer til at spille bedre sammen, måske i form af en<br />
79
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
egentlig sammensmeltning. Resultaterne fra ovennævnte undersøgelse indgår i arbejdet.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 2<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 2<br />
Elevplanerne er blevet ændret en smule, så de i højere grad afspejler de enkelte læreres årsplaner.<br />
En egentlig videreudvikling og samkøring af de to systemer er dog ikke sket – primært med baggrund<br />
i arbejde med andre problemstillinger har fyldt meget. Dette punkt vil derfor stadig være et indsatsområde.<br />
Mål: Forbedring af skolens resultater indenfor faglig læsning<br />
<strong>Skole</strong>n vil fortsætte med initiativer som understøtter den faglige læsning og gør<br />
eleverne til bedre indholdslæsere<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3<br />
<strong>Skole</strong>n har udarbejdet en handleplan for arbejdet med faglig læsning og læsevejlederne har lavet<br />
kurser for lærerne, samt indkøbt relevant undervisningsmateriale.<br />
Resultaterne fra maj <strong>2009</strong> viste da også meget fine resultater i læs 5 undersøgelsen. Resultaterne fra<br />
maj 2010 kan desværre ikke helt leve op til sidste års resultater, bl.a. med baggrund i en relativt stor<br />
elevgruppe på årgangen med specifikke vanskeligheder. <strong>Skole</strong>n har dog iværksat en handleplan for<br />
disse elever. Læsevejlederne har desuden revideret handleplanen og iværksat nye initiativer, bl.a.<br />
med fokus på større forældreinddragelse.<br />
Mål: Styrkelse af elevernes kompetencer indenfor innovation, kreativitet,<br />
samarbejde og problemløsning<br />
<strong>Skole</strong>n vil arbejde på at kompetencerne indgår i den lokale udmøntning af fælles mål for<br />
fagene, som beskrevet af fagteamene. Dette sker gennem et struktureret arbejde med<br />
begreberne i skolens fagteam i skoleåret 09/10.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3<br />
<strong>Skole</strong>n har tilknyttet Ebbe Kroman, som er en af de førende indenfor arbejdet med innovative<br />
læreprocesser.<br />
På 2 fællesdage forud for skoleårets start lavede Ebbe Kroman et kursus for alle lærere. På baggrund<br />
af dette oplæg samt div. undervisningsmaterialer arbejdede de enkelte fagteam med at implementere<br />
innovative undervisningsforløb i skolens ”lokale læseplaner”. Ebbe Kroman deltog i 2 fagteammøder<br />
for at inspirere og hjælpe.<br />
Indsatsområdet er desuden blevet drøftet på såvel afdelingsmøder som Pædagogisk Råds møder.<br />
Det er lærernes opfattelse at de er godt klædt på til arbejdet med innovative lærerprocesser.<br />
Lokalt mål: Et godt og trygt undervisningsmiljø<br />
• At sikre et godt undervisnings/arbejdsmiljø præget af en god omgangsform og<br />
omgangstone.<br />
• At skabe de bedst mulige lærer-elev relationer, samt udbrede brugen af<br />
anerkendende konfliktløsning.<br />
At sikre et godt undervisningsmiljø, med ”konstruktiv” ro i timerne.<br />
Undervisningsmiljøundersøgelsen fra 2006 viste fremragende resultater. Undervisningsmiljøundersøgelsen<br />
fra <strong>2009</strong> viste tilfredsstillende resultater generelt, men var samtidig udtryk for en<br />
tilbagegang på centrale områder for så vidt angår skolens ældste elever, mens de yngste elever<br />
fortsat scorede meget højt.<br />
Resultatet var selvsagt en skuffelse, idet vi på skolen har haft et stort fokus på netop undervisningsmiljøet<br />
og arbejdet meget med dette område de seneste år. På baggrund heraf har skolen analyseret<br />
de enkelte resultater og iværksat en handleplan, der bl.a. omfatter fælles kursus med fokus på<br />
relationer i det kommende skoleår<br />
Lokalt mål: Det psykiske arbejdsmiljø<br />
80
• At sikre det bedst mulige psykiske arbejdsmiljø på skolen<br />
• At afdække evt. problemer i det psykiske arbejdsmiljø og iværksætte tiltag i henhold<br />
hertil.<br />
At sikre rekruttering og fastholdelse af medarbejdere<br />
Langebjergskolen modtog i marts <strong>2009</strong> en grøn smiley fra arbejdstilsynet, der betyder, at Langebjergskolen<br />
til fulde har levet op til arbejdstilsynets krav om en god velfungerende arbejdsplads, at<br />
APV er i orden og at der kontinuerligt arbejdes med det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.<br />
Vi forholder os til stadighed til personalets psykiske arbejdsmiljø og det er vores opfattelse, at personalet<br />
er godt tilfreds med den hjælp og støtte de får fra kollegaer og ledelse. Dette ses også i den<br />
seneste APV.<br />
<strong>Skole</strong>året <strong>2009</strong>/2010 har dog ikke gået ubemærket hen over personalet, der har givet udtryk for at<br />
nedskæringer og strukturdebat har påvirket miljøet på skolen og i bysamfundet. Personalet har dog<br />
efter vores mening eksemplarisk arbejdet med deres fagområder og forsøgt at bevare den positive<br />
anerkendende tilgang til arbejdet.<br />
I dette skoleår havde vi i efteråret en stresscoach på et personalemøde, der fortalte hvordan den<br />
enkelte og organisationen kunne arbejde konstruktivt med arbejdspres og dermed forebygge egentlige<br />
stresssymptomer bl.a. med det formål at undgå langtidssygdom.<br />
I skoleåret 2010/2011 vil skolen forventeligt indgå i et comenius-projekt med tre andre lande, hvor<br />
hovedoverskriften er innovation, kreativitet, samarbejde og problemløsning. Hele skolens personale<br />
og alle elever vil blive inddraget i dette arbejde.<br />
Nivå Centralskole<br />
Mål: synlig, nærværende og tilgængelig ledelse<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
Ledelsen har udført alle punkter i handleplanen. Der kan knyttes følgende kommentarer til indsatsen:<br />
Opdeling af ledelsesfunktionen med tre afdelingsledere for indskoling, mellemtrin og udskoling har nu<br />
fungeret i godt et år. Ledelsens erfaringer er positive, idet der er et overskueligt antal team og elever, som<br />
man kan koncentrere sig om og derved lettere være nærværende og synlig omkring. Der er i år gennemført<br />
PUS-samtaler med alle lærere efter samme princip i udgangspunktet.<br />
En fordobling af antallet af teamsamtaler har også kvalificeret ledelsens viden og indsigt i lærernes arbejde<br />
med elever og undervisning. Den ene samtale er en screening og efterfølgende drøftelse af eleverne på en<br />
årgang. Et særligt skema er udarbejdet til denne screening, hvilket både lærere og ledelse synes har fungeret<br />
godt, idet skemaet giver et hurtigt overblik over klassernes profil. Den anden samtale handler om teamets<br />
arbejde herunder årsplaner, teamets trivsel og udviklingsområder og UMV.<br />
Den faglige walk-through er derimod stoppet igen, idet vi ikke synes, at den gav nye vinkler på ledelsens<br />
viden om lærernes undervisning og elevernes udbytte heraf.<br />
Sygefraværet er faldende – trods stadige gener pga. indeklimaet. Bekymringssamtaler med medarbejdere<br />
med mange fraværsdage er gennemført fortløbende.<br />
Trods nedskæringer og afskedigelser af lærere er stemningen god og samarbejdet mellem ledelse og lærere<br />
præget af gensidig respekt.<br />
Statusanalysen viser, at lærerne kender ledelsens forventninger til dem. Målene er klare og der følges op på<br />
dem.<br />
Vi arbejder stadig med og er bevidste om at være synlige i skolens undervisningsmiljø.<br />
Vi observerer ikke undervisningen systematisk, og de forsøg vi har gjort med det, har ikke haft den ønskede<br />
effekt. Vi stiller spørgsmålstegn ved om denne tid er godt givet ud eller om vi - ved ”at have fingeren på<br />
pulsen” – og gennem bl.a. teamsamtaler og diverse mødereferater alligevel har en klar fornemmelse af, hvad<br />
der foregår i klasserne, og hvordan undervisningen tilrettelægges og gennemføres.<br />
Evalueringen af de nye tiltag med at afdelingsopdele skolen og knytte afdelingslederne tættere til afdelingerne,<br />
synes at have haft en god effekt idet teamene og Udviklingsrådet udtaler at de er meget tilfredse med<br />
denne ordning.<br />
81
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Mål: Elevernes udbytte af undervisningen skal øges<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Et af målene har været at undervisningseffekten skulle øges. Dette er sket, idet vi er gået fra – 0,15 til + 0,<br />
08 i den seneste måling.<br />
En styrkelse af evalueringskulturen har været dette skoleårs store indsatsområde. Pædagogisk weekend og<br />
pædagogiske eftermiddage er brugt til dette, hvor hele lærergruppen har arbejdet med evalueringsmetoder,<br />
som bedre inddrager eleverne i læringsprocesserne. Erfaringsudveksling lærerne i mellem har været meget<br />
befordrende, og alle udtrykker, at eleverne er glade for at arbejde med egne mål. Portfoliometoden er nu<br />
den mest anvendte evalueringsmetode i indskolingen.<br />
De tosprogede elevers karaktergennemsnit i dansk er forbedret fra <strong>2009</strong> (4,3) til 2010 (5,8), hvilket er en<br />
flot stigning. Da de danske elever også har opnået særdeles gode resultater med en stigning fra 7,2 til 8,0 er<br />
forskellen ikke udlignet.<br />
Vi har intensiveret vores fokus på de tosprogede elever i udskolingen. Det er dog slående, at jo mere<br />
abstrakt tænkning et fag indeholder des sværere har de tosprogede elever det med at følge med.<br />
Mål: Projektarbejde<br />
Projektarbejdsformen, som styrker elevernes innovation, kreativitet og selvstændig opgaveløsning<br />
skal optage mindst 20 % af undervisningstiden.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
<strong>Skole</strong>n lægger stor vægt på, at eleverne både møder den gode faglige undervisning og den faglige projektrelaterede<br />
undervisning. Der er klare mål for, hvad eleverne skal lære, når de arbejder med projekter. Dette<br />
er beskrevet og kan ses på skolens hjemmeside. Det er et krav fra ledelsens side, at mindst 20% af undervisningen<br />
skal være projektorienteret.<br />
Projekterne planlægges af årgangsteamene. Ofte arbejder de tre klasser på årgangen på tværs af klasserne,<br />
hvilket giver en bred vifte af muligheder for, at eleverne kan vælge hold efter interesse. Dette er også med<br />
til at øge kendskabet til andre end klassekammeraterne, og har stor værdi i forhold til at øge trivselen og<br />
minimere mobning og dårlige relationer klasserne i mellem.<br />
Lokalt mål: Fortsat fokus på læsning<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 2<br />
Der er indført en ny organisering af indskolingen, hvor der er et udvidet samarbejde mellem lærere og<br />
pædagoger i 0. klasse, 1. og 2. klasse.<br />
Børnehaveklasseleder og dansklærer samarbejder om læseindlæringen, som påbegyndes i 0. klasse. Flere<br />
børn kan nu læse, når de går ud af børnehaveklassen, og dette har resulteret i en drøftelse i fagudvalget om<br />
anvendelse af danskmaterialer, så tidligere 1. klasse danskbøger nu anvendes i børnehaveklassen.<br />
Der følges op på alle læseprøver af læsevejleder og koordinator for resursecenteret ved samtaler med dansklærerne,<br />
hvor der laves strategier for den videre læseundervisning – både for klassen som helhed, men især<br />
for de elever som ikke har opnået det ønskede læseresultat.<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommunes nye læsepolitik kan siges at være implementeret på NC<br />
Lokalt mål: <strong>Skole</strong>ns rekreative områder skal forbedres<br />
• Udarbejde planer for nye legepladser i lille og mellemste gård<br />
Undersøge muligheder for sponsorbetalte legepladser.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Der er nu bygget en flot legeplads i lille gård, hvilket i høj grad har hævet de rekreative områder for de små.<br />
Dette sammen med en større anvendelse af ”den lille skov” uden for kontoret været med til at hæve mulighederne<br />
for de mindste elevers udeaktiviteter betragteligt.<br />
De kommunale besparelser sammenholdt med underskuddet på eget budget har gjort, at vi måtte sætte en<br />
stopper for planerne om, at også de mellemste elever skulle få en ny legeplads. Sponsorerede legepladser<br />
82
har vist sig at være mindre favorabelt end først antaget, hvorfor vi ikke er gået videre med dette projekt. Vi<br />
vil i stedet indkøbe enkelte legeredskaber til mellemste gård, bl.a. finansieret af overskud fra forskellige<br />
aktiviteter på skolens fødselsdag.<br />
Niverødgårdskolen<br />
Mål: Udarbejdet strategi for branding – tiltrække elever<br />
Målet er at tiltrække og fastholde elever i et antal, så Niverødgårdskolen er 2-sporet.<br />
For at nå målet skal Niverødgårdskolen arbejde med sit image. Det kræver en stærkere og mere<br />
ensartet profil og et mere bevidst arbejde med at få de gode historier fortalt. Kommunikationen<br />
intensiveres med forældre og elever via Forældreintra. <strong>Skole</strong>ns hjemmeside tilføjes nye og gode<br />
billeder og historier. Endvidere udbygges samarbejdet med områdets institutioner og der afsættes<br />
fortsat mange ressourcer i forbindelse med indskrivningen.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 2<br />
Vi har ikke fået større fremmøde til informationsaftenen selvom vi har gjort meget ud af at informere ved<br />
møder i institutionerne<br />
Minimum 70 pct. Af kommende børnehaveklasseelever i skoledistriktet indskrevet pr. 31.12.<strong>2009</strong> er ikke<br />
opnået, vi har kun ca. 54 %. Vi har afgivet det største antal elever til Centralskolen i mange år. En af grundene<br />
er forhåbentlig at 8 af distriktets elever havde ældre søskende på NC.<br />
Vores omtale i lokalaviserne og Frederiksborg Amtsavis er blevet stor<br />
Indsatsens betydning for skolen:<br />
I skoleåret 2010-11 har vi igen kun én børnehaveklasse.<br />
Hjemmesiden er blevet mere levende og dynamisk<br />
Forældreintra bliver flittigt brugt og er blevet evalueret af forældrene, der synes at skolens informationsniveau<br />
er højnet.<br />
Vi har fået en elektronisk informationstavle ved indgangen til skolen, der løbende dokumenterer skolens liv.<br />
Mål: Styrke fokus på og synliggørelse af evalueringspraksis<br />
Målet er at sikre brugbar og ensartet evalueringskultur på skolen til gode for elevernes faglige<br />
udvikling.<br />
For at nå målet afdækkes nuværende evalueringspraksis på alle årgange og i alle fag. Ud fra den<br />
indsamlede viden formuleres nye og fælles krav for evaluering på Niverødgårdskolen<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Der er udarbejdet et evalueringspapir.<br />
Den løbende evaluering er blevet synliggjort<br />
I årsplanerne beskrives hvordan der evalueres og der følges op på efterårets teamsamtaler.<br />
Vi har indført klassekonferencer som gennemføres efter læseprøverne i foråret.<br />
Det har betydet, at medarbejderne er blevet mere bevidste omkring deres evalueringsformer<br />
Mål: Øget fokus på læsning<br />
Målet er at højne elevernes læsefærdigheder.<br />
For at nå målet indføres blandt andet årlige klassekonferencer. På klassekonferencerne<br />
gennemgås læsetest for klassen og der evalueres på de initiativer der allerede er taget. Der<br />
aftales nye initiativer – fx læsekurser og specialundervisning.<br />
Der gennemføres efteruddannelse i faglig læsning og der arbejdes med faglig læsning i henhold til<br />
83
læsehandlingsplanen<br />
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
Ved testning i foråret 2010 ser det ud som om procentdelen af uproblematiske læsere følger gennemsnittet.<br />
Der holdes nu konferencer hvor læseresultaterne bliver drøftet. På dette møde bliver det også aftalt hvilke<br />
initiativer der skal sættes i gang for de elever der har behov.<br />
Den lokale læsehandlingsplan er udarbejdet.<br />
Indsatsens betydning for skolen:<br />
Vi har indført 15 minutters læsebånd hver dag i alle klasser<br />
5. årgang har synligt forbedret deres læsning og ligger nu næstbedst i kommunen<br />
Fra næste skoleår skal hver årgang have fokus på læsning i deres årsplaner. De skal beskrive målene for de<br />
enkelte perioders læsebånd<br />
Mål: synlig pædagogisk ledelse<br />
Målet er at sikre mere nærværende, konsulterende og opfølgende ledelse.<br />
For at nå målet øges hyppigheden af ledelsens besøg i klasserne. Efter ledelsens besøg i klassen<br />
drøftes udvalgte problematikker med den besøgte lærer. Ledelsen prioriterer tid til arbejdet i<br />
Konsultativt Team.<br />
Der føres fortsat teamsamtaler og PUS en gang årligt. Endvidere gennemføres årlige klassekonferencer,<br />
hvor alle elever drøftes.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 3<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3<br />
Der gennemføres teamsamtaler, PUS og klassekonferencer en gang årligt<br />
Der er fortsat Konsultativt Team og der er arbejdet med arbejdsformen<br />
Videreudviklingen af arbejdsformen i Konsultativt Team har bevirket, at medarbejderne er blevet bedre til at<br />
benytte det<br />
Lokalt mål: Udarbejde en vision for skolen<br />
Ved at udarbejde en vision for skolen vil vi gerne opnå at få en overordnet ledetråd for al aktivitet<br />
på Niverødgårdskolen.<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 5<br />
<strong>Skole</strong>ns vision er lavet og godkendt af skolebestyrelsen<br />
Vi har ud fra visionen udstukket punkter, der skal være skolens indsatsområder i 2010/11<br />
Punkterne skal afspejles i alle årgangenes årsplaner<br />
Ullerødskolen<br />
Mål: Vi skal højne den interne kommunikation via PersonaleIntra og starte<br />
ForældreIntra op<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 5<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Det har givet et tættere samarbejde personalet imellem.<br />
Nogle forældre oplever det som en stor lettelse andre som et irritationsmoment. Men ForældreIntra er<br />
kommet for at blive, og det har gjort en del ting nemmere og mere gennemskuelige.<br />
84
Mål: Vi skal klarlægge og være fokuserede på arbejdsrelaterede belastninger og arbejde<br />
med preshåndtering i personalets hverdag<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3<br />
Vi har arbejdet med arbejdets belastninger i hverdagen og arbejder meget målrettet med at holde vores<br />
faglige niveau også selvom der er blevet færre personaler til det samme (og nogen gange vanskeligere)<br />
arbejde.<br />
Vi har brugt en fællespædagogisk dag på temaet, hvor vi bl.a. har haft fokus på arbejdet med de meget<br />
udadrettede elever og personalesikkerheden i dette arbejde.<br />
Alle medarbejdere har to gange om året adgang til ekstern supervision og en gang om måneden til intern<br />
supervision om belastninger og udfordringer i det daglige arbejde.<br />
Alle medarbejdere har fået 1. del af Kempler-instituttets supervisoruddannelse, for at få redskaber til<br />
bearbejdning af belastninger i arbejdet<br />
Medarbejderne er blevet bedre til at registrere belastningerne og beskrive dem enten mundtligt eller skriftligt.<br />
Medarbejderne er blevet gode til at be’ om hjælp, når arbejdet belaster i for høj en grad – så enten<br />
kollegaer, ledelse eller skolens psykologer kan hjælpe inden belastningen bliver for overvældende for den<br />
enkelte.<br />
Vi har lavet en oversigt over de mødebaserede belastninger i året fra marts 09 til marts 10.<br />
Det er vanskeligt, at nedbringe belastningerne samtidig med at vi skærer ned på personaleressourcerne, så<br />
vi håber at vi kan komme videre med dette arbejde, når skolen har fundet sin nye hverdag, med de reducerede<br />
medarbejderkræfter.<br />
Mål: Vi skal synliggøre nærvær i hverdagen og sætte ambitiøse mål om at nedsætte det<br />
eksisterende høje sygefravær markant<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 4<br />
Vi har fortsat et stort fravær – både de korte perioder og langtidssygemeldingerne er for høje.<br />
Langtidssygemeldingerne har i år ikke været hæftet primært op på arbejdsbelastninger men været andre<br />
sygdomsforløb eller stress der også har været begrundet i personlige forhold.<br />
Det har været en meget stor hjælp for mange medarbejdere, at vi har fået den fælles sundhedsforsikring –<br />
mange har benyttet den og alle dem der har brugt muligheden, har gjort det med stor fornøjelse og gode<br />
resultater.<br />
Det ser ud til at vi har fået færre korte sygemeldinger, så vi regner med at kunne nedsætte dette yderligere i<br />
det kommende skoleår.<br />
Mål: Vi skal synliggøre Ullerødskolens autisme-faglige ekspertise<br />
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført?: 4<br />
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået?: 3<br />
Vi har deltaget i en kommunal temadag om specialundervisning.<br />
Vi udbyder supporttilbud til de kommuner, der ønsker dette, herunder til <strong>Fredensborg</strong> kommune. Dette<br />
tilbyder vi som skole i samarbejde med Gl. Hjortespringskolen. Der er planer om at Netværk 1 selv skal<br />
kunne tilbyde support indenfor netværket med egne lærerkræfter – dette kommer op igen på et møde til<br />
september 2010, hvor de tre PPR’er skal diskutere muligheden<br />
Vi deltager som fagpersoner i mange enkeltsager i kommunen, men den store udbredelse har ikke fundet<br />
sted og der er ikke pt. midler på skolerne eller på PPR til at udnytte vores kursustilbud yderligere.<br />
85
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
<strong>Skole</strong>/hjem-samarbejde<br />
Lovgivning/Baggrund<br />
Der findes ikke en fast opskrift på, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem skal foregå,<br />
men det står i folkeskolens formål at ”Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene<br />
at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og<br />
udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling” og at<br />
”elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål”.<br />
Status<br />
Alle skoler har et velfungerende samarbejde med forældrene med forældremøder,<br />
forældrearrangementer og skole/hjem-samtaler. Mange skoler har forældreråd/kontaktforældre/forældrerepræsentanter,<br />
der er med til at arrangere møder og arrangementer mv.<br />
Flere skoler forsøger sig med andre former for skole/hjem-samtaler, f.eks. gruppesamtaler,<br />
eller varierende frekvens og tid til samtaler til forskellige elever.<br />
Den daglige kontakt med hjemmet foregår primært med ForældreIntra på alle skoler. På<br />
nogle skoler er der forældregrupper, der ikke har adgang til internettet og/eller ikke<br />
benytter systemet. Her må skolen kommunikere via papirudgaver, telefon og personligt<br />
møde. Flere skoler tilbyder introduktion til/kursus i at bruge ForældreIntra i den<br />
udstrækning det er nødvendigt. Forældrene er generelt meget tilfredse med ForældreIntra.<br />
Nogle skoler har en gruppe forældre, der ikke kommer ret meget til arrangementer og<br />
møder på skolen. Flere skoler forsøger sig med særlige målrettede arrangementer/kurser til<br />
disse forældre for at få dem hen på skolen og gøre dem klart, hvor vigtigt det er at de<br />
støtter op om barnets skolegang.<br />
Alle skoler udarbejder elevplaner mindst en gang årligt, hvor der er udtalelser om elevens<br />
standpunkt, adfærd og udvikling i alle fag. <strong>Skole</strong>rne har udviklet deres egen form for<br />
elevplaner der passer til den enkelte skole. Nogle steder bruges samme skabelon til nogle<br />
eller alle klasser, andre steder udvikler hvert lærerteam sin version af elevplanen på<br />
baggrund af en række krav til den.<br />
<strong>Skole</strong>rne er blevet bedt om at vurdere skolens skole/hjem-samarbejde, beskrive evt. nye<br />
tiltag, samt vurdere skolens arbejde med elevplaner. Det har de gjort i skemaet nedenfor.<br />
<strong>Skole</strong>rnes skole/hjem-samarbejde<br />
Asminderød <strong>Skole</strong><br />
Den løbende dialog sker primært gennem Forældre- og ElevIntra. her gives besked om<br />
arrangementer, lektier, oplevelser, skemaændringer osv. Er der tale om særlige samtaler med<br />
forældre foregår det ved telefonopringning og ved mødeindkaldelser. I de mindre klasser sker det<br />
ofte at samtaler foregår ved aflevering og afhentning af børn.<br />
<strong>Skole</strong>n afholder 2 forældremøder hvert skoleår i alle klasser. På det første forelægges årsplanen og<br />
nye lærere præsenteres. På det andet forældremøde i foråret tales der om årets resultat og i øvrigt<br />
tages nogle af de emner op, som er anbefalet i skolens Trivselsplan. Forældrerepræsentanter<br />
medvirker ved udarbejdelsen af dagsorden til møderne.<br />
<strong>Skole</strong>n afholder fast 2 skole/hjem-samtaler om året. Her indbydes eleverne og deres forældre til<br />
en samtale om elevens udbytte af undervisningen. Samtalen tager udgangspunkt i elevplanen,<br />
som inden er gennemgået med eleven i en evalueringssamtale. På elevplanen påføres de aftaler<br />
skole/hjem-samtalen giver anledning til. I forårets samtale fornys elevplanen og målene fra<br />
efteråret evalueres og nye mål fastlægges.<br />
<strong>Skole</strong>n har tradition for at forældrene afholder en del sociale arrangementer, som lærerne delvis<br />
deltager i.<br />
Forældrene er velkomne til at deltage i undervisningen og forestår med jævne mellemrum<br />
undervisning.<br />
86
Elevplaner<br />
I de sidste 2 år har skolen udviklet elevplanerne, så de er blevet mere ensartede. Der er et<br />
afkrydsningssystem og en kommentardel. Afkrydsningssystemet er bygget op over trinmålene for<br />
de enkelte fag og det er muligt at krydse elevens standpunkt af i den enkelte disciplin. Gradueringen<br />
er: kan, kan næsten, kan ikke og ikke gennemgået. Desuden er det muligt for hvert fag at<br />
skrive en kommentar. Systemet er udviklet for at skolen kunne være sikker på at eleven fik<br />
tilbagemelding på alt det, de havde gennemgået og at det var den samme tilbagemelding der<br />
gives af alle medarbejdere. I kommentarfeltet kan de personlige og øvrige informationer gives.<br />
Elevplanen udfyldes til hver skole/hjem-samtale digitalt og hjemsendes via ForældreIntra digitalt.<br />
Planerne opbevares digitalt på skolens intranet. På den måde er det muligt at gå tilbage og se<br />
udviklingen sammen med eleven og forældrene.<br />
Baunebjergskolen<br />
Samarbejdet mellem skole og hjem er velfungerende, tæt og åbent. Alle veje benyttes – først og<br />
fremmest ForældreIntra, men også telefonsamtaler og møder.<br />
Ved skoleår <strong>2009</strong>-2010 begyndelse indførtes ForældreIntra, et kommunikations og informationssystem<br />
som alle bruger. Alle forældre er tilmeldt og papirkommunikation er næsten afskaffet.<br />
ForældreIntra fungerer godt og problemfrit.<br />
Ugeplaner for alle klasser i alle fag fungerer nu på andet år.<br />
Elevplaner<br />
<strong>Skole</strong>n arbejder med elevplaner for alle elever i alle fag. Det fungerer helt problemfrit. Alle<br />
elevplaner færdiggøres inden efterårsferien – efter elevsamtalerne – og inden skole/hjemsamtalerne<br />
i november. Alle almenklasser benytter samme model, der er tilpasset skolens ønsker/behov.<br />
Her ud over gives der standpunktskarakter 3-4 gange årligt fra 4.-9.kl.<br />
Læseklasseelevernes elevplan er samtidig en evalueringsskrivelse, som danner grundlag for en<br />
evt. revisitation, hvorfor den indeholder diverse testresultater og udfærdiges i foråret.<br />
Modtagerelevernes handleplan tilgodeser deres særlige behov og fokusområder med bl.a.<br />
sprogtest.<br />
Egedalsskolen<br />
Det gode, tætte samarbejde skolen har med forældrene tager sit udspring i Egedalsskolens<br />
bestyrelse, som er meget engageret. Dette samarbejde nyder hele skolen godt af.<br />
<strong>Skole</strong>bestyrelsen bliver løbende informeret om skolens testresultater, det faglige niveau og der<br />
arbejdes bl.a. med temaer på skolebestyrelsesmøderne, så den hele tiden er informeret og<br />
kommer med input til skolens skole/hjem-samarbejde. <strong>Skole</strong>bestyrelsen har vedtaget en plan for<br />
skole/hjem-samarbejdet på hver årgang.<br />
Alle forældre har vænnet sig til at de fleste informationer udveksles via ForældreIntra og hjemmesiden.<br />
Næste indsats er at få alle elever på ElevIntra fra 4.-5. klasse og op, så dette også bruges.<br />
Der er to 2 skole/hjemsamtaler om året, hvor der foreligger en elevplan. Derudover er der ved<br />
behov flere samtaler. Der er 1-2 forældremøder og 1-2 sociale arrangementer om året, som enten<br />
kan foregå i den enkelte klasse eller på årgangen. Dette aftales med kontaktforældrene alt efter<br />
indholdet på møderne. Det er skolens opfattelse, at disse tilbud dækker det faktiske behov, og<br />
skulle der være behov for mere, er der plads og mulighed for det.<br />
Ugeplaner for den kommende uge sendes hjem hver fredag, så forældre og elever er orienterede<br />
om den ugens arbejde, lektier og ture. Ugeplanerne kan ses på skolens hjemmeside og på både<br />
Elev- og ForældreIntra. De forældre, som ikke har adgang til Internettet, får ugeplanen hjem i<br />
kopi. Ugeplanerne er nu så indarbejdet, at forældrene reagerer, hvis ikke planen er udgivet fredag.<br />
Elevplaner<br />
Elevplanerne laves to gange årligt ud fra minimumskrav til indhold. Der er udarbejdet en liste med<br />
de punkter, som skal indeholdes i elevplanen, i stedet for en bestemt skabelon. Elevplanerne<br />
evalueres løbende og dette videreføres til lærere, elever og forældre er tilfredse.<br />
Elevplanerne udarbejdes op til skole/hjemsamtalerne. Inden da afholdes elevsamtaler, så eleverne<br />
selv får indblik i, hvordan lærerne vurderer dem og de er selv med til at udarbejde beskrivelsen af<br />
deres generelle trivsel, arbejdsindsats og mål for den kommende periode. Forældrene har udtrykt<br />
87
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
tilfredshed med de to planer, som de – lige som vi – mener, er med til at højne indholdet af<br />
skole/hjem-samtalen.<br />
Endrupskolen<br />
<strong>Skole</strong>hjemsamarbejdet fungerer særdeles godt. I KL-partnerskabsundersøgelsen giver forældrene<br />
udtryk for, at de er meget godt informeret om skolens arbejde, og især om eget barns udvikling.<br />
Det er vores vurdering, at elevplanerne med efterfølgende skole/hjemsamtaler, danner det gode<br />
grundlag for samarbejdet.<br />
Indskolingen afholder 2 årlige skolehjemsamtaler, hvor forældrene inviteres til en samtale hvor<br />
eleven præsenterer sin ”pralevæg”. Pralevæggen består af elevens logbog og udvalgte arbejder fra<br />
portfoliomappen. Eleven fortæller således selv om sin arbejdsproces og faglige udvikling.<br />
Logbogsskrivning bruges som skriftlig dokumentation og refleksion. Der kan efter behov aftales<br />
flere individuelle samtaler.<br />
I skoleåret 2008/09 gennemførte 6. klasse et forsøg med gruppesamtaler med udgangspunkt i<br />
elevernes portfolie. En gruppe på 5 elever fremviste deres portfolio med bidrag fra alle fag, en<br />
fælles præsentation om et større matematikforløb og billeder fra et undervisningsforløb i historie.<br />
Evalueringen viste, at forældrene var meget uenige om udbyttet af samtalerne.<br />
Elevplaner<br />
<strong>Skole</strong>n har udarbejdet egne skabeloner for elevplanerne, som er blevet integreret i <strong>Skole</strong>Intra. Det<br />
er et bærende princip i planerne, at indholdet refererer til de faglige mål, som er opstillet af<br />
ministeriet. Således bliver hver enkelt elev beskrevet i forhold til centrale og væsentlige mål for<br />
undervisningen. Desuden beskrives elevens personlige udvikling. Elevplanerne inkluderer en<br />
handleplan eller aftaler for det videre forløb omkring eleven og undervisningen.<br />
Ofte vises elevplanen under skole/hjemsamtalen på en PC, og aftaler skrives ind i planen under<br />
mødet.<br />
Arbejdet med elevplaner på dette niveau er meget ressourcekrævende og viser elevens status på<br />
bestemte tidspunkter i skoleåret. Der forestår en egentlig evaluering af systemet.<br />
<strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong><br />
Vi har et glimrende skole/hjem-samarbejde, der starter før klokken ringer, hvor både ledelse og<br />
lærere er til stede, og møder forældrene up-front.<br />
Der skrives tit og ofte via ForældreIntra, og alle føler sig velinformeret, til tider overinformeret!<br />
Forældremøderne er velbesøgte og næsten alle kommer til skole/hjemsamtalerne. Vi har meget få<br />
klager.<br />
Vi har ikke taget nye initiativer, men øvet os på at få det maximale ud af elevplanerne i forbindelse<br />
med skole/hjem-samtalerne. Dog har 2. klasserne afprøvet nye skole/hjem-samarbejdsformer,<br />
ligesom 8. kl. og måske hele udskolingen vil afprøve nye skole/hjem-samarbejdsformer.<br />
Elevplaner<br />
Elevplanerne er rygraden i skole/hjem-samtalerne. Lærerne er yderst velforberedte og forældrene<br />
ligeså. Det betyder at de svære samtaler bliver langt mere konkrete og handlingsorienteret og der<br />
bliver lavet realistiske planer, med ejerskab hele vejen rundt.<br />
Holmegårdsskolen<br />
Samarbejdet er bygget op omkring to årlige samtaler om elevens faglige og personlige udbytte af<br />
undervisningen og mål for den efterfølgende periode, samt af mindst to årlige møder med et<br />
bredere indhold, fx forskellige temaer eller sammenkomster hvor eleverne præsenterer hvad de<br />
har lært, produceret eller indøvet.<br />
I tilknytning til de to årlige samtaler om elevernes udbytte af undervisningen afholder to tolkedage,<br />
altså skole/hjem-samtaler med tolkebistand.<br />
Desuden holdes på de fleste klassetrin sociale arrangementer med spisning. På mellemtrinnet har<br />
vi tradition for en stor årlig caféaften der skal promovere de praktisk-musiske fag og vores tværfaglige<br />
projektarbejde.<br />
Endelig er modtagelsen af nye børnehaveklasser henlagt til Krogerup Avlsgård med introduktion af<br />
Haver til maver-projektet.<br />
88
Derudover er der daglig kontakt til alle hjem via ForældreIntra.<br />
Vi har til de to årlige samtaler et stort fremmøde, men må dog i nogen udstrækning afholde<br />
supplerende samtaledage for forældre, der ikke er mødt op.<br />
Til de bredere arrangementer har vi stort fremmøde til sammenkomster af social karakter og til<br />
møder, hvor elevernes optræden eller forevisning af produkter er i fokus, mens temadage der er<br />
præget af oplæg og debat, har svært ved at tiltrække en stor procentdel af forældrene.<br />
Tilsvarende må vi konstatere, at en stor procentdel af hjemmene ikke har mulighed for eller<br />
tradition for at anvende nettet i informativt øjemed og dermed ikke anvender ForældreIntra.<br />
Dette medfører, at en del af forældresamarbejdet i det daglige må foregå pr. telefon, ved hastigt<br />
indkaldte ad hoc-møder på skolen eller ved læreres og lederens visit i hjemmene.<br />
Vi har en aktiv kontaktforældregruppe, og efter at vi har formuleret et princip om, at mindst én af<br />
kontaktforældrene i hver klasse skal være tosproget, har vi kunnet konstatere et øget fremmøde<br />
blandt tosprogede forældre.<br />
Vi har fået oprettet ForældreIntra til alle klasser, men som nævnt er der en del forældre som ikke<br />
anvender denne kommunikationsform.<br />
Derfor har vi søgt at etablere et større forløb for tosprogede forældre, hvor vi konkret har villet<br />
vise, hvordan man bedre kan støtte sit barns skolegang, hvordan man anvender forældreintra, og<br />
hvordan den danske folkeskole i det hele taget fungerer.<br />
Men da mindre en 10% af de indbudte har taget imod invitationen, som i øvrigt er tolket af skolens<br />
tosprogede lærere, har vi omlagt strategien, så vi i det kommende skoleår tager personlig kontakt<br />
til hvert enkelt hjem for i samtaleform at invitere til et samarbejde af denne karakter.<br />
Elevplaner<br />
På baggrund af forløbsplaner med mål, faglige tegn, faglige aktiviteter, evaluering af undervisningen,<br />
vurderinger af elevens personlige udvikling og elevsamtaler, udarbejder hvert team en<br />
elevplan som danner grundlag for skole/hjem-samtalen.<br />
Vi anvender ingen fast skabelon i 0. – 6. klasse, men overlader vurderingen af den mest<br />
hensigtsmæssige udformning til klassernes lærere. Dette begrunder vi i, at der i de enkelte klasser<br />
er vidt forskellige behov, idet en skriftlig standardkommunikation ofte vil have ringe effekt. Vi ser<br />
det som en bedre udnyttelse af resurserne, at der udformes forskellige planer for de stærke elever,<br />
der skal have særlige udfordringer, og til de sårbare elever, der skal have en særlig omsorg.<br />
Fra 7. klasse anvender vi en fast elevplan baseret på de samme forudsætninger.<br />
Det er vores indtryk at et differentieret udtryk er langt at foretrække for en skabelontænkning,<br />
men også at vi skal blive endnu mere nuancerede over for både de stærke elever og for de elever<br />
som har særlig støtte behov.<br />
Humlebæk <strong>Skole</strong><br />
Vi har et rigtigt godt og veludbygget samarbejde mellem skole og hjem, og der er stor tillid til<br />
skolens, lærernes og ledelsens arbejde.<br />
Vi har i udskolingen implementeret en helt ny form for skole/hjem samtale. Kort fortalt går det ud<br />
på, at vi som den ene af 2 skole/hjem-samtaler, afholder en gruppesamtale, hvor forældre og børn<br />
med udgangspunkt i en fast elevarbejdsgruppe på 3-4 elever mødes og diskuterer, hvordan<br />
elevgruppen samlet set kan komme videre i deres faglige og sociale udvikling, og hvordan forældre<br />
og elever kan støtte og hjælpe hinanden i deres udvikling. Der er skrevet en bog (”Elevteam som<br />
krumtap”, forlaget Adapta) om dette nytænkende og innovative udviklingsarbejde, og en af ideudviklerne<br />
holder ofte foredrag om vores arbejde, og metoden er implementeret på en række<br />
skoler landet over.<br />
Vi synes, det fungerer rigtigt godt. Den fælles ansvarlighed betyder at resursestærke forældre i<br />
nogle tilfælde bliver en resurse for andre elever end deres egen. Et eksempel: En elev i gruppen<br />
får ikke lavet sine lektier. Han har svært ved at tage sig sammen og har også svært ved at finde<br />
ud af opgaverne. Et forældrepar tilbyder, at etablere en fast lektielæsning i deres hjem, hvor de 4<br />
elever mødes på et fast tidspunkt og læser lektier.<br />
Denne type skole/hjem-samtale er også meget anvendelig, når det gælder løsning af problemer<br />
der vedrører sociale problemstillinger som mobning m.m.<br />
89
Elevplaner<br />
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Vi har gennem de sidste 3 år eksperimenteret med form og indhold af elevplanerne. Vi er nu<br />
meget tæt på et koncept, der tilgodeser vores mål med elevplanerne. Vi har i den anledning<br />
arbejdet ud fra flg. mål:<br />
Elevplanen skal være et godt udgangspunkt for skole/hjem-samtalen<br />
Elevplanen skal være et redskab, der sikrer, at vi arbejder målrettet med elevernes faglige og<br />
sociale kompetencer<br />
Elevplanen skal på en enkel måde synliggøre, hvor eleven er i forhold til målene<br />
Elevplanens mål skal formuleres, så at disse kan forstås af den elevgruppe, de retter sig mod<br />
Karlebo <strong>Skole</strong><br />
’Normsæt for et værdifuldt skole/hjem-samarbejde’ er basis for skole/hjem-samarbejdet.<br />
Gennemgang af og debat om disse normer er med til at skabe en gensidig forståelse for<br />
skole/hjem-samarbejdets betydning.<br />
Forældremøder afholdes to gange årligt på samtlige klassetrin med lærere og pædagog (0.-3.kl.)<br />
Forud for skoleårets første møde udsendes klassens årsplan. På mødet redegøres for faglige og<br />
sociale mål samt aktuelle emner for pågældende klasse. <strong>Skole</strong>årets 2. møde er opsamling,<br />
evaluering og ønsker til efterfølgende skoleår. På begge møder afdækkes gensidige forventninger<br />
mellem skole og hjem, bl.a. med henblik på at tydeliggøre opgave- og ansvarsfordeling.<br />
<strong>Skole</strong>ledelsen er repræsenteret ved skoleårets første forældremøde, hvor skoleårets særlige<br />
indsatsområder forelægges og andet af aktuel interesse. Ved øvrige møder deltager en skoleleder,<br />
hvis der er behov herfor. En forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen deltager ligeledes i årets<br />
første forældremøde, her orienteres om skolebestyrelsens arbejde og opsamles ønsker til<br />
skolebestyrelsen.<br />
Klasselærerne gennemfører elevsamtaler to gange om året. Herefter holdes samtaler med forældre<br />
og elev, hvor der gøres status, fastsættes mål og handling for den enkelte elev for relevante<br />
områder. Før skoleårets anden forældresamtale udsendes elevplan til den enkelte. Formålet med<br />
elevplanerne er at styrke grundlaget for planlægningen og forbedre det faglige udbytte for eleven.<br />
Elevplanen giver en tydeligere dokumentation af elevens udbytte af undervisningen og dermed fås<br />
en større kvalitet i samarbejdet mellem skole og hjem.<br />
ForældreIntra er kommunikationsvejen mellem skole og hjem. Alle forældre har netadgang, og vi<br />
har siden august <strong>2009</strong> udelukkende benyttet ForældreIntra i kontakten til og fra hjemmene, hvor<br />
vi hidtil havde benyttet private e-mailadresser. Brugen af ForældreIntra er gennemgået på<br />
forældremøder for at sikre, at alle bliver bekendt med programmet. Forældrene er meget aktive i<br />
deres udnyttelse af ForældreIntra, der ligeledes benyttes til intern kontakt forældrene imellem.<br />
Elevplaner<br />
Klassens lærere udarbejder elevplaner ud fra klassens årsplan, der er bygget op over Fælles. De<br />
mål, der er opstillet i årsplanen vil tilsvarende være de mål, der evalueres hos den enkelte elev.<br />
Alle klassens fag vurderes i planen. Over de seneste to skoleår har vi udarbejdet den endelige<br />
skabelon til elevplanerne. Vi benytter en elektronisk version, som udvikles over skoleårene. Ud<br />
over evaluering af faglig og social indsats, anføres elevens fravær adskilt i sygdom og anmodet<br />
frihed.<br />
Langebjergskolen<br />
<strong>Skole</strong>/hjem-samarbejdet fungerer fint. Dette bekræftes af den relativt omfattende analyse af<br />
skole/hjem-samarbejdet, som blev udarbejdet i <strong>2009</strong>.<br />
Elevplaner<br />
Langebjergskolens elevplaner er udarbejdet som et system, hvor den enkelte elev bliver vurderet i<br />
forhold til elevens kompetencer og formåen set i relation til de opstillede mål for undervisningen.<br />
symbolet for opnåelsen af målet er et smiley-system. Forældrene udtrykker i skole/hjem-analysen<br />
stor tilfredshed med systemet, fordi det giver et overskueligt billede af hvor eleven befinder sig i<br />
relation til målopnåelsen for de forskellige fag.<br />
Langebjergskolen har herudover et logbog/portfolio system, hvor elevernes mål for fagene er<br />
skrevet ind i logbogen.<br />
90
Der ønskes fortsat et arbejde omkring evalueringssystemer og herunder elevplaner og portfolio.<br />
<strong>Skole</strong>n vil arbejde med at få de to systemer til at spille bedre sammen, måske i form af en egentlig<br />
sammensmeltning. Resultaterne fra ovennævnte skole/hjem-analyse indgår i arbejdet.<br />
Nivå Centralskole<br />
Samarbejdet mellem skole og hjem fungerer upåklageligt. Der afholdes to skole/hjem-samtaler og<br />
2-3 forældremøder i hver klasse pr. år. Inden hvert forældremøde er der et planlægningsmøde<br />
mellem kontaktforældrene og klasselærer.<br />
Kontaktforældrene indbydes også til to årlige møder med skolen, hvor skolebestyrelsen og ledelsen<br />
deltager.<br />
Samarbejdet med skolebestyrelsen er ligeledes konstruktivt og velfungerende.<br />
Der har fra lærere og ledelse været et ønske om at forsøge sig med andre måder at afholde<br />
skole/hjem-samtaler på, fx ved en mere fleksibel tildeling af antal af samtaler og samtaletid til den<br />
enkelte elev og dennes forældre. Dette har været afprøvet på to årgange i år, men er endnu ikke<br />
evalueret. Endvidere har der været forsøg med cafémodeller eller ”åbent hus”-arrangementer,<br />
hvor forældrene har cirkuleret mellem lærerne.<br />
Mange lærere og forældre benytter nu ForældreIntra som et godt informations- og kommunikationsværktøj.<br />
De fleste lærere er glade for denne måde at kommunikere med forældrene på, og<br />
forældrene er meget glade for bedre at kunne følge med i, hvad der foregår i skolen og have<br />
mulighed for at give lærerne beskeder om det ene eller andet vedrørende deres barn uden at<br />
skulle forstyrre med telefonopkald.<br />
Elevplaner<br />
<strong>Skole</strong>n har arbejdet med at udarbejde en skabelon for elevplanerne, som opfyldte de lovmæssige<br />
krav og som også kunne være et nyttigt værktøj i mål- og evalueringsarbejdet for den enkelte<br />
elev. Ledelsen har lavet stikprøver fra tilfældige klasser og årgange, og ud fra disse fundet<br />
eksemplariske elevplaner, som er fremlagt for lærerne.<br />
Der har været drøftelser med lærergruppen om sprogbrug og om vigtigheden af at forholde sig til<br />
målene for fagene og ikke kun arbejdsindsatsen eleven yder. Det er fx ikke godt nok, at skrive<br />
”det går godt”, ”XX skal række hånden mere op” etc.<br />
Arbejdet med elevplaner er nu godt indarbejdet, og der udarbejdes en elevplan inden første<br />
skole/hjem-samtale i efteråret, og den evalueres ved anden skole/hjem-samtale i foråret. Eleverne<br />
inddrages i udarbejdelsen af dem ved elevsamtaler mellem lærer og elev.<br />
Niverødgårdskolen<br />
Vi har et godt fremmøde ved skole/hjem-samtalerne og klassernes sociale arrangementer. Fremmødet<br />
ved forældremøderne er efter vores mening ikke stort nok, vi mener 99,9% burde møde<br />
frem og det gør de ikke. Fremmødet er størst i de små klasser, og det er især forældre fra de<br />
tosprogede og fra de mindre ressourcestærke hjem der udebliver.<br />
Vi har i samarbejde med skolebestyrelsen lavet en folder omkring skole/hjem-samarbejdet for at<br />
styrke dette arbejde.<br />
Hver klasse på skolen har et forældreråd, dette råd skal være med til at beslutte hvilke møder der<br />
skal afholdes i løbet af et skoleår. Rådet skal også være med til at lave dagsorden og eventuelt stå<br />
for nogle af punkterne. I mange klasser fungerer det godt men det har ikke givet den større<br />
tilslutning til forældremøder som vi havde håbet på.<br />
Elevplaner<br />
Vi har ambitiøse elevplaner, der bruges ved de to årlige skole/hjem-samtaler.<br />
Vi har forlangt at der skal skrives for alle fag. Lærerne syntes det var et kæmpe arbejde de første<br />
år, men oplever nu, at det er så godt et værktøj, at selvom det stadig er et krævende arbejde ville<br />
de ikke undvære det.<br />
91
Ullerødskolen<br />
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Vi har et meget tæt samarbejde med familierne, både i hverdagen og på det mere formelle plan.<br />
Den nye læreraftale gjorde at de fælles og meget fastlagte forældremøder blev lavet om til møder,<br />
der blev lagt når hver enkelt klasse havde behov for dem.<br />
Det har givet flere og kortere forældremøder, der ofte ligger i forlængelse af skoledagen, så<br />
eleverne kan fremvise deres arbejder.<br />
Forældre og medarbejdere har oplevet at det har været godt og at det har givet et mere daglignært<br />
indhold i møderne.<br />
Elevplaner<br />
Vi har haft den samme ordning i 2008-10 som tidligere år, og det har fungeret godt.<br />
De store elevbeskrivelser, sendes til forvaltninger og PPR i de kommuner eleverne kommer fra,<br />
som oplæg til revisitationerne.<br />
Vurdering:<br />
Alle skoler har et velfungerende skole/hjem-samarbejde. På nogle skoler er der særlige<br />
udfordringer i forhold til forældregrupper, der er svære at få til at bakke op om deres børns<br />
skolegang, og skolerne forsøger på forskellig måde at få dette samarbejde til at fungere.<br />
Flere af skolerne eksperimenterer med et mere fleksibelt skole/hjem-samarbejde, hvor den<br />
tid der afsættes til f.eks. skole/hjem-samtaler kan variere afhængigt af det aktuelle behov.<br />
Elevplanerne har fundet sin plads i en løbende evaluering og i samarbejdet med hjemmene<br />
og forældrene er meget tilfredse med elevplanerne og synes de kvalificerer skole/hjemsamtalerne.<br />
De fleste lærere er blevet glade for elevplanen som evalueringsværktøj og har<br />
svært ved at forestille sig at skulle klare sig uden.<br />
92
Rummelighed<br />
Begrebet rummelighed bruges om skolernes evne til at inkludere elever med forskellige<br />
specielle behov. Det kan være elever, men særlige faglige behov, elever med diagnoser<br />
som ADHD, asperger/autisme eller andet, elever med socioemotionelle problematikker,<br />
altså adfærdsproblematikker (AKT), eller særligt begavede elever.<br />
Da de samlede udgifter til eksklusion af elever til specialskoler mv. er eksploderet de sidste<br />
år, er der ingen tvivl om, at skolerne bliver mødt med en forventning om at rumme flere<br />
elever med særlige behov end de gør i dag.<br />
En stor rummelighed er imidlertid en faktor, der kan trække nedad i skolens faglige<br />
resultater målt ved faglig testning og afgangsprøvekarakterer. Derfor er det ønskværdigt at<br />
finde nogle brugbare indikatorer for rummelighed, således at de skoler der rummer meget,<br />
kan krediteres for dette.<br />
I en drøftelse blandt skolelederne blev følgende indikatorer foreslået, som indikatorer på en<br />
skoles rummelighed:<br />
• Antal bekymringsbørn – elever, der kræver særlige indsats af faglig, social eller<br />
adfærdsmæssig art<br />
• Antal elever med særlige problematikker der er hhv. overgået til andre<br />
skoler/modtaget fra andre skoler<br />
• Antal indstillinger til PPR samt andel godkendte indstillinger i PPR<br />
• Antal elever, der er udsluset til skolen fra specialskole eller specialklasse<br />
• Antal elever på skolen, der er visiteret til specialundervisning, men hvor forældrene<br />
har takket nej til tilbuddet<br />
• Antal elever udskilt til specialforanstaltninger (specialskole, specialklasse,<br />
Kejserdal/Møllevejen)<br />
• <strong>Skole</strong>ns beredskab i forhold til forskellige problemstillinger af faglig eller<br />
adfærdsmæssig karakter, herunder også tilbud til særligt begavede elever<br />
• Elevtrivsel<br />
Det er vanskeligt at finde de rigtige indikatorer, da rummeligheden opstår i samspillet<br />
mellem skolens elevsammensætning, lærernes tilgang og faglighed i forhold til elever med<br />
forskellige problemstillinger og skolens grundlæggende tilgang og menneskesyn.<br />
<strong>Skole</strong>rne er blevet bedt om at vurdere deres rummelighed i skemaet nedenfor:<br />
Asminderød <strong>Skole</strong><br />
Da det inkluderende miljø skal udvikles i en klasses fællesskab, så er klassemøder og andre<br />
aktiviteter/undervisning i forhold til sociale færdigheder en vigtig faktor.<br />
Frustrationer over vanskelige elever behandles på konsultative møder og i det daglige arbejde med<br />
kolleger. Vi vil indføre elementer fra LP-modellen så det i højere grad bliver undervisningen og ikke<br />
elevens problemer der er i centrum.<br />
Lærerne bruger ’Teamets drejebog’ til at fastholde forløb og beslutninger i forhold til eleverne.<br />
Mange forældre accepterer ikke at der er diagnosticerede elever i klassen, da de anser det for<br />
problematisk at elever med diagnoser kan gå på en almindelig folkeskole. <strong>Skole</strong>bestyrelsen og<br />
kontaktforældrene er vigtige samarbejdspartnere.<br />
En vurdering af indsatsen:<br />
I forhold til de indikatorer, som viser om skolen er inkluderende, har vi diverse klassetrivselsundersøgelser,<br />
handleplaner for elever og faste procedurer for forløb i kompetencecenteret.<br />
At skabe et inkluderende miljø er en langvarig proces – vi har ledelsesmæssigt lavet en strategi for<br />
den anerkendende pædagogiske tilgang til elever og hinanden.<br />
93
Baunebjergskolen<br />
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Rummelighed er et relativt begreb. Alle skoler vil gerne fremstå som rummelige. Nogle skoler vil<br />
opfatte sig selv som rummelige, hvis de huser en bestemt elev, mens andre vil opfatte eleven<br />
nærmest uproblematisk i deres kontekst.<br />
Jeg har været skoleleder i 15 år på 5 forskellige skoler, så jeg ved, at Baunebjergskolen er yderst<br />
rummelig, fleksibel og problemløsende. Ofte får vi tilkendegivelser fra PPR, som bekræfter dette<br />
billede.<br />
En elevsammensætning som den, der er på Baunebjergskolen, fordrer i sig selv rummelighed.<br />
Mange forskellige kulturer, religioner, sociale vilkår og faglige muligheder mødes dagligt hos os.<br />
Ca. 35% af vores elevmasse er ikke dansk-etniske, ca. 6% af vores elever er modtage-elever, som<br />
intet dansk taler i begyndelsen, ca. 13% af vores elever har et læsehandicap, som er så<br />
omfattende, at de går i læseklasse. De nationale test afslører at der er klasser, hvor fx. en elev får<br />
en score på 99 ud af 100 mens en anden får 1 ud af 100 – altså en meget stor faglig spredning.<br />
Rummeligheden viser sig i dagligdagen ved, at der ingen racisme er, og at konflikter mellem eleverne<br />
aldrig har et udgangspunkt i etniske forskelle.<br />
Almenklasserne får ofte gæstebørn i form af læseklasse eller modtageklasseelever, som skal<br />
deltage i deres undervisning, hvilket forløber problemfrit.<br />
Vi modtager ofte elever fra andre skoler, som ønsker en ny start, hvilket de ofte opnår hos os.<br />
Alene i dette forår er indskrevet fire nye elever i 7. kl. samt to læseklasseelever i matematik.<br />
Vi har i maj 2010 modtaget en elev i vores læseklasse. Elevens efterskole lukkede, og vi påtog os<br />
arbejdet med at føre eleven til afgangsprøve mindre end en måned efter ankomst.<br />
Trods vores ikke specielt stærke elevgrundlag siger vi ja til elever fra Kejserdal, som er i et<br />
udslusningsforløb.<br />
Vi fokuserer altid på det positive i at kunne tilbyde en elev et godt skoleforløb i stedet for at have<br />
fokus på besværlighederne med at rumme elever, som er truede, urolige eller skrøbelige. Vi<br />
vægter at være en rummelig skole og er stolte af det resultat, vi opnår.<br />
Vores rummelighed hænger sammen med at lærergruppen er indstillet på at være rummelige, har<br />
stor erfaring i det og taler meget sammen omkring problematiske elever, at skolepsykologen er<br />
uovertruffen god i dette samarbejde, og at skolelederen altid forsøger at bakke op og få ting til at<br />
ske.<br />
Vores rummelighed hænger sammen med vores mødestruktur omkring svære elever med handlemøder<br />
(interne møder) og tværfaglig konference med deltagelse af Familieafdelingen. Desværre<br />
ændres disse konferencer mod noget, vi har mindre brug for end det, vi har haft 09/10. Vi satser<br />
igen næste skoleår på AKT/Scoreklasse med mange timer. Vores familieklasse er velfungerende og<br />
med stor succesrate.<br />
Vi har i forbindelse med vores arbejde med rummelighed, fagligt svage og/eller udsatte elever<br />
udviklet mange forskellige koncepter. I flæng kan nævnes:<br />
Faste handlemøder med fast deltagelse af skolepsykolog og skoleleder med dagsorden efter fast<br />
koncept<br />
Faste tværfaglige konferencer (TK) med fast deltagelse af netværkskonsulent, skolepsykolog,<br />
fritidshjemsleder og skoleleder med fast dagsorden. På konferencen drøftes fast status på aktuelle<br />
sager fra gang til gang.<br />
Opfølgningsark, hvor alle elever, som vi på en eller anden måde arbejder med (omkring 90 elever)<br />
følges tæt og alle relevante tiltag nedskrives. Opfølgningsarket hjælper Familieafdelingen i deres<br />
arbejde og fungerer som en slags dagbog for os.<br />
Meget omfattende og grundig handle-/evaluering- og testsplan for vores læseklasseelever.<br />
Meget omfattende handleplaner for vores modtageelever.<br />
En vurdering af indsatsen:<br />
De ekstra dansktimer har stor betydning og effekt for skolens faglige niveau. Også vores<br />
terminsprøver/årsprøver med forberedelsesdage tilgodeser svage og/eller problematiske elever.<br />
Scoreklassen/AKT og Familieklassen er nødvendige satsninger, som alle er glade for, og eleverne<br />
klart profiterer af.<br />
Lektiecafeen har begrænset betydning/virkning.<br />
94
Egedalsskolen<br />
<strong>Skole</strong>n rummer mange elever, som har diverse diagnoser eller andre vanskeligheder, også uden<br />
der er søgt eller tildelt støtte til eleven fra enten skolens kompetencecenter eller PPR.<br />
Der arbejdes i alle team på at give den enkelte elev så gode betingelser for en god skolegang, som<br />
forventes.<br />
<strong>Skole</strong>n bruger de tildelte midler til at give eleverne støtte og ekstra undervisning i form af<br />
rummelighedstimer, to-lærertimer og lektiehjælp. Hjælpen gives til grupper og/eller enkelt elever i<br />
perioder. Der fastsættes mål og laves handleplaner for eleverne.<br />
Som noget nyt fra skoleåret 10-11 har skolen oprettet et AKT-tilbud, som skal hjælpe elever med<br />
AKT-vanskeligheder. Målet er at rumme og fastholde flere elever i normalundervisningen. Dette<br />
tilbud dækker 25 lektioner per uge og det tilknyttede team består af både lærere og pædagoger.<br />
Eleverne henvises til tilbuddet via visitation hos ledelsen efter anbefaling af enten konsultativt<br />
team eller skolens ressourcecenter.<br />
En vurdering af indsatsen:<br />
<strong>Skole</strong>n er god til at have opmærksomhed ikke kun på gruppen, men også den enkelte elev. Der<br />
tages fat om problemer med det samme og inden problemer, konflikter eller vanskeligheder får lov<br />
til at ligge hen.<br />
Læsevejlederne er nu ved at være etablerede og der arbejdes videre på at udbygge og udsprede<br />
deres viden om læsning til alle lærere.<br />
I forhold til rummelighedstimerne kan vi se, at de elever, som der har været bekymring for, rykker<br />
i den rigtige retning med støtte, de trives og fungerer bedre hen over skoleåret.<br />
Endrupskolen<br />
På Endrupskolen inkluderer vi både elever med asperger, autisme og ADHD ved hjælp af støttepædagog.<br />
På grund af arbejdet med ”Fra bekymring til handling”, herunder en aktiv brug af<br />
netværksmøder med lærere, pædagoger, forældre, psykolog og ledelse, har skolen kunnet være<br />
mere rummelig og inkluderende overfor elever som ellers ville være sværere at håndtere i det<br />
daglige.<br />
Succesen skyldes:<br />
• Fælles forforståelse af elevens problemstilling<br />
• Fælles fokuspunkter, som er realistiske for alle<br />
• Tæt samarbejde og åben dialog<br />
• At alle involverede parter ser problematikken som et fælles problem<br />
• Når vi alle ”trækker” i samme retning, dvs. fælles indsats, sker forandringen hurtigere<br />
En vurdering af indsatsen:<br />
<strong>Skole</strong>ns resultater (læseresultater, afgangsprøveresultater, nationale tests mm) viser, at skolen<br />
præsterer højt på alle områder. Derfor vurderes indsatsen som relevant og effektiv.<br />
<strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong><br />
<strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> har fire elever med diagnosen ADHD. Alle elever fungerer godt i skolen, dette<br />
skyldes bl.a. samarbejdet mellem forældre, støttepædagog, PPR samt lærerteam.<br />
Endvidere har vi en elev med Aspergers syndrom, som trives både socialt og fagligt. Det er vores<br />
mål, at han skal afslutte folkeskolen på <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> med 9. klasses afgangsprøve om tre år.<br />
En vurdering af indsatsen:<br />
Vi får som sagt ganske få midler til dette specifikke arbejde, og indsatsen i forbindelse med<br />
specialundervisning har ikke været tilstrækkelig, derfor har vi særlig fokus på området næste<br />
skoleår.<br />
Holmegårdsskolen<br />
Hvis vi ser på skolens elevers socioøkonomiske baggrund, kan vi konstatere at en stor del af vores<br />
elevgruppe er af en særligt sårbar karakter. Alligevel har skolen stort set ikke udskilt nogle elever<br />
til specialforanstaltninger i de seneste år. Tværtimod rummer stort set alle klasser elever, der er<br />
visiteret til andre foranstaltninger eller er ønsket indstillet til PPR-udredning, men forældrene har<br />
95
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
takket nej. På den baggrund må vi konstatere at skolen er særdeles inkluderende.<br />
En vurdering af indsatsen:<br />
En skole med vores socioøkonomiske baggrund har et inkluderende immunforsvar, der kræver en<br />
bredspektret indsats. De væsentligste ingredienser forekommer at være:<br />
Vores AKT-arbejde som med en tidlig indsats styrker både elevernes evne til at klare skolegang og<br />
lærernes kompetencer til at rumme disse elever. AKT tager aldrig ansvaret fra elevens lærer.<br />
Vores udeskoleprojekt i indskolingen og vores projektarbejdsundervisning fra 3. klasse giver en<br />
mulighed for en variation i adfærds- og læringsformer.<br />
Lærernes rummelighedskompetencer der sikrer både udfordringer til vores mange resursestærke<br />
elever og undervisningsomsorg for de ligeså mange sårbare elever.<br />
Vores ansvarlige mellemtrinselevers funktion som elevmæglere i indskolingen og nogle af vores<br />
specialklasseelevers funktion som legeigangsættere i indskolingens frikvarterer.<br />
Vores kontaktforældres bevidsthed om skolens rummelighed<br />
<strong>Skole</strong>ns ledelses kendskab til hvert enkelt barn og de fleste af de sårbare hjem<br />
<strong>Skole</strong>ns satsning på en fællesskabskultur<br />
<strong>Skole</strong>ns ansættelsespolitik med ansættelse af nogle stærke tosprogede lærere og ad hoc brug af<br />
tosprogede mentorer<br />
<strong>Skole</strong>ns involvering i boligforeningernes aktiviteter<br />
Humlebæk <strong>Skole</strong><br />
Humlebæk skole er en rummelig skole. Helt konkret gøres der en stor indsats for at rumme<br />
diagnosticerede børn, typisk ADHD-børn, ligesom vi i de senere år har modtaget elever, der er<br />
blevet udsluset fra specialskoler. Alt sammen med rigtigt gode resultater. Dette indikerer en stor<br />
rummelighed, der underbygges af, at forældre til disse børn har udtrykt stor tilfredshed med den<br />
måde, vi har løst opgaven på.<br />
En anden indikator for vores rummelighed er antallet af børn, vi har været nødt til at henvise til<br />
alternative skoletilbud. Dette antal er faldet i de senere år, når man ser bort fra det 1-årige<br />
kommunale læsetilbud til børn med specifikke læsehandicap. Dette bygger imidlertid kun på<br />
observationer, og vi har ikke dokumentation i form af konkret talmateriale.<br />
En vurdering af indsatsen:<br />
Afdelingsleder Henrik Smith indgår aktivt i løsningen af konkrete opgaver af enhver art både i<br />
forhold til faglige og trivselsrelaterede problemer. At han helt er helliget denne opgave giver os<br />
stor fleksibilitet og viden samlet på et sted. Det sidste er en stor fordel, når der er behov for<br />
koordineret indsats mellem forskellige instanser. Der er sket en stor kvalitetsforbedring, når det<br />
gælder udarbejdelse og fastholdelse af pædagogiske handleplaner for vores støttekrævende børn.<br />
Ligeledes er det en stor fordel, at han har ledelsesbeføjelser, når det gælder samarbejdet med<br />
vores forældre, da det giver ham autoritet og vægt bag diverse svære samtaler og præsentation af<br />
handleplaner. Der er også etableret løbende supervision for lærere og pædagoger med støtteopgaver.<br />
Henrik har derudover udviklet systemer og procedurer og har på den måde højnet<br />
innovationen på skolen på dette område. Vi har med Henrik også haft mulighed for at holde faste<br />
samtaler med elever, der af den ene eller anden grund har behov for dette.<br />
Der er stor tilslutning til denne organisering både blandt lærere, elever og forældre. Vi vurderer, at<br />
denne nytænkning har betydet et kvalitativt løft for børn med særlige behov på Humlebæk skole.<br />
Denne stilling er derfor helt central i forhold til det øgede pres på folkeskolen for at rumme flere af<br />
de børn, der nu sendes til alternative skoletilbud.<br />
Ovenstående dokumenteres af de konkrete handleplaner samt af tilbagemeldinger fra forældre,<br />
som giver udtryk for stor tilfredshed med den måde, vi håndterer særlige problemstillinger vedr.<br />
deres barn.<br />
Karlebo <strong>Skole</strong><br />
I skoleårene 08/09, 09/10 har vi haft 5 elever med diagnosen ADHD, 3 af disse kommer fra andre<br />
skoledistrikter. Det er familier, der bevidst søger et overskueligt tæt miljø i erkendelse af, at deres<br />
barn har behov for særlig opmærksomhed, hvor det tætte miljø kan være befordrende. I samme<br />
periode har vi 3 elever, der er prægede af at være født meget for tidligt. 2 af disse elever kommer<br />
fra andre skoledistrikter. De elever, vi modtager undervejs i deres skoleforløb, er ofte elever, der<br />
har haft det svært med tidligere skolegang. Nogle kommer fra privatskole, hvor de ikke har kunnet<br />
96
klare kravene, men heller ikke vil vende tilbage til deres første skole i forløbet, her bliver vi ofte<br />
benyttet. Vi har gode eksempler på, at tilflyttere til skolen, kan få en ny god start på skolelivet.<br />
Det tætte samarbejde mellem skole og sfo/klub er befordrende for skolens rummelighed, idet<br />
lærere og pædagoger samarbejder i dagligdagen. Alle elever er kendte at alle medarbejdere.<br />
Langebjergskolen<br />
På hvert afdelingsteammøde arbejdes i reflekterende team. Her skiftes årgangene til at have<br />
enkelte elever på. Dette giver selvsagt langt større mulighed for refleksion, men øger også den<br />
psykiske rummelighed, idet selvindsigten samt forståelsen og tankegangen vedr. de resursekrævende<br />
børn øges betragteligt.<br />
Vi har med stor succes hjemtaget 4 elever, der alle har været undervist i specialtilbud. Der er<br />
naturligvis iværksat et meget tæt samarbejde omkring alle børnene, bl.a. i form af jævnlige<br />
netværksmøder, hvor elevens handleplan hver gang evalueres og revideres.<br />
Endvidere modtager skolen jævnligt elever i vanskeligheder, som andre skoler/kommuner har<br />
måttet opgive at arbejde videre med. I dette skoleår handler det om 6–7 elever, der nu er velintegreret<br />
i deres nye klasser til både elevernes og forældrenes store tilfredshed.<br />
Endelig har vi et relativt stort antal enkeltintegrerede elever (20.2).<br />
Handleplanerne er i øvrigt et meget vigtigt redskab for alle elever, der er tildelt særlige støtte.<br />
Det er derfor skolens opfattelse, at vi er særdeles rummelige.<br />
Nivå Centralskole<br />
<strong>Skole</strong>n skal i udgangspunktet være for alle. Det betyder, at alle børn skal mødes med en anerkendende<br />
tilgang fra de professionelle voksne. Det giver de bedste forudsætninger for, at børn<br />
udvikler sig bedst.<br />
Det er et mål, at alle børn skal have et undervisningstilbud, som er tilpasset den enkeltes evner og<br />
forudsætninger herunder også børn med særlige faglige kompetencer. Der skal arbejdes med at<br />
udvikle elevernes sociale kompetencer, så de kan indgå i menneskelige og faglige fællesskaber. Vi<br />
skal som voksne være gode rollemodeller for vore elever ved at leve op til vores værdigrundlag,<br />
som bygger på dialog, nærvær og gensidig respekt.<br />
Elever, som alligevel enten ikke kan tilpasse sig, eller som har helt særlige behov, skal i perioder<br />
tilbydes særlig tilrettelagt undervisning. Resursetilpasningen har dog gjort at dette tilbud bliver<br />
mindre i det kommende skoleår.<br />
Der er opgaver, som er svære at løse: Elever, hvis normer er så grænseoverskridende og forældrenes<br />
opbakning så minimal, at de ødelægger undervisningsmiljøet for de andre elever. Her er<br />
handlemulighederne efter skolens opfattelse for små, og der bruges rigtig meget tid på denne type<br />
elever.<br />
Nivå Centralskole er rummelig. Vi inkluderer pt. børn med autisme, ADHD, ADD, Asberger, mutister,<br />
hjerneskader og opmærksomhedsforstyrrelser. Dette kan med tildeling af 20.2 midler i<br />
mange tilfælde lade sig gøre, da lærerne er dygtige og interesserede i at lykkes med denne<br />
opgave. Med de reducerede tildelinger frygter vi, at opgaven bliver sværere at løse i de kommende<br />
år.<br />
Niverødgårdskolen<br />
Set i lyset af, hvor mange elever vi har, der er indstillede til PPR, elever, der er diagnosticerede på<br />
’Børnepsyk’ og elever, der er skrevet underretninger på til familieafdelingen, synes vi selv, at<br />
skolen er yderst rummelig og inkluderende.<br />
Vi har også ti elever med særlige støtteforanstaltninger.<br />
Vi har i dette skoleår ”kun” søgt om og fået en elev på Møllevejens skole – en elev vi modtog i<br />
slutningen af 8. klasse fra en anden af kommunens skoler.<br />
Vi udskoler to elever i år med diagnoser. De har begge været integrerede med støtte. Deres<br />
foreløbige afgangsprøveresultater har været over, hvad vi har kunnet forvente.<br />
Alle vore tosprogede elever udskoles til en ungdomsuddannelse.<br />
Ullerødskolen<br />
Vi oplever selv en stor grad af rummelighed.<br />
Eleverne har mange forskellige vanskeligheder og diagnoser, og vi får alligevel elevgruppen til at<br />
97
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
fungere som en samlet helhed, hvor hver enkelt elev kender sine egne vanskeligheder og både<br />
tåler og rummer de øvrige elevers vanskeligheder.<br />
Vi arbejder meget målrettet med at hver enkelt elev kender sine egne vanskeligheder og at hver<br />
enkelt elev under opvæksten lærer at tage et medansvar for sin egne særlige behov.<br />
Elever der ikke kan blive på Ullerødskolen komme typisk videre enten i det psykiatriske system<br />
eller på behandlingshjem – begge typer af steder giver os tilbagemeldinger om at vi har rummet<br />
elever, som har det endog meget vanskeligt også i deres mere specialiserede tilbud.<br />
Vurdering<br />
Alle skolerne opfatter sig selv som rummelige. Begrebet er tydeligvis relativt og skolerne<br />
forholder sig til deres evne til at rumme elever med særlige behov i forhold til den samlede<br />
elevgruppe. Som en skole skriver vil nogle skoler opfatte sig selv som rummelige, hvis de<br />
huser en bestemt elev, mens andre vil opfatte eleven nærmest uproblematisk i deres<br />
kontekst.<br />
Målet er, at skolerne er rummelige. Folkeskolen er for alle elever, og det er skolens opgave<br />
at give den enkelte den bedst mulige skolegang. <strong>Skole</strong>rnes vil fremover skulle rumme flere<br />
elever, der i dag ville blive udskilt i særlige tilbud.<br />
Det må derfor være den enkelte skoles mål at styrke lærernes kompetencer i retning af<br />
inklusion af elever med særlige behov.<br />
Det kan hurtigt give et negativt udslag på skolens samlede karaktergennemsnit samt<br />
resultater af nationale test, læsetest osv. Disse resultater må derfor ikke stå alene som<br />
kvalitetsparametre for skolerne.<br />
98
Undervisning af tosprogede elever<br />
Lovgivning/Baggrund:<br />
Alle børn med andet modersmål end dansk bliver sprogscreenet i institutionerne i 3-års<br />
alderen. For de børn, der har behov for sprogstøtte i dansk, skal institutionerne tilbyde<br />
denne.<br />
Børn fra EU-lande, EØS-lande samt Færøerne og Grønland har ret til modersmålsundervisning<br />
fra 1.-10. klasse. Det tilbydes typisk i samarbejde med de omkringliggende<br />
kommuner. Elever fra andre lande tilbydes ikke modersmålsundervisning.<br />
Kommunens modtagehold er placeret på Baunebjergskolen. Her placeres elever, der lige er<br />
kommet til landet og/eller slet ikke kan dansk. Eleverne udsluses til almenklasser på<br />
distriktsskolen, når de er sprogligt parate til det, dog må et ophold på modtagehold ikke<br />
overstige to år. Har eleven fortsat behov for undervisning i dansk som andetsprog, må den<br />
gives som supplerende undervisning på distriktsskolen.<br />
<strong>Skole</strong>rne tilbyder undervisning i ”Dansk som andetsprog” (DSA) til elever med behov for<br />
sprogstøtte fra børnehaveklassen til 9. klasse. Det er skolen, der vurderer eleverne, og<br />
skolen prioriterer midlerne på området.<br />
Faget ”Dansk som andetsprog” har sin egen fagbeskrivelse og opsatte mål- og trinmål.<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommunes integrationspolitik 34 indeholder en række mål for området. De<br />
relevante mål for skoleområdet er:<br />
Status<br />
• Barnet og eleven skal have et stabilt fremmøde i institutionen og i hele<br />
skoleforløbet.<br />
• Tosprogede elever skal ved nationale test klare sig på niveau med gennemsnittet af<br />
børn med samme sociale baggrund.<br />
• Alle tosprogede elever skal klare Folkeskolens afgangsprøve på niveau med<br />
etsprogede elever med samme sociale baggrund.<br />
• 95% af alle etniske minoritetsunge skal påbegynde en ungdomsuddannelse mod 58<br />
% i dag.<br />
• Nedbringe andelen af unge, der falder fra en ungdomsuddannelse.<br />
• 95% af en årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse.<br />
I <strong>Fredensborg</strong> Kommune har 9% af indbyggerne en ikke-vestlig baggrund, sammenlignet<br />
med det nationale gennemsnit på 6% 35 .<br />
Fordelingen af tosprogede elever i kommunens skoler er meget ujævnt fordelt, således går<br />
langt de fleste tosprogede elever i skolerne i Nivå og Kokkedal samt på Baunebjergskolen.<br />
Denne fordeling hænger sammen med placeringen af de store sociale boligbebyggelser i de<br />
tre byområder.<br />
Der er tosprogskoordinatorer på de syv af kommunens skoler, der har flest tosprogede<br />
elever.<br />
Kommunens tosprogskonsulent fungerer som supervisor for tosprogskonsulenterne og<br />
samarbejder med tosprogskonsulenten for institutionsområdet for at opnå det bedst mulige<br />
samarbejde omkring de tosprogede børn/elever.<br />
Der er nedsat en ledergruppe omkring tosprogedes udbytte af undervisningen, der drøfter<br />
udfordringer, herunder faglige resultater, og mulige tiltag. <strong>Skole</strong>rne fungerer som levende<br />
34 Integrationspolitik og handleplan for <strong>Fredensborg</strong> Kommune 2007-2012, Integrationsudvalget<br />
35 Fra Integrationspolitik og handleplan for <strong>Fredensborg</strong> Kommune 2007-2012, fra kommunens hjemmeside<br />
99
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
værksteder, der afprøver forskellige tiltag på området for at finde frem til det, der virker<br />
bedst for de tosprogede elever. Gruppen har i 2010 lavet en folder med anbefalinger til<br />
skolerne omkring arbejdet med tosprogede elever.<br />
Nøgletal om tosprogede elever<br />
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ<br />
Elevtal 09/10 369 253 428 508 493 314 481 121 457 660 343 4280<br />
Antal tosprogede<br />
elever 09/10 18 94 116 20 23 111 23 8 41 158 61 673<br />
% af skolens elever<br />
09/10 4,9 37,2 27,1 3,9 4,7 35,4 4,8 6,6 9 23,9 17,8 15<br />
% af skolens elever<br />
08/09 5 31 27 1 3 37 5 3 11 20 18 14<br />
% af tosprogede<br />
modtog DSA 09/10 27,8 31,9 100 0 0 72,1 0 0 39 70,9 72,1 59,9<br />
Knap 60% er de tosprogede elever modtager undervisning i dansk som andetsprog på<br />
skolerne. Det er typisk skolens tosprogskoordinator, der foretager en screening af de<br />
tosprogede elever for at vurdere støttebehovet.<br />
48% af undervisningen i dansk som andetsprog varetages af linjefagsuddannede lærere,<br />
altså lærere med linjefag i dansk som andetsprog. Medtager man lærere med tilsvarende<br />
kompetencer er tallet 99%, dvs. lærere har forskellige kurser i faglig læsning, basistosprogethed<br />
mv.<br />
<strong>Skole</strong>rnes tosprogskoordinatorer foretager screeninger, underviser og rådgiver deres lærerkolleger<br />
om, hvordan de skal håndtere særlige tosprogsproblematikker i undervisningen.<br />
Den kommunale konsulent for tosprogede elever fungerer som supervisor for skolernes<br />
koordinatorer og ledelserne. Konsulenten er ajour med forskning og udvikling på området.<br />
Afgangsprøvekarakterer for elever med dansk og ikke-vestlig baggrund*<br />
Alle elever<br />
Elever med<br />
dansk<br />
baggrund<br />
Elever med<br />
vestlig**<br />
baggrund***<br />
100<br />
Elever med<br />
ikke-vestlig**<br />
baggrund<br />
Andel<br />
tosprogede<br />
elever<br />
2010 7,3 7,6 6,5 5,8 13,0<br />
<strong>2009</strong> 7,0 7,4 5,6 4,3 14,2<br />
2008 6,9 7,4 9,0 4,6 18,4<br />
2007 6,4 6,8 7,5 4,3 17,3<br />
2006 6,4 6,8 7,7 4,5 16,5<br />
* Optælling af afgangsprøvekarakterer i dansk (mundtlig, skriftlig fremstilling, retskrivning, læsning), matematik<br />
(færdighedsregning og problemregning) og mundtlig engelsk. Fra 2010 er fysik/kemi også medtaget. I 2006 var<br />
der ikke prøve i læsning og kun én karakter i skriftlig matematik.<br />
** Vestlige lande = lande i Norden, EU, Nordamerika, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco,<br />
San Marino, Schweiz og Vatikanstaten (def. fra Integrationspolitikken).<br />
Tallene for elever med vestlig sprogbaggrund er baseret på relativt få elever, i <strong>2009</strong> blot 7 elever.<br />
Opgørelsen over resultaterne fra afgangsprøverne de sidste 5 år fra kommunens skoler<br />
viser, at de tosprogede elever med ikke-vestlig sprogbaggrund gennemsnitligt klarer sig<br />
dårligere end deres klassekammerater med dansk som modersmål. Differencen mellem<br />
elever med dansk baggrund og elever med ikke-vestlig baggrund er dog blevet mindre i<br />
2010, og man kan håbe på at det er en konsekvens af den øgede fokus, der har været på<br />
området de seneste år.<br />
Ser man på karakterfordelingen mellem de forskellige fag, kan man se, at dansk<br />
retskrivning (diktat) er det fag hvor differencen er mindst i <strong>Fredensborg</strong> Kommune, fulgt af<br />
dansk skriftlig fremstilling, engelsk og fysik/kemi. Det er bemærkelsesværdigt at det er to<br />
prøver i dansk, hvor forskellen er mindst. Dansk læsning er det fag med størst difference<br />
fulgt af matematik – færdigheder, hvilket kan undre, da det ikke i så høj grad er bundet op<br />
Sam-<br />
let
på sprog. Det er matematisk problemløsning til gengæld og her er differencen også stor.<br />
Man skal holde sig for øje at mange tosprogede elever kommer fra en uddannelsessvag<br />
baggrund, så der her er tillige tale om en negativ sociale arv, der slår igennem.<br />
Fag Dansk<br />
modersmål <br />
Ikkevestligt <br />
Difference<br />
*<br />
101<br />
Dansk<br />
herkomst <br />
Efterkommere <br />
Indvandrere<br />
Dansk læsning 6,9 4,6 2,5 5,2 3,4 3,1 2,1<br />
Dansk mundtlig 8,5 7,0 1,5 7,1 5,9 5,5 1,6<br />
Dansk<br />
retskrivning 6,9 5,8 1,1 5,5 4,2 3,3 2,2<br />
Dansk skriftlig 7,3 5,9 1,4 5,7 4,1 3,6 2,1<br />
Engelsk<br />
mundtlig 8,0 6,4 1,6 7,0 5,9 6,0 1,0<br />
Fysik/kemi 6,9 5,3 1,6 5,9 4,6 4,4 1,5<br />
Matematisk<br />
problemløsning 7,0 4,9 2,1 7,0 4,9 4,8 2,2<br />
Matematik<br />
færdigheder 8,1 5,9 2,2 7,8 6,2 6,0 1,8<br />
* Differencen er blot en udregning på den talmæssige forskel mellem de to karakterer for bedre at kunne<br />
bedømme hvor forskellen er størst<br />
** Differencen er her mellem indvandrere og elever af dansk herkomst.<br />
Undervisningsministeriet har offentliggjort en opgørelse for karaktergennemsnittet i de<br />
bundne prøvefag fordelt på herkomst for skoleåret 08/09 36 . I tabellen ovenfor er de<br />
opstillet sammen med resultaterne fra <strong>Fredensborg</strong> Kommune for skoleåret 09/10.<br />
Difference<br />
**<br />
Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med vores egen opgørelse, da de opdeler<br />
eleverne efter herkomst, hvor indvandrere er personer, der er født i udlandet, hvis forældre<br />
begge er udenlandske statsborgere, hvor efterkommere er født i Danmark af forældre, der<br />
ikke er danske statsborgere født i Danmark. Resten af befolkningen er af dansk oprindelse.<br />
I <strong>Fredensborg</strong> Kommunes opgørelse opdeler man eleverne efter deres modersmål, altså det<br />
sprog der primært tales i hjemmet, helt uafhængigt af hvor de pågældende og deres<br />
forældre er født og om de er danske statsborgere. Desuden opererer man med en skelnen<br />
mellem elever med vestlig baggrund og ikke-vestlig, da erfaringen er, at elevernes<br />
sprogligt-kulturelle baggrund har stor betydning for deres danskindlæring.<br />
Man kan dog konstatere den samme gennemgående tendens, at elever af dansk herkomst<br />
klarer sig mærkbart bedre til afgangsprøverne end efterkommerne, der igen klarer sig<br />
noget bedre end indvandrerne. Den mindste difference er i mundtlig engelsk, hvilket måske<br />
skyldes at en del indvandrere og efterkommere har engelsk som modersmål eller kan<br />
engelsk. Det er også et af de fag, hvor danskkundskaber har mindst betydning for om<br />
eleven får udbytte af undervisningen, da meget foregår på engelsk. I fysik/kemi og dansk<br />
mundtligt er differencen heller ikke så stor og svarer meget godt til resultatet fra<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune.<br />
Ser man på de enkelte skolers resultater i tabellen nedenfor, er der stor forskel på<br />
differencen mellem elever med dansk og ikke-vestlig baggrund. Det skal dog siges, at<br />
datagrundlaget er meget lille på de fleste skoler, idet der på 6 skoler kun har været en eller<br />
to elever med ikke-vestlig baggrund til afgangsprøve. De tre skoler, der har haft flere end<br />
fem elever med ikke-vestlig baggrund til afgangsprøve, er opstillet i tabellen nedenfor.<br />
36 Uvm. dk. Fra UNI-C Statistik og analyse
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Resultat af afgangsprøverne for hhv. elever med dansk<br />
og med ikke-vestlig baggrund på 4 skoler<br />
Dansk<br />
EG HO NC NØ<br />
Ikkevestlig<br />
Dansk<br />
Ikkevestlig<br />
Dansk<br />
102<br />
Ikkevestlig<br />
Dansk<br />
Ikkevestlig<br />
2010 7,5 4,6 6,7 5,6 8,0 5,8 7,3 7,2<br />
<strong>2009</strong> 6,7 5,1 7,4 4,2 7,2 4,3 7,7 3,9<br />
2008 8,1 6,3 7,8 4,3 7,7 4,5 6,0 3,7<br />
På Niverødgårdskolen er differencen mellem de to elevgrupper bemærkelsesværdig lille.<br />
Eleverne med dansk baggrund har et karaktergennemsnit på 7,3 mens elever med ikkevestlig<br />
baggrund har 7,2. Man kan dog endnu ikke pege på en tendens, da differencen i<br />
<strong>2009</strong> og 2008 var endog meget stor.<br />
På Holmegårdsskolen er differencen heller ikke så stor med et gennemsnit for danske<br />
elever på 6,7 og for elever med ikke-vestlig baggrund på 5,6. Det går i den rigtige retning<br />
fra en langt større difference årene før.<br />
Nivå Centralskole og Egedalsskolen har en ret stor difference i 2010 med hhv. elever med<br />
8,0/5,8 og 7,5/4,6. På Egedalsskolen var differencen mindre året før, mens den var lidt<br />
større på Nivå Centralskole.<br />
<strong>Skole</strong>rnes organisering af arbejdet omkring undervisning af tosprogede elever<br />
Asminderød <strong>Skole</strong><br />
<strong>Skole</strong>n foretager screeninger af de tosprogede elever med testmaterialet ”dette virker”., så<br />
eleverne kan undervises på differentierede hold.<br />
Herudover har skolen én fast underviser i DSA, som ligeledes deltager i den tværkommunale<br />
tosprogsgruppe. Hun har også en vejledningsfunktion i forhold til de lærere der har tosprogede<br />
elever i deres klasse.<br />
Førskolegruppens tosprogede elever er med i vores tosprogsgruppe, således at vi som skole kan<br />
begynde en tidlig indsats med de tosprogede elever allerede i børnehaveklassen.<br />
Efter læsetestresultater gennemgås klassens resultater med ledelsen og læsevejleder og hvis der<br />
er udfordringer for den tosprogede elev tilbydes eleven tosprogsundervisning.<br />
Ledergruppen for tosprogede elever har foreslået at den nationale Taskforce deltager i<br />
udarbejdelsen af en handleplan for tosprogsundervisningen på Asminderød <strong>Skole</strong>.<br />
Baunebjergskolen<br />
De tosprogede elevers faglige resultater følger nøjagtig det samme mønster som etnisk danske<br />
elever. Det er med andre ord ikke et spørgsmål om, at de er tosprogede men mere om familiens<br />
ressourcer, skole/hjem-samarbejde og elevens egen indstilling. Vi har tosprogede, der ligger i<br />
toppen og i bunden, både i forhold til læseprøver, matematik, nationale test og afsluttende prøver.<br />
Dette mønster er gældende for alle klassetrin.<br />
Elever, der udsluses fra modtageholdene vil dog ofte ikke kunne nå at tilegne sig færdigheder, der<br />
modsvarer etniske danske elever – denne tendens forstærkes jo senere i skoleforløbet, eleven<br />
påbegynder sin skolegang i Danmark.<br />
Vi har i skoleåret 09/10 arbejdet målrettet med brugen af dansk som andetsprogsundervisningen<br />
for at optimere udbyttet. Arbejdet er blevet mere systematiseret og målrettet mod den enkelte<br />
elevs behov. Vi benytter lærere med dansk som linjefag, og primært lærere der kender til eleven i<br />
forvejen. Dette er af stor betydning, da denne lærer har et grundigt kendskab til elevens begrebsforståelse<br />
mm.<br />
Vi har øget antallet af timer i dansk som andetsprog i udskolingen med henblik på at målrette<br />
eleverne mod eksamen. Nogle af vores tosprogselever har ”underpræsteret” til eksamen i forhold<br />
til eksempelvis årskaraktererne. Dette, mener vi bl.a., kan skyldes en forvirring omkring de krav<br />
og muligheder, der er i forbindelse med prøverne. Desværre har vores statistiske grundlag i<br />
skoleåret som tidligere nævnt været begrænset, så virkningen er svær at konkludere på, men<br />
tiltaget fortsætter i skoleåret 10/11.
Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:<br />
<strong>Skole</strong>/hjem-samarbejdet skal fortsat styrkes. Ofte er forældrene til tosprogede elever ikke opdateret<br />
med hensyn til, hvad der sker på skolen fx lektier, bøger, ture og generel information. Her<br />
hviler der et stort ansvar på den enkelte elev, men det er ikke alle der kan leve op til dette ansvar.<br />
På Baunebjergskolen arbejder vi målrettet på, at alle forældre kommer på ForældreIntra. Erfaringer<br />
viser, at langt de fleste tosprogsfamilier har adgang til internet og derfor også har mulighed<br />
for at logge sig på. Kommunikationen bliver dog vanskeliggjort, da mange af familierne har svært<br />
ved at kommunikere på dansk. Dette forsøger vi at afhjælpe ved følgende tiltag:<br />
Foldere om ForældreIntra på tyrkisk, somalisk, farsi, arabisk og engelsk<br />
”Åbent hus” hvor forældrene kan få hjælp til at logge på, skrive beskeder og generelt komme i<br />
gang med ForældreIntra.<br />
Forsøg med ’Google Translate’ til de enkelte familiers sprog og omvendt.<br />
Det skal understreges, at der også er rigtig mange tosprogsfamilier, der fuldstændigt uproblematisk<br />
bakker op om deres børns skolegang og deltager i alle forældremøder m.v.<br />
Kommunens modtagehold på Baunebjergskolen<br />
I forbindelse med modtageholdene, som er placeret på Baunebjergskolen, har vi sikret en ensartet<br />
udslusning for alle elever, der bygger på elevernes testresultater fra ”Vis hvad du kan”. Tiltagene<br />
er udarbejdet i samarbejde med kommunens tosprogskonsulent og skoleforvaltningen. Der<br />
arbejdes målrettet mod at bruge de kompetencer eleverne har med sig, fra første dag de begynder<br />
på modtagehold. Hvis en polsk elev fx har haft engelsk i Polen svarende til 5. klassetrin, vil vi<br />
bestræbe os på, at eleven har engelsk i en almenklasse hurtigst muligt.<br />
Desuden vil den ansvarlige for modtageholdene tilbyde de enkelte skoler at komme ud og fortælle<br />
om vores arbejde, og hvad den modtagende skole kan forvente af de elever, der bliver udsluset. Vi<br />
har i år oplevet frustration hos flere skoler over elevernes generelle faglige niveau. Vi vil gennem i<br />
fremover forsøge at skabe en større forståelse for de rammer og vilkår, der gælder denne gruppe,<br />
bl.a. skal man medtænke, at flere af disse elever har voldsomme og/eller traumatiserende oplevelser<br />
med i bagagen.<br />
Egedalsskolen<br />
De tosprogede elever i indskolingen klarer i høj grad læsetestene på linje med deres etsprogede<br />
klassekammerater. På mellemtrinnet, hvor læsetestene måler både læsehastighed og det at kunne<br />
indholdslæse, bliver det imidlertid tydeligt at nogle af vores tosprogede elever får vanskeligheder.<br />
Ved afgangsprøverne i skoleåret 08/09 klarede 9.klasse, hvoraf 40% var tosprogede, sig rigtig<br />
pænt – især hvis der blev gjort anvendelse af den sociale korrektionsfaktor. Projektopgaven<br />
klarede de tilmed rigtig flot.<br />
I skrivende stund har vi endnu ikke resultater af afgangsprøverne fra 9.klasse 2010, men det kan<br />
nævnes at vi havde tre af vores tosprogede 8. og 9. klasses elever med på det kommunale<br />
talenthold om EU og NATO.<br />
Der er dog stadig brug for og rum til at arbejde med vores tosprogede elever for at få dem på<br />
niveau med deres tilsvarende etsprogede klassekammerater.<br />
Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:<br />
Der foretages DSA-screeninger på alle elever i børnehaveklassen inden efterårsferien og i 1.<br />
klasse. Resten screenes ved behov.<br />
Lærerne kan få vejledning af skolens DSA-koordinator. Derudover gives der undervisning i dansk<br />
som andetsprog på små hold på alle årgange. Denne undervisning forestås at årgangens egne<br />
lærere.<br />
Der er afsat timer til lektiehjælp på såvel indskoling som mellemtrin og udskoling. Endvidere er der<br />
sat en pulje timer af til særligt udvalgte 9. klasses-elever i perioden vinterferien – ultimo maj.<br />
Tilbuddet er for tosprogede elever og fagligt svage etsprogede elever med lille selvtillid, og timerne<br />
bruges først og fremmest på at træne afgangsprøvesituationerne, dvs. disponere et stof, kunne<br />
argumentere, fremkomme med synspunkter etc.<br />
DSA-tænketanken, som består af 5 lærere og en repræsentant fra ledelsen, har nu fungeret i 3 år<br />
og bl.a. medvirket til, at der udbydes lektiehjælp til alle årgange samt tilbydes særlig træning op til<br />
103
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
afgangsprøverne til udvalgte 9.klasses elever. Endvidere har de været med til at pege på den<br />
projektorienterede undervisning som et af skolens indsatsområder i 2010-12, idet vi ad denne vej<br />
håber at kunne opkvalificere elevernes personlige stillingtagen, holdningsdannelse og evne til at<br />
argumentere – områder hvor vores tosprogede og socioøkonomisk svagt stillede etsprogede elever<br />
ofte kommer til kort.<br />
Endelig er vi netop nu ved at indsende en projektbeskrivelse til Integrationsministeriet med henblik<br />
på at få tildelt SATS-puljemidler til et projekt om styrkelse af inddragelsen af nydanske forældre i<br />
grundskolen. De midler, vi måtte få, skal gå til etablering af en forældrecafé. Målgruppen er vores<br />
svageste tosprogede familier, som vi håber at få knyttet nærmere til skolen og hjælpe til at forstå,<br />
hvordan de kan bakke op om deres barns skolegang. Formålet er at styrke de tosprogede elevers<br />
faglige kvalifikationer.<br />
Vi bliver hele tiden klogere på, hvad der kan være problemet for vores tosprogede elever og hvad<br />
der skal til for at afhjælpe dette. I den forbindelse skal vi fremover have mere fokus på undervisningen<br />
i dansk som andetsprog og eventuelt have uddannet en ekstra DSA-vejleder. Endvidere<br />
medtænkes dette ved etableringen af det nye ressourcecenter.<br />
Endrupskolen<br />
Endrupskolen har ikke mange 2-sprogede elever, og eleverne fremstår ikke anderledes end<br />
skolens elever generelt.<br />
<strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong><br />
På <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong> er der ikke mange tosprogede elever, hvilket også er årsagen til, at vi ikke<br />
tidligere har haft en lærer uddannet indenfor dette område.<br />
De sidste år har vi dog oplevet, at det ikke har været tilstrækkeligt blot at henvise vores tosprogede<br />
elever til specialundervisning med en lærer, der ikke har de rigtige forudsætninger for at<br />
undervise tosprogede elever. En del af vores tosprogede har det fagligt svært.<br />
Derfor har vi taget initiativ til videreuddannelse af en lærer indenfor tosprogsområdet. Der er<br />
endvidere planlagt besøg på de skoler, der har velfungerende tosprogsundervisning. Læreren vil<br />
som udgangspunkt arbejde med elever i indskolingen, jo tidligere indsats jo bedre. Læreren vil<br />
indgå i vores specialundervisningsteam.<br />
Målet for denne nye indsats er, at et større antal af vores tosprogede vil kunne opnå et højere<br />
fagligt niveau, og derved ikke skal henvises til specialundervisning.<br />
Holmegårdsskolen<br />
Vi må konstatere at vores tosprogede elever fra ikke-vestlige lande stadig har et efterslæb i forhold<br />
til etnisk danske elever og tosprogede elever fra vestlige lande. Men det er vores vurdering,<br />
at afstanden mindskes.<br />
Når det kan være vanskeligt at vurdere helt eksakt, beror det især på, at vi i vores inkluderende<br />
skole har en overrepræsentation af tosprogede elever fra ikke-vestlige lande, som har været<br />
indstillet til at modtage undervisning i specialklasse eller som vi har ønsket indstillet til psykologudredning,<br />
men hvor forældrene har takket nej til tilbuddet.<br />
Men selv når vi søger at filtrere dette aspekt fra, er det vores vurdering at der stadig eksisterer et<br />
efterslæb, når vi skal udtrykke det generelt.<br />
På den anden side står det også klart, at de seneste to afgangsprøver har vist, at en stor del af de<br />
tosprogede elever virkelig er rykket. Vi kan se, at elever der føler sig integrerede, og som finder<br />
overensstemmelse med ambitioner og den indsats det kræver at realisere dem, scorer lige så højt<br />
eller højere end de kammerater, der matcher dem, mens elever der føler sig marginaliserede, også<br />
bliver marginaliserede i forhold til fagligt udbytte af undervisningen.<br />
Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:<br />
På basis af en indstilling fra elevens lærere tilbydes tosprogede elever undervisning i dansk som<br />
andetsprog og/eller deltagelse i lektiecafé. Undervisningen foregår dels i forlængelse af elevens<br />
normale skema på små hold, dels i klassen. Og undervisningens varighed afpasses den enkeltes<br />
behov, både i indhold og i varighed varierende fra et kort kursusforløb til flere semestre.<br />
Lektiecafeerne afholdes for nogles vedkommende på klassetrinnet, for andres på henholdsvis<br />
indskoling, mellemtrin og ældste trin.<br />
Vi har i forbindelse med det nævnte pilotskoleprojekt søgt at etablere synergieffekt via samarbejde<br />
mellem specialundervisning og dansk som andetsprogsundervisning/lektiecafé, og vi arbejder<br />
104
videre på at udvikle denne praksis, som dels skal øge elevens udbytte af undervisningen, dels lette<br />
støttetrykket for elever med behov for begge typer supplement til den normale undervisning.<br />
Alle tosprogstimer læses af lærere med dansk som andetsprog som linjefag, og de 3 ud af 4 er selv<br />
tosprogede. Alle skolens lærere har kursus i tosprogsdimensionen i undervisning i fagene.<br />
Vi har på ældste trin afprøvet en model, hvor dansk som andetsprogslæreren læser nogle af de<br />
humanistiske fag i alle klasser, både for at lære eleverne at kende i normale sammenhænge og for<br />
at rette et specielt fokus på disse fags specifikke, ikke så konturfaste fagsprog. Resultatet har<br />
været nogle særdeles fine resultater ved folkeskolens afgangsprøver i de to skoleår.<br />
Vi har som nævnt søgt at øge forældreinddragelsen i samarbejdet omkring undervisningen, men<br />
har måttet skifte strategi for at nå ud til dem, vi har mest behov for at komme i kontakt med.<br />
Derfor har vi ikke kunnet spore nogen effekt af dette arbejde endnu.<br />
Endelig skal det nævnes, at vi ved de ugentlige, trinopdelte morgensamlinger altid har sprog og<br />
sprogets natur som et af elementerne.<br />
Styrker/behov for forbedringer, vurdering af indsatsen:<br />
Vi når med vores tilrettelæggelse af arbejdet at yde denne særlige undervisning til alle de elever,<br />
som har behov. Men vi er endnu ikke gode nok til at få integreret tosprogs- og specialundervisningen,<br />
så undervisningseffekten bliver optimal. Dette arbejde intensiveres som nævnt i forbindelse<br />
med næste års klassekonferencer.<br />
Vi har haft stor succes med vores undervisning i dansk som andetsprog på ældste trin, og<br />
erfaringerne herfra søger vi at udstrække til resten af skolen i det kommende år.<br />
Endelig har vi god erfaring for, at både læreres og lederens kendskab til de enkelte familier er en<br />
god motivationsfaktor for undervisningen. Vi har som nævnt kun nået omkring 10% af de tosprogede<br />
forældre i vores kursusforsøg, mens vi omkring konfliktløsninger og mere uforpligtende<br />
samvær har været i kontakt med stort set alle. For at udnytte dette netværk med henblik på en<br />
øget forældreopbakning til samarbejde om undervisningen har vi planlagt en række hjemmebesøg<br />
af lederen og nogle af vores tosprogede lærere af en times varighed i næste skoleår.<br />
Humlebæk <strong>Skole</strong><br />
<strong>Skole</strong>n har ikke mange tosprogede, og de vi har, har samme spredning i de faglige resultater som<br />
de øvrige elever.<br />
Vi har endnu ikke haft behov for at etablere særlige initiativer ud over de almindelige læsetilbud i<br />
støttecenteret<br />
Karlebo <strong>Skole</strong><br />
<strong>Skole</strong>n har ingen tosprogede elever.<br />
Langebjergskolen<br />
Læseprøver, faglige prøver, nationale test og afgangsprøver viser, at langt de fleste af<br />
Langebjergskolens tosprogede elever klarer sig godt - flere endda meget tilfredsstillende.<br />
Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:<br />
De tosprogede elever, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog, er på forhånd kendt<br />
via sprogscreeningerne i daginstitutionerne. Når de starter på skolen undervises de på små hold,<br />
hvor der kan tages højde for den enkelte. Dette tager også højde for et udvidet skole/hjem-samarbejde,<br />
idet forældrene tilbydes særlige samtaler med læreren, der varetager undervisningen.<br />
<strong>Skole</strong>n fik for to år siden en to-sprogskoordinator, der var uddannet indenfor området, samtidig<br />
med at man tildelte kurser til de lærere, der underviser i faget. I dette skoleår har 16 elever<br />
modtaget undervisning fordelt på tre hold inddelt efter alder og forudsætninger.<br />
I lighed med tidligere år klarer de tosprogede afgangselever sig over gennemsnittet.<br />
For det kommende skoleår har skolen planlagt forældrekurser for udvalgte tosprogede forældre.<br />
Formålet med kurset er at forbedre relationen mellem skole og hjem, fx i forhold til afklaring af<br />
forventninger: Hvilke krav stilles til forældre med børn i folkeskolen, praktisk hjælp til kommunikation<br />
på Intranettet m.m. Derudover er det målet at etablere netværk, så forældrene efter<br />
kursusgangene vil kunne bruge hinanden, som vi kender det fra forældre, der har deltaget i<br />
familieklasseforløb.<br />
105
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Det har vist sig at en stadigt voksende forældregruppe ikke har resurser til at læse med deres<br />
børn. For at sikre/tilgodese at alle elever som udgangspunkt får samme muligheder, har skolen fra<br />
det kommende skoleår indgået en aftale med fritidshjemmet om, at der her gives mulighed for<br />
lektielæsning.<br />
Nivå Centralskole<br />
De tosprogede elevers karaktergennemsnit er for lavt i forhold til de etniske danske elevers. Dette<br />
arbejder vi med, og vi vil i kommende skoleår lave en undersøgelse i den enkelte klasse for bedre<br />
at bedømme de tosprogede elevers faglige niveau på alle klassetrin. Indtil nu har vi kun haft<br />
resultater af afgangsprøverne. De nationale test vil i den forbindelse også give os et bedre grundlag<br />
at bedømme eleverne ud fra.<br />
Vi har en fornemmelse af, at de tosprogede elever klarer sig rimelig godt i 0.–5. kl., men at mange<br />
derefter ”står lidt af”. Når tekster og opgaver bliver af mere abstrakt karakter, bliver det angiveligt<br />
svært for mange. Hvordan vi kan tage højde for dette, skal vi have diskuteret.<br />
Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:<br />
Der gives tosprogsundervisning på alle klassetrin og der er en særlig pulje til undervisning af<br />
særligt svage tosprogede elever samt elever, som bliver udsluset fra modtageholdene. Resurserne,<br />
som skolen har brugt på dette, har været mange. Kommunale besparelser har gjort, at vi i det<br />
kommende skoleår har beskåret dette timetal.<br />
<strong>Skole</strong>n har taget initiativ til at udvide kendskabet til de tosprogede elever i børnehaverne. Mange<br />
af vore tosprogede elever går i børnehaver, som er knyttet til Niverødgårdskolen, hvorfor vi ikke<br />
har samme kendskab til disse børn som til de børn, som går i de børnehaver, som er knyttet til<br />
vores skole. Det har vi forsøgt at rette op på, ved at to af vore tosprogslærere besøger alle<br />
relevante børnehaver for at tale med pædagogerne og sætte et samarbejde i gang. Dette har<br />
været en succes, som vi i det kommende skoleår skal arbejde videre med.<br />
Styrker/behov for forbedringer, vurdering af indsatsen:<br />
Det går stort set godt med vores tosprogede elevers skolegang. Der er dog stadig et arbejde med<br />
at bringe det faglige niveau op og at få forældrene til at møde op til forældremøder. Fremmødet<br />
ved skole/hjem-samtalerne er godt, men ofte deltager mange af de tosprogede forældre ikke, når<br />
der er forældremøder. Dette kan bunde i, at fædrene ofte arbejder om aftenen, og at mødrene er<br />
dårlige til dansk.<br />
Det er problematisk, at de tosprogede forældre ikke vil have deres børn på Møllevejen <strong>Skole</strong> eller i<br />
specialklasserne på Holmegårdsskolen. Vi har brugt meget tid på indstillinger til PPR med efterfølgende<br />
udredninger og visitationer til disse skoletilbud, men dette bliver i den sidste ende afvist<br />
af forældrene. Senest i dette forår er to drenge visiteret til specialklasse, men bliver gående her i<br />
et skoletilbud, de slet ikke kan magte.<br />
Niverødgårdskolen<br />
Eleverne sprogvurderes med ”Vis, hvad du kan” på 0. årgang i første halvdel af skoleåret. På<br />
baggrund af denne vurdering planlægges indsatsen for den enkelte elev. Enkelte elever vurderes<br />
også i slutningen af året, når der er behov. Elever på de øvrige årgange bliver sprogvurderet når<br />
behovet opstår.<br />
Eleverne gennemgås på dsa-teammøder og her aftales behovet/indsatsen for dsa-undervisning i<br />
den følgende periode.<br />
I elevplanerne vil der, som oftest, være beskrevet status, mål og evaluering for eleven.<br />
Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:<br />
DSA-timerne bruges på årgangshold og intensive hold. Elever med særligt behov tilbydes flere<br />
lektioner om ugen. Den almindelige dsa-undervisning foregår efter skoletid. Dsa-lektioner tilbydes i<br />
hele skoleforløbet. I indskolingen er der fokus på begrebsindlæring, bogstavindlæring og læsning.<br />
På mellemtrinnet arbejdes der en del med faglig læsning og skriftsproget. I udskolingen er der<br />
fokus på faglig læsning, skriftlig fremstilling og for 9. årgang træning i forbindelse med afgangsprøver,<br />
både mundtlig og skriftlig.<br />
Endvidere tilbyder skolen på 3. år dsa-undervisning til de kommende tosprogede børnehaveklasseelever<br />
fra 1. maj til sommerferien tre gange om ugen. Undervisningen er placeret tirsdag-torsdag<br />
fra 8.15-9.40. I den periode har vi mulighed for at vurdere og planlægge indsatsen for de enkelte<br />
106
elever, når de begynder i 0. Vi har gode og positive erfaringer med denne ordning.<br />
Vi har etableret et samarbejde mellem dsa og specialundervisningen. De to grupper mødes hvert<br />
kvartal og diskuterer indsatsen for tosprogede elever med behov for støtte i begge regi.<br />
Samarbejdet mellem de to regi fremgår af skolens læsehandlingsplan. Samarbejdsstrukturen<br />
evalueres medio juni 2010.<br />
Styrker/behov for forbedringer, vurdering af indsatsen:<br />
Øget fokus på elevernes læsekompetence i hele forløbet.<br />
Statusmøder på de enkelte årgange med deltagelse af teamet, ledelse, specialundervisnings– og<br />
dsa-koordinatorer samt læsevejleder.<br />
Elevplaner skal indeholde status, mål og evalueringsplaner.<br />
Ullerødskolen<br />
<strong>Skole</strong>n har ingen tosprogede elever.<br />
Vurdering:<br />
De tosprogede elever i <strong>Fredensborg</strong> Kommune klarer sig omtrent lige så godt i forhold til<br />
elever med dansk baggrund, som man kan se på landsplan. Generelt klarer både danske og<br />
tosprogede elever sig bedre i <strong>Fredensborg</strong> Kommune, men forskellen mellem deres<br />
resultater ligner forskellen på landsplan selvom man her bruger nogle andre kategorier i<br />
opgørelsen.<br />
Hver enkelt årgang har sin særlige elevsammensætning, hvorfor det kan være svært at<br />
sammenligne resultater fra år til år og fra skole til skole. Men det øgede fokus på området<br />
de senere år kunne godt se ud til at have en positiv effekt.<br />
Som det fremgår af ovenstående, arbejder alle de skoler, der har tosprogede elever, meget<br />
målrettet med screening af elever, undervisning i dansk som andetsprog, evaluering og<br />
opfølgning. Herudover har mange skoler særligt fokus på skole/hjem-samarbejdet i forhold<br />
til de tosprogede familier, bl.a. i form af særlige tolkede møder, kurser, hjemmebesøg osv.<br />
<strong>Skole</strong>rne forsøger hele tiden at finde nye brugbare veje for at forbedre de tosprogede<br />
elevers faglige niveau, der må siges at være den gennemgående udfordring. Opgørelsen af<br />
elevernes resultater til afgangsprøverne i forhold til deres sproglige baggrund, har givet en<br />
håndfast dokumentation, skolerne kan læne sig op ad i deres arbejde. I ledergruppen om<br />
undervisning af tosprogede udveksles der erfaringer og skolerne drøfter hvordan de bedst<br />
kan løse de problemstillinger de møder.<br />
107
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
108
Specialundervisning/specialpædagogisk bistand<br />
Lovgivning/baggrund<br />
Begrebet specialundervisning dækker i dag hele spekteret af specialpædagogisk bistand,<br />
lige fra lidt ekstra hjælp til at lære at læse i 1. klasse, til en massiv specialpædagogisk<br />
indsats over for børn og unge med vidtgående faglige, sociale og psykiske vanskeligheder.<br />
Det dækker altså både børn inkluderet i folkeskolen, børn på specialskoler, handicappede<br />
børn, retarderede børn, børn med en forstyrrende adfærd m.m.<br />
Før kommunalreformen havde kommunerne ansvar for den almindelige specialundervisning,<br />
mens amterne havde ansvar for den vidtgående specialundervisning. Efter kommunalreformen<br />
er specialundervisningen udelukkende et kommunalt anliggende, og man<br />
skelner ikke mellem almindelig og vidtgående specialundervisning. 37<br />
Folkeskoleloven lægger op til, at specialpædagogisk støtte skal gives i så tæt tilknytning til<br />
den almindelige undervisning som muligt. Eleverne må ikke tages ud af klassen, før alle<br />
andre støttetilbud er afprøvet.<br />
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk<br />
bistand.<br />
§1 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling<br />
kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af<br />
undervisningsdifferentiering og holddannelse indenfor rammerne af den almindelige<br />
undervisning.<br />
Stk. 2 Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med<br />
særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder<br />
at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætning for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig<br />
beskæftigelse eller anden beskæftigelse.<br />
Uddrag af Bekendtgørelsen.<br />
Der er i disse år stort fokus på specialundervisning både på landsplan og i <strong>Fredensborg</strong><br />
Kommune. Det skyldes:<br />
• et stigende antal elever bliver henvist til specialpædagogisk bistand<br />
• priserne for undervisning på specialskoler og opholdssteder er steget voldsomt efter<br />
kommunalreformen<br />
• undervisning af elever med sociale- og adfærdsmæssige problemer opleves af<br />
lærere som en af de største udfordringer i folkeskolen i dag<br />
• nyere undersøgelser viser, at 15% af en årgang forlader folkeskolen med manglende<br />
kundskaber til at gennemføre en ungdomsuddannelse.<br />
I tabellen nedenfor fremgår det, hvor mange børn fra <strong>Fredensborg</strong> Kommune, der er i<br />
specialforanstaltning i og udenfor kommunen.<br />
37 Jfr. vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand nr. 4 af 21.01.08<br />
109
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Elever i specialforanstaltning i<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune 38<br />
2007/2008 2008/<strong>2009</strong> <strong>2009</strong>/2010<br />
Henvist til specialskoler i eller udenfor<br />
kommunen (antal elever) 103 98 87<br />
Henvist til kommunalt dagbehandlingstilbud og<br />
opholdssteder 40 48 41<br />
Dagbehandling i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
(Kejserdal) Ikke opgivet Ikke opgivet 15<br />
Henvist til skoletilbud under ungdomsskolen<br />
(Møllevejens skole) - årselever 33 33 27<br />
Henvist til specialklasser i kommunen<br />
99 98 97<br />
Henvist til læseklasser i kommunen<br />
27 27 25<br />
Henvist til læse-årskursus i kommunen<br />
(ordblinde) 7 4 4<br />
Henvist til modtageklasser for nytilkomne<br />
tosprogede børn 12 20 18<br />
I alt henvist til tilbud udenfor stamklassen<br />
(eksklusion) 321 328 299<br />
Enkelt-integrerede elever (integreret i den<br />
normale undervisning) 88 87 88<br />
Elever i alt henvist til specialforanstaltninger<br />
409 415 387<br />
Den specialpædagogiske støtte der foregår på skolerne kan deles i to hovedområder:<br />
• støtte til elever, der har faglige problemer<br />
• støtte til elever, der har sociale og adfærdsmæssige problemer.<br />
Gruppen af elever med sociale- og adfærdsmæssige problemer er både på landsplan og i<br />
kommunen voksende og er samtidig den gruppe, der er vanskeligst at undervise.<br />
Dette afsnit af kvalitetsrapporten koncentrerer sig om den specialundervisning, der foregår<br />
på skolerne i almenskoledelen.<br />
Status på skolerne<br />
Der er knyttet en psykolog til hver skole. Psykologen er tilknyttet PPR (Pædagogisk Psykologisk<br />
Rådgivning). Psykolog og skole samarbejder om elever med faglige, sociale og<br />
adfærdsmæssige problemer. Psykologerne arbejder i høj grad konsultativt og rådgiver<br />
lærere i forhold til elever i vanskeligheder. Det er også muligt for lærerne at få sparring fra<br />
en ressourceperson, læsevejleder, AKT-vejleder eller skolens ledelse.<br />
I Humlebæk og <strong>Fredensborg</strong> er der etableret en struktur, hvor en forebyggelseskonsulent<br />
fra Familieafdelingen deltager i et tværfagligt samarbejde med skolerne, institutionerne og<br />
PPR-psykologer omkring udsatte børn og unge i bysamfundet. Formålet med samarbejdet<br />
er hurtigt at identificere børn og unge med problemer, således at den nødvendige hjælp<br />
hurtig kan blive iværksat, og flere børn og unge kan forblive i bysamfundet.<br />
Der arbejdes i bysamfundssammenhæng med at etablere en tilsvarende struktur i Nivå og<br />
Kokkedal.<br />
Der er i skoleåret 09/10 88 elever i kommunen, som kun kan rummes i folkeskolen, hvis de<br />
får tildelt ekstra personlig støtte. Det drejer sig om de enkeltintegrerede elever. PPR<br />
visiterer hvert år ekstra støtte til et antal enkeltintegrerede elever på skolerne. Desuden<br />
laver psykologen undersøgelser og vurderinger af det enkelte barn, deltager i tværfaglige<br />
møder, giver supervision i konkrete sager og giver råd og vejledning til forældre og lærere.<br />
Udover tildelingen af timer/midler fra PPR bruger skolerne selv midler på specialundervisning<br />
af elever, der ikke får støtte af PPR. <strong>Skole</strong>rne kan bruge disse midler på forskellige<br />
måder:<br />
38 Kilde: <strong>Kvalitetsrapport</strong> 2008 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune, PPR, data fra skolerne<br />
110
Støtte i klassen: <strong>Skole</strong>rne kan tildele timer til klasser eller årgange som en forebyggende<br />
foranstaltning. Nogle skoler bruger primært denne ressource på de mindre årgange, mens<br />
andre skoler fordeler dem jævnt til alle årgange eller efter en behovsanalyse.<br />
Holddeling: <strong>Skole</strong>rne kan tildele timer til klasser/årgange som tolærertimer/holddelingstimer.<br />
De fleste skoler anvender holddeling som et middel til at differentiere undervisningen.<br />
Holdundervisningen kan bruges til fagligt at tilgodese en gruppe elever inden for en<br />
klasse eller til at samle en gruppe elever med særlige behov på tværs af klasser. Dette kan<br />
både gælde elever, der har brug for særlige udfordringer og elever med faglige eller<br />
adfærdsmæssige problemer.<br />
Støttecentre/specialcentre: De fleste skoler har støttecenter/specialcenter med særligt<br />
tilknyttede lærere. Centrene varetager undervisningen af nogle af de elever, der har behov<br />
for specialpædagogisk bistand, koordinerer specialundervisningen på skolerne, og giver<br />
vejledning inden for specialundervisningsområdet til de lærere, der har behov for dette. På<br />
nogle skoler har man de sidste år arbejdet med en sammentænkning af specialundervisning<br />
og undervisning i dansk som andetsprog for at styrke fagligheden og opfange elever, der<br />
evt. har problemstillinger i forhold til begge områder.<br />
AKT-indsats: AKT står for Adfærd, Kontakt, Trivsel, og bruges om problemstillinger inden<br />
for dette område. Der er særlige AKT-lærere/vejledere på de fleste skoler. AKT-vejlederne<br />
rådgiver/sparrer med lærere, der har behov i forhold til elever med sociale og adfærdsmæssige<br />
problemer, således at disse kan rummes i klassen. Behovet for AKT-vejledere på<br />
skolerne prioriteres højere og højere, da elever med sociale og adfærdsmæssige problemer<br />
opleves som et voksende problem på skolerne.<br />
Der er taget initiativ til en styrkelse af AKT-beredskabet på skolerne ved en fælles uddannelsesindsats.<br />
Indsatsen består af en bred opkvalificering af den samlede lærergruppe samt<br />
en superviseruddannelse til skolernes AKT-vejledere.<br />
Den enkelte skole skal udarbejde en samlet 3-årig uddannelsesplan for alle lærere med<br />
udgangspunkt i skolens aktuelle situation/behov indenfor AKT-området. Uddannelsesplanen<br />
skal fremgå af skolernes årsplaner/fokusområder, og der vil blive fulgt op på disse i lederaftalerne.<br />
Der er fra PPR’s side afsat nogle midler og ressourcer til AKT-uddannelserne, som<br />
foregår i kommunalt regi.<br />
Familieklasser: Familieklasser henvender sig til børn, der af forskellige grunde ikke får det<br />
forventede udbytte af undervisningen på grund af uhensigtsmæssig adfærd. I familieklasserne<br />
går eleverne en gang om ugen sammen med en af deres forældre, så forældre og<br />
børn sammen kan sætte mål for barnets skolegang og adfærd. Tre af skolerne har haft et<br />
familieklassetilbud i 08/09 og 09/10.<br />
Lektielæsning: næsten alle skoler har tilbud om lektielæsning/lektiehjælp udenfor skoletid<br />
til alle elever, elever på bestemte årgange eller elever med særligt behov.<br />
Læsevejledere: alle skolerne har læsevejledere. Læsevejlederne rådgiver omkring læseundervisningen<br />
på skolerne, foretager læsetest og tolker på resultaterne. En del læsevejledere<br />
underviser også elever med læseproblemer.<br />
<strong>Skole</strong>rne er blevet bedt om at beskrive og vurdere deres specialpædagogiske bistand, som<br />
kan ses nedenfor.<br />
Asminderød <strong>Skole</strong><br />
Vi har på Asminderød <strong>Skole</strong> udarbejdet en konkret vejledning omkring den specialpædagogiske<br />
indsats. Dette er gjort i samarbejde med SFO-delen, når det handler om elever i indskolingen. I<br />
denne vejleding er der beskrevet de tilbud, der findes på skolen.<br />
Koordinatoren for Kompetencecenteret og ledelsen gennemgår, revurderer og evaluerer tidligere<br />
indsatser og procedurer således, at der skabes en rød tråd i indsatsen.<br />
Samtidig er der ved storteammøder indlagt et fast dagsordenspunkt, der omhandler undervisningsudfordringer<br />
i forbindelse med elever, der vanskeliggør undervisningen. Dette med henblik på<br />
at skabe en kultur blandt lærerne, hvor man professionaliserer arbejdet med bestemte elevgrupper<br />
111
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
og superviserer, vejleder og sparrer med hinanden.<br />
På interne konferencer, som i mødestruktur er tilrettelagt som refleksive møder, fremlægger<br />
teamet bekymringer for deltagerne. Ud fra dette laves en handleplan i forhold til indsatsen. Dette<br />
kan være:<br />
• Strukturklassen/strukturværkstedet<br />
• Specialundervisning<br />
• Dansk som andetsprog<br />
• PPR<br />
• AKT<br />
• Netværksmøder<br />
• Tværfaglige konferencer<br />
I forhold til de enkeltintegrerede elever afholdes et møde med skolens psykolog omkring kontaktlærernes<br />
rolle. Hele støttekorpset er inviteret så hele inklusionstanken bliver en del af hverdagen<br />
på Asminderød <strong>Skole</strong>.<br />
Generelt set involverer vi forældrene så tidligt i processen som overhovedet muligt. Forældre<br />
inviteres ligeledes med, hvis deres barn skal diskuteres blandt de forskellige faggrupper. I<br />
forældrekontakten lægges vægt på respekt og dialog.<br />
Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:<br />
Visionen om inklusion er en længerevarende proces, der kræver ændringer i forhold til alle skolens<br />
aktører. Det kræver en målrettet indsats at ændre i en organisations kultur. Nedenstående er et<br />
udtryk for de indsatser, der allerede er taget og som vi kan se de positive resultater af.<br />
Systematiseringen og skriftliggørelsen af procedurer i forhold til kompetencecenteret har<br />
afstedkommet færre henvendelser til ledelsen omkring det rent praktiske i forhold til papirarbejdet.<br />
AKT-lærerne har fået mere tid til forebyggende arbejde.<br />
Specialundervisningen har nu flere kurser med elever fra forskellige klasser/årgange.<br />
Specialundervisning foregår som en integreret del af klassens arbejde i tæt samarbejde med<br />
klassens lærere.<br />
Enkeltmandundervisning foregår efter skoletid.<br />
Medarbejderne i Kompetencecenteret udnytter hinandens viden om materialer, faglighed og søger<br />
råd og vejledning hos hinanden. Ligeledes udvises stor fleksibilitet blandt kompetencecenterets<br />
lærere i forhold til eleverne. Rent praktiske problemer i forhold til ture, skemaændringer eller<br />
lignende løses hensigtsmæssigt internt i kompetencecenteret.<br />
Mange delmål er opnået i forhold til eleverne. Positive tilbagemeldinger fra forældre dokumenterer<br />
dette. De positive tilbagemeldinger handler især om samarbejdet, informationsniveauet og<br />
lærernes målrettede indsats med eleven.<br />
Baunebjergskolen<br />
En stor del af den socialpædagogisk indsats foregår løbende i mødet mellem elev og voksen og kan<br />
bedst beskrives i at anerkendelse og respekt er grundtemaet. Dette pågår altid i vores kontekst.<br />
Arbejdet med Modtageeleverne er for en meget stor del socialpædagogisk, da disse elever oftest<br />
har andet og mere at indhente end blot det sproglige. De er plantet i en hel ny verden, en hel ny<br />
skolekultur og et sted, hvor normer mv. er anderledes end dér, hvor de kommer fra. De sociale<br />
spilleregler og den ofte mere åbne og ligeværdige kommunikation mellem børn og voksne skal<br />
læres.<br />
Af mere overordnede socialpædagogiske tiltag:<br />
• Scoreklassen/AKT<br />
• Tæt samarbejde med UU- herunder etablering af særlige praktikperiode for enkelte elever i<br />
overbygningen<br />
• Tæt samarbejde med SSP<br />
• Tæt samarbejde med PPR<br />
• Samarbejde med Familieafdelingen<br />
• Fælles arrangementer med udgangspunkt i det flerkulturelle<br />
• Familieklasse og dennes arbejde også med forældrene<br />
Egedalsskolen<br />
<strong>Skole</strong>ns specialpædagogiske indsats består af flere dele:<br />
112
AKT-timerne er lagt, som støtte til enkeltelever, grupper eller en klasse ad gangen. Disse timer er<br />
brugt som forløb tilpasset behovet. Timerne tildeles efter ansøgning til ledelsen og skolens AKTkoordinator.<br />
Specialundervisningen er lagt som intensive kurser for en elev, en lille gruppe (ofte på tværs af<br />
klasser) og som støtte ved læsekurser. Som noget nyt i år er læsevejlederne med til at planlægge<br />
forløb, men ikke gennemføre dem. Undervisningen har ligget hos årgangsteamene eller<br />
specialundervisningslærerne.<br />
Der tilbydes ’Reading Recovery’ for eleverne på 1.-2. årgang. Næste år uddannes to nye ’Reading<br />
Recorvery’-lærere.<br />
De timer, som PPR giver til enkeltintegrerede elever, læses enten af uddannede pædagoger eller af<br />
lærere fra elevens grundklasseteam.<br />
Som noget nyt er der i dette skoleår tildelt rummelighedstimer til hver årgang. Dette tiltag<br />
udspringer af DSA-tænketankens arbejde, men er tiltænkt alle elever med enten AKT,<br />
specialundervisnings- eller sociale vanskeligheder. Indsatsen fordeles af årgangsteamet og<br />
tilpasses den/de elever, som har behov. Dette tiltag er ved at blive evalueret.<br />
Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:<br />
Ved at følge de elever, som rummes under rummelighedstimerne, kan vi se, at den intensive hjælp<br />
virker. Der er nemlig kun i meget få tilfælde brug for støtte efter ca. 4 måneder. Der er lavet en<br />
plan for eleven, og støtten har hjulpet, så bekymringen ikke er så stor mere, men der holdes øje.<br />
Vi kan se, at de elever, som tilbydes korte intensive forløb i læsning eller stavning rykker, da de<br />
testes efter forløbet og her viser fremgang.<br />
Støtten, som gives til enkeltintegrerede elever, er nødvendig for eleverne. Støtten gives enten af<br />
skolens pædagoger eller af elevens klasselærer, som kender hende/ham godt. Det fungerer godt<br />
at timerne varetages af skolens ansatte, da det kan tilpasses skolens fleksible skema/hverdag.<br />
Endrupskolen<br />
<strong>Skole</strong>n har udarbejdet en konkret vejledning omkring den specialpædagogiske indsats. ”Fra<br />
bekymring til handling” – en guide til en fleksibel og effektiv hjælp til bekymringselever. Heri<br />
beskrives alle tilbud skolen kan tilbyde, med vejledning omkring visitation til tilbuddene. Generelt<br />
har vi skriftliggjort processen, således at der foreligger tydelige beskrivelser af eleven og forventninger<br />
til den indsats der skal etableres, herunder en målbeskrivelse og evaluering.<br />
En bekymring omkring en elev vil normalt starte på et rådgivningsniveau. Læreren/teamet skal<br />
hente råd og vejledning fra skolens ressourcepersoner: Specialcentret (faglige problemer indenfor<br />
dansk og matematik), AKT, specialklasserne, koordinator for enkeltintegrerede elever, psykologen<br />
og ledelsen.<br />
Hvis bekymringen stadig er til stede efter at have arbejdet med råd og vejledning skriftliggøres<br />
sagen og går videre til andet niveau. Her foregår en egentlig visitation til:<br />
• Specialcentret (faglige problemer)<br />
• Socialpædagogisk bistand (enkeltintegration, specialklasse mm)<br />
• PPR (med henblik på udredning og efterfølgende handleplan)<br />
• AKT<br />
• Netværksmøde (problemstillinger hvor forældrene har en væsentlig rolle)<br />
• Intern konference (inddragelse af kompetencepersoner udenfor skoleregi)<br />
• Tværfaglig konference (problemer af tværfaglig karakter, hvor familieafdelingen er<br />
repræsenteret)<br />
<strong>Skole</strong>n har udarbejdet indstillingsskemaer til alle foranstaltningerne.<br />
Specialundervisning foregår i vores specialcenter, primært indenfor dansk- og matematikfaget.<br />
Derudover har vi uddannet en ’Reading Recovery’-lærer, som går ind på 1. og 2. årgang til<br />
understøttelse af den tidlige læseindsats. I indeværende år har 10 elever gennemført et ’Reading<br />
Recovery’-kursus, således at der i vores 1. og 2. klasser ikke mere er usikre læsere.<br />
Vores holdtimer benyttes både til individuel undervisning og/eller mindre hold, evt. tredeling på<br />
årgangen (undervisningsdifferentiering).<br />
Desuden har vi to læsevejledere, hhv. til indskoling og til mellemtrin, og en matematikvejleder.<br />
Til understøttelse af læseudviklingen er der foruden individuelle tiltag lagt vægt på stort samarbejde<br />
med skolens Pædagogiske Udviklingscenter, der gennemfører læsekampagner, forløb i<br />
faglig læsning, inspirationsdage omkring læsning mm.<br />
113
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
<strong>Skole</strong>n har valgt at ansætte uddannede pædagoger til at varetage den socialpædagogiske støtte,<br />
der er bevilget til enkelte elever.<br />
I specialklasserne evalueres elevernes udbytte af undervisningen løbende, dels ved lærerens<br />
iagttagelser og logbogsnotater, dels ved test/prøver foretaget hen over året. Status og mål for den<br />
enkelte elev formidles til elev og forældre i en Status-Handleplan, der udarbejdes i starten af et<br />
skoleår og revideres et halvt år efter.<br />
<strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong><br />
Vi har i indeværende skoleår indarbejdet en ny struktur på dette område. Dette skyldes bl.a. at vi<br />
gerne ville styrke vores AKT-område, samt at der i de enkelte lærerteams bliver samarbejdet mere<br />
omkring de elever, der har udfordringer af forskellig art i skolehverdagen. Vores nye struktur ser<br />
således ud:<br />
1) Læreren/klasseteam har en bekymring for en elev. Hvad er problemet? Der samtales på<br />
teammøder – hvad kan der gøres – hvem gør hvad?<br />
2) Ledelsen har en reflekterende samtale med teamet omkring bekymringen. Måske kan problemet<br />
løses umiddelbart, og der udarbejdes en konkret handleplan, som evalueres efter en nøje afgrænset<br />
periode. Hvis ikke, går bekymringen videre til intern konference. Før bekymringen bringes på<br />
intern konference afklares det, om der er tale om rent faglige eller sociale/personlige<br />
trivselsproblemer.<br />
3) Bekymringen omkring eleven er beskrevet som overvejende faglig eller social/personlig. På den<br />
interne konference, vil rådgivning/løsning/indsats formuleres i samarbejde med ledelsen, AKT,<br />
specialundervisningskoordinator, PPR, lærerteam samt relevante voksne i forhold til eleven/problemet.<br />
Endvidere har vi indarbejdet 6 tværfaglige konferencer i skoleåret 10/11. På de tværfaglige konferencer<br />
tages sager op, som er af så bekymrende art, at der evt. skal iværksættes netværksmøder<br />
med familierådgiver eller det vurderes at der udarbejdes en underretning.<br />
Som tidligere nævnt har vi i indeværende skoleår haft fokus på AKT-området samt AKT-lærerens<br />
funktion, og følgende er iværksat;<br />
Vi har 2 lærere, der varetager AKT-funktionen med henholdsvis 6 og 4 timer.<br />
AKT er blevet en naturlig del af vores interne konferencer med deltagelse af en AKT-lærer<br />
Vi har udarbejdet en antimobbeplan, der er arbejdet med mobning på vores fælles klandag og der<br />
er indkøbt ”mobbekuffert” til indskoling<br />
Der har været arrangeret foredragsaften for forældre omkring emnet mobning. Foredragsholder fra<br />
Børns Vilkår.<br />
Etablering af samling af AKT-materialer, bøger m.m<br />
<strong>Skole</strong>n har tilmeldt sig klassetrivsel.dk, hvor alle klassetrin kan finde inspiration samt få overblik<br />
over den enkeltes/klassens trivsel.<br />
Der er oprettet log på intra, hvor alt arbejde omkring AKT er velbeskrevet<br />
Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:<br />
Evaluering af dette års arbejde på AKT-området har vist, at der kan arbejdes med en oprettelse af<br />
familieklasse. Ofte ses problemer, som kunne løses ved et tættere samarbejde med forældre og<br />
lærere, et samarbejde hvor der formuleres mål til forandring, målskemaer og en anderledes<br />
kommunikation både mellem forældre, lærere, forældre og børn og forældre imellem.<br />
Kommende år på <strong>Fredensborg</strong> <strong>Skole</strong>:<br />
• En AKT-koordinator deltager ved intern konference, kontakt til ledelsen<br />
• AKT-teamet skal være mentor for nye kolleger<br />
• AKT-lærerne er med i netværk<br />
• Der afsættes 20 timer til videreuddannelse af AKT-lærerne<br />
• Det er muligt for AKT-lærer og lærere at få supervision af skolepsykologen<br />
• Alle lærere deltager i kursusdag den 6. august ” klasserumsledelse og den moderne<br />
autoritet samt anerkendelse i børnehøjde”<br />
Om vores nye tiltag virker ses ved at:<br />
• et mindre antal sager tages op på de interne konferencer.<br />
• når sager tages op på den interne konference, har der allerede været arbejdet med eleven<br />
i lærerteamet.<br />
114
• at lærerne oplever at de har flere redskaber til at takle elever/klasser med udfordringer af<br />
forskellig art.<br />
• at vi i hverdagen oplever bedre klassetrivsel.<br />
• at antallet af elever, der oplever at blive mobbet, falder. (termometerundersøgelse)<br />
Humlebæk <strong>Skole</strong><br />
<strong>Skole</strong>n har valgt at ansætte en leder for AKT og specialcenter, der har ansvaret for hele området<br />
”Børn med særlige behov”. Lederen er specialuddannet indenfor området og er en af pionererne<br />
inden for udviklingen af metoder i forbindelse med teorierne om læringsstile og de mange<br />
intelligenser, som han har skrevet bøger om og holdt oplæg i både ind- og udland.<br />
Til trods for vores høje socioøkonomiske indekstal har vi oplevet en række børn med behov for en<br />
særlig indsats i forhold til ordblindhed, andre faglige problemer og trivselsproblemer af den ene<br />
eller anden art. Som konsekvens af en meget lille tildeling af midler til skolen med udgangspunkt i<br />
den socioøkonomiske faktor, var vi tvunget til at tænke nyt i forhold til at kunne løse et stigende<br />
behov for et tilbud til børn med særlige behov. Derfor blev Henrik ansat. Det har været et kæmpe<br />
løft for de af vores børn og forældre, der har det sværest, men også i forhold til problemer med<br />
mobning og andre trivselsproblemer.<br />
Lederen er praktisk udfører af AKT-opgaver (adfærd, kontakt, trivsel) og har samtidig et lederansvar.<br />
En sådan kombination er ny, og der er stor opmærksomhed på, hvordan dette fungerer i<br />
praksis blandt andet i AKT-foreningen.<br />
Støttecentret er centrum for al specialpædagogisk indsats. I støttecenteret koordineres alle<br />
indsatser for elever med særlige behov. Den specialpædagogiske indsats har af økonomiske<br />
årsager indtil nu været målrettet læsning. Vi tilbyder her både ’Reading Recovery’-forløb og andre<br />
individuelt målrettede læsetiltag. Fra næste skoleår har vi skåret i læsetilbuddene for at få plads til<br />
særlige holdundervisning i matematik.<br />
Holmegårdsskolen<br />
Vores specialpædagogiske indsats falder i tre dele:<br />
Specialundervisningen i dansk og matematik foretages af specialuddannede undervisere på<br />
baggrund af indstilling fra lærerne på klassekonferencer og på baggrund af de test, der løbende<br />
foretages. Undervisningen har dels forebyggende og superviserende karakter, når<br />
specialunderviseren deltager i klassen, dels individuel, målrettet karakter, når den finder sted i<br />
forbindelse med holddelinger eller i særlige kursusforløb.<br />
Motorikundervisningen foretages på baggrund af indstilling fra klassens lærere fx på klassekonferencer.<br />
Undervisningen finder sted i et særligt indrettet motoriklokale. Undervisningen har<br />
karakter af målrettede kursusforløb.<br />
AKT-indsatsen varetages af to specialuddannede lærere. Elever bliver tilknyttet AKT efter indstilling<br />
af klassens lærere eller elevens forældre, og tilknytning forudsætter dels en vurdering på<br />
konsultativt møde, dels en samarbejdsaccept fra forældreside. En elev der er tilknyttet AKT har i<br />
startperioden to ugentlige lektioner i AKT, og kan ellers benytte tilbuddet efter behov, et behov der<br />
kan vurderes af såvel elevens undervisere som eleven selv.<br />
Alle vores specialpædagogiske tiltag har som formål dels at øge elevens udbytte af undervisningen,<br />
dels at sikre elevens inklusion i klassen.<br />
Vi har etableret klassekonferencer der er baseret på filosofien om reflekterende team, både for at<br />
give en klasses lærere øgede muligheder for at inkludere de elever der har særlige behov, og for at<br />
kunne prioritere, samtænke og målrette specialundervisningsindsatsen.<br />
Dette initiativ har dels medført ændrede placeringer af skemaets specialundervisningspositioner for<br />
at øge samtænkningen og inklusionen, dels ført til et øget samarbejde imellem specialundervisningens<br />
og tosprogsundervisningens aktører, fordi de optræder sammen som reflekterende team.<br />
Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:<br />
Det er en styrke at vi gennem en koordineret indsats får anvendt vores resurser optimalt. Vi kan i<br />
de tagne test se at de berørte elever gør fremskridt i udbyttet af undervisningen, og vi kan se at vi<br />
i de forløbne to år stort set har formået at inkludere alle elever i almenundervisningen.<br />
Vi kan også se at vi har behov for en mere synlig styring af processerne gennem en etablering af<br />
en tovholderfunktion for hver enkelt berørt elev, hvilket sker fra kommende skoleår.<br />
Og så kan vi se at små grupper af specielt tosprogede drenge har behov for en rollemodelindsats<br />
som ligger ud over, hvad specialundervisningen kan give. Derfor satser vi i næste skoleår på en<br />
115
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
undervisningsassistent/mentor-funktion.<br />
Karlebo <strong>Skole</strong><br />
Vurdering af behovet for særlig indsats foregår løbende i et samarbejde mellem fag- og specialundervisningslærere<br />
samt skoleledelse og forældre. Vi er bevidste om at være så fleksible som<br />
muligt for at udnytte ressourcerne bedst muligt. En lille del af denne indsats foregår som støtte i<br />
en klasse, hvorved en enkelt eller oftest flere elever kan få særlig støtte til at indgå i undervisningen,<br />
eller støtten kan benyttes til at holddele klassen. Faglærer og specialundervisningslærer<br />
samarbejder om den optimale løsning ud fra mål og handleplan for de elever, der er tildelt støtte.<br />
Hovedparten af ressourcen benyttes til særligt tilrettelagt undervisning på mindre hold, ofte<br />
placeret uden for den almindelige undervisning. Der udarbejdes mål- og handleplaner for denne<br />
undervisning, ligeledes dokumenteres udviklingen for den enkelte elev. Forældrene orienteres to<br />
gange årligt om elevernes udbytte af undervisningen.<br />
Det er først og fremmest læse- og stavetræning, der ydes hjælp til. I skoleåret <strong>2009</strong>/10 har vi<br />
desuden givet støtte til enkelte elever, der har haft behov for hjælp til matematik. To ugentlige<br />
lektioner er anvendt til dette formål til elever på mellemtrinnet, med godt resultat til følge.<br />
Fire gange årligt holdes statusmøder med skoleleder, hvor specialundervisningslærerne fremlægger<br />
mål- og handleplaner for eleverne. Psykolog fra PPR er inddraget i status og vurdering.<br />
Læsekonsulenten bidrager med råd og vejledning til enkelte elever i forbindelse med særlig<br />
tilrettelagt læseundervisning.<br />
Klassetests og individuel testning er basis for at vurdere behov og omfang for særlig tilrettelagt<br />
undervisning. Psykolog og læsekonsulent inddrages i dette arbejde.<br />
En lærer er ansvarlig for AKT-opgaven. Denne lærer tager sig af de elever, der har behov for<br />
særlig opmærksomhed, dertil er knyttet vejledning af kolleger i forbindelse med disse opgaver.<br />
AKT-læreren sikrer plan og handling for de berørte elever.<br />
Langebjergskolen<br />
<strong>Skole</strong>n fordeler ressourcerne til specialpædagogisk bistand i følgende puljer:<br />
Almindelig specialundervisning/læsekurser – her laves løbende læsekurser af 10 ugers varighed<br />
med daglig træning samt mindre holdundervisning til elever med faglige vanskeligheder<br />
Motorisk træning. Der tilbydes motorisk træning via støttecenteret, dette sker dels til enkelte<br />
elever, dels forebyggende<br />
Rummelighedstimer tildeles klasser/grupper af elever hvor der er problemer af social/adfærdsmæssig<br />
art. Timerne læses enten af klassens lærere eller af skolens ressourcelærere<br />
Behovstimer tildeles klasser, hvori der er enkelte elever med særlige vanskeligheder<br />
Ressourcelærere. 3 lærere er tildelt 280 timer til arbejde med AKT-problemstillinger. Arbejdet<br />
foregår dels i klasserne, dels med enkelte elever, dels i form af supervision til kolleger.<br />
AKT-koordinatoren koordinerer alle elevsager indenfor AKT-området. Koordinatoren sikrer arbejdet<br />
med handleplaner m.v. og koordinerer ressourcelærerne indsats. Er fra skoleåret 09/10 blevet<br />
opgraderet til en mellemlederstilling.<br />
Familieklasse kørte i 24 uger med 6 ugentlige timer med en lærer og en pædagog tilknyttet. I<br />
indeværende skoleår har Familieklassen kørt 3 ugentlige timer med lige så gode resultater. Derfor<br />
er dette også planlagt for det kommende skoleår.<br />
Hver klasse har fået tildelt timer til holddannelse. I indeværende år har der været afsat 2 lektioner<br />
ugentligt for 3.-9. klasses vedkommende. 1.-2. klasse tildeles 1 ugentlig lektion. Disse timer er<br />
dog skåret væk i skoleåret 2010/11 i forbindelse med ressourcetilpasningen<br />
20.2-timer – læses primært af pædagoger med særlig viden om evt. diagnoser – desuden sikrer<br />
det at der kan skabes sammenhængende støtteordninger med fritidshjemmet. Ordningen med<br />
pædagoger sker i nært samarbejde med støttepædagogkorpset, der sørger for uddannelse,<br />
supervision m.v.<br />
<strong>Skole</strong>n har udarbejdet en guide over handlemuligheder vedr. bekymringsbørn.<br />
Nivå Centralskole<br />
Alle klassetrin får tildelt ekstra resursetimer, som teamet fleksibelt forvalter for bedst muligt at<br />
udnytte resurserne og for at forebygge senere specialpædagogisk bistand.<br />
116
Elever med særligt støttekrævende behov kan i samarbejde med PPR og skolens støttecenter få<br />
tildelt særlig støtte. Det vurderes hver gang hvilken voksen, som bedst kan varetage disse timer.<br />
Ofte vil det være en af lærerne i teamet, som påtager sig opgaven for at sikre sammenhæng i<br />
undervisningen for eleven (læreren kender årsplanen), men det kan også være skolens AKT-lærer,<br />
hvis opgaven er af socialpædagogisk karakter eller af specialcenterets lærere, hvis eleven har<br />
specifikke indlæringsproblemer.<br />
I specialundervisningscenteret gives undervisning til ordblinde elever, som i nogle timer om ugen<br />
får særligt tilrettelagt undervisning. Dette arbejde koordineres af specialcenteret.<br />
’Reading Recovery’ tilbydes elever på 1. og 2. klassetrin, og vi er ved at opbygge et lignende<br />
program for elever, som har problemer af matematisk karakter.<br />
Niverødgårdskolen<br />
Vi har specialundervisning i 38 lektioner pr. uge, hvoraf 5 lektioner anvendes til at støtte elever i<br />
matematik oftest udenfor klassen i ”kursusform.”<br />
6 lektioner går fast til udskolingens diagnosticerede ordblinde elever med IT-rygsæk (8. og 9.<br />
klasse) + elever fra 7. klasse med danskfaglige problemer (indstillede til PPR).<br />
27 lektioner pr. uge er læst i indskolingen/mellemtrinnet. Undervisningen er varetaget af 4 lærere,<br />
der alle er uddannede med speciale C (undervisning af elever med indlæringsvanskeligheder).<br />
<strong>Skole</strong>året inddeles i fire semestre. I hvert semester er der et læsekursus for enten 1., 2., 3. eller<br />
4. årgang, for de elever der ved læsetest viser sig ikke at være i gruppen af ”uproblematiske”<br />
læsere.<br />
Udover disse kurser foregår der almindelig specialundervisning, hvor elever undervises på hold<br />
med 2-5 elever i maksimalt tre semestre på et år. Nogle timer læses udenfor elevernes almindelige<br />
skema. Enkelte har så store vanskeligheder, at det er blevet tilrådet fra PPR, at de skal have tildelt<br />
timer hele året.<br />
§ 20.2- elever har vi haft ti af i skoleåret 09/10. Tre har fået støtte fra Støttekorpset. Resten har<br />
fået støtte fra klassens eget lærerteam.<br />
Vi har etableret et samarbejde mellem dsa og specialundervisningen, der mødes hvert kvartal og<br />
aftaler indsatsen for tosprogede elever med behov for støtte i begge regi. Samarbejdet mellem de<br />
to regi fremgår af skolens læsehandlingsplan. Samarbejdsstrukturen evalueres medio juni 2010.<br />
Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:<br />
Øget fokus på elevernes læsekompetence i hele forløbet.<br />
Statusmøder på de enkelte årgange med deltagelse af teamet, ledelse, specialundervisnings – og<br />
dsa-koordinatorer samt læsevejleder.<br />
Elevplaner skal indeholde status, mål og evalueringsplaner.<br />
Vurdering<br />
Der er både på landsplan og kommunalt stort fokus på specialundervisningen. Regeringen<br />
og KL er enige om i fællesskab at arbejde for en omstilling i folkeskolen, således at<br />
udgangspunktet er, at alle elever skal kunne rummes i den almindelige undervisning, og<br />
samtidig sikre, at specialundervisningen gives til de børn, der har reelt behov.<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune er allerede startet på denne ”øvelse” og inkluderer i dag procentuelt<br />
flere børn end for bare to år siden. Inkluderes der flere børn i den almene undervisning er<br />
det nødvendigt at der overflyttes ressourcer fra specialundervisningen til almenområdet.<br />
Der er derfor politisk blevet besluttet at der i skoleåret 2010/11 anvendes 0,5% af den<br />
økonomiske tildeling til specialskoler til styrkelse af enkeltintegration i kommunens folkeskoler.<br />
I skoleåret 2011/12 skal der overføres 1% af specialskolemidlerne.<br />
Det er derfor nødvendigt at skolerne har stor bevågenhed på specialundervisning og anden<br />
specialpædagogisk støtte, og det har de. Alle de specialpædagogiske tiltag skolerne<br />
udfører, har til formål dels at øge elevernes udbytte af undervisningen, dels at sikre<br />
elevens inklusion i klassen<br />
117
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
<strong>Skole</strong>rne i <strong>Fredensborg</strong> Kommune er rent faktisk blevet mere inkluderende. Det er lykkedes<br />
gennem et tæt samarbejde mellem PPR og skolerne og en tæt opfølgning på elever at få<br />
gjort skolerne mere inkluderende. Af ECO-tallene fremgår det, at <strong>Fredensborg</strong> Kommune i<br />
skoleåret 2008/09 visiterede 6,7% af folkeskolernes elever til specialundervisningsforanstaltninger.<br />
Dette svarede til landsgennemsnittet. I skoleåret <strong>2009</strong>/10 visiterede<br />
kommunen kun 6,3% af eleverne til specialforanstaltninger. Et fald på 4 procentpoint.<br />
Landsgennemsnittet var dette år steget til 8,2 %.<br />
Der er i kommunen ved at blive lagt sidste hånd på en plan, der indeholder målsætninger,<br />
visioner og indsatser for specialundervisning og specialpædagogisk indsats. I denne plan er<br />
indarbejdet de nye tanker og ideer om inklusion, som kommer fra Regeringen og KL.<br />
En del skoler har allerede eller er i færd med at danne specialcentre på skolerne. På<br />
specialcentrene samles al ekspertise indenfor det specialpædagogiske område. Det vil<br />
typisk være specialundervisningslærere, AKT-vejleder/-lærere, læsevejledere/-lærere, og<br />
lærere, der underviser i dansk som andet sprog, der er knyttet til specialcenteret. <strong>Skole</strong>ns<br />
PPR-psykolog er ligeledes tilknyttet specialcenteret og har derfor hele tiden fingeren på<br />
pulsen i forhold til elever, der har behov for støtte og lærere, der har behov for supervision.<br />
Dette betyder, at indsatsen kan sættes ind tidligere og kan blive mere kvalificeret.<br />
Det er således muligt for skolen ved et tæt samarbejde i centeret og med elevens lærere<br />
hele tiden at målrette indsatserne til de elever, der har mest brug for støtte af en eller<br />
anden art.<br />
<strong>Skole</strong>rne har fokus på AKT-indsatsen, og i kommende skoleår er der iværksat et uddannelsesforløb<br />
for både AKT-vejledere og AKT-lærere på alle skolerne.<br />
<strong>Skole</strong>rne har også fokus på arbejdet med handlingsplaner for eleverne. Der bliver arbejdet<br />
på at have korte intervaller mellem udarbejdelse af en handleplan, evaluering af indsatsen<br />
og en eventuel justering af praksis. På den måde vil indsatsen overfor eleverne hele tiden<br />
kunne justeres, så den gavner eleven mest muligt.<br />
Alle skolerne har fået udarbejdet en handleguide ”fra bekymring til handling” En guide der<br />
viser vejen til en hurtig indsats og fleksibel og effektiv hjælp til bekymringselever. Dette er<br />
en stor hjælp til at sikre en tidlig indsats.<br />
Det forebyggende tværfaglige samarbejde i bysamfundene, som skoler og institutioner, PPR<br />
og Konsulenter fra Familieafdelingen deltager i, fungerer nu i to bysamfund. Det tværfaglige<br />
samarbejde vil i løbet af skoleåret 2010/11 blive implementeret i de to sidste<br />
bysamfund.<br />
118
Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning<br />
I skoleåret 2008/09 har 3 familier klaget til ”Klagenævnet for den vidtgående<br />
specialundervisning”.<br />
• En klage drejede sig om forældrenes ønske om at få deres barn på en efterskole for<br />
ordblinde. Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.<br />
• To klager fra den samme familie drejede sig om forældrenes ønske om at få deres<br />
datter på specialskole for børn med specifikke og fysiske vanskeligheder.<br />
Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.<br />
• En klage drejede sig om at forældrene ønskede specialskole til deres datter.<br />
Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.<br />
I skoleåret <strong>2009</strong>/10 har 3 familier klaget til ”Klagenævnet for den vidtgående<br />
specialundervisning”.<br />
• En klage drejede sig om at forældre ønskede deres søn skulle gå på specialskole for<br />
ADHD elever. Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.<br />
• En klage drejede sig om at forældre ønskede deres barn skulle starte tidligere i<br />
skole. Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.<br />
• En klage drejede sig om at forældre ønskede ændring af støttetimer til deres barn.<br />
Denne klage blev dog trukket tilbage, da forældre og kommunen kom frem til en<br />
fælles løsning.<br />
119
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
120
Bilag 1: Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter<br />
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i<br />
kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af<br />
folkeskolen<br />
I medfør af § 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30.<br />
november 2006, fastsættes:<br />
Formål med og indhold af kvalitetsrapporter<br />
§ 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) § 40 a, stk.<br />
1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke<br />
kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen.<br />
Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige<br />
niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens § 40 a, stk. 2.<br />
Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende<br />
samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen.<br />
Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet.<br />
§ 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om indhold og udformning af<br />
kvalitetsrapporten samt om tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte<br />
rammer for de enkelte skolers bidrag hertil. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med<br />
udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning, der følger af lovgivningen og af<br />
kommunal beslutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og<br />
for det samlede skolevæsen.<br />
Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og de i denne og eventuelt særskilt<br />
bekendtgørelse, jf. § 10, opstillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens skøn indeholde andre<br />
oplysninger end de i §§ 5-10 nævnte, herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt<br />
besluttede indsatsområder.<br />
§ 3. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår på baggrund af oplysninger vedrørende<br />
det pågældende skoleår.<br />
Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages, når det er nødvendigt til belysning af<br />
skolevæsenets udvikling.<br />
Stk. 3. I det omfang oplysninger vedrørende det skoleår, som rapporten omfatter, endnu ikke er<br />
tilgængelige, skal rapporten tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger.<br />
Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt at fremskaffe nøjagtige<br />
oplysninger om bestemte forhold, jf. §§ 7-10, kan der i stedet foretages et begrundet skøn.<br />
§ 4. <strong>Kvalitetsrapport</strong>en skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens<br />
folkeskoler og for det samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er<br />
foretaget, jf. § 5.<br />
Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste<br />
kvalitetsrapport, jf. § 6.<br />
Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen,<br />
belyst ved bl.a. de i §§ 7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer,<br />
resultater m.v.<br />
Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau<br />
§ 5. <strong>Kvalitetsrapport</strong>en skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på<br />
hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder,<br />
hvor der er behov for forbedringer.<br />
Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af<br />
1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder,<br />
2) den specialpædagogiske bistand og<br />
3) undervisningen i dansk som andetsprog.<br />
Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de<br />
kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater<br />
121
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
m.v., jf. §§ 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Redegørelsen skal<br />
indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende.<br />
Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport<br />
§ 6. <strong>Kvalitetsrapport</strong>en skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige<br />
niveau, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste<br />
kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have<br />
virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne<br />
vurderes.<br />
Rammebetingelser<br />
§ 7. <strong>Kvalitetsrapport</strong>en skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens<br />
folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har<br />
betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede<br />
indsatsområder.<br />
Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede skoler og i forhold til den enkelte<br />
skole af,<br />
1) hvilke klassetrin skolen udbyder,<br />
2) antal af spor pr. klassetrin,<br />
3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser,<br />
og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og<br />
4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor<br />
denne tilbydes.<br />
Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en<br />
angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer<br />
der i kommunen er afsat til henholdsvis<br />
1) specialpædagogisk bistand og<br />
2) undervisning i dansk som andetsprog.<br />
Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om rammebetingelser for hver af kommunens<br />
folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om<br />
1) antal af elever pr. klasse,<br />
2) antal af elever pr. lærer,<br />
3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister,<br />
4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling,<br />
5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev,<br />
6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og<br />
7) planlagte timer, jf. lovens § 16.<br />
Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en<br />
redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til<br />
nærmere ledelsesmæssige dispositioner:<br />
1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført.<br />
2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller<br />
kompetencer svarende til linjefagsuddannelse.<br />
3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte,<br />
varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til<br />
linjefagsuddannelse.<br />
4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med<br />
linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse<br />
5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af<br />
lærerne.<br />
Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i<br />
henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser<br />
og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt<br />
dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.<br />
Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling)<br />
§ 8. <strong>Kvalitetsrapport</strong>en skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt<br />
besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens<br />
kvalitet.<br />
Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af<br />
kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse<br />
af tilrettelæggelsen af<br />
122
1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i<br />
undervisningens tilrettelæggelse,<br />
2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner,<br />
3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og<br />
4) undervisningen i dansk som andetsprog.<br />
Resultater m.v.<br />
§ 9. <strong>Kvalitetsrapport</strong>en skal omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens<br />
folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om<br />
1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver,<br />
2) resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens § 55 b, og<br />
3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale<br />
skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder<br />
(trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test.<br />
Stk. 2. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå<br />
oplysninger om overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse.<br />
Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis<br />
elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der<br />
modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét.<br />
Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for<br />
vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens § 51, stk. 1.<br />
Yderligere midlertidige indholdskrav<br />
§ 10. Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørelse fastsætte, at kvalitetsrapporter<br />
omfattende et eller flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af<br />
særlige fokuspunkter.<br />
Udformning af kvalitetsrapporter<br />
§ 11. <strong>Kvalitetsrapport</strong>en skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af<br />
oplysninger, der er nævnt i §§ 5-10.<br />
Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes sådan, at det er muligt at følge udviklingen<br />
i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten<br />
fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde.<br />
Der skal indgå en begrundelse herfor.<br />
Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger<br />
om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, skal foregå på en<br />
sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende<br />
oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. lovens § 40 a, stk. 4.<br />
Tidsfrister<br />
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes,<br />
drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår, jf. § 3.<br />
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra<br />
skolebestyrelser om rapporten, jf. lovens § 40 a, stk. 2, 2. pkt.<br />
Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rapporten på et møde, skal denne<br />
offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter<br />
stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger<br />
om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, må dog ikke<br />
offentliggøres.<br />
§ 13. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december vedtage nødvendige handlingsplaner, jf.<br />
lovens § 40 a, stk. 3, som rapporten måtte give anledning til.<br />
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra<br />
skolebestyrelser om en eventuel handlingsplan, jf. lovens § 40 a, stk. 3, 3. pkt.<br />
Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne<br />
offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter<br />
stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger<br />
om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, må dog ikke<br />
offentliggøres.<br />
123
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Ikrafttræden<br />
§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2007.<br />
Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07, jf. § 3.<br />
Undervisningsministeriet, den 22. februar 2007<br />
P.M.V.<br />
Kim Mørch Jacobsen<br />
Direktør<br />
124<br />
/Mads Bentzen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af<br />
kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med<br />
evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen<br />
§ 1<br />
I bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner<br />
i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, foretages<br />
følgende ændringer:<br />
1. I § 12, stk. 1, ændres »15. oktober« til: »31. december«.<br />
2. I § 13, stk. 1, ændres »31. december« til: »31. marts året efter«.<br />
§ 2<br />
Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. september 2008.<br />
Undervisningsministeriet, den 2. september 2008<br />
P.M.V.<br />
Peter Grønnegård<br />
Afdelingschef<br />
125
Kontakt<br />
Spørgsmål kan stilles til:<br />
<strong>Skole</strong>afdelingen<br />
Børn og Kultur<br />
<strong>Kvalitetsrapport</strong> 2010 for skolevæsenet i <strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
<strong>Fredensborg</strong> Kommune<br />
Egevangen 3B, 2980 Kokkedal<br />
Tlf. 7256 5000<br />
fredensborg@fredensborg.dk<br />
www.fredensborg.dk<br />
126