Iphigenia i Aulis

Iphigenia i Aulis
(Iphigenie in Aulis)
Tragedie i 5 Akter
Efter Euripides ved Hugo Schoppl
Dansk tekst ved Ole Wagner
Schreibers repertoire nr. 65
Svendborg 2011

Iphigenia i Aulis
(Iphigenie in Aulis)
Tragedie i 5 Akter
Efter Euripides ved Hugo Schoppl
Dansk tekst ved Ole Wagner
Schreibers repertoire nr. 65
Svendborg
2011
3

Oversigt over skuespillets akter:
1. akt
Strandbred i Aulis. Måneskin, tidlig morgen.
2. akt
En anden del af stranden i Aulis. I baggrunden grækernes skibe
3. akt
Egn med træer. I baggrunden heste og vogn.
4. akt
Stranden ved Aulis. Til højre og venstre ses grækernes teltlejr.
5. akt
En anden del af stranden i Aulis. I baggrunden til højre
et tempel og foran dette et offeralter.
_____
4

Iphigenia i Aulis
Tragedie i 5 akter
o-o-o-o-o
Personer:
Agamemnon, Konge af Argos
Klytaimnestra, hans dronning
Iphigenia, hans datter
Menelaos, konge af Sparta, hans broder
Kalchas, offerpræst
Achilleus, Myrmidonernes konge
Artemis, jagtens gudinde
En gammel slave
Et sendebud
Handlingen udspilles i og ved grækernes lejr
i Aulis.
o-o-o-o
5

1. akt
Strandbred i Aulis. Måneskin, tidlig morgen.
1. scene
Agamemnon, Slaven.
Agamemnon: (kommer fra baggrunden) Uden søvn og uden ro
vandrer jeg omkring. Ikke en lyd høres fra havet, ikke et eneste
vindpust kan man høre.
Slaven: (træder frem) Hvorledes, min konge? Du har allerede
så tidligt forladt dit telt?
Agamemnon: Ak, at jeg må være her i Aulis som konge, og
samtlige græske helte ser hen til mig!
Slaven: Hvad piner dig, min konge, siden du er så bedrøvet?
Agamemnon: Du véd, hvorfor Grækenlands helte har samlet
sig her. Du véd, at skibene ligger rede, parate til at sejle over til
Troja for at hævne den forsmædelse, som min broder Menelaos
er blevet udsat for.
Slaven: Det ved jeg alt sammen, konge – men hvorfor taler du
om det nu?
Agamemnon: Har du ikke bemærket, hvor uvillige krigerne allerede
er, fordi vi så længe ikke har kunnet afsejle? Og det er
mig, man giver skylden for dette vindstille – det er det, der
krænker mig.
Slaven: Hvem giver dig skylden, konge?
6

Agamemnon: Kalchas, offerpræsten. Jeg skulle være grunden
til – siger han – og jeg ville også kunne føre vinden og sejren
herhen til os. Men hvorledes – det siger han ikke. Dér kommer
han selv! Lad mig være alene med ham! (Slaven går).
2. scene
Agamemnon. Kalchas.
(Kalchas kommer fra den anden side)
Agamemnon: Du kommer meget belejligt, Kalchas! Hvorfor
har du givet mig skylden for dette grusomme vindstille?
Kalchas: Det er netop for at tale om det, at jeg har opsøgt dig.
Sagen er vigtig, thi heltene presser på for at afsejle. Men gudinden
Artemis forhindrer den gunstige medbør, fordi du har nedlagt
en hind, som var helliget hende.
Agamemnon: Jeg ulykkelige! Sig frem – hvad skal jeg gøre for
at forsone den vrede gudinde?
Kalchas: Indstil dig på at høre en hård befaling.
Agamemnon: Jeg er fattet. Hvad forlanger gudinden af mig?
Kalchas: Du skal ofre din Iphigenia på hendes alter.
Agamemnon: Hvad? Er du afsindig? Min Iphigenia, mit barn
skal jeg myrde som et offerdyr!?
Kalchas: Uden dette offer er der ingen overfart til Troja og ingen
sejr.
Agamemnon: Nej, Kalchas! Så grusom kan gudinden ikke
være. Alt vil jeg gøre, men dette skrækkelige kan jeg ikke gøre.
7

Kalchas: Nu kender du guddommens vilje, det andet er din sag.
3. scene
Agamemnon. Kalchas. Menelaos.
(Menelaos ind)
Kalchas: (til Menelaos) Kongen ved alt – du kan tale åbent
med ham, Menelaos.
Agamemnon: Ja, broder, jeg ved det forfærdelige, som man
kræver af mig.
Menelaos: Og hvad vil du gøre?
Agamemnon: Fri mig for at svare.
Menelaos: Hvad? Du betænker dig på at udføre gudernes vilje?
Snart vil alle vende sig imod dig, og en frygtelig forvirring vil
være lønnen for dit vankelmod. Du må handle hurtigt nu! Send
et bud til din hustru Klytaimnestra, at hun skal sende Iphigenia
herhen til lejren for at kunne blive gift med Achilleus. Det vil
hun tro på og straks komme.
Agamemnon: Det ville være et grusomt bedrag.
Kalchas: Betænk, konge, hvor meget der afhænger af dette offer.
Et enkelt menneskeliv falder, og evigt ry bliver dig til del.
Men forbliver du svag, da nødes vi til at drage tilbage til vore
hjem, og for evigt bliver vi til spot og latter for verden.
Menelaos: Jeg har et hurtigt og pålideligt bud; lad mig sende
ham til din hustru.
8

Kalchas: Gør det, konge. Det er forgæves at trodse gudernes
vrede.
Agamemnon: (efter en lang pause, langsomt) Så send ham da,
Menelaos! Byd ham at føre min datter hid til bryllup med
Achilleus.
Menelaos: Jeg iler. Kom med mig, Kalchas.
(Menelaos og Kalchas ud).
4. scene
Agamemnon alene.
Agamemnon: O, I guder! Hvad har I dog gjort mod mig! Hvorledes
skal jeg kunne bære det! Hun, mit barn, min yndling –
hende skal jeg prisgive offerpræstens kniv?
5. scene
Agamemnon. Slaven.
Slaven: (kommer ind igen) Kaldte du på mig, konge?
Agamemnon: Du er en tro tjener, det véd jeg. Måske har du
hørt, hvad Kalchas og min broder kræver af mig.
Slaven: Jeg har hørt det alt sammen, konge. Det er skrækkeligt
blot at tænke på det.
Agamemnon: Så véd du også, at Menelaos sender et bud til
min hustru, om at hun skal bringe Iphigenia til lejren. Men det
må aldrig ske, at mit barn betræder denne jord, thi her er hun
fortabt. Tag derfor min vogn og mine heste, skynd dig til
Klytaimnestra og Iphigenia for at advare dem. De må under in-
9

gen omstændigheder komme her til den græske lejr. Kom,
gamle, jeg vil give dig et brev med – og måtte guderne være
dig og mig nådige!
(De går begge ud).
TÆPPE
2. akt
En anden del af stranden i Aulis.
I baggrunden grækernes skibe.
1. scene
Slaven. Menelaos.
Slaven: (i strid med Menelaos) Nej, Menelaos! Giv mig det
brev tilbage, som du har taget fra mig!
Menelaos: Aldrig i livet! Nu véd jeg da, hvilket bedrag min
broder pønser på.
Slaven: Giv mig brevet tilbage!
Menelaos: Ikke ét ord mere, Gamle! Eller mit sværd skal suse
dig om ørerne!
2. scene
Slaven. Menelaos. Agamemnon.
Agamemnon: (ind) Hvad er det for en larm?
Slaven: Hør på mig, Konge! Med vold har Menelaos frataget
mig dit brev!
10

Agamemnon: Hvad har du gjort, Menelaos?
Menelaos: Jeg er ikke en af dine slaver – jeg gør, hvad jeg vil!
Agamemnon: Så jeg er ikke længere herre i mit eget hus?
Menelaos: En nydelig herre! Føj, Agamemnon! Jeg har ondt af
grækerne, der har dig som anfører. – Ah, dér kommer mit sendebud
tilbage!
3. scene
De forrige. Budet.
Sendebudet: Glorværdige konge! Jeg bringer hende til dig, du
lykkelige! Snart vil du selv se hende. Ved bækken holder de
rast for at lade hestene græsse, og jeg er ilet forud for at overbringe
dig det glædelige budskab. Hele lejren er allerede i bevægelse.
Folket gør sig allerede parat til at smykke alt med
blomster …
Agamemnon: (heftig, bevæget) Alt nok! Alt nok! Gå! – Min
skatmester vil betale dig din løn. (budet går).
4. scene
Agamemnon. Menelaos. Slaven.
Agamemnon: (jamrende) Hvem skal jeg nu begræde først?
Hun er her, og alt er tabt. Hvad skal jeg sige til hendes moder,
som kommer fuld af glæde for at formæle sin datter med den
herlige Achilleus? Og hvad skal jeg sige til hende, den elskelige
Iphigenia? Ak! Ved mine fødder vil hun ligge og råbe: ”Far!
Vil du myrde dit eget kød og blod? Er det det bryllup, du har
hidkaldt mig til? Og jeg – jeg må se denne jammer og kan intet
gøre. Menelaos – forstår du mig?
11

Menelaos: (fuld af medlidenhed) Broder, jeg føler med dig, tilgiv
mig, hvad jeg har gjort.
Agamemnon: Hvad hjælper mig nu din medlidenhed! Det må
jo dog ske, det gruelige.
Menelaos: Hvem kan tvinge dig til det?
Agamemnon: Den hele forsamlede hær vil tvinge mig. Eller
tror du ikke, at Kalchas allerede har fortalt dem om dette grusomme
offer?
Menelaos: Og hvad så? Du lader dem alle stå her og drager
hjem til Argos, hvorfra du er kommet.
Agamemnon: Åh, tro blot ikke, at man vil tilgive mig det. Et
åbent oprør ville flamme op imod mig. Vi ville alle blive dræbt
af det rasende folk.
Menelaos: Ak, broder! Hvilken frygtelig skæbne du har fået.
Agamemnon: Ja, frygtelig i sandhed! For mig er der nu kun ét
– at miste mit barn. Thi med dette ene dyrebare liv redder alle
fra endnu større ulykke.
Menelaos: O, kunne jeg hjælpe dig, hvor gerne ville jeg ikke
gøre det, broder!
Agamemnon: Gør mig en eneste tjeneste: Gå gennem lejren og
søg at hindre, at moderen erfarer, hvilken skrækkelig lod, der
truer hendes barn.
Menelaos: Det vil jeg, broder. (Går).
TÆPPE
12

3. akt
Egn med træer. I baggrunden heste og vogn.
1. scene
Klytaimnestra. Iphigenia.
Klytaimnestra (til Iphigenia) O, skønne dag, hvor jeg kan føre
dig, mit elskede barn, som brud til den første af heltene, den
fortræffelige Achilleus.
2. scene
Klytaimnestra. Iphigenia. Agamemnon.
(Agamemnon ind)
Iphigenia: Far! Hvilken glæde det er at se dig igen efter så lang
tid! Altid er du kun i dette Aulis, og krigen river dig ud af vore
arme. Hvilken lykkelig tanke det var, at lade os kalde herhen til
dig.
Agamemnon: En lykkelig tanke – ak!
Iphigenia: Hvorfor sukker du pludselig så tungt, far?
Agamemnon: Fordi vi må skilles i meget lang tid.
Iphigenia: Hvordan? Så langt rejser du bort med dine skibe og
lader os tilbage?
Agamemnon: Også dig venter en lang rejse, hvor du vil tænke
på din fader.
Iphigenia: Med mor, eller alene?
13

Agamemnon: Hverken far eller mor vil ledsage dig!
Iphigenia: Jeg forstår ikke, hvad du mener med det.
Agamemnon: Tænk ikke mere over det. Du skal endnu ikke
vide alting. Gå nu i forvejen hen til de unge piger, der allerede
venter dig med blomster.
Iphigenia: Jeg går – for at adlyde dig, kære far. Lev vel. (går).
3. scene
Agamemnon. Klytaimnestra.
Klytaimnestra: Du talte meget hemmelighedsfuldt, min kære
mand. Er du så mildt stemt, fordi vores barn nu forlader os for
Achilleus? – Sig mig, hvornår skal brylluppet stå?
Agamemnon: (efter en pause) Først må der bringes guderne et
offer, - dog uden dig Klytaimnestra.
Klytaimnestra: Hvorledes? Skal jeg ikke være med?
Agamemnon: Jeg må bede dig derom.
Klytaimnestra: Fjerne mig fra mit eget barns bryllup? Du véd,
at jeg gerne retter mig efter dig, hvor det er rimeligt – men det
er ikke rimeligt, Agamemnon. Er det ikke skik, at brudgommen
modtager bruden af moderens hånd?
Agamemnon: Vend du tilbage til Argos og tag vare på de andre
børn derhjemme.
Klytaimnestra: De er i god behold i deres værelser.
14

Agamemnon: Gør som jeg siger!
Klytaimnestra: Nej, nej og atter nej! Du kan tage vare på denne
usalige krig – men mine døtre vil jeg gifte bort, som det tilkommer
mig som deres moder. (hun går).
4. scene
Agamemnon.
Agamemnon: Ak! - - Jeg håbede på at bringe hende bort fra
lejrens område, for at hun ikke skulle se det skrækkelige, og nu
bliver hun her af bare stædighed. Så er jeg da dømt til at krænke
alle, som er mig kære og dyrebare. - - Nu vil jeg gå hen for
at tale med Kalchas om, hvad der videre skal gøres for at forsone
Artemis.
TÆPPE
15

4. akt
Stranden ved Aulis.
Til højre og venstre grækernes telte.
1. scene
Achilleus.
Achilleus: Hvor finder jeg Agamemnon? Nu har den ganske
hær ligget uvirksom her i Aulis i så lang tid og mine krigere
bestormer mig om at begynde toget mod Troja eller vende
hjem igen til dem, vi forlod.
2. scene
Achilleus. Klytaimnestra.
Klytaimnestra (træder frem) Jeg hørte din stemme, heltemodige
Achilleus, og iler dig i møde for at hilse på dig.
Achilleus: Hvem er du, ædle kvinde? Hvad fører dig her til
denne lejr, hvor der kun er rå mandfolk?
Klytaimnestra: Jeg er Agamemnons hustru, Klytaimnestra.
Achilleus: Dronning! Det ville ikke være passende for mig at
opholde mig her i samtale med dig.
Klytaimnestra: Hvorfor ikke, da du jo nu tager min Iphigenia
til hustru?
Achilleus (forbavset) Jeg – din Iphigenia? Du tager vist fejl,
dronning? Jeg har aldrig bejlet til din ædle datter og aldrig talt
med Agamemnon om den slags.
16

Klytaimnestra: Jeg er forbavset og i lige så høj grad bestyrtet
over dine ord.
Achilleus: Måske driver en eller anden en ond spøg med os –
jeg vil opsøge kongen for at erfare nærmere af ham. (vil bort)
3. scene
Achilleus. Klytaimnestra. Slaven.
Slaven: (træder frem) Bliv, Achilleus! – og også du, høje dronning!
Jeg har noget at tale med jer om.
Achilleus: Hvad vil du?
Slaven: Jeg er en af Agamemnons tjenere, du kender mig,
dronning, din fader har skænket mig til ham.
Klytaimnestra: Ja, det er rigtigt. Nu genkender jeg dig.
Slaven: Åh, hvor det er tungt for mig at sige dig det forfærdelige,
dronning. Men du må høre det. Agamemnon vil – o frygtelige
skæbne – ofre dit barn på Artemis’ alter.
Klytaimnestra: Menneske, er du fra forstanden?
Slaven: Kalchas forlanger dette blodige offer. Gudinden er det
– siger han – der holder den længe ventede vind tilbage, fordi
hun er vred på Agamemnon. Kun dette offer kan forsone hende.
Klytaimnestra: Og brylluppet med Achilleus?
Slaven: Var kun et foregivende for at lokke Iphigenia til lejren!
17

Klytaimnestra: Så har jeg ført mit eget barn til døden?
Achilleus: Hvorfra véd du alt dette?
Slaven: Agamemnon gav mig et brev til dig, dronning, for at
du ikke skulle komme til lejren med Iphigenia. Men Menelaos
tog brevet fra mig. Han er skyld i hele ulykken. (han går bort
mod baggrunden).
4. scene
Achilleus. Klytaimnestra.
Klytaimnestra: O, Achilleus! Du store helt, fejret af alle – forbarm
dig over en moder, der bønfalder dig om hjælp for sin elskede
datter. Dersom du står os bi nu, er vi reddet – uden dig er
vi fortabt!
Achilleus: Agamemnon har forhånet mig, sådan som han har
båret sig ad. Han burde først af alt have spurgt mig, om jeg ville
tage Iphigenia til ægte. Og om Grækenland havde forlangt
dette offer af mine hænder, ville jeg have bragt fædrelandet det.
Men på den måde, det her er sket, regner din mand mig ikke
for noget – uden mit vidende har han aftalt noget så stort – og
det skal han bøde for. Du har bedt om min hjælp. Vær ved godt
mod, min hjælp skal du få, dronning, man skal ikke dræbe dit
elskede barn.
Klytaimnestra: O, du herlige helt! I hvert af dine ord hører jeg
din ædle karakter, og nyt mod gennemstrømmer min sjæl.
Achilleus: Forsøg endnu en gang at blødgøre Agamemnon med
ord. Forbliver han ubønhørlig, så kom til mig! Du skal ikke
forgæves have bedt om beskyttelse. (han går).
18

Klytaimnestra: O Achilleus! Guderne velsigne dig for din trøst.
TÆPPE
5. akt
En anden del af stranden. I baggrunden til højre
et tempel. Foran dette et offeralter.
1. scene
Agamemnon. Klytaimnestra.
Agamemnon: (møder Klytaimnestra) Godt, at jeg træffer dig
her, jeg har noget at tale med dig om, som Iphigenia ikke må
høre. Alt er parat til brylluppet, det viede vand, offermåltidet,
alteret …
Klytaimnestra: Du taler godt, Agamemnon, o, om dog blot din
handlen var lige så god. Se! Her kommer Iphigenia!
2. scene
Agamemnon. Klytaimnestra. Iphigenia.
(Iphigenia kommer hen til Klytaimnestra)
Klytaimnestra: O, kom blot herhen, du mit stakkels barn! Hvad
han der har bestemt med dig, det véd du jo.
Agamemnon: Ve mig! Alt er røbet!
Klytaimnestra: Ja, alt er røbet! Alt véd jeg, alt hvad du har besluttet
af skændigt! – Din frygtelige tavshed er bevis nok.
19

Iphigenia: Åh far! Jeg har intet andet end mine tårer! Se på
mig! Jeg er endnu så ung og skal allerede dø? O, denne verden
er så solrig, så smuk! Hvorfor vil du tvinge mig til allerede at
stige ned til de døde? Nej, far – det kan ikke passe, sådan kan
det ikke være – det er så forfærdeligt at dø nu, mens man er så
ung!
Agamemnon: Mit barn, det må ske. Sådan må det være – jeg
kan intet gøre mod gudernes vilje. Skibene ligger parate, heltene
er utålmodige – jeg ønsker ikke din død, fædrelandet kræver
den! Det er din pligt at ære guderne, at elske dit fædreland og
adlyde din fader. (går ud til højre).
3. scene
Klytaimnestra. Iphigenia. Achilleus.
Achilleus: (kommer fra venstre) O dronning, en frygtelig ophidselse
raser i hele lejren – alle presser ubehersket på, for at
offeret skal bringes.
Klytaimnestra: Jeg ulykkelige, hvad gør vi nu?
Achilleus: Jeg vil beskytte jer, også selv om alle var imod mig!
Hellere vil jeg falde end tåle, at din datter føres bort!
Iphigenia: Hør på mig! Som en pludselig åbenbaring er dette
kommet til mig: Hele Grækenlands øjne er rettet mod mig. Se,
moder, alle forhåbninger hos heltene tilintetgør jeg, hvis jeg
vægrer mig ved at tillade dette offer – men jeg vinder udødeligt
ry for mit fædreland, om jeg dør. Du, far, jeg, vi alle, vil da
leve for evigt i erindringen hos alle folkeslag til alle tider!
Klytaimnestra: O, mit barn, hvilken frygtelig tale!
20

Iphigenia: Min beslutning står fast. For min skyld skal du ikke
falde, ædle Achilleus, nej – jeg vil redde mit fædreland og
redder det med glæde!
4. scene
Klytaimnestra. Iphigenia. Achilleus. Kalchas. Artemis.
Kalchas: (med offerkniven i hånden) Jeg kommer her, sendt af
den forsamlede hær.
Iphigenia: Kom blot nærmere, du finder mig beredt, Kalchas!
Lev vel, elskede moder, hils mine søskende fra mig – og min
fader. Dette ene beder jeg dig om: vær ikke vred på ham, hører
du! – Og nu, Kalchas: Kom og gør din gerning. (Hun går hen
til Kalchas).
5. scene
Klytaimnestra. Iphigenia. Achilleus. Kalchas. Artemis.
Gudinden Artemis: (sænker sig ned på en sky) Jeg er formildet!
Din vilje, Iphigenia, var mig nok! Kom nu med mig – jeg vil
føre dig til andre kyster, hvor du skal være min præstinde.
(Iphigenia træder op på skyen og svæver bort med Artemis) 1
Slutscene
Klytaimnestra. Kalchas. Agamemnon. Achilleus.
Agamemnon: (ind i forgrunden) Er det sket?
1 Anmærkning: Skyen, på hvilken Artemis kommer, klæber man på siden af
en tynd lineal og sænker den fra siden. Iphigenia bringer man så også op på
linealen bag skyen og hæver således begge figurer op i vejret. Vindens susen
laver man meget godt med en lineal på en stærk dobbelt snor, som man
forinden snor kraftigt og derpå svinger rundt.
21

Kalchas: Gudinden selv viste sig og har taget Iphigenia med
sig. Offeret var ublodigt og sælsomt.
Agamemnon: Så lever mit barn?
Kalchas: Hun lever i fjerne lande som præstinde for den forsonede
gudinde.
(Man hører vindens susen)
Agamemnon: O tak I guder, hav tak! Hører I vindens susen,
som får vore sejl til at svulme! Nu af sted til skibene!
Achilleus: Ja! Af sted til Troja!
(Alle ud)
(Under forvirrede råb fra det usynlige folk ”Til Troja”
falder tæppet hurtigt)
TÆPPE
22

Ved opførelsen benyttes følgende Schreiber-ark:
Ark 579: Figurer til Iphigenie in Aulis.
Dekorationer: Store: Små:
1. akt
Meeresküste 64,16 466,428
2. akt
Meeresstrand 73,74 476,477
Grækernes skibe ses i baggrunden
3. akt
Tropischer Wald 67,68 469,470
4. akt
Meeresküste som 1. akt (?) ændret vha teltene i
højre og venstre side af scenen
5. akt
Aegyptischer Tempel 81,82,83 491,492 (!)
Div. sætstykker fra: 45,66,93,94 471,487
______
23