Fra foto og design til kirke og køkken - Den Danske Kirke i London

More documents

Recommendations

Info

Den danske spillefilm Kapringen har fået en Bodil for årets bedste film. Fortællingen om et skib, der kapres af somaliske pirater, er fiktion, men meget tæt på et virkeligt drama, som i 2008 havde Per Gullestrup som en af de centrale figurer. Når man møder Per Gullestrup, er det slående, hvor meget han ligner Søren Malling, som spiller skibsrederen i Kapringen. I hvert fald indtil han begynder at tale: Hvor filmens reder er streng, ordknap og indesluttet, er Per Gullestrup, partner og bestyrelsesmedlem i rederiet Clipper Group, en smilende, udadvendt og meget talende mand. Der er trods alt forskel på fiktion og virkelighed, også selv om Kapringen langt hen ad vejen er en loyal skildring af den skibskapring, som for fem år siden ændrede Per Gullestrups liv. „Det er en ufatteligt realistisk film. Manuskriptet digter detaljer og begivenheder til, som ikke fandt sted i den kapring, vi oplevede. Men det, der sker i filmen, kunne sagtens være sket - ja, det er sket i forbindelse med andre kapringer,” siger Per Gullestrup. I lære hos Mærsk som 15-årig Han har været i rederibranchen, siden han kom i lære hos Mærsk i 1972. Han var kun 15 år gammel, og det var hans mor, der skrev ansøgningen. Støt arbejdede han sig opad i forskellige rederier, og fra 1999 blev han ansvarlig for rederiet Clippers såkaldte projektskibe - skibe, der sejler med stykgods på oversøiske destinationer. Det var i denne funktion, han i november 2008 modtog et telefonopkald om, at rederiets fragtsskib CEC Future var blevet kapret af somaliske pirater i Adenbugten. Det blev begyndelsen på et 68 dage langt 36 Gullestrup mareridt - først og fremmest for det 13 mand store mandskab og deres pårørende, men også for rederiet. Per Gullestrup var langt fra den første reder, der stod over for en kapring med krav om løsepenge. I 2008 var kysten ud for Afrikas Horn allerede berygtet for pirateri. Men hans og rederiets håndtering af kapringen lignede ikke noget, man havde set tidligere. „Vores håndtering af kapringsforløbet gik fra første dag stik imod den konventionelle opfattelse af, hvad man bør gøre. Rutinen er, at man kontakter forsikringsselskabet, som så skaffer eksperter i gidseltagning til at varetage forhandlingen. De råder til, at man forholder sig tavst, venter på gidseltagerne og ikke tager initiativer i forhandlingerne,” siger Per Gullestrup. „Det er måske det rigtige at gøre, hvis man forhandler med desperate gidseltagere i Colombia, som skærer ører og fingrer af gidslerne og sender dem med posten. Men i Somalia er gidseltagning ren forretning. Vi besluttede, at vi selv ville styre forhandlingerne med piraterne.” Filmhold på ryggen Endnu mere uortodokst var det, at Per Gullestrup besluttede selv at tage sig af pressehåndteringen i stedet for at gemme sig bag professionelle kommunikationsfolk. „Kapringen skete en fredag, så vi havde weekenden til at tale det igennem. Vi syntes ikke, der var nogen grund til at være defensive i forhold til medierne. Rederiet var jo ikke skurken, men et offer. Vi blev enige om, at vi havde en enestående mulighed for at gøre offentligheden opmærksom på det omsiggribende problem med sørøveri,” fortæller han. Rederiet kontaktede DR og tilbød, at de kunne få lov at følge forhandlingerne på tæt
Gullestrup hold - en enestående journalistisk mulighed. Om mandagen rykkede et filmhold ind på rederiets adresse. „Filmholdet red på ryggen af os, til kapringen sluttede 65 dage senere. Vores eneste betingelse var, at vi måtte få lov til at se filmen og sige fra, hvis der var noget, vi ikke kunne stå inde for, for eksempel i forhold til vores ansatte eller de pårørende.” Også i forhold til den øvrige presse stod Per Gullestrup frem og fortalte så meget, han kunne, om kapringens udvikling. „Vi sagde sandheden og mødte til gengæld stor forståelse, når der var ting, vi af hensyn til gidslernes sikkerhed ikke kunne fortælle,” siger han. Åbenheden og ærligheden var med til at løfte rederiets anseelse i offentligheden. Det har gjort det lettere for Clipper at tiltrække arbejdskraft. Desværre er det ikke alle danske rederier, som har formået at gøre Clipper kunsten efter. Gidslerne i Somalia I øjeblikket holdes to danske og fire filippinske søfolk fra skibet M/V Leopard på tredje år som gidsler i Somalia. Da skibet blev kapret, fulgte mandskabet rederiet Shipcrafts forholdsordrer og forhindrede, at piraterne kunne sejle skibet videre. I stedet tog piraterne besætningen til fange. Men fordi skib og last blev reddet, er der ingen forsikring, der dækker søfolkene. „Den kapring er blevet håndteret så dårligt mediemæssigt, som det overhovedet er muligt fra rederiets side. Det er forfærdeligt for søfolkene og deres familier, men det er heller ikke spor godt for branchen,” siger Per Gullestrup. „Vores prioritet var at få vores mandskab uskadt hjem så hurtigt muligt, med så få psykiske mén som muligt - og så få dem ud at sejle på vores skibe igen. Det mål har vi opfyldt 100 procent. Hele besætningen fra CEC Future kom ud at sejle med Clipper igen, og en del er stadig ansat hos os i dag. De fleste af søfolkene var russere, og rederiet opnåede den anerkendelse at blive rost af deres russiske fagforening, fordi vi satte fokus på menneskene snarere end skibet.” Fra tv til film Dokumentarfilmen om Per Gullestrups nervepirrende forhandlinger med gidseltagerne fik titlen SOS: Fanget af pirater. En af dem, som filmen gjorde indtryk på, var den unge danske filminstruktør Tobias Lindholm. Han begyndte at undersøge mulighederne for at lave en spillefilm med udgangspunkt i den samme historie. „Da vi hørte, at Tobias gik efter at lave den første spillefilm om somaliske pirater, tog vi kontakt til ham. Vi syntes, det var en god idé at lave en spillefilm, og vi var helt med på, at det krævede stor kunstnerisk frihed. Men det var vigtigt for os, at den blev så realistisk som muligt, altså ikke et sentimentalt drama,” siger Per Gullestrup. Efter et møde med Tobias Lindholm, og efter at have set hans rå fængselsfilm R, fattede Clipper-folkene så stor tiltro til ham, at de tilbød ham at optage filmen i rederiets egne lokaler - dér, hvor DR-dokumentaren også er optaget. „Vi bor i et Utzon-byggeri, som har meget karakter, så det var de meget begejstrede for. De lejede sig ind i nogle tomme kontorlokaler og fik stillet vores ressourcer - inklusive direktionsbilen - til rådighed for optagelserne. Og vores sikkerhedsrådgiver Gary Porter, som også er med i dokumentarfilmen, endte med at få rollen som sikkerhedsrådgiver i spillefilmen,” fortæller Per Gullestrup. Den anden halvdel af Kapringen er 37
Page 1 and 2: Nr. 2 • maj - juli 2013 • www.d
Page 3 and 4: A Global Supplier of Transport and
Page 5 and 6: Leder KONFIRMATION, KULTUR OG KRIST
Page 7 and 8: & gæstfrihed, initiativ kreativite
Page 9 and 10: oller og kage til weekenden. Gospel
Page 11 and 12: Det er ikke kun bestyrerparret, der
Page 13 and 14: Det sker i kirken Se Kapringen i St
Page 15 and 16: In celebration of The Sesquicentenn
Page 17 and 18: Årsmøde KIRKENS ÅRSMØDE Kirker
Page 19 and 20: Kirkens venner Flemming Jacobs, næ
Page 21 and 22: Messehagel Pastor Else Hviid viser
Page 23 and 24: KALENDER JULI 7 SøNDAG KL. 11 GUDS
Page 26 and 27: dFå bliver konfirmeret i England,
Page 28 and 29: Selv om det med troen kan være sv
Page 30 and 31: Konfirmation Fortolkning I den kato
Page 32 and 33: Konfirmation Skal du være konfirma
Page 34 and 35: Interview med skibsreder Per Gulles
Page 38 and 39: optaget under tilsvarende realistis
Page 40: 1 Churchgate Hitchin Hertfordshire
Page 43 and 44: Frivillige bærer basaren. Foto Kå
Page 45 and 46: Vi tager i teatret sammen og skal o
Page 47 and 48: Sign up The Danish Church 4 St Kath

Fra foto og design til kirke og køkken - Den Danske Kirke i London

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?