August 2011.indd - Fjd

Da Fællesrepræsentationen for Specialklubber
for Stående Jagthunde i Danmark (FJD)
blev stiftet i 1941 var hovedformålet at sikre
og udvikle de brugsmæssige kvaliteter hos
de deltagende klubbers racer. Men det har
gennem alle årene også haft høj prioritet
hos skiftende bestyrelser og formænd, at de
stående hundes eksteriør er af høj klasse.
Hundene skal stilmæssigt være en æstetisk
nydelse, når de arbejder på marken, men de
skal også udenfor jagtsæsonen i dagligdagen
være en fryd for øjet.
Det har man blandt mange andre tiltag
forsøgt at sikre ved en fælles årlig udstilling
på Fyn. De ældre læsere af dette blad
mindes med blandede følelser de mange år,
hvor udstillingen blev afholdt på Kvægtorvet
i Odense. I de bygninger, som i dag
huser TV2.
Dengang var udstillingen ”bænket”, hvilket
betød, at hundene, når de var færdigbedømt,
bogstaveligt talt blev lænket og udstillet
i kvægtorvets mange kreaturbokse. Alle
deltagere havde pligt til at blive på udstillingen
til langt ud på eftermiddagen, så det
betalende publikum kunne beskue de udstillede
hunde.
Når jeg ovenfor vælger at bruge udtrykket
”blandede følelser” har det følgende årsager:
Først det positive forhold, at alle hundene
kunne beskues af publikum og øvrige deltagere.
Der var en reel mulighed for, at man
stort set kunne beskue og vurdere samtlige
hunde, når bedømmelsen var afsluttet.
Det både positive og negative islæt var så,
at ganske mange udstillere, når hundene var
”bænket” forlod deres hunde og gik til fælles
udstillerfrokost. Fællesskabet var positivt
og hyggeligt, men de efterladte hunde var
langtfra alle tilfredse med at deres situation.
Der var en infernalsk larm i hallen, og det
er vel heller ikke overraskende for nogen, at
ganske mange hunde, der stod lænket under
disse forhold, måtte udstyres med et tydeligt
skilt, der fortalte, at ” hunden er bidsk”.
I dag foregår det store arrangement uden-
Det handler om at vise sig fra sin bedste side. Hvornår er det vores tur, og hvad mon dommeren synes om os?
dørs, og når en hund er færdigbedømt, kan
føreren i princippet forlade udstillingen.
De senere år er det velegnede grønne
områder ved Vissenbjerg, som har udgjort
rammerne for de mange hundes bedømmelse.
I år blev 214 hunde fordelt på tretten
racer udstillet.
Som det naturligvis altid er tilfældet på
en udstilling, var hundenes eksteriør også i
år af svingende kvalitet. Nogle nåede helt til
tops og drog hjem med sløjfer og pokaler,
mens andre måtte nøjes med sekundære
præmiegrader.
De tretten dommere, der var inviteret til at
dømme på udstillingen, gav næsten enstemmigt
udtryk for, at kvaliteten af de udstillede
hunde gennemgående var overordentlig
god. Det lover godt for fremtiden. Ikke kun
set i et eksteriørmæssigt perspektiv. Det er
nemlig vigtigt at huske på, at en udstilling
ikke blot er en skønhedskonkurrence. Det
er i høj grad også stedet, hvor hundenes
benstammer, brystkasse, bid, ryg, hårlag og
bevægelser vurderes: En udstillingsbedømmelse
er altså principielt en ”attest” på at
hundens anatomi er af en sådan karakter, at
den kan holde til at arbejde en lang jagtdag
under skiftende forhold.
(Resultaterne af de enkelte racers bedømmelse
kan læses enten på specialklubbernes
hjemmesider eller specialklubsiderne i dette
blad).
Klokken 12.00 var stort set alle hunde bedømt.
Meteorologernes trusler om hyppige
regnbyger blev ved truslerne, og udstillere
og tilskuere kunne nyde den medbragte
frokost i de grønne omgivelser.
FJDs udstilling er et stort og omfattende
arrangement, som udstillingskomiteen, der
i såvel planlægningsfasen som på selve
udstillingsdagen ofrer rigtigt mange kræfter
og timer på, fortjener stor ros for.
Og faktisk fortjener de også større opbakning
til deres arrangement. Der er plads til
mange fl ere hunde, og det vil være til gavn
www.fjd.dk
for avlen i alle racer, hvis mange fl ere ”almindelige”
jægere deltog med deres hunde.
Registreringstallene for alle jagthunderacer
er vigende, og det kan naturligvis ikke
undgå at smitte af på antallet af deltagende
hunde på denne udstilling. Men det meget
markante fald – fra næsten 800 udstillede
hunde i 80-erne til lidt over 200 hunde
i 2011 er betænkeligt, og kan ikke blot
forklares med et vigende antal hunde i de
respektive specialklubber.
Måske er eksteriørdelen nedprioriteret af
nutidens hundeejere, men jævnfør afsnittet
ovenfor er det faktisk af væsentlig betydning,
at vi sikrer, at velskabte hunde udgør
grundstammen i racerne. Og det gør vi
primært ved, at en solid bredde af de enkelte
racers hunde bedømmes objektivt af kompetente
dommere. Det er en del af garantien
for, at hundene har de fysiologiske forudsætninger
for udholdenhed og holdbarhed.
Måske er der også rigeligt med specialklubudstillinger?
Engang var FJDs udstilling
næsten den eneste udstilling udover DKKs
udstillinger. Det er langt fra tilfældet i dag.
De fl este specialklubber arrangerer udstillinger
i eget regi. Og der er vel en grænse for,
hvor mange gange jægere ønsker at udstille
deres jagthund?
Der er næppe tvivl om, at såvel specialklubbernes
bestyrelser som FJDs udstillingskomite
er bevidste om de problemer,
som den vigende deltagelse på FJDs udstilling
medfører. Og at de arbejder på at skabe
nye vilkår og bedre tilslutning til arrangementet.
Men det er uomtvisteligt, at det i sidste ende
afhænger af medlemmernes opbakning.
Der er for resten også plads til mange
fl ere tilskuere. Og enhver, der holder af
jagthunde, vil have glæde af at se de mange
smukke dyr på den traditionsrige udstilling.
11