Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Stankelben - kan vi overhovedet<br />
gøre noget?<br />
Af Kjeld Forsom<br />
Hvert år er der lokalt ødelæggende<br />
angreb af stankelbenlarver.<br />
De fleste heldigvis i mindre<br />
skala. Med års mellemrum er der meget<br />
udbredte angreb med det resultat at mange<br />
marker skal omsås, lave udbytter og opformering<br />
af kvik til følge.<br />
Hvis man på forhånd ved om marken<br />
er angrebet voldsomt af stankelben kan<br />
man undgå at så meget sårbare afgrøder<br />
i marken. Den liggende græsmark er formodentlig<br />
den afgrøde, der vil give det<br />
bedste udbytte. Alternativet kan være en<br />
billig udsæd korn med ragræsudlæg. Majs<br />
ser ud til at kunne etableres i marker med<br />
moderate angreb.<br />
Spørgsmålet er hvordan bliver stankelbensituationen<br />
i 2011? For at få svar på det,<br />
kan der undersøges marker henover vinteren,<br />
og vi kan ud fra den indsamlede viden<br />
tage vores forholdsregler.<br />
Biologi<br />
Mosestankelbenmyg lægger deres æg i<br />
græs i august – september. Stankelbenmyggene<br />
foretrækker 2 års – flerårsmarker.<br />
Larverne begynder at æde græs i oktober<br />
og fortsætter hen over vinteren og foråret<br />
og slutter i juni. Larven forpupper sig omkring<br />
Sct. Hans.<br />
Bil. 1: Voksen stankelbenmyg. Foto: A. From Nielsen<br />
Bil. 2 : Stankelbenlarve. Foto: Ghita Cordsen Nielsen<br />
Saltvandsmetoden<br />
En nogenlunde sikker metode er at uddrive<br />
larverne med saltvand. Metoden går ud<br />
på at nedbanke PVC-rør af 20 cm længde<br />
ned i 5 - 8 cm dybde mindst 15 steder i<br />
marken. Rørene fyldes med en saltvandsopløsning<br />
bestående af 1 kg salt til 5 l<br />
lunken vand. Larverne vil efter 10 – 20 minutter<br />
flyde ovenpå og kan dermed registreres.<br />
Med en rørdiameter på 11,5 cm vil<br />
én larve svare til ca. 100 larver pr m2. Hvis<br />
undersøgelsen sker i oktober – november<br />
måned er larverne endnu små, dvs. under<br />
1 cm lange. Det er godt at foretage undersøgelsen<br />
i overskyet regnfuldt vejr og i en<br />
mild vejrperiode med jordtemperaturer<br />
over 4 grader, fordi larverne da er mest<br />
aktive. Undersøg først marker, hvor der er<br />
erfaring for hyppige angreb.<br />
Hvornår er der tab?<br />
Etablerede græsmarker med tæt plantebestand<br />
tåler ret store forekomster af stankelben,<br />
op til omkring 100 pr m2 inden der<br />
sker betydelig skade. Korn er langt mere<br />
følsom. Der angives en skadetærskel for<br />
korn på max. 50 larver pr m2. Mest sårbar<br />
er rækkeafgrøder der enten udsås eller udplantes<br />
tidlig forår med lavt plantetal. Tidlige<br />
overdækkede grønsager kan lide stor<br />
skade ved endog meget lave forekomster<br />
af stankelbenlarver, fordi larverne beskyttes<br />
mod udtørring under dugen.<br />
Majs klarer ofte stankelben<br />
Majs placeres ofte efter kløvergræs hos<br />
økologer. Majs skades også af stankelben,<br />
men der er erfaring for at de nyfremspirede<br />
majsplanter tåler en del gnav før de<br />
skades kritisk. En anden betydende årsag<br />
er sikkert også at kløvergræsset nedpløjes<br />
senere og derfor kan fodre stankelbenlarverne<br />
længere nede i jorden. Der kan ikke<br />
angives nogen skadetærskel, idet ingen<br />
har undersøgt det. Men det vurderes at<br />
majs er lidt mere tolerant end byg. Majs er<br />
dog så omkostningskrævende en afgrøde<br />
at man ikke skal eksperimentere med at<br />
så i stærkt angrebne marker. Derfor vil det<br />
SEPTEMBER 2010<br />
være fornuftigt at undersøge netop planlagte<br />
majsmarker for angreb inden såning.<br />
Har tromling en effekt?<br />
Flere anbefaler tromling af kornmarker<br />
mod stankelbenlarver. Larverne foretrækker<br />
løs jord. Hvis tromling foretages når<br />
larverne er på jordoverfladen i mørke kan<br />
larverne fanges på overfladen og enten<br />
udtørre eller ædes af fugle, fordi de ikke<br />
nemt trænger tilbage i den sammenklemte<br />
jord. Ofte er resultatet dog for ringe.<br />
Foto: Tromling har fået stankelben til at vandre<br />
fra den tromlede jord til venstre til den løse ikke<br />
tromlede jord til højre. Foto: Carsten Markussen.<br />
Stære<br />
Der er ingen tvivl om at stære kan æde<br />
store mængder stankelben og mange<br />
stære kan æde rigtig mange stankelben.<br />
Skal det have nogen effekt på den enkelte<br />
ejendom kræver det at redekasser er sat<br />
op i relativ nær afstand af de ramte marker.<br />
Stærene samler rigtig mange stankelben i<br />
yngletiden som ligger først i maj. Det er oftest<br />
for sent for tidligt såede kornafgrøder.<br />
Men det kan have betydning for græsmarken.<br />
Fuglene skal være til stede i flok på det<br />
rigtige tidspunkt. Det er set at store flokke<br />
af trækfugle har reddet en kornmark.<br />
Prognose for stankelben<br />
Hvis resultater fra saltvandsmetoden samles<br />
kan der skabes et vist overblik over hvor<br />
kraftige angreb der vil komme i 2011. Foretager<br />
du optællinger eller andre observationer<br />
af stankelben må du gerne give dem<br />
videre til Kjeld Forsom 25579889 kfo@jlbr.<br />
dk. Er der et tilstrækkelig højt antal kan det<br />
danne grundlag for en prognose i det tidlige<br />
forår.<br />
ØKOLOGISK <strong>NYHEDSBREV</strong> | 3
Change language