NYHEDSBREV - Heden & Fjorden

More documents

Recommendations

Info

$(V\346kst og Viden nr 9 komp)$

$(V\346kst og Viden nr. 4.pub)$

Valg af kløvergræsblandinger i 2011 Ingvard Kristensen Mange kløvergræsmarker så ovenpå den hårde vinter noget deprimerende ud i foråret 2010, men overraskende hurtigt blev markerne grønne og der blev et godt, men sent første slæt. Blandinger med et højt indhold af diploide rajgræsser eller rajsvingel var mere medtaget af vinteren end de øvrige blandinger, men gav alligevel næsten normalt udbytte. Generelt vil kløvergræsblandinger med rødkløver give 1.000 Fe mere pr. ha., end blandinger kun med hvidkløver, og rødkløverblandinger afgræsses gerne af køerne, når afgrøden har en højde mellem 10 og 15 cm. Kløvergræsblanding 22 Er en gamle kending indenfor økologisk dyrkning og er den mest brugte blanding. Oprindeligt er den udviklet til afgræsning og indeholder hvidkløver og alm. rajgræs, men giver også et højt og stabilt udbytte til slæt. Blandingen er velegnet på alle omdriftsarealer med kombineret slæt og afgræsning, og kan ligge i 3 år. Kløvergræsblanding 20 Er en ny blanding, hvor der groft sagt i forhold til blanding 22, indgår rødkløver i stedet for småbladet hvidkløver og halvdelen af det tetraploide alm. rajgræs er erstattet af hybridrajgræs og rajsvingel. Blandingen er lidt tidligere i forårsvæksten end blanding 22 og rødkløveren er med til at øge udbyttet i første slæt samt øge kvælstoffikseringen. Blandingen er velegnet på alle omdriftsarealer til marker med kombineret slæt og afgræsning og kan ligge i 3 år. Kløvergræsblanding 26 Er en meget alsidig specialblanding til lav og kold jord og er indeholder ingen rødkløver. Blandingen har en god persistens og kan ligge i 3 til 4 år. 6 | ØKOLOGISK <strong>NYHEDSBREV</strong> Kløvergræsblanding 42 Er en slætblanding med et højt indhold af rødkløver. Den har et relativt højt PBV-indhold, der gør den velegnet til foderblandinger med majs. Udbyttet i foderenheder er lidt lavere end blanding 45. Det høje rødkløverindhold medfører, at blandingen er bedst til kun to brugsår. I 3. brugsår bliver rødkløveren for dominerende. Kløvergræsblanding 45 Er en slætblanding med et højt indhold af både rødkløver og rajsvingel. Rajsvinglen konkurrerer godt med rødkløveren. Blandingen giver et stort udbytte, men har et relativt lavt PBV-indhold, der gør den mindre velegnet i foderblandinger med majs. Blandingen er velegnet til 3 brugsår. Kløvergræsblanding 46 Er en slæt blanding meget lig blanding 45 men er uden rødkløver. Blandingen er ikke særlig velegnet til økologisk drift, da rajsvinglen kan være for aggressiv overfor hvidkløveren, der derfor fikserer for lidt kvælstof. Kløvergræsblanding 49 Er en specialblanding udviklet til ammekøer på både tør og fugtigt jord. Blandingen har højt indhold af rødkløver og rajsvingel af strandsvingeltypen. Blandingen giver et højt udbytte både til slæt og afgræsning og er velegnet til 3-4 års brug. Billede 1: Kløvergræsblanding 45. Foto: Thor Bjørn Kjeldbjerg
SEPTEMBER 2010 Vinterklargøring af frøgræsmarken Af Jette Kjær R Vækstsæson 2010 er lagt bag os og vækstsæson 2011 er så småt i gang. I frøgræs-marken skal næste års frøavl planlægges. Nye udlægsmarker skal kontrolleres og plejes, og ligeså skal de gamle frøgræsmarker. Nyt udlæg Nyt veletableret udlæg kan i visse tilfælde blive så kraftigt, at det er nødvendigt at pudse af i oktober, så græslængden er 6-8 cm, når marken går til ro inden vinter. Let afgræsning med får eller kvier er også en rigtig god efterårspleje. Lad dog ikke dyrene ødelægge det nye udlæg ved optrædning eller for hård afgræsning. Flere års frøgræsmarker Skal der høstes frø på samme areal flere år i træk, er behandlingen om efteråret efter høst særdeles vigtig for at sikre udbyttet i anden års marken. Frøgræshalmen snittes og spredes eller fjernes straks efter høst. Der opnås det største frøudbytte, hvor halmen spredes og brændes umiddelbart efter frøhøst. Det er nu ofte, at afbrænding ikke lader sig praktisere, og man må ty til anden efterårsbehandling. Hvis man har mulighed for afbrænding er det vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i reglerne for afbrænding, da der er krydsoverensstemmelse, hvis reglerne ikke overholdes. Hvor halmen ikke brændes, skal stubben afpudses lige efter høst i så lav en højde som muligt, dvs. ca. 3-5 cm. Afpudsning gentages efter behov, så afgrøden er ca. 7 cm høj først i oktober. Det afslåede materiale kan blive på marken, hvis der afpudses hyppigt. Markbehandling med strigle, radrenser eller spaderulleharve til bekæmpelse af fremspiret spildfrø skal overvejes nøje. Formålet med efterårsbehandlingen er typisk, at bekæmpe spildfrø og udtynde frøgræsset, så marken ikke bliver for tæt i 2.høstår. En behandling med fx en spaderulleharve vil dog også fremprovokere nyt ukrudt til spiring, så man skal ikke ukritisk lave en ”jordbehandling”. Slæt eller afgræsning Alternativt til afpudsning kan arealet efter høst afsættes til afgræsning, eller der kan tages et slæt græs i første halvdel af oktober. Efterslæt giver mulighed for høst af foder samt udbringning af gylle frem til 15. oktober. Gylle må udbringes til frøgræs (på kontrakt) frem til 15. oktober, hvilket man skal benytte sig af, hvis man har problemer med opbevaringskapaciteten af gylle. Udnyttelsen af kvælstof i gylle er dog ikke optimal, og der bør ikke udbringes mere gylle end højst nødvendigt. Ved afgræsning i efteråret er får specielt velegnet til afpudsning af frøgræsmarker, da de afgræsser tæt rundt om planterne og ikke laver trykskader. Marken skal dog være pudset godt ned lige efter frøhøst, da fårene ikke æder dybere end stubhøjden. Afgræsning med konventionelle får er en mulighed, hvis de konventionelle dyr kommer fra en bedrift, der får tilskud fra et af Landdistriksprogrammerne (MB, MVJ eller lign.). Det sidste frøår For at reducere fremtidige problemer med spildfrø bør frøgræsmarken efter sidste frøhøst blive liggende og tidligst ompløjes sent efterår eller næste forår. Spildfrø, der får lov at ligge oven på jorden vinteren over, vil i stor udstrækning gå til i vind og vejr, og kun i mindre udstrækning giver problemer som ukrudtsfrø. Lad derfor frøgræsmarken ligge vinteren over det sidste år og etabler en vårafgrøde til foråret. Billed 1: Afpudsning af rajgræs i 3 cm højde. Foto: Planteavlskontoret, Landbo Limfjord. ØKOLOGISK <strong>NYHEDSBREV</strong> | 7
Page 1 and 2: Økologisk N Y H E D S B R E V 3 St
Page 3 and 4: Stankelben - kan vi overhovedet gø
Page 5: Jordbrugsforskning. Prisen er 520,-
Page 9 and 10: stor betydning for transportomkostn
Page 11 and 12: Mælkefodrings- og sundhedsstrategi
Page 13 and 14: Aktuelt om får og lam Af Karin M.
Page 15 and 16: • Sørg for hurtig nedkøling ved
Page 17 and 18: Bælgsæd - stigende priser. Prisen
Page 19 and 20: Oktober 1. Natur- og miljøprojekte

NYHEDSBREV - Heden & Fjorden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?