You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Havrecystenematoder, hvad gør man?<br />
Af Birgitte Popp Andersen<br />
En vårbygmark, der bare står i<br />
stampe… Tja, hvem genkender<br />
ikke dette fænomen? Dårlig<br />
vækst i større eller mindre områder af<br />
marken. Et billede, som kan ligne mange<br />
ting, men hives planterne op, er rødderne<br />
stærkt forgrenede, og er man særlig heldig,<br />
kan cysterne anes; havrecystenematoder.<br />
Et gennemtænkt sædskifte og valg af<br />
resistente sorter er vejen frem for at minimere<br />
angreb og tab i marken.<br />
Biologi og symptomer<br />
Tidligere blev betegnelsen ål, benyttet for<br />
disse meget små, mikroskopiske, rundorme,<br />
der findes overalt i naturen (Billede<br />
1). I dag er betegnelsen nematoder almindelig<br />
anvendt og de fleste har en ide om,<br />
hvad det drejer sig om. Langt de fleste<br />
nematoder er særdeles gavnlige og spiller<br />
en vigtig rolle i forbindelse med nedbrydningen<br />
af organisk stof. Andre er insektpatogene<br />
og er specielt tilpasset til at kunne<br />
opformere sig i levende insekter/larver.<br />
Nogle andre kan forårsage sygdomme hos<br />
dyr. Imidlertid findes der grupper, som vi<br />
ikke er så glade for, og det er de plantepatogene.<br />
Nematoder er inddelt i en lang<br />
række undergrupper, hvor cystenematoder<br />
udgør en gruppe. Cysterne er opsvulmede<br />
hunners krop, der omslutter æg og<br />
larver. Cysterne kan overleve i jorden i flere<br />
år. De kan ses med det blotte øje eller lup.<br />
Hver cyste indeholder i gennemsnit 200-<br />
250 æg. 40-60 % klækkes og bliver til larver<br />
det første år, de resterende klækkes to år<br />
efter i en tilsvarende mængde. Klækningen<br />
foregår fortrinsvis om foråret, hvor de<br />
unge larver trænger ind i rødderne. De angrebne<br />
rødder bliver brune og stærkt forgrenede<br />
(Billede 2). Planternes vækst går<br />
i stå og ofte vil symptomerne være mest<br />
udprægede, hvor jorden er løs, og derfor<br />
ses angreb af og til i striber. Specielt år<br />
med et fugtigt forår og en tør forsommer<br />
er gunstige for havrecystenematoden,<br />
hvilket gør 2010 til et rigtigt havrecystenematodeår.<br />
4 | ØKOLOGISK <strong>NYHEDSBREV</strong><br />
Billede 1: Nematode cyster.<br />
Foto: Ghita Cordsen Nielsen.<br />
Billede 2: Rødder med nematodeangreb.<br />
Foto: Ghita Cordsen Nielsen.<br />
Alle kornarter opformerer havrecystenematoder<br />
Havrecystenematoder kan angribe alle<br />
kornarter. Den bedste værtsplante er dog<br />
havre efterfulgt af de øvrige vårsædsarter.<br />
Vintersæd angribes i mindre grad end<br />
vårsæd, formodentlig fordi udklækningen<br />
sker i foråret og vårsædens rødders er nye<br />
og indbydende. Rug virker som en sanerende<br />
afgrøde, hvilket betyder, at rug kan<br />
angribes, men ikke opformere nematoden.<br />
Majs kan også angribes, og vi ser specielt<br />
angreb på majs i kornrige sædskifter<br />
og hyppigst på sandjord. Nematoderne<br />
kan ikke opformere sig i majs, men de kan<br />
bore sig ind i rødderne og skade dem.<br />
Resistente sorter<br />
Ingen vårhvedesorter er resistente overfor<br />
havrenematoder. Blandt havre er sorten<br />
Dominik den eneste havresort, som pt. er<br />
resistent. Forædling af vårbygsorter er et<br />
stort emne, og der findes 16 vårbygsorter,<br />
som er resistente. I flæng kan nævnes sorter<br />
som Simba, Keops, Anakin og Power.<br />
Tjek www.sortsinfo.dk hvis du er i tvivl om,<br />
hvorvidt den valgte sort er resistent.<br />
Sædskifte<br />
I et velovervejet sædskifte findes der stort<br />
set ingen problemer med havrecystenematoder.<br />
Afvekslende brug af vår- og vintersæd,<br />
resistente sorter og bælgplanter<br />
vil kunne minimere problemet. Der kan<br />
regnes med en reduktion af nematodeantallet<br />
på 40-60 % for hvert år, der dyrkes<br />
en ikke værtsafgrøde eller en resistent<br />
kornsort. Dyrkes derimod en modtagelig<br />
værtsplante kan nematodemængden forøges<br />
50 gange! Dette er forsøgt illustreret<br />
på følgende vis.<br />
”Det gode sædskifte”: Vårbyg (resistent<br />
sort) - markært - kartofler – vårbyg (resistent<br />
sort). Vi starter med 30.000 æg pr. kg<br />
jord og reducerer æggene til under 1000<br />
stk. ved konsekvent at dyrke resistente sorter<br />
og ikke modtagelige arter over fire år.<br />
”Det dårlige sædskifte”: Vårbyg (modtagelig<br />
sort) - havre – vårbyg (resistent<br />
sort) - vårbyg (resistent sort).<br />
Til trods for et lavere udgangspunkt nemlig<br />
10.000 æg pr. kg jord, en forøgelse på<br />
kun 10 gange og til trods for brugen af<br />
resistente vårbygsorter de to sidste år, vil<br />
konsekvensen være en enorm opformering<br />
af havrecystenematoder og et slutresultat<br />
på 6400 æg pr. kg jord (figur 1).<br />
Havrecystenematoderne prioriterer afgrøder<br />
som vært således: 1)havre, 2)vårhvede/vårtriticale,<br />
3)modtagelig vårbyg,<br />
4)vinterbyg/vinterhvede, 5)rug, 6)majs, 7)<br />
rajgræs, 8)svingel og 9)andre græsser. Det<br />
er usikkert, hvor i oversigten de resistente<br />
sorter af vårbyg passer ind, men på niveau<br />
med vinterbyg er et kvalificeret bud.<br />
Jordprøver<br />
Efterårsmånederne kan benyttes til at udtage<br />
en jordprøve, som vil kunne give et<br />
mere præcist udtryk for, hvor smittet arealet<br />
er. Planteavlskonsulenten indsender<br />
prøven til undersøgelse hos Danmarks
Change language