Projekt i DPC Ishøj/ Vallensbæk: Unge psykisk syge – hvordan når ...

Projekt i DPC Ishøj/ Vallensbæk: Unge psykisk syge – hvordan når vi dem og
hvordan hjælper vi dem?
I DPC Ishøj/Vallensbæk har vi siden april 2006 været i gang med et projekt om unge psykisk syge
med anden etnisk baggrund. Projektgruppen består af overlæge Christel Kjeldsen og distriktssygeplejerskerne
Kirsten Hansen og Susanne Nielsen. Desuden er cand.mag. Louise Roig tilknyttet projektet
som daglig projektleder.
Projektets overordnede målsætning er at udvikle og afprøve nye metoder og konkrete redskaber til
tidligere opsporing og en forbedret behandlingsindsats i forhold til målgruppen.
Første del af projektperioden 2006- 2007 bestod i at undersøge om og på hvilken måde patienterne
med anden etnisk baggrund skiller sig ud; altså om gruppen har nogle særtræk i forhold til etablering
af kontakt til psykiatrien, behandling og fastholdelse sammenlignet med etnisk danske patienter
og hvad disse særtræk skyldes.
Undersøgelsen har blotlagt følgende særlige træk ved patientgruppen med anden etnisk baggrund:
• Oftere socialt belastet barndom og ungdom
• Underrepræsenterede i børne- og ungdomspsykiatrien
• Længere reaktionstid på symptomer psykisk sygdom, oftere mere fremskreden sygdom ved
første kontakt til psykiatrien
• Lidt anderledes henvisningsmønstre – oftere har udefra kommende personer i patientens liv
interveneret i forbindelse med første indlæggelse
• Underrepræsenterede i sociale og behandlingsmæssige tilbud af mere rehabiliterende art
• Har oftere end etnisk danske patienter et større netværk og oftere sin egen familie - både kone
og børn.
I 2007 har Videnscenter for Transkulturel Psykiatri offentliggjort en omfattende registerundersøgelse
af de etniske minoriteters kontakt til og brug af psykiatrien. Det viser sig at de etniske danske
patienter har lavere kontaktrate til psykiatrien end de etniske minoriteter. Man kan altså ikke sige at
borgere med anden etnisk baggrund står uden for systemet i højere grad end de etnisk danske patienter
når det kommer til patienter med svære psykiske lidelser. Snarere kan man sige, at de er forsinkede
i etablering af kontakten og i mindre grad benytter sig af tilbud af mere rehabiliterende karakter
end de etnisk danske patienter, hvilket også kan være en forklarende omstændighed i forhold
til deres højere kontaktrate i voksenpsykiatrien.
Desuden er forsøgt kortlagt, hvilke barrierer der medvirker til at skabe disse ovennævnte særtræk
hos gruppen med anden etnisk baggrund i relation til psykiatrisk behandling.
Målgruppens barrierer:
Målgruppen synes at have følgende barrierer i forhold til rettidig og adekvæt psykiatrisk behandling:
• Videnskløft: dårligere uddannede og mangelfuldt kendskab til systemets organisering og til
psykisk sygdom og behandling. Alt i alt dårligere forudsætninger for at navigere i det danske
samfund og behandlersystem
• Andre sygdomsforståelser og somatisering af symptomer på psykisk lidelse
• Skam, tabu og frygt for sladder i omgangskredsen spiller en stor rolle.
L:\20 - PSYKIATRISK CENTER (472)\25 Egne opgaver\25-00 Information generelt\25-00-02
WEB\2008-05-14 Indlæg til intranettet om DP ishøjs projekt.doc

• Sprogbarrieren er stor selv for nogle patienter som er opvokset i Danmark. Taler måske et
forståeligt dansk men forstår ofte mindre end man regner med.
Systemets barrierer:
Sproglige problemer, tolkebistand og behandling
• Mangelfuld tolkebistand
• Betragtes som tidsrøvende i en fortravlet hverdag
• ’Sparekultur’: ’det er der ikke råd til’
• Personalet oplever meget varierende tolkekvalitet
• Manglende forståelse for de sproglige problemers betydning - især moderate sproglige vanskeligheder
overses
• Manglende kendskab til lovgivning, retningslinjer for tolkebrug og ingen uddannelse i god
tolkepraksis
• Kan man gennemføre psykologsamtaler med brug af tolk? Vores undersøgelse har vist at
kun 13% af patienterne med anden etnisk baggrund får psykologbehandling mod 59% af de
etnisk danske patienter. Uanset årsagerne kan man altså konstatere at gruppen med anden
etnisk baggrund ikke tilbydes denne behandlingsform i samme grad som danske patienter.
Det synes at være den almindelige holdning i psykiatrien at det ikke er fagligt forsvarligt at
gennemføre psykologbehandling med tolk. Hos behandlingsinstanser som Oasis og Noor er
holdningen modsat, at det er vældig gavnligt med psykologsamtaler selvom man skal bruge
tolk. I deres øjne er et spørgsmål om at personalet får erfaring med og træning i brug af tolk
i forbindelse med psykologsamtaler.
Problematikken synes dårligt belyst inden for forskningen på nuværende tidspunkt.
Konsekvenserne af kommunikationsvanskelighederne pga. den sproglige barriere er flerfoldige:
• manglende kendskab til og indsigt i patientens liv og sygdom
• frustration hos personalet
• frustration hos patienterne og pårørende
• dialogbaseret behandling uden egentlig dialog – ulighed i behandling
Hvilken rolle skal man tillægge den kulturelle dimension?
Der er generelt stor opmærksomhed på at ’kultur’ spiller en rolle i kontakten med patienter med
anden etnisk baggrund og et ønske om at udvise respekt herfor blandt personalet. Hvad man skal
bruge sin kulturelle opmærksomhed til er imidlertid ikke altid nemt. Konsekvenserne at ’den kulturelle
optik’ er mange:
• Overfortolkning af det kulturelle: I respekt for ’det kulturelle’ kan der være en tilbøjelighed
til at undgå at gå i dialog eller forhandling i forhold til patientens adfærd eller behandling.
Kultur synes at blive noget urørligt og svært håndterligt. Man kan føle sig handlingslammet.
• Man kan blive irriteret på patienten
• man overser patientens individuelle træk og behov
• man undlader at spørge om emner, som man mener at vide er tabu i patientens kultur
• man overser at patientens opførsel kan skyldes manglende kendskab til normer og forventninger
i hospitalskulturen i Danmark - Der kan altså i nogle tilfælde være tale om et ’integrationsunderskud’
blandt visse patienter snarere end et egentlig kulturelt træk .
L:\20 - PSYKIATRISK CENTER (472)\25 Egne opgaver\25-00 Information generelt\25-00-02
WEB\2008-05-14 Indlæg til intranettet om DP ishøjs projekt.doc

Samarbejde mellem forskellige offentlige instanser.
Samarbejdet mellem forskellige offentlige instanser i forhold til den psykisk syge patient virker
ikke altid efter hensigten, det går som bekendt af og til galt. Dette rammer patienterne tilfældigt
men når det rammer patienter med anden etnisk baggrund ser det ud til at kunne have større konsekvenser
da målgruppen som nævnt er dårligere bekendt med samfundets organisering, tilbud og
deres rettigheder og muligheder i den forbindelse.
Generelt er der blandt personale og ledere tilfredshed med samarbejdsaftalerne mellem regionen og
kommunerne i forhold til de psykiatriske patienter. Problemet er imidlertid, at man især i kommunerne
oplever, at aftalerne ikke følges i praksis i forbindelse med indlæggelse og udskrivning fra
hospitalets side.
Også internt i kommunerne og mellem afdelingerne på hospitalet og distriktscentrene forekommer
det af og til at man ikke får udvekslet relevante informationer som man burde i forsøget på at lave
en effektiv koordineret indsats. Manglende kendskab til arbejdsopgaver og ansvarsområderne internt
i de offentlige instanser synes altså også at spille en rolle i forhold til muligheden for at gennemføre
en samlet koordineret indsats i forhold til patienterne.
Det videre arbejde:
På baggrund af ovenstående erkendelser består projektets aktivitetsfase, som løber til april 2009, af
følgende tiltag:
Udbredelse af information om psykiatri og behandling til målgruppen.
- I samarbejde med Ishøj kommunes rollemodeller ’Banebryderne’ igangsættes informationsmøder
om psykisk sygdom i lokalmiljøet
- Foredrag på Ishøj Sprog og integrationscenter om psykisk sygdom henvendt til elever og til
lærerkollegiet.
- udarbejdelse af pjece om psykisk sygdom, DPs arbejde, lokaliteter og åben tid, også oversat
til tyrkisk, urdu og arabisk. Udbredes i lokalsamfundet i Ishøj og Vallensbæk.
Udbredelse af information om transkulturel psykiatri og behandling til samarbejdspartnere
- foredrag om vort projekt og om psykiatriens arbejde i kommunale forvaltninger, (sagsbehandlere,
sundhedsplejersker, socialpsykiatrien osv)
- Temamøder og temadage med forskellige foredragsholdere om emnet til eksterne og interne
samarbejdspartnere med afsæt i fremlæggelse af vort projekt. Medfinansieret af Astra Zeneca.
Dagligdagen i DP Ishøj
Gøre brug af vores transkulturelle erfaringer i hverdagen: afsæt i det almene – blik for det særlige
- afprøve Videnscenter for Transkulturel Psykiatris ’Det kulturelle interview’/ kliniske retningslinjer
for transkulturel psykiatri med henblik på evaluering af vores erfaringer hermed
ved projektets udløb. Tanken er at det kulturelle interview vil kunne dæmme op for nogle af
blinde vinkler der af og til er i kontakten og behandlingen af patienter med anden etnisk
baggrund
- øje for målgruppens særlige sociale problemstillinger og ringere kendskab til samfund og
psykisk sygdom, erkendelse af man må afsætte mere tid til samtaler med disse patienter.
L:\20 - PSYKIATRISK CENTER (472)\25 Egne opgaver\25-00 Information generelt\25-00-02
WEB\2008-05-14 Indlæg til intranettet om DP ishøjs projekt.doc

- Soundstation: afprøvning at telefontolkning og evaluering af erfaringer
- Afprøvning af psykologsamtaler med tolk?
Projektgruppen vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, som har stillet op til interviews eller på
andre måder været behjælpelige i forbindelse med projektet.
På projektgruppens vegne
Louise Roig
Projektmedarbejder, cand.mag.
DPC Ishøj/ Vallensbæk
L:\20 - PSYKIATRISK CENTER (472)\25 Egne opgaver\25-00 Information generelt\25-00-02
WEB\2008-05-14 Indlæg til intranettet om DP ishøjs projekt.doc