reSPeKt for grÆnSer - Forebyg seksuelle overgreb mod mennesker ...

0 - 6 år
vejledning for
medarbejdere i dagtilbud 0 - 6 år
reSPeKt for grÆnSer
– Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung
Århus Kommune Børn og Unge

2
indHold
Hvad er et SeKSuelt overgreb? 3
Hvordan reagerer børn På et SeKSuelt overgreb? 4
HvilKe riSiKofaKtorer SKal du Som anSat vÆre oPmÆrKSom På? 5
barnlig SeKSualitet 6
SeKSualitet i inStitutionenS dagligdag 7
Sådan forebyggeS overgreb 9
Som anSat SKal du 10
Samtaler med forÆldre om børnS SeKSuelle adfÆrd 10
dialog med SÆrlige forÆldregruPPer 12
HviS miStanKen om overgreb oPStår 13
Medarbejderens rolle 13
Lederens rolle 13
Områdechefens rolle 14
SPecialgruPPen og taSK forcenS roller 15
HviS du Som medarbejder bliver miStÆnKt 16
Sådan afSlutteS Sagen 17
Sådan følgeS oP På en miStanKe om overgreb 18
SamarbejdSPartnere 19

Hvad er et SeKSuelt overgreb?
I Danmark er det strafbart at inddrage børn i voksnes seksuelle
aktiviteter. Et overgreb kan være af fysisk, psykisk eller
seksuel karakter, og det er ligegyldigt, om barnet eller den
unge har samtykket.
Det betyder, at samleje eller anden kønslig omgang med et
barn under 15 år er forbudt. Aldersgrænsen er 18 år, hvis
barnet er betroet dig til undervisning eller opdragelse.
Det er også forbudt at krænke et barns blufærdighed, f.eks.
ved at blotte sig, ved at besidde og / eller distribuere børnepornografi.
I Børn og Unge har vi valgt C. H. Kempes definition:
”der er tale om et seksuelt misbrug, når et barn inddrages
i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå
rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og
derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af
denne karakter, der overskrider samfundets sociale og
retslige normer”.
Det engelske ord grooming beskriver den proces, hvor en voksen
krænker bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et
barn til at medvirke i seksuelle aktiviteter.
3

4
En groomingproces begynder allerede første gang, at en krænker
får kontakt med sit potentielle offer.
En krænker vil typisk have kontakt med flere børn og unge på
én gang for på den måde at udvælge de svageste, der er de
letteste at manipulere ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og
falsk omsorg, så det senere vil være muligt – uden fysisk
vold eller tvang - at forgribe sig på børnene seksuelt.
Hvordan reagerer børn
På et SeKSuelt overgreb?
Børn har forskellige måder at reagere på ved svær stress, og de
reagerer derfor også forskelligt, hvis de er udsat for overgreb.
Helt små børn kan reagere med en slags ”frossen vagtsomhed”.
De stivner, sidder helt stille og ser sig konstant omkring,
men tager ikke kontakt, og er bange, når voksne tager initiativ
til kontakt.
Nogle børn viser f.eks. en seksualiseret adfærd, som ikke svarer
til deres alder og modenhed.
Andre børn reagerer, som om de er udsat for omsorgssvigt og
derfor mistrives. Omsorgssvigtede børn kan blive indadvendte,
stille og isolere sig. Men de kan også blive udadvendte, aggressive
og styrende.
Børn kan få sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Det kan
være, at de virker angste eller skræmte, at de er ukoncentrerede,
holder sig for sig selv, klæber til de voksne eller omvendt
tager afstand fra dem.
Det kan også være, at børnene har fysiske tegn på omsorgssvigt
i form af manglende renlighed eller blå mærker. De tisser eller
laver i bukserne, selv om de er blevet renlige, og går i det hele
taget tilbage til tidligere udviklingstrin.

Generelt gælder det, at hvis et barns adfærd er anderledes, end
hvad du normalt kan forvente af et barn i den pågældende alder,
er der grund til at skærpe opmærksomheden med barnet.
Desuden er det et faresignal, hvis et barn pludselig ændrer adfærd
i negativ retning, holder op med at lege, eller isolerer sig.
HvilKe riSiKofaKtorer SKal du Som anSat
i børn og unge vÆre oPmÆrKSom På?
•
•
Udsatte børn har en særlig risiko for at blive udsat for
overgreb.
Krænkere går efter børn med svag kontakt til voksne
eller kammerater.
• Børn er særligt udsatte, når de f.eks. vokser op under
ustabile familieforhold. Når de oplever vold i hjemmet
eller er anbragt uden for hjemmet.
• Det samme gælder børn, der har dårlig kontakt til deres
forældre, børn, der bliver mobbet, og børn, der føler sig
ensomme.
• Endelig kan børn, der oplever sygdom eller død i familien,
have en større risiko for at blive udsat for overgreb,
fordi deres behov for omsorg ikke dækkes.
• Også børn med handicap kan være særligt udsatte for
overgreb. De har ofte brug for hjælp til personlig pleje og
hygiejne, og grænserne for det, som de fleste vil opleve
som intimsfæren, kan let blive overskredet.
5

6
• Hvis du har en fornemmelse af, at et barn i din institution/dagpleje
har ændret adfærd, men ikke har en
konkret viden, skal din bekymring føre til, at du holder
barnet under observation i en fastsat periode.
•
Skriv dine observationer ned og drøft sagen med din
nærmeste leder og forældrene.
barnlig SeKSualitet
Som medarbejder i en institution/dagpleje er det vigtigt at have
viden om børns seksualitet, fordi den viden er en forudsætning
for at kunne identificere et overgreb.
Børn er seksuelle væsener, og børns naturlige seksualitet bør
understøttes, så de vokser op som hele mennesker.
Børn kan sagtens være optaget af seksuelle lege og være seksuelt
fokuseret i en periode, uden at det behøver at være tegn
på overgreb.
Alligevel er barnlig seksualitet blevet et tabu i en tid, da fokus
på børn både som ofre og som potentielle ofre for seksuelle
overgreb, overskygger betydningen af børns seksualitet.
Ifølge udviklingspsykologien er en naturlig seksuel udvikling et
vigtigt fundament for et menneskes psykiske sundhed.
Barnets seksualitet og lyst udvikler sig i relationen mellem barnet
og de nære voksne, der omgiver det i dets opvækst. Det
danner basis for den senere seksuelle udvikling og de sociale
færdigheder.
Når man taler om sensualitet og begyndende seksualitet i forbindelse
med børn, taler man først og fremmest om deres
kropsoplevelse.

Hvilken oplevelse og hvilket billede får børn af
deres krop gennem deres sanser?
Det lille barns sanselighed er diffus og endnu ikke lokaliseret til
et bestemt sted på kroppen.
Derfor er det vigtigt, at barnet har mulighed for at indtage verden
gennem sine sanser på egne udviklingsmæssige betingelser.
Som voksne giver vi barnets sanselighed betydning ved at reagere
og sætte ord på barnets oplevelse af verden.
Seksualiteten opstår, når barnet forsøger at skabe sammenhæng
mellem kroppens behov og oplevelser og den måde, som
omgivelserne forstår og besvarer disse behov og registreringer.
Når et barn udsættes for et seksuelt overgreb, har det negative
konsekvenser for barnets åbne og diffuse sanselighed, fordi
overgrebet forhindrer barnet i at udvikle sin sanselighed på sine
egne præmisser.
Kilde: ”Barnlig seksualitet og seksuelle overgreb på børn” af Katrine Zeuthen fra
antologien ”Seksuelle overgreb mod børn og unge”, www.akf.dk (2005)
SeKSualitet i inStitutionenS/
dagPlejenS dagligdag
Det er normalt, at nogle børn i 2-5 års alderen begynder at
lege doktorlege, undersøger hinanden og piller ved hinandens
kønsdele.
Det er også normalt, at de tager tøjet helt eller delvist af, at de
leger ”bollelege” med tøj på, viser numser eller kønsorganer
frem og er interesserede i forskellene på kønnene.
Nogle børn vil forsøge at putte ting ind i hinanden, men da det
kan give rifter eller infektioner, skal de stoppes og have forklaret,
hvorfor de ikke må det.
Børn i børnehavealderen spørger om køn og sex, har erektion af
og til og elsker at sige ”frække” ord.
Det ligger derimod uden for normalområdet, hvis barnet er seksuelt
indladende, ved for meget om sex og taler om sex konstant.
Der er også grund til bekymring, hvis barnet tvinger andre børn til
at lege seksuelle lege eller til at tage tøjet af, forsøger at tage på
de voksnes bryster og/eller kønsorganer eller trods forbud bliver
ved med at putte ting ind i egen eller andres kønsorganer/ende.
7

8
Som medarbejder i en institution / dagpleje
er det vigtigt, at du:
•
Anerkender, at børnene har en seksualitet, og at det
hører med til en naturlig udvikling at udforske den.
• Taler med dine kolleger i institutionen/dagplejen om,
hvordan og hvornår I skal stoppe en seksuel leg, og
hvordan I skal reagere, hvis børnene stiller grænseoverskridende
spørgsmål.
• Medvirker til, at der findes nogle gode billedbøger om
køn, krop og seksualitet på hylderne i institutionen / dagplejen.
Det kan være en balancegang at give børnene frihed til at eksperimentere
og lege seksuelle lege, og samtidig sørge for at en
leg ikke går for vidt.
Vær ikke bange for at gribe ind i børns seksuelle lege. Ikke alle
lege er sunde og naturlige, og børn tager ikke skade af, at du
som voksen stopper dem, hvis de går for vidt – men gør det på
en venlig og ikke – bebrejdende måde.
Det er vigtigt, at børn selv lærer, at det er i orden at sige nej, når
man ikke har lyst til at være med.
Du kan som ansat i institution / dagpleje hjælpe børnene med
at sætte grænser ved at lære dem, at har man en nej-følelse i
maven og en følelse af, at det ikke er rigtigt indeni, skal man
sige nej.
Du kan støtte barnet i, at det er i orden at sige fra både over for
andre børn og over for voksne.
Kilde: ”Børn og Seksualitet – Om børns seksuelle udvikling, adfærd og leg samt om
seksuelle overgreb” af Anna Louise Stevnhøj, Børns Vilkår (2008

Sådan forebyggeS overgreb
Den bedste forebyggelse mod overgreb på børn er en pædagogisk
praksis, hvor der er et fælles værdigrundlag, en pædagogisk
målsætning, en synlig leder og et arbejdsklima, hvor det
er naturligt at diskutere sin egen og hinandens måde at gøre
tingene på.
Er der indbyrdes tillid og åbenhed i personalegruppen, opstår
der ligeledes åbenhed og tillid i forholdet til børnene og forældrene.
Tillid er forudsætningen for, at et barn eller forældre
hurtigt søger hjælp, eller tør tale om svære emner.
Børn behøver omsorg for at kunne udvikle tillid til sig selv og
omverdenen.
Det betyder, at børn har brug for voksne af begge køn, som de
kan knytte sig til, og som kan leve sig ind i barnets følelses- og
udviklingsbehov.
Børn har bl.a. brug for tæt fysisk kontakt til voksne, der rører og
tumler med dem. Men udgangspunktet for det tætte samvær
mellem barn og voksne er altid barnets behov.
Som voksen skal du kunne reagere forskelligt i forskellige pædagogiske
situationer og være opmærksom på, at barnets behov
ændrer sig med alderen.
I Børn og Unge forebygger vi desuden seksuelle overgreb ved
at sikre dialog og en åben kultur omkring emnet, så både
medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser
og eventuelle mistanker om, at de naturlige og sunde
grænser ikke overskrides.
Vi har fokus på særlige risikofaktorer, når vi ansætter nyt personale
og via et godt beredskab, som altid er klar til brug og
opdateret.
Vi arbejder bevidst med temaet, ”Respekt for grænser”
i både personale- og forældregrupper.
Vi yder særlig støtte og hjælp til forældrerollen, når der er
behov for det.
Se vejledningen ”Respekt for grænser” på
www.aarhuskommune.dk
9

10
Som anSat SKal du
Som ansat i en daginstitution/dagpleje skal du være bevidst om
forskellige normer og grænser for samvær.
Husk du er fagperson - og ikke privat. Det skal afspejles i sprog,
kropslige udtryk og handling.
Relationen mellem voksen og barn er asymmetrisk. Børn og
voksne er ligeværdige, men de er ikke lige. Det er altid dig som
voksen, der har ansvaret - også for at sætte grænser i forhold til
barnet og forblive professionel i relationen.
Du skal gå i dialog med børn og forældre om indbyrdes grænser
og grænser mellem børn og voksne, når situationen indbyder til
det ( f.eks. konflikter, voldsomme lege, at sige fra)
Du skal blande dig i andres arbejde, hvis en kollega eksempelvis
låser døren til et rum sammen med et barn eller en gruppe af
børn.
Du skal også blande dig, hvis en kollega taler nedladende til et
barn, virker truende eller voldsom, eller modsat er kærlig udover
almindelig opmærksomhed og omsorg for et barn.
Samtaler med forÆldre om
børnS SeKSuelle adfÆrd
Det er vigtigt at opretholde tilliden og dialogen mellem forældre
og institution/dagpleje, ikke mindst i situationer der handler
om seksuel adfærd.
Børn fortæller deres forældre om hverdagens store og små oplevelser
i institutionen eller dagplejen. Fortællingerne bliver ofte
et sammendrag af, hvad der er sket i løbet af dagen. Det kan
betyde, at forældrene måske undrer sig over noget og spørger
mere indgående til en leg eller en situation, som de synes virker
underlig eller anderledes, end det barnet normalt fortæller om.
Det er derfor vigtigt at tale med forældrene om, at de bør bevare
roen og lytte til barnet, hvis det fortæller om hemmeligheder,
kysselege, kildelege eller andre lege, hvor det kropslige og
seksuelle kommer i spil.
Når du som ansat i en daginstitution/dagpleje taler med forældrene
til hverdag eller ved forældremøder, er det derfor en
opgave at forberede forældrene på situationer, hvor seksuel adfærd
kan komme i spil, så de ikke bliver chokerede over noget,
barnet fortæller.
Du kan tale med forældrene om, at børn i 3-6 års alderen bliver
bevidste om kønsforskelle og begynder at forstå, at de er drenge
og piger. De vil gerne prøve at kysse, måske være kærester
og lege seksuelle lege i puderummet.

De kan være meget optagede af at undersøge hinandens kroppe,
men fordi børnene eksperimenterer, kan de også komme til
at overskride hinandens grænser.
Det er vigtigt at kunne tale åbent i personalegruppen/dagplejen
om, hvordan I vil tale med børnene om det, og hvor grænsen
skal gå. Det er især vigtigt at lære børnene, at man altid kan sige
nej til at være med i en leg eller hente hjælp hos en voksen.
Det er også vigtigt at kunne tale med forældrene om emnet på
en udramatisk måde og i en sammenhæng, hvor forældrene er
forberedt på, at det er en naturlig del af børns udvikling. Den
slags samtaler bør være en del af hverdagen og foregå, når barnet
afleveres eller hentes eller på forældremøder.
Det er vigtigt at opfordre forældre til at komme og tale om det
med det samme, hvis de oplever, at deres barn har deltaget
i eksperimenterende lege eller fortæller om noget, der skaber
bekymring om et intimt samvær med en voksen.
Som ansat i en institution/dagpleje bør du råde
forældrene til:
• Gå til institutionslederen eller en medarbejder, som de
har tillid til, hvis en fortælling skaber bekymring hos
dem. Også selv om de er i tvivl om, hvad der er foregået.
• Få en professionel vurdering i institutionen/dagplejen af,
hvad der er foregået. Især mindre børn har svært ved at
skelne mellem fantasi og virkelighed, og de kan derfor
have tendens til at blande begivenheder, de har oplevet,
sammen med elementer fra fantasiens verden.
• Lytte så roligt som muligt til barnet, hvis det fortæller
noget, der er unormalt eller anderledes. Mindre børn
kan blive lige så rystede over en voldsom reaktion hos
forældrene som af selve begivenheden, og kommer let til
at føle skyld, eller at de har gjort noget forkert.
• Skrive ned, hvad barnet har sagt så nøjagtigt som muligt
og tage dette referat med til samtalen i institutionen/
dagplejen.
11

12
dialog med SÆrlige forÆldregruPPer
Det kan være en udfordring at få gang i en daglig dialog med
familier fra andre kulturer end dansk i de tilfælde, hvor der ikke
er tradition for en daglig dialog med institutionen/dagplejen.
Det samme er tilfældet med svagt fungerende familier, der kan
blive meget oprevne, blot man kommer ind på emnet seksualitet
og børn.
Når familier med anden kulturel baggrund end dansk møder
det danske institutionssystem, skal du fortælle så meget som
muligt om, hvordan du passer deres barn, at det er den vigtigste
opgave for dig at passe rigtig godt på deres barn, og om hverdagens
små og store oplevelser med barnet.
Det er vigtigt at bruge den daglige kontakt til at skabe tillid
til institutionen/dagplejen, så forældrene kan komme til dig og
tale om selv små bekymringer, der vedrører ansatte eller andre
børn.
Mange mistanker om seksuelle overgreb er opstået, fordi forældre
f.eks. har set en mand skifte ble på et barn. Kommer man
fra en kultur, hvor det kun er kvinder, der varetager omsorgen
for småbørn, kan det være svært at forstå, at mænd skifter bleer,
og det kan føre til en mistanke om overgreb.
Når du taler med familier fra andre kulturer om børns seksuelle
udvikling og adfærd, skal du passe på ikke at dramatisere.
Nogle familier konkluderer nemlig, at tales der om det, må der
være sket noget.
Når det drejer sig om svagt fungerende familier som f.eks. familier
med psykisk sygdom, bør personalegruppen sammen med
ledelsen overveje – evt. i samarbejde med et medlem fra task
force gruppen, eller på områdets netværksmøde - hvordan emnet
skal håndteres og formidles.
En psykisk sygdom eller et krisefyldt liv med mange tab og svigt
kan betyde, at forældre bliver mistroiske og selv har svært ved at
adskille angstfyldte fantasier fra virkelighedens begivenheder.
I forhold til sådanne forældre er det vigtigt at møde mistro med
tillid og ro og fastholde en klar og enkel information. Det kan
være, at én bestemt medarbejder har en særlig god kontakt til
forældrene og derfor vil være den rette til at tale med dem. Det
kan også være, at samtaler af den type skal klares af institutionens
leder/dagplejens tilsynsførende.

HviS miStanKen om overgreb oPStår
Generelt gælder det for alle medarbejdere, at forældres og andres
henvendelser med bekymringer om overgreb skal skrives
ned og viderebringes til nærmeste leder.
Enhver henvendelse og ethvert signal om overgreb skal
tages alvorligt.
medarbejderens rolle
Har du en konkret mistanke om, at et barn har været udsat for
en grænseoverskridende seksuel hændelse, enten ved at barnet
fortæller dig det, eller du konkret overværer det seksuelle overgreb,
skal du gå til din nærmeste leder hurtigst muligt.
Ofte vil det være forældre, der kommer til dig med en bekymring
om et seksuelt overgreb på deres barn. Barnet har fortalt
om en hændelse i institutionen/dagplejen, eller forældrene har
overhørt en samtale med et andet barn, hvorefter barnet har
betroet sig til forældrene.
Bed forældrene om at nedskrive deres samtale med barnet. Gå
herefter til din nærmeste leder med forældrenes bekymring,
evt. sammen med forældrene.
Når du får en henvendelse fra forældre med en bekymring mod
en af dine kollegaer, må du ikke drøfte det med andre end din
leder.
Sådan handler du på din bekymring,
mistanke eller viden:
• Ved bekymring: Eksempel: En diffus oplevelse af, at noget
er galt.
• Skal du: Observere barnet og dets omgivelser med henblik
på at analysere bekymringen. Skriv din fornemmelse ned og
gå til den nærmeste leder.
• Ved mistanke: Eksempel: Stærk mistanke, der bygger på
udsagn, eller svag mistanke, der bygger på tegn og signaler
på mistrivsel, eller indirekte udsagn.
• Skal du: Formulere mistanken skriftligt på baggrund af
konkrete observationer og kontakte nærmeste leder. Derudover
bør du vurdere barnets beskyttelsesbehov samt drøfte
det videre forløb med din leder. Som medarbejder har du
underretningspligt. Det indebærer at du skal underette de
sociale myndigheder når du får kendskab til forhold der
giver formodning om at et barn eller en ung har behov
for støtte. Hvis der er en mistanke om at barnet er udsat for
seksuelle overgreb i familien må familien IKKE inddrages i
underretningen af hensyn til evt. politiefterforskning af sagen
( se underretningspjecen). Underretningsblanket hentes på:
www.aarhuskommune.dk/underretning
• Ved konkret viden: Eksempel: Vidners forklaring, fund ved
lægeundersøgelse eller tilståelse fra krænker.
• Skal du: Formulere din viden skriftligt. Kontakte din leder,
der sørger for at underrette områdechefen med det samme
13

14
l ederens rolle
Lederen skal sikre, at medarbejderne indbyrdes kan tale åbent
og trygt om de iagttagelser, de gør.
Hvis lederen modtager en henvendelse om bekymring for, mistanke
eller viden om, at et barn udsættes for seksuelle overgreb
af en ansat, foretager lederen en vurdering af oplysningerne.
Lederen kan bl.a. søge supplerende hjælp hos sit netværk af
lederkolleger, Videncenter for Pædagogisk Udvikling eller HOT–
linen tlf. 21798888 i Børn og Unge. Det er altid lederen, der
har ansvaret for behandlingen af mistanken eller viden om et
overgreb mod et barn. Lederen bør altid tage sig tid til at tænke
og vurdere tyngden af den skriftlige og mundtlige viden, hun
eller han har fået.
Hvis lederen vurderer, at der ikke er grundlag for, at der skal ske
mere i sagen, orienterer han eller hun medarbejderen om henvendelsen
og giver sin vurdering af denne. Lederen udarbejder
et notat om henvendelsen samt sin vurdering, medarbejderen
får udleveret en kopi. Notatet arkiveres i medarbejderens personalemappe
i institutionen/dagplejen. Lederen orienterer områdechefen.
Hvis lederen ikke kan afvise sagen som åbenbar grundløs, kontaktes
områdechefen for nærmere udredning af sagen.
områdechefens rolle
Når en områdechef modtager en henvendelse fra en leder, kontakter
han eller hun sammen med en konsulent fra Specialgruppen
den lokale institution og stiller spørgsmål om hændelsen.
Områdechef, konsulent og stedets leder orienterer den medarbejder,
der er under mistanke, og vurderer, om der skal ske yderligere
afklaring i form af samtaler med eksempelvis personalet. Til mødet
anbefales det, at den lokale tillidsmand er til stede. Og efter
mødet får medarbejderen tilbud om en psykologsamtale.
Områdechefen og konsulenten vurderer i samarbejde med den
lokale leder samt evt. bestyrelsesformand, om forældre og bestyrelse
skal orienteres.
Der må maksimalt gå tre dage, fra medarbejderen præsenteres
for en mistanke, til der er truffet beslutning om det videre forløb i
sagen. Områdechefen orienterer en Børn og Unge-chef.
Hvis mistanken med sikkerhed er uberettiget, orienterer områdechefen
sammen med stedets leder medarbejderen og andre implicerede
i sagen.
Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises, indkalder områdechefen
og Børn og Unge-chefen specialgruppen.

SPecialgruPPen og taSK forcenS roller
Specialgruppen har ansvaret for at tilrettelægge, gennemføre
og evaluere krisesituationer i Børn og Unge.
Den består af en række ledere og medarbejdere fra Børn og
Unge. En Børn og Unge-chef er formand og ansvarlig for gruppens
arbejde.
Gruppen aftaler på et møde, hvilke opgaver der skal udføres og
af hvem; hvem har ansvaret for kommunikationen, samt hvorvidt
der skal en henvendelse til politiet for vejledning.
Specialgruppen nedsætter en task force, der skal arbejde konkret
med sagen. Task forcen har til opgave at vurdere og udrede
bekymringen/mistanken. Task forcen består af pædagogisk leder,
dagtilbudsleder, en områdechef og en pædagogisk konsulent
fra specialgruppen. Herudover kan task forcen få ekspertbistand
fra Børn og Unges samarbejdspartnere (se side 20).
Task forcen etablerer altid et møde med forældrene til det barn
eller de børn, der er involveret i sagen. På mødet belyses hændelsen,
og forældrene orienteres om det videre forløb. Når sagen
er udredt orienteres forældrene om denne samt om Børn
og Unges handleplan i sagen.
Forældrene vejledes om mulighederne for at få krisehjælp hos
Børn og Unges samarbejdspartnere.
Forældre har altid mulighed for at indgive politianmeldelse hvis
de ikke er enige i den trufne afgørelse.
Når specialgruppen og politiet ikke kan afvise mistanken som
åbenbar grundløs, skal alle berørte parter i institutionen have
en orientering om, at der er en hændelse, en mistanke eller en
viden, der gør, at Børn og Unge har foretaget en politianmeldelse.
Personalet orienteres af områdechef og konsulent fra VPU om,
hvordan Børn og Unge vil håndtere sagen. Personalet får tilbudt
krisehjælp af psykologer fra Rådgivningscentret.
Personalet bliver indskærpet, at de har tavshedspligt og ikke må
diskutere sagen med nogen udenfor personalegruppen.
Forældrene orienteres på et forældremøde, hvor områdechefen
deltager.
Forældrene får på mødet en orientering om den konkrete sag
og politianmeldelsen. Politiet fortæller her om deres arbejde
med politianmeldelsen. Psykologer fra Rådgivningscentret vil
også være til stede og give råd og vejledning og tilbyde akut
krisehjælp.
15

16
Forældrene bliver desuden orienteret om tavshedspligten, og
hvad den betyder i den pågældende sag.
Erfaringer fra lignende sager skitseres, og forældres evt. utryghed
ved at sende deres børn i institution samt bekymringer for
børnenes reaktioner drøftes.
HviS du Som medarbejder
bliver miStÆnKt
Hvis mistanken viser sig at være grundløs:
Din leder indkalder dig til et møde og orienterer dig om mistanken
og vurderingen af denne. Det afgøres i den enkelte sag
om områdechefen skal deltage. Du må tage en bisidder med til
mødet, som kan være den lokale tillidsrepræsentant.Derefter
sættes en proces i gang, med henblik på at få dig tilbage til
arbejdspladsen. Under hele forløbet får du tilbudt krisehjælp fra
Rådgivningscentret.
Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises:
Kontakter områdechefen Børn og Unge - chefen, der er formand
for specialgruppen(se side 15).
Specialgruppen indkaldes for en vurdering af om der skal foretages
følgende:
•
•
En politianmeldelse af dig som medarbejder
En udredning af sagen, da der ikke er grundlag for politianmeldelse.
når børn og unge vælger at politianmelde
Er der et grundlag for en politianmeldelse, overdrages sagen til
politiet. Hvis sagen ikke bortfalder, vil der blive rejst tiltale mod
dig med efterfølgende frifindelse eller domsfældelse og personalejuridiske
konsekvenser. Uanset om der bliver rejst tiltale eller
ej, vil der altid blive fulgt grundig op på forløbet af sagen.

når der ikke er grundlag for mistanke mod dig
som medarbejder:
Som mistænkt i en sag, hvor der ikke er grundlag for en politianmeldelse
vil du blive indkaldt til en samtale med task forcen.
Du må tage en bisidder med til mødet, som kan være din lokale
tillidsrepræsentant. Du vil blive informeret om den mistanke
der er rettet imod dig, samtidig med at du får mulighed for
at komme med din version af sagen. På baggrund af samtalen
vurderer task forcen det videre forløb i sagen. Er der tale om en
yderligere udredning bliver du fritaget for tjeneste, indtil sagen
er belyst.
Der må maksimalt gå tre dage fra din samtale med task forcen
og til at der er en endelig vurdering af bekymringen/ mistanken
mod dig.
Derefter sættes en proces i gang, med henblik på at få dig tilbage
til arbejdspladsen
Under hele forløbet får du tilbudt krisehjælp fra Rådgivningscentret.
Generelt gælder det for alle typer af sager, at uanset en sags
udfald lægges et notat med oplysninger om problemstilling og
konklusion på din personalesag.
Sådan afSlutteS Sagen
En sag om overgreb kan afsluttes ved, at anklagemyndigheden
med baggrund i politiets efterforskning opgiver at rejse tiltale.
Der kan gå op til tre måneder, før en sådan afgørelse foreligger.
Forældrene kan også efter undersøgelse af sagen frafalde politianmeldelsen.Hvis
sagen bortfalder, inviterer områdechefen den
tidligere mistænkte og dennes leder til møde, hvor det understreges,
at vedkommende ikke mere er mistænkt, og at sagen
er afsluttet.
Områdechefen inviterer forældrene til barnet og stedets leder til
et møde om barnets fremtid i institutionen.
Desuden bør områdechefen arrangere et møde mellem den tidligere
mistænkte medarbejder og forældrene med henblik på
fremtidigt samarbejde.
Børn og Unge vurderer i samarbejde med forældrene og Rådgivningscentret,
om der er behov for særlig bistand til forældrene
og/eller barnet. Er der det, udfærdiges en underretning til socialforvaltningen.
Områdechefen sikrer, at der bliver taget hånd om den tidligere
mistænkte medarbejder.
17

18
Sådan følgeS oP På en
miStanKe om overgreb
Hvis sagen ikke bortfalder, vil der blive rejst tiltale mod medarbejderen
med efterfølgende frifindelse eller domsfældelse. og
personalejuridiske konsekvenser.
Men uanset om der bliver rejst tiltale, hvorefter sagen følger politiets
procedurer, eller ej, vil der altid blive fulgt grundigt op på
forløbet af en sag.
Det er områdechefens ansvar at følge op og udarbejde en handleplan
og strategi for opfølgningen i forhold til personalet.
Områdechefen skal følge op og udarbejde
en handleplan i forhold til personale:
•
•
•
•
Områdechefen skal bl.a. sørge for, at personalet
orienteres om sagens gang, og i samarbejde
med en konsulent fra VPU sikre, at personalet
får lejlighed til at bearbejde og drøfte sagen og
problemstillingerne i den.
Er der behov for psykologhjælp i forbindelse med
en mistanke eller en sag om overgreb, kan du
som ansat i en institution altid søge råd og vejledning
hos institutionens egen kontaktpsykolog
eller hos Falck, som Børn og Unge har en aftale
med om psykologhjælp.
Psykologen kan rådgive om det daglige pædagogiske
arbejde med barnet og vurdere, om det har
behov for behandling eller at få hjælp fra andre
professionelle.
Områdechefen skal også sikre supervision af
personalet.

I forhold til den konkrete forældregruppe
skal områdechefen sørge for, at:
•
•
•
Forældrene får en mundtlig orientering om sagen
på et forældremøde.
Der bliver sendt orienteringsskrivelser ud efter
behov.
Orientere om støttemuligheder og evt. yderligere
rådgivning.
Forældre til det krænkede barn skal informeres om, at de kan
henvende sig anonymt til PPR eller Videncenter for Rådgivning
og Specialpædagogik for at få råd og vejledning.
Alle forældre kan få råd og vejledning hos den psykolog, der
betjener institutionen/dagplejen.
Afslutningsvis sørger Specialgruppen for, at såvel processen som
den konkrete hændelse evalueres, og at de involverede får mulighed
for at kommentere forløbet.
SamarbejdSPartnere i
Sager om overgreb
Rådgivningscentret
Center for Børn
udsat for Overgreb
Falck A/S
Østjyllands Politi
Socialforvaltningen
SISO
Faglige
organisationer
udfører både generel og akut hjælp i en krisesituation
i forhold til forældre og personale. Centret har
erfaring med både børns og forældres reaktioner i
sådanne sager.
19
, der er et samarbejde mellem Østjyllands Politi,
Retsmedicinsk Institut og Århus Universitetshospital,
modtager børn med kliniske symptomer på overgreb
(fysisk eller seksuelt) til lægeundersøgelse ved børnelæge.
Børnene henvises via egen læge, skadestuen
eller kommunal børn og unge læge. Der kan desuden
ydes akut psykologhjælp til disse familier.
og Århus Kommune har en aftale om psykologisk
krisehjælp. Alle medarbejdere i Børn og Unge er
omfattet af aftalen, som betyder, at der ydes hurtig
og professionel hjælp.
har i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet nedsat
en gruppe med tre medarbejdere og en leder, der
har særlig for fokus på seksuelle overgreb mod børn.
, de fire socialcentre og Børn og Unge samarbejder
om sager, hvor børn og unge udsættes for seksuelle
overgreb.
, Videncenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle
Overgreb mod børn (SISO), Servicestyrelsen
(Velfærdsministeriet).
orienteres/indrages når en medarbejder mistænkes
for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung

20
Denne vejledning er en forkortet og forenklet
udgave af vejledningen ”Respekt for grænser –
Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt
overgreb mod et barn eller en ung”.
Børn og Unge vil gerne medvirke til, at alle
kommunens institutioner har medarbejdere af
begge køn. Derfor lægger vi vægt på at forebygge
enhver form for seksuelle overgreb mod
børn og unge. Det gør vi gennem information,
en synlig praksis og ved et åbent samarbejde i
medarbejdergruppen og med forældrene.
Som ansat i Børn og Unge skal du betragte det
som en erhvervs risiko, at du kan blive mistænkt
for seksuelle overgreb.
Meningen med vejledningen er at give dig som
medarbejder i en daginstitution/dagpleje, på en
vejledning for
medarbejdere i dagtilbud 0 - 6 år
reSPeKt for grÆnSer
– Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung
udgivet af: Århus kommune Børn og Unge
Videncenter for pædagogisk udvikling
Udgivet marts 2009
1.udgave - 1.oplag
skole, i en SFO eller en klub en hurtig og enkel
indgang til emnet samt at præsentere generel
viden om børn og unge og deres seksualitet.
Har du mistanke om, eller får du en henvendelse
fra forældre, der er bekymret for at noget
ikke er, som det burde være, kan du her læse,
hvad du skal være opmærksom på og hvad du
skal gøre. Generelt gælder det dog altid, at du
skal gå til din nærmeste leder og drøfte sagen
med vedkommende, evt. sammen med forældrene.
Denne vejledning findes i tre aldersopdelte udgaver.
Den første henvender sig til dig, der arbejder
med børn i alderen 0-6 år og har fokus
på børns seksuelle udvikling og grænsesætning.
Den anden er mest for dig, der arbejder
coPyrigHt ©: Århus kommune
Børn og Unge
Videncenter for pædagogogisk
udvikling
med børn i alderen 7-12 år, og her er fokus
foruden den seksuelle udvikling også på præpubertet,
mobning og nye medier. Endelig er
den tredje skrevet til dig, der har med de store
børn i alderen 13-18 år at gøre. I den kan du
læse om lærer / pædagogrollen, når børn bliver
til unge, og hvordan deres seksualitet bl. a.
kommer til udtryk i et mediesamfund.
Vil du vide mere, kan du på www.aarhuskommune.dk
læse hele vejledningen.
Har du brug for hjælp, råd eller vejledning kan
du altid kontakte:
layout: Århus kommune
Børn og Unge
Hotline på tlf.: 21 79 88 88
billeder: Istockphoto®
tryK: Århus kommunes kopicenter