1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...

Blandinger af hormonaktive plantestoffer øger østrogenproduktionen
samt påvirker dannelsen af fedtceller
Af Camilla Taxvig, Anne Marie Vinggaard og Christine Nellemann, DTU Fødevareinstituttet
Som en del af et ph.d.-projekt på DTU
Fødevareinstituttet, der havde det overordnede
formål at udbygge vores viden omkring
mekanismerne bag effekterne af hormonforstyrrende
stoffer, blev blandinger af
naturligt forekommende plantestoffer, de
såkaldte phytoøstrogener, undersøgt i forskellige
testsystemer.
Studierne viser, at disse naturligt forekommende
plantestoffer kan påvirke hormonbalancen
og ligeledes tyder studierne på, at
phytoøstrogener kan påvirke signalveje,
som man ved spiller en rolle for udviklingen
af fedme.
Baggrund
Flere studier peger på, at hormonforstyrrende
stoffer har betydning for fejlagtig udvikling af
drengebørns kønsorganer og for deres senere
manglende evne til at reproducere sig (1).
Senest har det vist sig, at kombinationer af
kemikalier - hver ved koncentrationer, hvor
enkeltstoffet ikke gav nogen effekt - medførte
markante effekter, f.eks. misdannede kønsorganer,
i dyreforsøg (2-4). Overordnet set er
der behov for mere viden om mekanismerne
bag de observerede effekter af hormonaktive
stoffer. Der spekuleres desuden en del over,
om hormonforstyrrende stoffer kan bidrage til
den fedmeepidemi, som er blevet et stort problem
verden over. Generelt kan siges, at alt for
lidt vides om samspillet mellem hormonsystemer
og hermed om effekter på kønshormoner
vil medføre effekter på andre hormonsystemer.
En del af fokus i det pågældende projekt har
været på de potentielle hormonforstyrrende
egenskaber af phytoøstrogener alene og i forskellige
blandinger (fig. 1). Phytoøstrogener er
en gruppe af naturligt forekommende stoffer,
som især findes i bønner, korn, nødder, frugter
og grøntsager, f.eks. spirer og kløver, og som
bl.a. kan forekomme i relativt høje koncentrationer
i sojabaserede produkter. Det er derfor
via kosten, at vi bliver eksponeret for disse
stoffer.
Strukturelt ligner de østradiol (17β-østradiol),
og baseret på deres struktur kan de opdeles i
forskellige grupper: Isoflavonoider, coumestaner
og lignaner (fig. 2)(5). Phytoøstrogenerne
er især kendt for deres østrogene og /eller antiøstrogene
effekter og de har især været sat i
forbindelse med resultater, der kunne tyde på
en beskyttende effekt mod forskellige sygdomme,
såsom visse kræftformer, hjerte-kar-sygdomme
og knogleskørhed, men disse resultater
er dog ikke entydige og den potentielle gavnlige
effekt af phytoøstrogener er stadigvæk et
forskningsemne (6).
Metoder
Hormonforstyrrende stoffer bliver for det
meste undersøgt ved hjælp af både dyre- og
celleforsøg, men celleforsøg er især anvendelige,
når det handler om at få information om
mekanismerne bag de hormonforstyrrende
effekter. I de pågældende studier har man
undersøgt effekten af phytoøstrogenerne alene
eller i forskellige blandinger ved at teste dem i
forskellige cellelinjer:
a) Effekter på steroidhormonproduktion i
humane binyrebarkcancerceller (H295R
assay)
b) Østrogen aktivitet ved brug af det humane
MCF-7 celle proliferationsassay
c) Effekter på lipidakkumulering i 3T3-L1
fedtceller
d) Påvirkningen af PPARα og γ receptorerne
ved anvendelse af et transaktiveringsassay
miljø og sundhed 18. årgang, nr. 2, september 2012 17