1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...

er på fælles retningslinjer for definition,
karakterisering og måling af nanomaterialer.
ISO arbejder også med standarder for praktiske
foranstaltninger for at opnå sikker håndtering
af nanomaterialer.
Herudover har Schweiz stillet forslag om, at
nanoteknologi og producerede nanomaterialer
skulle optages som en ny aktivitet under det
globale miljøprogram Strategic Approach to
International Chemicals Management
(SAICM). Det foreslås bl.a. at igangsætte
aktiviteter vedr. internationalt samarbejde om
videnopbygning, udvikling af metoder og vejledninger,
bedre inddragelse af interessenter,
forbedret lovgivning, inkl. klassificering, certificering
og mærkning. Forslaget skal diskuteres
og måske vedtages på det kommende
globale SAICM-møde i Nairobi i september
2012.
EU
I EU er der udviklet en overordnet strategi (4)
og en handlingsplan (5) for udvikling af nanoteknologi,
og heri indgår aspekter vedrørende
miljø og sundhed. Et tidligt initiativ på dette
område var en gennemgang af EU-reguleringen
med en vurdering af i hvilken udstrækning
lovgivningen inden for de forskellige områder
omfatter beskyttelse af miljø og sundhed i
forhold til nanomaterialer (2). Derudover er
der kommet en række udtalelser (opinions) fra
EUs videnskabelige komiteer. Den overordnede
konklusion var, at de eksisterende metoder
for farlighedsvurdering og risikovurdering
udgør et godt udgangspunkt for vurdering af
nanomaterialerne.
Den 24. april 2009 vedtog Europaparlamentet
en resolution om de lovgivningsmæssige
aspekter vedr. nanomaterialer (6). Resolutionen
udtrykte stor bekymring over udviklingen og
over de manglende elementer i reguleringen,
herunder bl.a. at der ikke fandtes en regulatorisk
definition af nanomaterialer. Resolutionen
pålagde EU-kommissionen at gennemføre en
række initiativer, som siden da har haft stor
betydning for udviklingen:
• Et initiativ var, at EU-kommissionen nedsatte
en særlig arbejdsgruppe (CASG-nano)
til at se på, hvordan reglerne i REACH kan
efterleves netop i forbindelse med nanomaterialer.
• Denne arbejdsgruppe igangsatte en række
projekter, som havde til formål at vurdere
REACH-vejledningerne og udarbejde mere
præcise retningslinjer på området (de
såkaldte RIP-on projekter). Slutrapporterne
for disse projekter er videregivet til EUs
kemikalieagentur (ECHA), som netop har
opdateret deres vejledning i kemikaliesikkerhedsvurdering
under REACH til også
at omfatte nanomaterialer.
• I slutningen af maj 2012 blev det første
møde afholdt i en arbejdsgruppe (GAARN),
som er nedsat for at se på, hvordan nanomaterialer
bedst vurderes og håndteres
under REACH. Arbejdsgruppen skal blandt
andet se på, hvordan nanomaterialer er
håndteret i eksisterende registreringer under
REACH, og den skal komme med anbefalinger
på, hvordan vurdering og registrering
af nanomaterialer kan finde sted.
• Kommissionen forventes inden længe at
offentliggøre deres gennemgang af hvordan
lovgivningen håndterer nanomaterialer, og
det forventes, at rapporten vil komme med
anbefalinger om den fremtidige indsats på
området. Kommissionen offentliggjorde i
2008 en tilsvarende rapport, som bredt dækkede
mange reguleringsområder (7). Den
nye rapport forventes at være mere fokuseret
på konkrete områder, hvor nano særligt
er i spil.
Et meget konkret svar på parlamentets resolution
kom den 18. oktober 2011, hvor Kommissionen
offentliggjorde den længe ventede henstilling
om definition af nanomaterialer (8).
Ifølge definitionen ”er et nanomateriale et
naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet
materiale, der består af partikler i ubundet tilstand
eller som et aggregat eller som et agglomerat,
og hvor mindst 50 % af partiklerne i den
antalsmæssige størrelsesfordeling i en eller
flere eksterne dimensioner ligger i størrelses-
26 miljø og sundhed 18. årgang, nr. 2, september 2012