23.09.2013 Views

1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...

1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...

1,86 MB - Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Nationalmuseet. Eget foto.<br />

jorden er utætte, kan luft fra jorden med det<br />

høje radonindhold trænge ind og radonkoncentrationen<br />

i indeluften kan være væsentligt<br />

højere end i udeluften. Når tilførslen af poreluft<br />

kommer op på omkring 1/50 af udeluftskiftet<br />

kan huset få et radonproblem (ca. 0,5 l/s<br />

for 100 m 2 hus).<br />

4,6 % af danske boliger har en radonkoncentration<br />

over 200 Bq/m³. I visse dele af Fyn,<br />

Sjælland og på Bornholm har over 10 % af<br />

boligerne disse høje radonkoncentrationer. 25<br />

% af danske boliger har en radonkoncentration<br />

over 100 Bq/m³.<br />

Fugt og skimmel er et udbredt problem, idet<br />

der findes pletter i ca. 1/5 af danske boliger.<br />

Lidt færre har faktisk skimmelvækst. Der skal<br />

være mere end 1 m 2 med skimmelsvampevækst<br />

før det er sundhedsmæssigt relevant,<br />

men der skal gribes ind, inden skimmelsvampevæksten<br />

er så udbredt.<br />

Blandt partikler er det især de ultrafine partikler,<br />

der er sundhedsmæssigt relevante, idet de<br />

trænger dybt ned i lungerne og kan overføres<br />

til kredsløbet. Kilder til eksponering for partikler<br />

i indemiljøet er både indendørs og udendørs<br />

kilder, hvor trafikken er den største kilde til<br />

udefra kommende partikler. Kilder i indemiljøet<br />

er brændeovne, gaskomfurer (emhætte<br />

obligatorisk), stegeos, tobaksrøg, stearinlys,<br />

selvrensende ovne, hvor fedt omdannes til<br />

partikler.<br />

Lars Gunnarsen sluttede sit indlæg med at pege<br />

på behov for tre forskellige indsatser på indeklimaområdet:<br />

1. Forbedring af adfærden for at opnå et godt<br />

indeklima i hverdagen (se anbefalingerne i<br />

boks 1)<br />

2. En styrket myndighedsindsats, hvor der er<br />

tilstrækkelig viden til dette:<br />

• Utilstrækkelig ventilation i mange enfamiliehuse<br />

• Høje radonkoncentrationer<br />

• Formaldehyd<br />

• PCB<br />

3. Øget forskning inden for områder, hvor der<br />

især mangler viden:<br />

• Indeklimaet i boligers betydning for folkesundheden<br />

• Reduktion af forureningen fra ventilationsanlæg<br />

• Helbredseffekter af partikeleksponering<br />

inden døre og mulighederne for at reducere<br />

denne eksponering<br />

• Eksponering for PCB, phthalater, bromerede<br />

flammehæmmere og både ældre<br />

og nyere bekæmpelsesmidler via luft og<br />

støv i boliger<br />

• Fugts betydning for forekomst af astma,<br />

allergi samt gener og symptomer<br />

• I arbejdsmiljøet er der især brug for<br />

mere viden om:<br />

- Gener og produktivitet i storrumskontorer<br />

- Trivsel og læring i relation til udeluftskifte,<br />

støj, lysforhold m.m. i skoler<br />

- Sygdomme og trivsel i relation til<br />

smittetryk, støj, areal og ventilationsbehov<br />

i børneinstitutioner<br />

40 miljø og sundhed 18. årgang, nr. 2, september 2012

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!