TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

videnscenter for hjerneskade 

15. årgang 

nummer 3 

Sept. 2008 

TEmA: rehabilitering 

efter kommunalreformen

foto: niels Åge Skovbo 

Af DAviD Arnholm 

FOKUS 

Tidsskrift fra 


15. årgang nr. 3, september 2008 

Udkommer fire gange om året. 

Det er gratis at abonnere. 

oplag: 4.000 

EAn 9788791874161 (fokus) 

EAn 9788791874178 (fokus 

– netversion) 

Trykt på 90 gram Alpa Sol 

Typografi: meta 

Forsidefoto: 

mette Trier 

3 Bedre og mere sammenhængende 

service for de hjerneskadede? 

Af Leif Mørck. 

Tema: Rehabilitering 

efter kommunalreformen 

Videnscenter for Hjerneskade: 

Ansvarshavende: Brita Øhlenschlæger 

Sanatorievej 32-34, 7140 Stouby 

Tlf.: 75 89 78 77 

fax: 75 89 78 79 

Email: info@vfhj.dk 

internet: www.vfhj.dk 

www.hjernekassen.dk 

Redaktion: 

informationsmedarbejder mette Trier, 

sekretariatschef Brita Øhlenschlæger, 

neurofaglig medarbejder Ane Katrine 

Beck og administrativ medarbejder 

Birgit münch – alle fra videnscenter for 

hjerneskade. 

Design og tryk: 

vahle + nikolaisen 

15. årgang 

nummer 3 

Sept. 2008 

4 Den danske nationale strategi 

overblik over behandling af traumatiske 

hjerneskader og tilgrænsende lidelser 

– før strukturreformen. 

Af Aase Engberg. 

8 God økonomi i sammenhængende patientforløb 

Erfaringer viser, at kommunerne til trods herfor 

beholder så meget genoptræning som muligt i 

kommunalt regi af frygt for merudgifter. 

Af Torben Larsen. 

10 På vej mod sømløse overgange 

i Region Hovedstaden 

En arbejdsgruppe i region hovedstaden er nedsat for 

i 2009 at barsle med en sammenhængende plan for 

hjerneskadeområdet. 

Af Torben Hyllegaard. 

12 Mod bedre sammenhæng 

Kommunernes landsforening (Kl) har længe haft på 

ønskelisten, at der laves én lov, der kan dække hele 

rehabiliteringsområdet for hjerneskadede borgere. 

Af Lise Holten. 

14 Smalle genoptræningsplaner efter strukturreformen 

Genoptræningsplaner efter 1. januar 2007 er i 

mange tilfælde for smalle, fordi de ikke medtager 

de kognitive og skjulte handicap. 

Af Eva Hollænder. 

16 Rehabilitering på nye præmisser 

hjerneskaderehabilitering og strukturreformens 

markedstænkning harmonerer ikke, viser erfaringer 

fra AU-centret, holsterbro. 

Af Lone Aagaard. 

Indsendt stof: 

videnscenter for hjerneskade modtager 

gerne artikler, eller forslag til artikler. 

Du kan læse en vejledning til manuskripter 

på www.vfhj.dk/fokus/manuskript.asp. 

redaktionen deler ikke nødvendigvis synspunkterne 

i indlæg i foKUS. redaktionen 

forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller 

redigere indsendte indlæg. 

Debatindlæg, der forholder sig til navn- 

givne personer, vil forinden optagelsen blive 

forelagt disse til eventuelle kommentarer. 

Eftertryk i uddrag er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Deadline for stof til næste nummer: 

6. oktober 2008 

18 En sag for VISO? 

hvornår er en sag kompliceret nok til at lande på 

viSos bord? 

Af Johannes Lydiksen og Bodil Seneca Lie. 

20 Mere rådgivning og koordination i 

Bornholms hjerneskadesamråd 

Siden 2007 har hjerneskadesamrådet ændret 

karakter fra at være mere overordnet til gå ind og 

rådgive og koordinere i konkrete enkeltsager. 

Af Karin Møgelmose. 

22 Specialrådgivning ydes nu 

fra Hjernekernen i Horsens 

voksne senhjerneskadede i horsens Kommune 

henvises efter 1. januar 2007 til specialhjælp fra 

hjernekernen. 

Af Bente Kierk Jørgensen. 

24 Kommunale kontaktpersoner 

– et netværk er dannet 

videnscenteret har etableret et nyt netværk af 

kontaktpersoner i landets kommuner. 

Af Ane Katrine Beck. 

Øvrige artikler 

26 Praksisudviklende forskning 

På hammel neurocenter forskes der i, hvordan 

erfaringer fra den kliniske praksis, kan udvikles 

til brugernes bedste. 

Af Tove Borg, Mette Torbensen, 

Jette Kildahl Hansen. 

Boganmeldelser 

28 Formidling af effektundersøgelser 

Af Poul nissen 

Anmeldt af Lone Aagaard. 

29 Nyt fra Videnscenteret 

30 Forskningsnyt 

Målgruppen for Fokus: 

fokus er videnscenter for hjerneskades landsdækkende 

tidsskrift. Det henvender sig 

først og fremmest til professionelle inden 

for hjerneskadeområdet – dvs. forvaltninger, 

institutioner, sygehuse, skoler og beslutnings- 

tagere mv., men også til de skadede selv, 

deres pårørende og til brugerorganisationerne. 

fokus omhandler børn og voksne med 

erhvervet hjerneskade fra to år og opefter af 

dansk eller anden etnisk oprindelse. 

Det tilstræbes, at hvert nummer af fokus har 

et overordnet tema, som belyses ud fra 

forskellige indfaldsvinkler. Såvel nationale som 

internationale erfaringer og viden formidles 

upartisk i bladet.

Bedre og mere sammenhængende 

service for de hjerneskadede? 

målet med kommunalreformen var at 

skabe et nyt Danmark, hvor en stærk 

og fremtidssikret offentlig sektor løser 

opgaverne med høj kvalitet så tæt 

på borgerne som muligt. med lars 

lykke rasmussen ord: “Borgerne i 

Danmark skal opleve en endnu bedre 

og mere sammenhængende offentlig 

service”. 1 

En konference arrangeret af Kurhus i samarbejde 

med videnscenter for hjerneskade og 

Dansk Selskab for neurorehabilitering stillede 

for nyligt spørgsmålet: hvordan udvikler vi kvalitet 

og sammenhængende forløb i neurorehabiliteringen 

efter strukturreformen? Af konferencens 

oplæg fremgik det tydeligt, at mange 

barrierer skal overvindes, før målet er nået. 

En hjerneskade får ofte konsekvenser for 

mange af livets områder: Det kan gælde selvhjulpenhed, 

arbejde, fritid, boligbehov, transportbehov 

og ikke mindst forholdet til familien 

og netværket. mange af hjerneskadens følger 

er ikke umiddelbart synlige, men ikke desto 

mindre ofte afgørende for den skadedes fremtidige 

funktionsevne. Derfor kræver det specialviden 

at afdække hjerneskadens konsekvenser, 

at tilrettelægge en genoptræning af god faglig 

kvalitet – og at sikre sig (neuro)kvalificerede 

udførere. Der kan være behov for genoptræning, 

hjemmevejledning, støtte til familien, 

taleundervisning, specialundervisning og arbejdsprøvning, 

altså ydelser fra mange forvaltninger 

i kommunen og måske også eksterne leverandører. 

2 Det stiller store krav til kommunen 

om at koordinere indsatsen og holde familien 

informeret. 

mange af disse opgaver blev før reformen 

løst med hjælp fra de amtslige hjerneskaderådgivere. 

nu er disse opgaver udlagt til kommunerne. 

mange kommuner er i gang med at 

opbygge neuroekspertise, nogle arbejder også 

med at opbygge en organisation, som kan løse 

de tværsektorielle opgaver. 

Artiklerne i dette nummer af fokus beskriver 

de mange elementer, der skal samarbejdes, når 

en genoptræningsplan skal udarbejdes. 

Det skal afklares, om der ved udskrivelsen 

er behov for specialiseret genoptræning, som 

fortsat skal foregå på sygehuset. 

Sygehuset skal udarbejde en genoptræningsplan, 

som både skal fokusere på behov 

for genoptræning af de fysiske og de skjulte 

handicaps, som i øjeblikket ofte overses. 

Det bør sikres, at alle relevante forvaltninger 

forholder sig til genoptræningsplanen og 

yder deres bidrag til den plan, der lægges for 

borgerens rehabilitering 3 . heri ligger også, at finansieringen 

af indsatsen skal afklares, idet en 

effektiv og sammenhængende genoptræning 

ofte vil være sammensat af ydelser fra sundhedsloven, 

eller lov om social service, specialundervisning 

for voksne, voksenundervisning 

eller lov om aktiv beskæftigelse. 

mange lovgivninger er i spil, og flere artikler 

kommer ind på, at en forenkling af lovgivningen 

på genoptræningsområdet ville gøre det enklere 

at sammensætte og finansiere rehabiliteringsindsatsen 

efter sygehusopholdet. 

Sundhedsøkonom Torben larsen påviser 

klart, at der er god økonomi i at lave sammenhængende, 

koordinerede forløb med en kombination 

af sygehus- og hjemmetræning – og 

gevinsten er både for samfundet og for den 

enkelte borger. 

Der er derfor mange områder, der skal tages 

fat, når en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen 

i efteråret tager fat på arbejdet med at 

opdatere anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens 

redegørelse fra 1997 til en velfungerende ny 

national strategi for en sammenhængende indsats 

overfor mennesker med erhvervet hjerneskade 

i Danmark. 

leif mørck 

Den spidse pen 

1 Kommunalreformen – 

kort fortalt, dec. 2005, 

forord ved lars løkke 

rasmussen 

2 Det er ikke ualmindeligt 

at der indgår over 30 

forskellige aktører i en 

hjerneskadesag. Se mere 

på hjernekassen.dk 

3 “rehabilitering er en 

målrettet og tidsbestemt 

samarbejdsproces mellem 

en borger, pårørende 

og fagfolk. formålet er at 

borgeren, som har eller 

er i risiko for at få betydelige 

begrænsninger i sin 

fysiske, psykiske og/eller 

sociale funktionsevne, 

opnår et selvstændigt og 

meningsfuldt liv. rehabilitering 

baseres på borgerens 

hele livssituation og 

beslutninger og består af 

en koordineret, sammenhængende 

og vidensbaseret 

indsats.” hvidbog 

om rehabiliteringsbegrebet, 

udgivet 2004 af 

marselisborgcentret. 

lEDEr 3

Af AASE EnGBErG, 

forSKninGSKonSUlEnT, Dr. mED. 

Den nationale strategi 

for behandling af traumatisk hjerneskade og 

tilgrænsende lidelser – før strukturreformen 

Det følgende er et sammendrag og en ajourføring af 

artiklen: A Danish national Strategy for Treatment and 

rehabilitation after Acquired Brain injury 2007 (1) * . Artiklen 

beskriver situationen op til kommunalreformen 1. januar 

2007. i fokus 4 2008 følger 2. del af artiklen, der ser på 

erfaringerne og faldgruberne efter strukturreformen. 

*) Tallene i parantes henviser 

til litteraturlisten, 

som findes i netudgaven 

af artiklen på 

www.vfhj.dk/default. 

asp?PageiD=1801 

4 

rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn 

i 1997 skete der noget bemærkelsesværdigt inden for 

den danske neurorehabilitering. En vision, af overlæge 

i Sundhedsstyrelsen hans Peder Graversen, kaldet 

’en national strategi’, blev af Sundhedsstyrelsen sat 

på tryk i redegørelsen “Behandling af traumatiske 

hjerneskader og tilgrænsende lidelser”(2). 

forud for dette gik et langt og spændende forløb, 

som i korthed vil blive opridset i det følgende. 

redegørelsens kommissorium var dels at beskrive 

den aktuelle situation dengang. og dels at 

komme med forslag til en fremtidig organisering af 

den samlede indsats – fra den akutte fase til den efterfølgende 

behandling, pleje og genoptræning. Det 

er yderst bemærkelsesværdigt, at redegørelsen således 

ikke alene omfattede sygehusdelen, men også 

organisering af indsatsen efter sygehusforløbet for 

alle sværhedsgrader af hjerneskader. 

En vigtig part i hele forløbet var de daværende 

amter, som både var driftsherrer for sygehusene og 

styrende organer for den specialiserede genoptræning 

og rehabilitering efter sygehusfasen. Efter amternes 

nedlæggelse 1. januar 2007 er der – som beskrevet 

i det følgende – opstået en helt ny situation, 

som desværre indebærer en risiko for et tilbageslag 

for den gunstige udvikling, der var sat i gang med 

’den nationale strategi’. 

Hjerneskadebehandling i Danmark før 1997 

Det vil være en overdrivelse at sige, at genoptræning 

af de sværest skadede havde en fremtrædende plads 

inden for det neurologiske fagområde i Danmark i 

årene frem til 1997. 

mens den akutte behandling af de svært og middelsvært 

traumatisk skadede gennem mange år har 

været centraliseret på de neurokirurgiske afdelinger, 

var den efterfølgende sygehusbehandling spredt ud 

på mange forskellige afdelinger – hver med nogle 

få patienter pr. år, og erfaringsgrundlaget herfra for- 

blev derved beskedent. Specielt for de langvarigt 

bevidsthedssvækkede var spredningen uheldig. 

i den lange tid, der kunne gå inden patienten kom 

til bevidsthed, skete det ofte, at den skadede blev 

yderligere invalideret på grund af mangelfuld forebyggelse 

af senfølger, som beskrevet i tekst og billeder 

allerede af rusk et al i 1969 (3) og i nyere tid af 

Davies (4). resultatet blev ikke sjældent anbringelse 

af disse – som regel yngre mennesker – på plejehjem 

for ældre, som ikke var bemandet med specialuddannet 

personale. 

var patienten inden for nogle uger heldig at vågne 

så meget op, at han kunne deltage i genoptræning, 

kunne genoptræning på de specialiserede afdelinger 

for rygmarvsskadede i hornbæk eller viborg komme 

på tale. logopæd, dr. med. inger vibeke Thomsens 

langtids-opfølgningsundersøgelser fra hornbæk (5) 

viste senere, at der for disse patienter kunne ske 

fremskridt gennem en længere periode, end man 

hidtil havde regnet med. 

1985 og 1994, to skelsættende år 

i 1985 skete der et afgørende fremskridt for genoptræningen 

efter sygehusfasen: Center for hjerneskade i 

København og vejlefjord Centeret i Jylland blev oprettet, 

og senere fulgte seks andre centre rundt om i landet. 

Professor og neuropsykolog Anne-lise Christensen, 

var den ledende kraft bag denne udvikling. (6,7) Det 

nye var, at genoptræningen var holistisk og neuropsykologisk 

baseret, og at den var kombineret med 

fortsat fysisk træning. Alt sammen med det sigte at 

hjælpe patienterne så vidt muligt tilbage til et integreret 

socialt og – om muligt – arbejdsmæssigt liv. 

Samme år – 1985 – blev hjerneskadeforeningen 

stiftet. Endnu en vigtig begivenhed fandt sted i 1994, 

hvor Amtsrådsforeningen etablerede videnscenter for 

hjerneskade, som siden har varetaget en central funktion 

i form af indsamling og formidling af viden. målgrupperne 

er i dag dels offentligheden som helhed, dels de 

kommunale forvaltninger, genoptræningsinstitutioner 

og skoler, patient- og pårørendeorganisationer. vigtige 

redskaber i denne sammenhæng er blandt andet 

videnscenterets hjemmeside (vfhj.dk) samt tidsskriftet 

“fokus” og afholdelse af konferencer. 

Processen frem mod realisering 

af visionerne fra 1997 

hjerneskadebehandling og genoptræning stod som 

beskrevet ikke på bar bund frem til 1997, men det ka

akteristiske var, at de hjerneskadede selv skulle klare af hjerneskader. Dels blev der lagt op til etablering af 

den første alvorlige hurdle: at vågne op i tilstrækkelig tværfagligt sammensatte hjerneskadesamråd i hvert 

grad til at blive fundet egnede til et genoptrænings- amt med henblik på at sikre en fortsat sammenhænforsøg 

– uden i mellemtiden at have pådraget sig alt gende og koordineret indsats efter udskrivningen. 

for svære kontrakturer Da det kneb lidt med realiseringen af visionerne, 

afholdt hjerneskadeforeningen i 1998 i samarbejde 

med videnscenter for hjerneskade en ny konference 

i Købehavn: European Conference on Brain injury rehabilitation. 

fokus var her på genoptræningen af de 

sværest skadede, og Therapiezentrum Burgau var 

fint repræsenteret med foredragsholdere og workshopledere. 

igen indledte sundhedsministeren, der 

nu hed Carsten Kock. 

Virkeliggørelse af visionerne i 

Sundhedsstyrelsens nationale strategi 

Akutbehandling: 

Skandinavisk neurokirurgisk Selskab har publiceret 

“Skandinaviske retningslinier for initial behandling 

af minimale, milde og moderate hjerneskader”(9), 

som dog ikke er generelt ímplementerede. Der er 

oprettet traumecentre ved neurokirurgiske afdelinger 

i København, odense, Århus og Ålborg. i forhold til 

hjernerystelse har videnscenter for hjerneskade i 

2003 udgivet en konsensusrapport (10) med anbefalinger 

om klassificering og behandling af patienter 

med hjernerystelse. 

Centralisering af behandling og genoptræning af de 

sværest hjerneskadede 

En vigtig deltager i konferencen i 1998 var sundhedsdirektør 

i det daværende h:S, lone de neergaard, som 

kort efter tog initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe 

for øst-danske amter og genoptrænings-fagfolk med 

henblik på realisering af Sundhedsstyrelsens anbefaling 

om etablering af en centraliseret, tidlig, organiseret 

rehabilitering af patienter med svær traumatisk hjerneskade. 

resultatet blev etableringen i efteråret 2000 

af kranietraumeafsnittet i Klinik for neurorehabilitering 

på hvidovre hospital. næsten samtidig etablerede de 

vest-danske amter en tilsvarende afdeling på hammel 

neurocenter. vejen er derfor banet for, at alle danske 

patienter med svær traumatisk hjerneskade, uanset 

prognosen, får et tidligt, intensivt, tværfagligt og 

specialiseret genoptræningsforsøg. Der lægges stor 

vægt på samarbejdet med de pårørende, som allerede 

på første indlæggelsesdag deltager i et møde med det 

tværfaglige team, hvor også patienten om muligt er 

med. her udveksles der oplysninger om patienten, 

1 1 Sammentrækning af en 

muskel, så leddets bevægelighed 

indskrænkes. En følge 

af spastiske, spændte lam- 

eller andre senfølger. 

melser. 

Desuden var forløbene i mange tilfælde præget af 

tilfældigheder, og de pårørende havde et stort arbejde 

med at finde frem til acceptable genoptrænings- og 

bomuligheder. 

i forhold til de sværest skadede havde fysio- og 

ergoterapeuter og enkelte læger bemærket, at der i 

Sydtyskland og Schweiz var en ny udvikling på vej 

med hensyn til de sværest skadede, specielt efter 

etablering af “Therapiezentrum Burgau” i Schwaben 

i 1988 (8). Det centrale nye var her, at medens 

man tidligere havde stået famlende over for, hvad 

man skulle stille op med de langvarigt bevidsthedssvækkede 

patienter, så udviklede Burgau en strategi 

gående ud på, dels at give alle svært skadede 

et struktureret optræningsforsøg fra starten – uanset 

prognosen. og dels at udnytte tiden under den 

begyndende opvågning til at få optræningsmæssig 

kontakt med patienterne og at sætte maksimalt ind 

på at forhindre fejludvikling i form af kontrakturer 

og liggesår på sjæl og legeme. En nødvendig forudsætning 

for denne specialiserede indsats var, at man 

samlede patienter fra hele delstaten så tidligt som 

muligt på specialhospitalet i Burgau, hvor undervisning 

af alle personalegrupper fra starten var en 

integreret aktivitet. 

Den første verdenskongres om hjerneskade 

for at styrke den hjemlige og internationale interesse 

for hjerneskadebehandlig og-genoptræning afholdt 

hjerneskadeforeningen i 1995 first World Congress on 

Brain injury i samarbejde med international Brain injury 

Association i USA. Der var 600 deltagere fra 30 lande, 

heriblandt repræsentanter for såvel sundhedsvæsenet 

som sundheds- social- og undervisningsministeriet 

samt amterne i Danmark. 

Kongressen blev en øjenåbner, også for Sundhedsminister 

Yvonne herløv Andersen, som holdt 

åbningstalen, og som senere fulgte konkret op ved 

at opfordre Sundhedsstyrelsen til at udarbejde den 

omtalte redegørelse, som udkom i 1997. 

i redegørelsen fra 1997 blev der, jvf. tabel 1, dels 

lagt op til en gennemgribende reorganisering og 

specialisering af akutbehandling samt sygehusbe- 

rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn 5 

handling og -genoptræning for alle sværhedsgrader t

2 Subarachnoidal blødning: 

Blødning fra kar udenfor 

hjernen ofte forårsaget af 

brist på udposning af blodåre. 

3 Epidemiologi: læren om 

sygdomme og deres 

opståen. 

6 

4 www.vfhj.dk/default. 


5 hjernestop, en nyligt indført 

diagnostisk kategori, 

som derfor ikke er med i 

redegørelsen. 


t 

og strategien for den tværfaglige genoptræning forklares. 

Genoptræningen foregår med betydelig større 

intensitet end før centraliseringen og følges nøje med 

ratings (løbende vurderinger af patientens tilstand) 

og med protokolbaseret dataindsamling. 

nytten af denne indsats er beskrevet i Acta neurologica 

Scandinavica i 2006 (11) og i Ugeskrift for 

læger i 2007 (12). 

Det fremgår af disse data, at resultaterne er bedre 

end før centraliseringen. overraskende nok udskríves 

ca. to tredjedele af de meget svært skadede 

patienter som gående og personligt selvhjulpne, 

og overordentlig få udskrives som fortsat ukontaktbare. 

Der lægges stor vægt på efteruddannelse af 

alt personale på disse afdelinger. Der er desuden 

etableret forskningsenheder både i hvidovre og på 

hammel neurocenter, hvilket ville have været utænkeligt 

uden centraliseringen. Afdelingen i hvidovre 

indgår via samarbejde med en førende afdeling på 

området i USA (moss rehabilitation research Centre, 

Philadelphia, USA) i et multicenter-studie om 

medicinafprøvning med henblik på fremskyndelse 

af opvågningen. Udviklingen gennem de første syv 

år er i øvrigt beskrevet i en rapport fra Klinik for neurorehabilitering 

(13). 

Behandling og genoptræning af de moderat og let 

hjerneskadede 

Det har hidtil knebet mere med at få fulgt op på 

anbefalingerne med hensyn til sygehusbehandling 

og -genoptræning af de moderat til let skadede. Den 

anbefalede oprettelse af amtslige/tværamtslige neurorehabiliteringsenheder 

i tilknytning til eksisterende 

amtslige neurologiske og pædiatriske afdelinger er 

kun blevet fulgt i meget begrænset omfang. i 2000 

udarbejde en arbejdsgruppe for det tidligere h:S en 

detaljeret rapport med forslag til, hvordan denne opgave 

kunne løses. Sundhedsfagligt råd for neurologi 

videresendte rapporten til h:S-direktionen, men der 

skete ikke mere i sagen før efter strukturreformen, 

hvor en ny arbejdsgruppe ser på problemet under 

de nye betingelser. 

Tilgrænsende lidelser 

i redegørelsen er de tilgrænsende lidelser defineret 

som: ikke-traumatiske subarachnoidalblødninger 2 , samt 

skader som følge af kvælning, drukning og elektrisk 

stød. Det anføres desuden, at også personer med 

hjerneskade efter hjertestop utvivlsomt ville kunne 

drage nytte af de tilbud, der anbefales for de traumatisk 

skadede. imidlertid fandtes på det tidspunkt 

ingen diagnoser til epidemiologisk 3 opgørelse heraf. 

med hensyn til hjerneskade efter apopleksi, som 

heller ikke er omfattet af redegørelsen, henvises til 

Sundhedsstyrelsens referenceprogram, som sidst er 

opdateret i 2006 4 . 

Af redegørelsen fremgår det, at antallet af patienter 

med behov for længerevarende genoptræning efter 

(ikke-traumatisk) subarachnoidalblødning var ca. 

2/3 af det tilsvarende antal traumatisk hjerneskadede. 

Derimod var antallet af skadede efter kvælning, 

drukning og elektrisk stød forsvindende lille. 

nyere epidemiologiske undersøgelser (14, 15) viser, 

at såfremt antallet af patienter med sandsynlige 

følger efter den nyere diagnose “hjertestop 5 med 

vellykket genoplivning” og andre hjerneskade-diagnoser 

(følger efter encephalitis m.v.) medinddrages, 

er behovet for senge til patienter med hjerneskader 

på grund af tilgrænsende lidelser tilsammen af samme 

størrelse som sengebehovet for de traumatisk 

skadede. 

mens det centraliserede tilbud på hammel neurocenter 

fra starten omfattede såvel traumatisk skadede 

som patienter med tilgrænsende lidelser, besluttede 

de øst-danske amter, at det særlige tilbud på 

hvidovre hospital indtil videre alene skulle omfatte 

traumatisk skadede. først fra 2004 blev tilbuddet i 

hvidovre udvidet til også at omfatte tilgrænsende 

lidelser, dog kun med fire senge ud over de bestående 

14 voksensenge og 4 børnesenge til traumatisk 

skadede, som fortsat har første prioritet. Erfaringen 

har bekræftet, at der derfor må afvises mange svært 

skadede med tilgrænsende lidelser. 

Etablering af hjerneskadesamråd 

Som anbefalet i Sundhedsstyrelsens redegørelse 

udvikledes efterhånden i de fleste amter tværfagligt 

sammensatte hjerneskadesamråd, og i deres korte 

levetid opnåede hjerneskadesamrådene i betydeligt 

omfang at bedre samarbejdet mellem sygehus- og 

socialsektoren ved udskrivningen fra hospitalet samt 

at hjælpe med til, at de hjerneskadede fortsat fik 

relevante optræningstilbud. hjerneskadesamrådene 

opsamlede herigennem en betydelig lokal viden og 

erfaring. n

TABEl 1. 

Den nationale strategi: 

De vigtigste anbefalinger i Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1997 (2). 

Præhospital og akut behandling 

Udvikling af et landsdækkende skadegradueringssystem og retningslinier for vurdering af 

kranietraumepatienter med henblik på at sikre korrekt akut visitation og behandling. 

fortsat opbygning af traumesystemer og etablering af traumecentre ved neurokirurgiske afdelinger. 

Hospitalsbehandling 

De sværest hjerneskadede: 

Tidlig, organiseret rehabilitering af patienter med svær traumatisk hjerneskade, samlet på 

få specialiserede neurorehabiliteringshospitaler med landsdelsfunktion 

Udvikling af klare, præcise retningslinier for visitation til tidlig, organiseret rehabilitering 

Prospektiv, protokolbaseret indsamling af relevante data som grundlag for dokumentation 

af behandlingseffekten 

De specialiserede enheder varetager uddannelse i rehabilitering såvel internt som externt 

Moderat hjerneskadede: 

oprettelse af amtslig/tværamtslige neurorehabiliteringsenheder i tilknytning til de eksisterende 

amtslige neurologiske og pædiatriske afdelinger til kortvarig sygehusbehandling 

Let hjerneskade/hjernerystelse 

ved udskrivelsen skærpet opmærksomhed på information om mulige senfølger. 

Optræning og funktionel rehabilitering efter hospitalsfasen 

oprettelse af tværfagligt sammensatte hjerneskadesamråd i samtlige amter for at sikre 

en sammenhængende og koordineret indsats. hjerneskadesamrådenes opgaver: 

- henvisning til eksisterende og kommende optræningstilbud 

- oplysnings- og informationsvirksomhed 

- erfaringsindsamling 

- igangsættelse af uddannelsesaktiviteter 

- funktion som sagkyndige i forhold til forvaltninger og politiske udvalg 

- Det anbefales, ar der også etableres hjerneskadesamråd for børn 

De neuropsykologiske genoptræningscentre bør også i fremtiden udgøre et væsentligt element i viften 

af differentierede tilbud. Amterne opprioriterer oprettelsen af botilbud og særlige dagtilbud til de svært 

skadede, i samarbejde med kommunerne. 

Artiklen “Virkningen af strukturreformen,” som er en fortsættelse af denne artikel følger i Fokus 4 2008. 

Det er også muligt at downloade begge artikler samlet med Tabel 1 og litteraturlisten i netudgaven af 

Fokus 3 2008 på: www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1801 

rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn 7

Af TorBEn lArSEn, 

KonSUlEnT, 

CEnTEr for AnvEnDT 

SUnDhEDSTJEnESTEforSKninG 

oG TEKnoloGivUrDErinG (CAST,) 

SYDDAnSK UnivErSiTET. 

Undersøgelser viser store besparelser for samfundet og bedre rehabilitering 

for borgeren på langt sigt, når rehabiliteringen sker i hjemmet med støtte fra et 

sygehusbaseret specialistteam. men erfaringer viser, at kommunerne tænker 

kortsigtet og beholder så meget genoptræning som muligt i kommunalt regi 

af frygt for merudgifter. 

God økonomi i sammenhængende 

1 Senest er det også udmøntet 

i et fokus på klinisk 

kontinuitet i EU’s 7. rammeprogram 

for forskningen. 

2 Den effekt, at produktiviteten 

stiger, når en virksomhed 

interesserer sig for 

arbejderens behov, kaldes 

i dag hawthorne-effekten. 

8 

3 AKf: Anvendt Kommunalforskning, 

tidligere Amternes 

og Kommunernes 

forskningscenter. 

4 medicinsk Teknologi vurdering. 

5 Kronisk obstruktiv lungelidelse. 


i 2002 problematiserede Who, at den øgede specialisering 

i sundhedsvæsenet har den utilsigtede 

sidevirkning, at den samlede sundhedsindsats bliver 

opsplittet mellem forskellige delsektorer 1 . 

opsplitningen er i særlig grad et problem for de 

store grupper af kroniske patienter, hvor den langsigtede 

opfølgning på sygehusenes behandling er 

afgørende. for kronikere, som er selvhjulpne, vil 

patientskoler ofte være et godt afsæt for patienternes 

selvtræning. Det gælder f.eks. for sukkersyge-, 

astma- og rygsmertepatienter. for kronikere med 

vedvarende funktionssvækkelser som f.eks. patienter 

med følger efter apopleksi, kræves der imidlertid 

effektiv genoptræning. Et review af den internationale 

forskning i integrerede interventionsformer (1) 

konkluderer, at hjemmetræning med god integration 

af sygehusenes og socialsektorens indsats har den 

bedst dokumenterede effekt på den samlede rehabilitering. 

figur 1 illustrerer et velintegreret rehabiliteringsprogram, 

hvor sygehusenes indledende rehabilitering 

af livskritiske symptomer (den blå kurve 

i figuren øv. s. 9) efterhånden afløses af en socialt 

betonet indsats (den røde kurve) for at få patienten 

tilbage på et godt funktionsniveau. 

Effekten af integreret hjemmetræning beror i høj 

grad på socialpsykologiske værdier som tryghed, aktiv 

deltagelse og overføring (1). integreret hjemmetræning 

kan ses som rehabiliteringens hawthorneeffekt 

2 – at en øget opmærksomhed på patientgruppen 

i sig selv skaber bedring. Specielt vedrørende 

neurorehabilitering er effekten af hjemmetræning af 

patienter med apopleksi vist af en Cochrain-gruppe 

(2). hjemmetræningseffekten har også sin egen 

psykologiske forklaring i det faktum, at blodtryk og 

stressniveau er lavere i vores hjem end på et sygehus 

(3), hvilket er til gavn for fleksibilitet og genetablering 

af den skadesramte. 

Omkostningseffektivitet 

Økonomiske vurderinger af sundhedsvæsenet kan 

illustreres med en god gammeldags apotekervægt, 

hvor omkostninger/ressourceforbrug lægges i den 

ene vægtskål for at blive vejet op imod effekten af 

interventionen i den anden vægtskål. Det er bedst for 

samfundet, hvis effekterne er så tunge som muligt og 

omkostningerne så lette som muligt. Det karakteriserer 

integrerede træningsformer, at de mere giver specifikke 

forbedringer af funktionsevnen i forhold til almindelige 

hverdagsopgaver som mobilitet, spisning, personlig 

pleje, osv. end drastiske ændringer af levetiden. Det 

har den fordel, at effekter som f.eks. en sparet plejehjemsplads 

direkte kan måles i kroner og ører. 

Den første opgørelse af økonomien i integrerede 

træningsformer var AKf’s 3 undersøgelse af Center for 

hjerneskades rehabilitering (4). for 20 hjerneskadepatienter 

på i gennemsnit 27 år blev der konstateret 

en nettobesparelse tre et halvt år efter indlæggelsen 

på ca. 15 pct. af de totale behandlings- og rehabiliteringsudgifter. 

i 2005 udgav Sundhedsstyrelsen en 

mTv 4 af hjemmetræning af apopleksipatienter (5). 

hjemmetræningsmodellen er inspireret af et tidligt 

forsøg fra lemvig Sygehus, der er pilottestet på 

Svendborg Sygehus. mTv-modellen konkluderer, at 

der er en potentiel samfundsmæssig nettobesparelse 

i størrelsesordenen 6000 – 9000 kr. pr. patient ved 

hjemmetræning for op til 40 pct. af alle apopleksipatienter. 

“rehabilitering i hjemmet” fra hjerneskadecenter 

nordsjælland 2006 fokuserer på relativt tunge 

apopleksi- og hjerneskade-patienter (6,7). for denne 

gruppe er besparelsen pr. patient flere gange større. 

Tilsvarende gode resultater er opnået i et kontrolleret 

hjemmetræningsforsøg fra Sygehus fyn ringe (8). Der 

har også været forsøgsteknisk set gode lodtrækningsstudier 

i Glostrup og fredericia-Kolding – dog uden 

signifikant rehabiliteringseffekt. 

for tiden er der et vestdansk lodtrækningsforsøg 

i gang mellem neurorehabiliteringsafdelinger 

i Brønderslev, hammel og ringe med deltagelse af 

blandt andet Ålborg, Århus og odense. forsøget 

ledes af Poul mogensen, hammel neurocenter. resultaterne 

forventes offentliggjort i forbindelse med 

en landskonference i 2010. Den beskrevne gevinst 

for såvel patienter som for samfundsøkonomien ved 

hjemmetræning af patienter med apopleksi har klare

figur 1 

patientforløb 

paralleller i god rehabilitering af andre store kronikergrupper 

med f.eks. hjertesvigt eller Kol. 

Genoptræning i kommunerne 

i Danmark er der årligt 5.000 med apopleksi, 10.000 

med hjertekarsygdom og godt 10.000 med Kol5 , som 

har behov for genoptræning. Det er omkring halvdelen 

af alle genoptræningspatienter. Strukturreformen har 

samlet ansvaret for genoptræning i kommunerne, 

hvilket giver dem store økonomiske konsekvenser, 

når hjemmetræning skal tilbydes til de nævnte rehabiliteringsgrupper. 

Kommunerne har allerede tradition 

for at tilbyde generel genoptræning – også i hjemmet. 

Den forskningsbaserede hjemmetræningsmodel (5) 

indebærer dog stærk deltagelse af udgående personale 

fra de involverede specialafdelinger på sygehusene, 

hvilket gør modellen dyrere. 

Specialiseret genoptræning 

Efter strukturreformen opererer man med begrebet 

specialiseret genoptræning, som refunderes med 

70 pct. af kommunerne. Den omfatter imidlertid kun 

genoptræning under indlæggelse eller ambulant genoptræning 

på sygehuset. Selv om sygehusregionerne 

altså ville give 30 pct. i tilskud til sygehusbaseret 

hjemmetræning, viser erfaringstal for 2007 (det første 

år efter strukturreformen), at kommunerne af frygt 

for merudgifter på kort sigt holder så meget genoptræning 

i eget regi som muligt. men som det norske 

AKErShUS- forsøg viser, giver det dårligere resultater 

at genoptræne i stationære (plejehjem) og ambulante 

kommunale træningsfaciliteter end i den nuværende 

genoptræning i sygehusregi (9). 

Den bedste genoptræning for patienterne kombineret 

med god økonomi for samfundet kræver, at der 

er et velintegreret samarbejde mellem sygehusenes 

specialafdelinger og kommunerne, og at der er fokus 

på patientens velbefindende ved træning i eget 

hjem, jævnfør figur 1. 

Derfor bør kommuner og regioner snarest få lagt 

de rette finansielle og organisatoriske rammer, der 

kan tage højde for dette i deres sundhedsaftaler! n 

Referencer: 

figur 2 

1. Servellen G, fongwa m, Errico Em (2006): Continuity of care and quality 

care outcomes for people experiencing chronic conditions: A literature 

review. nurse health Sc., 8, 185-195. 

2. langhorne P, Taylor G et al (2005): Early supported discharge services for stroke 

patients: an individual patient data meta-analysis. lancet;365:501-506. 

3. verberk WJ, Kroon AA et al (2005): home Blood Pressure measurement. 

A Systematic review. Journal of the American College of Cardiology, 

46(5):743-61. 

4. larsen A, mehlbye J, Gørtz m (1991): Kan genoptræning betale sig? 

AKf. 

5. larsen T (2005): hjemmetræning af patienter med apopleksi – en medicinsk 

teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen. 

6. Jepsen B (2001): hjemmetræning af sygehusindlagte med apopleksi. 

Shf ringe. 

7. rønning om, Guldvog B (1998): outcome of Subacute Stroke rehabilitation. 

A randomized Trial. Stroke, 29:779-784. 

8. Thønnings Sf, Kabel S (2007): relationer og helheder. Tidsskrift for Dansk 

Sundhedsvæsen marts/2, 76-78. 

9. larsen T (2007): hjerneskadede mere selvhjulpne. Tidsskrift for Dansk 

Sundhedsvæsen marts / 2, 73-75. 

10. larsen T m. fl. (2008): homecare no. 222954. Se www.integratedhomecare.eu. 

Fakta 

EU har netop bevilget et større forskningsprojekt 

med det vestdanske hjemmetræningsprojekt 

som prototype for 

god tværsektoriel klinisk kontinuitet. EUprojektet 

har tre hovedspor for henholdsvis 

apopleksi-, hjerte- og Kol- patienter 

og ledes fra Syddansk Universitet med 

deltagelse af forskergrupper i syv andre 

EU-lande [10]. 


10 

TorBEn hYllEGAArD, 

ChEf for EnhEDEn for 

KommUnESAmArBEJDE, 

rEGion hovEDSTADEn. 


På vej mod sømløse overgange 

i region hovedstaden 

En arbejdsgruppe i region hovedstaden er nedsat for i 2009 at barsle med en 

sammenhængende plan for hjerneskadeområdet. 

indsatsen for personer med erhvervet hjerneskade 

bygger grundlæggende på Sundhedsstyrelsens redegørelse 

fra 1997 om Behandling af personer med 

traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser. 

redegørelsen anbefaler en tre-faset model. fase 1 

er den tidlige akutte indsats i forhold til målgruppen. 

fase 2 er den opfølgende behandling i sygehusregi, 

og fase 3 er de opfølgende tilbud i social- og undervisningssektorerne. 

indsatsen på apopleksiområdet 

bygger på Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1994: 

“Apopleksibehandling – fremtidig organisation”. 

Begge redegørelser bygger på en øget specialisering 

som grundlag for fornøden kvalitet i behandlingen 

og etablering af tæt koordination og sammenhæng 

i indsatsen i de forskellige sektorer, så 

borgeren med en erhvervet hjerneskade oplever en 

sømløs indsats uden generende sektorovergang. 

med strukturreformens ændrede opgavedelinger 

og myndigheds- og finansieringsansvar er det nødvendigt 

at gentænke indsatsen, så de hidtidige mål 

om høj faglig kvalitet i den samlede behandling samt 

koordination og sammenhæng i behandlingen fortsat 

opfyldes. Blandt andet betød strukturreformen, 

at de hidtidige tværsektorielle hjerneskadesamråd 

blev nedlagt, og at der hersker usikkerhed om finansiering 

af dele af indsatsen. 

Kommunerne i hovedstadsområdet og region hovedstaden 

har i regi af sundhedsaftalen valgt at tage 

udfordringen med at gentænke rammevilkårene for 

den sammenhængende indsats op. 

Region hovedstaden 

i region hovedstaden er fire hospitalsvæsner med hver 

sine traditioner på området blevet til et. En ensartet 

indsats kommer ikke fra den ene dag til den anden, men 

kræver en bevidst indsats. heri indgår hospitalsplanen 

og de nye sundhedsfaglige råd. De 29 nye kommuner 

i regionen er godt nok blevet større, men bortset fra 

Københavns Kommune har den typiske kommune – 

beregnet ud fra oplysninger i www.hjernekassen.dk 

– statistisk set årligt mindre end 10 personer i den 

erhvervsaktive alder med sandsynligt behov for en 

specialiseret indsats efter en traumatisk hjerneskade. 

Antallet af apopleksipatienter i den erhvervsaktive 

alder med sandsynligt behov for specialiseret indsats 

ligger i samme størrelsesorden. 

Udfordringen er at give borgerne et ensartet tilbud 

og sikre bæredygtigheden i den samlede opgaveløsning. 

Der har i hovedstadsregionen siden strukturreformen 

været fokus på hjerneskadeområdet både i 

region og kommuner, men fokus har været på indsatsen 

i den enkelte sektor og ikke på den fælles 

tværsektorielle indsats. 

Almen og specialiseret genoptræning 

På sundhedsområdet har fokus været på regionens 

hospitalsplan og arbejdsdelingen vedrørende erhvervet 

hjerneskade mellem henholdsvis traume- og apopleksiområdet, 

på sundhedsaftalernes arbejde med 

genoptræningsplaner med sigte på at sikre rettidighed, 

indhold og formidling af behovet for den videre 

genoptræning samt på snitfladen mellem almen og 

specialiseret træning. Genoptræningsplanernes fokus 

har hidtil været på den fysiske træning og i langt mindre 

grad på træning af/kompensation for kognitive 

funktionsnedsættelser. 

På socialområdet har fokus været på behovet for 

en tidlig, differentieret og specialiseret indsats, der 

bygger på en grundig afdækning og udredning af alle 

skadens følger hos den enkelte borger, der rammes 

af en erhvervet hjerneskade. i lyset af det lille antal 

borgere med erhvervet hjerneskade, der har været i 

de enkelte kommuner, har fokus været på etablering

af faglige netværksdannelser på området. 

På specialundervisningsområdet har fokus været 

på at sikre, at borgere med erhvervet hjerneskade 

kan henvende sig til det relevante kommunikationscenter 

og blive udredt, hvorefter kommunen tager 

stilling til, hvilken indsats der skal ydes. 

Tværsektoriel arbejdsgruppe 

Den tre-fasede behandlingsmodel for personer med 

erhvervet hjerneskade skal nu tilpasses de ændrede 

regler på genoptrænings- og socialområdet og specialundervisningen 

samt de ændringer i region hovedstaden, 

der følger af den vedtagne hospitalsplan, 

der nu er under implementering. Der er derfor nedsat 

en tværsektoriel arbejdsgruppe, der skal fremkomme 

med forslag til den fremtidige tilrettelæggelse af 

indsatsen i hovedstadsregionen, så den bliver sammenhængende. 

Opgaver 

Arbejdsgruppen skal 

• beskrive forslag til den samlede fremtidige indsats 

på området, så der skabes fornøden klarhed om 

opgaveløsningens organisering og tilrettelæggelse 

• beskrive forslag til tilrettelæggelse af sektorovergangen 

fra hospital til kommunal social og specialundervisningsindsats 

i lyset af strukturreformen 

• beskrive indholdet og forslag til anvendelsen af 

de specialiserede tilbud, især Kurhus på filadelfia, 

Center for hjerneskade og vejlefjord-Centret, 

herunder visitation til tilbuddene og finansiering 

af indsatsen i lyset af strukturreformen 

• beskrive mulighederne for tværkommunal anvendelse 

af rehabiliteringstilbud i hovedstadsregionen, 

der kan sikre hurtig udskrivning fra hospital 

efter færdigbehandling og sikre tilbud til borgere 

fra kommuner uden egne specialiserede tilbud til 

personer med erhvervet hjerneskade og overveje 

behovet for og i givet fald fremkomme med forslag 

til etablering af forum for tværsektoriel koordination. 

Arbejdsgruppen er sammensat af 

• 6 repræsentanter fra hospitalerne, heraf 

2 repræsentanter udpeget af det sundhedsfaglige 

råd vedrørende neurologi 

3 repræsentanter udpeget af hospitalsledelserne 

1 regional repræsentant fra arbejdsgruppen vedrørende 

genoptræning 

• 6 repræsentanter fra kommunerne, heraf 

2 kommunale ledelsesrepræsentanter 

2 faglige medarbejdere/ledere fra kommunerne 

2 kommunale repræsentanter fra arbejdsgruppen 

vedrørende genoptræning 

• 2 repræsentanter fra regionsadministrationen, 

plan og udvikling 

formandskabet består af en regional og en kommunal 

repræsentant. regionen varetager arbejdsgruppens 

sekretariatsfunktioner. 

Arbejdsgruppen er nedsat i sundhedsaftaleregi 

og referer til den administrative styregruppe vedrørende 

sundhedsaftaler. Styregruppen betjener 

Sundhedskoordinationsudvalget og har forbindelse 

til såvel det kommunale som det regionale ledelsessystem. 

Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde i starten 

af 2009. 

Det er forventningen, at der kan skabes enighed 

om organisering og tilrettelæggelse af den fremtidige 

indsats, så den af den hjerneskaderamte borger 

opleves sammenhængende og med sømløse overgange 

mellem tilbud og sektorer. n 


Af liSE holTEn, 

KonSUlEnT, 

KommUnErES lAnDSforEninG (Kl). 

12 

1 Det er ikke ualmindeligt, 

at den hjerneskadede 

borgere og familien i forbindelse 

med bevillingen 

er i kontakt med op til 8-12 

medarbejder i et komplekst 

forløb. 


mod bedre sammen 

Kommunernes landsforening (Kl) har længe haft på ønskelisten, at der ska- 

bes én lov, der kan dække al genoptræning for den hjerneskadede borger. 

At få en hjerneskade griber ofte ind i mange forskellige 

dele af et menneskes liv. Der vil i perioder være behov 

for hjælp til f.eks. genoptræning, taleundervisning, 

hjælpemidler og til pleje- og omsorg. Denne artikel 

ser på den lovgivning, der ofte er i spil, og på hvordan 

kommunerne arbejder for, at borgere med hjerneskade 

oplever en bedre sammenhæng i mødet med kommunen. 

forskning fra bl.a. Center for hjerneskade viser, 

at der er gode resultater af en effektiv indsats. Derfor 

vil en tidlig og god indsats have en stor betydning for 

den enkelte borgers liv. 

Det, vi ofte hører fra borgere med komplekse hjerneskader 

og deres familie, er, hvor mange forskellige 

personer, de er i kontakt med i et rehabiliteringsforløb, 

og hvor krævende det er selv at skulle forsøge 

at holde styr på og skabe en helhed i de forskellige 

tilbud 1 . 

En af intentionerne med opgave- og strukturreformen 

i 2007 var netop at skabe en bedre sammenhæng 

ved, at kommunerne overtog det fulde 

myndighedsansvar på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet 

efter borgeren er udskrevet fra sygehuset. 

Sundhedsaftalerne mellem sygehus, almen 

praksis og kommunen og dialogen herom skal være 

med til at sikre, at borgere med hjerneskade oplever 

en bedre sammenhæng mellem de forskellige 

indsatser. 

Mange love i spil 

Det særlige ved hjerneskadeområdet – i lighed med 

andre komplekse sager er – at der typisk i løbet af et 

rehabiliteringsforløb vil være behov for en meget tæt 

koordinering mellem de enkelte dele af kommunen 

og f.eks. de tilbud, der er i spil. 

Borgere med en hjerneskade har ofte brug for en 

bred palet af tilbud, som ikke lader sig afgrænse til 

en enkelt lov. lovgivningen rummer heldigvis mulighed 

for forskellige typer af indsatser, som forudsætter, 

at de enkelte aktører har en bred viden om de 

mange love og de muligheder og grænseflader, der 

er for borgere med hjerneskade. 

Lovgivning som ofte er i spil: 

• lov om sundhed 

• lov om social service 

• lov om specialundervisning for voksne 

• voksenundervisning efter folkeoplysningsloven 

• lov om aktiv beskæftigelse mv. 

Sundhedsloven 

De forskellige love har alle til formål at give borgeren 

særlig støtte, styrke borgerens færdigheder og udvikle 

vedkommendes kompetencer. Det drejer sig både 

om genoptræning efter sundheds- og socialloven, 

personlig hjælp og pleje i hjemmet, socialpædagogisk 

bistand, behandlingstilbud til personer med nedsat 

funktionsevne, tilbud om aktivitet og samvær mv., 

vejledning og opkvalificering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 

og folkeoplysningsloven. 

ift. genoptræning er der for eksempel både mulighed 

for genoptræning og (vederlagsfri) fysioterapi 

efter sundhedsloven og serviceloven. Det har længe 

været et ønske i Kl, at al genoptræning bliver samlet 

i en lov. Det vil skabe en større klarhed for borgeren 

og gøre det lettere for kommunen at tilrettelægge en 

hensigtsmæssig indsats. 

Det er heller ikke altid klart, hvornår der er tale 

om genoptræning efter sundhedsloven og revalidering 

efter lov om aktiv beskæftigelse. Det forudsætter 

et tæt samspil mellem de enkelte forvaltningsdele, 

så overgangen fra én lovgivning til en anden 

sker gnidningsfrit. 

Præcisering af lov om 

specialundervisning for voksne 

Brugen af lov om specialundervisning kan også være 

svær at skelne i forhold til en række andre love, som 

retter sig mod voksne med handicap og andre voksne 

med særlige behov. for eksempel giver kommunerne 

ofte socialpædagogisk bistand efter lov om specialundervisning 

for voksne, selvom serviceloven går 

forud.

hæng 

lovgivningen giver nemlig mulighed for vedligeholdelsestræning 

efter såvel serviceloven, som efter 

lov om specialundervisning for voksne. her skal 

sagsbehandleren holde tungen lige i munden for at 

kunne forholde sig til, om det er relevant at bruge 

den ene eller anden lovgivning. med reformen i 2007 

er loven om specialundervisning for voksne dog blevet 

præciseret. Det står nu tydeligere, hvornår kommunen 

skal tilbyde specialundervisning, og hvordan 

undervisningen bør planlægges. 

Bekendtgørelsen fastslår, at specialundervisning 

for voksne er subsidiær, dvs. først skal anvendes, 

når andre tilbud i forhold til anden lovgivning er 

udtømte. Det fremgår af bekendtgørelsen, at undervisningen 

er målrettet personer, “som ikke kan 

modtage andre relevante tilbud med samme formål 

efter anden lovgivning”. 

i bekendtgørelsens § 2 gennemgås de forskellige 

ydelser, som specialundervisningen omfatter. Det 

fastslås, at undervisningen skal tage “sigte på at afhjælpe 

eller begrænse virkningerne af deltagerens 

funktionsnedsættelse gennem målrettet kompenserende 

undervisning, der er tilpasset den enkelte 

deltagers forudsætninger, færdigheder og behov”. 

Det fremgår også, at specialpædagogisk bistand, 

som både omhandler rådgivning, vejledning og fagundervisning, 

skal tilbydes som en del af et målrettet 

kompenserende undervisningsforløb. Det betyder, 

at specialpædagogisk bistand og hensyntagende 

fagundervisning ikke kan ydes som en enkeltstående 

ydelse, men bør være en integreret del af det 

samlede målrettede forløb, som planlægges for den 

enkelte deltager. 

Undervisningsministeriet er på vej med en længe 

ventet vejledning – som gerne skulle komme i efteråret 

2008. Den skulle gerne bidrage til at afklare brugen 

af loven og de grænseflader, der er til de andre. 

Mange kommuner har 

etableret hjerneskadeteams 

Sammenhæng i sagsbehandlingen og de forskellige 

indsatser sker ikke af sig selv og problemet afgrænser 

Forsørgelse 

Arbejde 

& fritid 

Transport 

At klare 

hverdagen 

Boligen 

Behandling, 

træning og 

undervisning 

Familie & 

netværk 

illustration: helene i. hebgaard, kilde: hjernekassen.dk 

sig ikke kun til de kommunale aktører. Samarbejdsparterne 

og aktørerne i hjerneskadesager er ofte mange 

og omfatter sygehus, speciallæger og almen praksis 

og de sociale tilbud, regionen driver. 

mange kommuner har – efter reformen i 2007 – 

tilpasset deres organisation for at skabe en så høj 

grad af sammenhæng i de (hjerneskade)sager, hvor 

mange forvaltninger og aktører er på spil på samme 

tid. videnscenter for hjerneskade foretog i foråret 

2008 en undersøgelse, som viser, at hovedparten af 

kommunerne har etableret eller overvejer at organisere 

sig i forhold til hjerneskadeområdet. Der er 

rigtig mange gode eksempler på kommuner, som på 

forskellig vis arbejder med koordinering på tværs 

af forvaltningerne og de enkelte tilbud. flere kommuner 

arbejder med koordinatorer, kontaktpersoner, 

teams på tværs af forvaltninger, tæt samspil og 

vidensdeling med de faglige tilbud. fire kommuner 

deltager i Servicestyrelsens projekt “Den koordinerende 

sagsbehandling” om at udvikle modeller og 

redskaber til inspiration for andre kommuner. 

her er valgt et eksempel fra en kommune, der har 

valgt at reorganisere sig for at søge at skabe sammenhæng 

i indsatsen på hjerneskadeområdet og at 

sikre den rette viden. 

Organisering af hjerneskadeområdet 

i Egedal Kommune 

Egedal Kommune har etableret en organisation, som 

skal sikre en god og sammenhængende sagsbehandling 

i sager, hvor der er behov for en særlig koordinering 

og indsats. Kommunen har etableret et hjerneskadesamråd, 

som arbejder på tværs af forvaltninger/ 

centre/virksomheder og fag. 

hjerneskadesamrådet skal koordinere sagerne 

mellem kommunens centre, når det drejer sig om 

borgere med erhvervet hjerneskade og være kontaktperson 

for familie og pårørende. i samrådet deltager 

alle de relevante dele af forvaltningen. Desuden 

er der tilknyttet neuropsykolog, socialrådgiver 

og fysio- og ergoterapeuter. n 


14 

Af EvA hollænDEr, 

CAnD. SCiEnT. SoC. 

SPECiAlKonSUlEnT. 


Der er behov for en ny type genoptræningsplaner, der både omfatter hjerneskadedes 

fysiske og skjulte handicaps. Genoptræningen af de kognitive og 

skjulte handicap er nemlig i mange tilfælde afgørende for, at den hjerneskadede 

kan vende tilbage til et meningsfuldt liv i samfund og familie. 

Smalle genoptræningsplaner 

Efter Kommunalreformen er der sket en kraftig forøgelse 

i antallet af genoptræningsplaner både med 

henvisning til almen og specialiseret genoptræning. 

En rapport om monitorering af genoptræningsområdet 

registrerer, at der i 2007 er udarbejdet ca. 88.600 

genoptræningsplaner. Det svarer til en stigning på 141 

procent i forhold til året før 1 . En genoptræningsplan 

fungerer som en henvisning til genoptræning, og 

det stigende antal sikrer, at langt flere borgere end 

før får genoptræning efter udskrivning fra hospital, 

hvilket er glædeligt. 

Alligevel er der et stykke vej til, at vi kan være 

tilfredse. flere barrierer skal overvindes for at sikre, 

at alle hjerneskaderamte med genoptræningsbehov 

også får en både relevant og koordineret indsats. 

Barrierer som er fokus for denne artikel. 

For smalle genoptræningsplaner 

Genoptræningsplanerne er lovfæstet i Sundhedsloven 

(bekendtgørelse 1266 af 5.12 2006 om Genoptræningsplaner 

og patientens valg af genoptræningstilbud efter 

udskrivning fra sygehus) og beskriver udelukkende 

sundhedsydelser. En del af de genoptræningsplaner, 

vi ser, er smalle genoptræningsplaner, hvor der især 

nævnes behov for fysisk træning ved fysioterapeut og 

ergoterapeut, men ikke for optræning af kognitive funktioner 

eller f.eks. evne til at strukturere hverdagen. 

Det somatiske fylder således meget, selv om vejledning2 

om træning i kommuner og regioner beskriver, 

at genoptræning har til formål at forbedre funktionsevnen 

både bevægelsesmæssigt, aktivitetsmæssigt, 

kognitivt, emotionelt og socialt. og både praksis 

og forskning viser, at det især er skader af de kognitive 

funktioner, der skaber vanskeligheder i et liv med hjerneskade 

– ofte fordi kognitive vanskeligheder fører til 

barrierer i det sociale samspil med andre. 

netop derfor er det vigtigt, at genoptræningsplanerne 

specifikt indeholder henvisning også til 

kognitiv genoptræning. fysiske vanskeligheder er 

til at forstå og ikke svære at få øje på i modsæt- 

ning til de kognitive vanskeligheder. men hvis ikke 

kommunerne gøres opmærksomme på det i genoptræningsplanen, 

er der risiko for, at de usynlige 

vanskeligheder forbliver usynlige og ikke inddrages 

i genoptræningen. Dermed lades de ramte og deres 

familier i stikken. 

Det somatiske udgangspunkt går igen i arbejdet 

med Den Danske Kvalitetsmodel 3 . Selv om det 

kommunale område er omfattet af flere lovgivninger 

(sundheds-, beskæftigelses-, social-, og specialundervisningslovgivningen), 

er det besluttet, at akkrediteringsstandarder 

for det kommunale sundhedsvæsen 

udelukkende omhandler sundhedsydelser efter 

Sundhedsloven. men rehabilitering af mennesker 

med hjerneskade kan ikke foregå alene ved hjælp af 

Sundhedsloven. Det kræver tværtimod involvering 

af indsatser efter en række forskellige lovgivninger, 

som eksemplificeret i det følgende. 

risikoen ved de snævre sundhedsfaglige akkrediteringsstandarder 

er, at mangfoldigheden i den rehabiliterende 

indsats snævres ind til at overholde de beskrevne 

kvalitetsnormer. Sker der ikke henvisninger 

til andre relevante, kommunale indsatsområder end 

de rent sundhedsfaglige i sundhedsloven, vil det opleves 

som et tilbageskridt på hjerneskadeområdet, 

før struktureformen var de amtstlige hjerneskadesamråd 

med til at sikre, at der i hjerneskadesager 

med behov for flere indsatsområder blev skabt et 

samarbejde hen over sektorerne. Sundhedssektor, 

socialsektor, undervisningssektor og arbejdsmarkedsektor 

kom således i spil via de amtslige, koordinerende 

fora. 

De mange rehabiliteringsparagraffer 

netop de mange forskellige muligheder kan paradoksalt 

nok være en barriere for en sammenhængende 

indsats – og for at alle relevante muligheder i forhold 

til den enkelte kommer i spil. 

mange mennesker med akut opstået hjerneskade 

har f.eks. brug for talepædagogisk genoptræning,

efter strukturreformen 

som foregår via lov om specialundervisning, som 

også kan bruges til specialundervisning i forhold til 

andre kognitive funktionsnedsættelser. 

Andre har behov for neuropsykologisk rehabilitering, 

som hyppigt foregår på ambulante centre 

og finansieres over arbejdsmarkedslovgivningen og 

undertiden over serviceloven. Atter andre har behov 

for neuropædagogisk genoptræning for at kunne rehabilitere 

deres sociale kompetencer – det foregår 

også via serviceloven. 

ingen af disse elementer indgår i genoptræningsplanerne. 

En række socialrådgivere, der arbejder inden for 

hjerneskadeområdet både på sygehuse og i centre, 

har identificeret mindst 11 forskellige paragraffer i 

fire forskellige lovgivninger 4 , som kan benyttes til 

genoptræning og rehabilitering af mennesker, der 

pådrager sig en hjerneskade. Kun to af disse indgår 

dog i genoptræningsplanerne. 

meget tyder derfor på, at der er behov for at udvikle 

en ny form for planer, nemlig rehabiliteringsplaner. 

De skal være mere omfattende end genoptræningsplanerne 

og skal også integrere andre rehabiliterende 

ydelser end de, som kun er baseret på 

sundhedsloven. 

Da både beslutningskompetence og finansiering 

efter udskrivning fra hospital ligger i kommunerne, 

må udvikling af en model for rehabiliteringsplaner 

være en oplagt opgave for kommunerne: De har jo 

netop også fagligheden i forhold til de brede sociale 

og undervisningsmæssige ydelser. rehabiliteringsplanerne 

skal således samle både den mere almene 

og den mere specialiserede viden om rehabilitering. 

for borgere med følger efter en hjerneskade har brug 

for begge dele. 

Hvem modtager genoptræningsplanerne? 

En følge af de mange rehabiliteringsregler er også, at 

den samlede rehabiliteringsindsats skal sammensættes 

af bevillinger fra en række kommunale afdelinger. 

foto: mette Trier 

Som det er i dag, skal genoptræningsplanerne 

stiles til de kommunale visitatorer til sundhedsydelser. 

men kommunerne specialiserer sig som bekendt i 

ydelser. Som vi ved, fører dette ofte til, at genoptræning 

efter sundhedsloven ligger i én afdeling, rehabilitering 

med erhvervsafklarende sigte i jobcentret, 

specialundervisning et tredje sted og socialpædagogisk 

bistand et fjerde. 

Skal målet om en sammenhængende indsats opnås, 

er det derfor afgørende, at de mange kommunale 

beslutningstagere samordner deres indsats. 

Det betyder også, at der i dag er behov for en 

større spredning af de eksisterende genoptræningsplaner. 

Det er ikke tilstrækkeligt, at genoptræningsplanerne 

sendes til den kommunale visitation – også 

jobcentermedarbejdere og handicaprådgivere kan 

have gavn af genoptræningsplanernes beskrivelser 

af funktionsevne ved udskrivning og henvisninger til 

områder, der kan og skal genoptrænes. Specialister 

på feltet er ikke i tvivl: genoptræningsplanerne skal 

ud til både sundhedsdelen, jobcentret og handicapdelen 

i de kommunale forvaltninger. 

Den enkelte neurorehabiliteringsafdeling på et 

sygehus kan naturligvis ikke have overblik over den 

organisatoriske opbygning i alle landets kommuner 

– og heller ikke bruge tid på det detektivarbejde, 

som kan føre frem til navnet på rette sagsbehandler. 

Derfor må de kommunale kontaktpersoner være 

den entydige kommunale indgang – det er jo hele 

formålet med kontaktpersonmodellen. men det må 

sikres, at den kommunale kontaktperson er klædt på 

til at sprede information til alle relevante kommunale 

sagsbehandlere – uafhængigt af, hvilken afdeling eller 

hvilket lovgrundlag, det drejer sig om. n 

Oversigt over kommunale kontaktpersoner findes på 

Videnscenter for Hjerneskades hjemmeside på: 

www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1740 

1 monitorering af genoptræningsområdet. 

maj 2008 

ved Kl, Danske regioner, 

Sundhedsstyrelsen, ministeriet 

for Sundhed og 

forebyggelse. 

2 (Socialministeriet – og 

indenrigsministeriet: vejledning 

om træning i kommuner 

og regioner, dec. 

2006. pkt. 2.3 (s. 8). 

3 Den Danske Kvalitetsmodel, 

DDKm, er bygget 

op af standarder for god 

kvalitet – akkrediteringsstandarder. 

læs mere på: 

www.ikas.dk/Den-Danske- 

Kvalitetsmodel.aspx 

4 Sundhedslovens paragraf 

68 og 79 og 140, som både 

indeholder kommunal og 

regional genoptræning. 

lov om specialundervisning, 

paragraf 1, Servicelovens 

paragraf 85, 86.1, 

86.2, 102, 107, lov om aktiv 

beskæftigelsesindsats 

paragraf 32. lov om aktiv 

socialpolitik paragraf 46. 


16 

rehabilitering på nye præmisser 

Af lonE AAGAArD, 

STEDforTræDEr, 

mASTEr i ETiK oG værDiEr 

i orGAniSATionEr (mEvo) 

AU-CEnTrET holSTEBro. 


rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade harmonerer ikke med 

reformens markedstænkning, viser erfaringer fra AU-centret i holstebro. 

Strukturreformen har reformeret Danmark. Tidligere 

har stabilitet kendetegnet den offentlige sektor, nu er 

nøgleordene fleksibilitet og forandring. langtidsplaner 

er blevet erstattet af kortsigtede beslutninger. Det 

politiske krav er rationalisering, effektivisering og 

større brugerinddragelse. opgaveløsningen skal foregå 

i nærheden af borgeren. Den offentlige sektor er blevet 

decentraliseret, og bæredygtige enheder skal levere 

velfærdsydelser af høj kvalitet. Strukturreformens 

grundtanke er mål og rammestyring frem for regulering 

af processerne i opgaveløsningen. Kontraktstyring er 

blevet en del af den offentlige sektor. 

Ansvarsfordeling 

ikke alle kommuner har øje for de hjerneskades behov, 

som Toms historie viser. 

Tom bliver i januar 2006 udskrevet fra sygehuset 

efter et hjernetraume uden opfølgende træning. 

Over sommeren udvikler han et alkohol og stofmisbrug. 

I november forsøger han at begå selvmord. 

Herefter tilbyder kommunen otte timers hjemmevejledning 

om ugen. I juli 2007 bliver han stukket ned 

på grund af en ubetalt narkogæld, og i december 

2007 flytter han ind på Botræningen Sportsvej. Først 

da – to år efter at han er blevet hjerneskadet – får 

han rehabilitering. 

Kommunerne har fået ansvaret for en række velfærdsopgaver 

og skal i langt større udstrækning end 

hidtil løse opgaverne i nærmiljøet, hvilket de også 

De hjerneskadedes ønsker: 

AU-centrets brugere peger på, at det der betyder noget 

for dem, er at møde andre ligestillede. Samt at 

de kommer til et sted, hvor der er en bred tværfaglig 

personalesammensætning samlet et sted, så de kan 

få hjælp til flere forskellige problemstillinger. 

har bedre mulighed for i kraft af deres størrelse. Det 

er kommunens ansvar, at borgeren får den hjælp, 

som den enkelte har krav på. Kommunen har ansvaret 

for at sikre, at der er de nødvendige sociale 

behandlingstilbud til stede enten i egne institutioner 

eller ved køb af behandlingspladser andre steder. De 

sociale institutioner i de tidligere amter, som varetog 

en specialiseret opgave som f.eks. rehabilitering af 

borgere med erhvervet hjerneskade, er nu overgået 

til kommunerne eller er blevet sociale institutioner i 

regionen. AU-centret i holstebro, en tidligere institution 

i amtet, er nu en institution i region midtjylland, 

som leverer kontraktstyrede ydelser til kommunerne. 

når vi udtaler os om reformens konsekvenser, er 

det ud fra de erfaringer og tendenser, vi har set siden 

reformens ikrafttrædelse. 

Efter en hjerneblødning bliver Casper udskrevet 

til kommunal genoptræning. Sygehusets anbefaling 

lyder: træning mhp. at forbedre funktionsniveauet 

og indlære kompensationsstrategier i forhold til de 

fysiske og kognitive begrænsninger, der er opstået, 

samt vurdering af arbejdsevnen. Sygehuset foreslår 

optræning på AU-centret. Casper får tilbudt fysioterapi 

et par gange om ugen i det kommunale ældrecenter. 

Fem måneder efter udskrivelsen henvender 

kommunen sig til AU-centret mhp. videre rehabilitering 

og revalidering. 

foto: niels Åge Skovbo

foto: niels Åge Skovbo 

På AU-centret kan vi tydeligt mærke, at kommunerne 

har taget mange opgaver hjem. vi får færre 

henvisninger, og de enkelte forløb er blevet kortere. 

Kravene fra kommunerne er korte, effektive og billige 

forløb. vores brugere fortæller om forløb, hvor 

de efter udskrivning fra sygehuset bliver tilbudt træning 

i kommunalt regi. nogle kommuner kan kun levere 

fysioterapeutisk træning, mens andre tilbyder 

træning ved både ergoterapeut og fysioterapeut. vi 

har set eksempler på, at kommuner har henvendt 

sig til os, efter at de selv har forsøgt rehabilitering i 

kortere eller længere tid. Det resulterer i, at kostbar 

rehabiliteringstid ikke bliver udnyttet fuldt ud. Samtidig 

betyder reglen om, at man kun kan modtage 

sygedagpenge i 52 uger, at brugerne føler sig presset 

til hurtigt at komme ud i arbejde igen. 

Fra borger til forbruger 

Den nye forvaltningspolitik er præget af samfundsøkonomiske 

hensyn. Der er sket et skift i styringsidealerne 

i de sociale institutioner. Borgerens rettigheder afløses 

af forbrugerens valgfrihed. 

Borgeren er gået fra at være klient med et afhængighedsforhold 

til systemet til nu at være kunde eller 

forbruger med fokus på egne behov. Borgeren kan 

stille krav, hvilket kan være med til at højne kvaliteten 

og fremme udbuddet. Det er et “borger-gode”, 

som mange sætter pris på. inden for rehabilitering 

er der valgfrihed inden for kommunens egne tilbud 

eller de tilbud, kommunen har en samarbejdsaftale 

med. 

Kommunernes fokus er på de økonomiske rammer 

frem for procesreguleringer, som tidligere var 

med til at sikre borgerens retsstilling og en ensartet 

behandling. menneskesynet i den offentlige sektor 

ændres. flere af vores brugere giver udtryk for, at 

kommunerne ikke lytter til lægers eller andre fagfolks 

specialviden og anbefalinger. 

Mikkel på 42 år modtager rehabilitering på AUcentret 

efter en stor hjerneblødning. Kommunen indstiller 

Mikkel til pension og udskriver ham derefter til 

2 x 45 min. fysioterapi om ugen. Dette på trods af, at 

vi har påpeget vigtigheden af yderligere træning og 

kan dokumentere, at Mikkel er i en positiv udvikling 

og at fremskridtene ikke er stagneret endnu. 

fagfolk ved, at neurorehabilitering kan være en 

langsommelig proces. Erfaringer viser, at personer, 

der modtager genoptræning af fagfolk med specialviden 

inden for området, kan opnå fremskridt selv 

flere år efter hjerneskadens opståen. vores erfaringer 

er, at kommunerne ikke prioriterer genoptræning 

med henblik på forbedring af livskvaliteten. 

Reformens konsekvenser på lang sigt 

markedsøkonomien kan være et godt styringsredskab. 

men hvad, hvis det sker på bekostning af de svage 

borgere? Der kan være et faremoment i, at både offentlig 

forvaltning og private udbydere vil “skumme 

fløden”. Kommunen kan have en tendens til at satse 

på de ressourcestærke borgere, som kræver minimal 

støtte fra kommunens side, hvorefter de hurtigt vil 

være ude af systemet igen. Dette for at opnå gode 

resultater og dermed opfylde mål- og rammestyring. 

hvorimod de “svage” borgere, som har flere forskellige 

problemstillinger og derfor kræver mange ressourcer, 

ikke prioriteres i samme grad. De er behandlingskrævende, 

og chancen for et positivt udkomme, er 

ikke til stede i samme grad, som hos de “stærke” 

borgere. De svage borgere, som ikke kan komme ud 

på arbejdsmarkedet igen, kan blive en nedprioriteret 

gruppe. Dette er en uheldig tendens. 

Tidligere lå specialfaglige tilbud i amtet, som 

havde et meget større befolkningsgrundlag end de 

nuværende nye kommuner. Strukturreformen åbner 

op for nye muligheder, men samtidig får det også 

nogle konsekvenser, som umiddelbart ikke er så 

synlige. Borgerne mister muligheden for specialiseret 

rehabilitering. hvis tendensen til at kommunerne 

selv løser alle opgaver forsætter, bliver der på sigt 

ikke brug for de regionale specialtilbud. for borgere 

med en erhvervet hjerneskade kan resultatet meget 

let blive en serviceforringelse. n 

Fakta 

AU-centeret i holstebro er en 

af region midtjyllands tilbud 

til personer med erhvervet 

hjerneskade. På rehabiliteringen 

rehabiliterer og revaliderer 

vi personer i alderen 18 

og 65 år. 

Se mere om AU-centret på: 

www.AU-centret.dk 

Litteraturliste 

Andersen, Jørgen Goul, “Krævende 

borgere? Borgernes 

værdier og forventninger til 

den offentlige sektor” i Etik, 

ansvar og værdier i den offentlige 

sektor – en debatbog, finansministeriet, 

2000. 

Andersen, Niels Åkerstrøm, Borgerens 

kontraktliggørelse, hans 

reitzels forlag, 2003. 

Videnscenter for Bevægelseshandicap, 

Brugerinddragelse på 

handicapområdet, 2007. 

www.im.dk, “Økonomiaftale”, 

“Det kommunale selvstyre”, 

“Aftale om strukturreform” 

Pressemeddelse fra brugerne 

på rehabiliteringen, AU-centret, 

februar 2008. læs pressemeddelelsen 

på: www.vfhj.dk... 

Tidligere bragte artikler 

om AU-centret: 

På vfhj.dk kan du finde tidligere 

bragte artikler ved at søge på 

AU-centret i søgefeltet. 


18 

Af JohAnnES lYDiKSEn 

oG BoDil SEnECA liE, 

KonSUlEnTEr i viSo. 


En sag for viSo? 

Særligt unik og helt speciel? hvad kendetegner en viSo-sag på hjerneskadeområdet? 

hvornår er en sag kompliceret nok til at lande på viSos bord? Servicestyrelsen, 

som viSo er en del af, giver her svar på nogle af de centrale spørgsmål, der kan opstå, 

når man som fagperson eller borger har brug for specialrådgivning. 

lise er en 39-årig kvinde, der i 1990 blev bevilget 

førtidspension på grund af psykiatriske symptomer 

og epilepsi. lise fik som 14-årig et svært hovedtraume 

i en trafikulykke, og hendes funktionsniveau er gradvist 

dalet. Det gør, at hun i lange perioder ikke er i 

stand til at følge behandling og tage medicin. Den 

psykiatriske afdeling, som lise har været tilknyttet, 

mener ikke, at hun er i stand til at tage vare på sig 

selv, og kommunens hjemmehjælp og plejepersonale 

vurderer, at lise har behov for døgndækning. men lise 

vil gerne blive i sit eget hjem. Kommunen henvender 

Hvem er VISO? 

i viSos centrale enhed i odense sidder knap 30 faglige 

konsulenter – socialrådgivere, psykologer, ergoterapeuter 

og pædagoger med særlige kompetencer. 

Den centrale enhed har overblik over og kontakt til 

netværket af specialister, som udgør viSos rygrad. 

Specialistnetværket består af 140 private og offentlige 

aktører rundt i landet. De kan hjælpe med: 

• Pædagogisk rådgivning i hjem eller specialtilbud 

• Rådgivning og sparring af fagpersoner 

• At undersøge og afdække en problemstilling 

• Rådgivning af borgere 

Sådan kontakter du VISO 

ring til telefonvagten på: 72 42 37 00. Telefonvagten 

har åbent mandag, onsdag og torsdag kl. 9-15.30 

samt fredag kl. 9-15 

sig til viSo, fordi de ønsker hjælp til at “nå” lise og 

guide hende til at modtage den relevante hjælp i 

nogle fysiske rammer, hvor der er fagligt personale, 

som kan tage sig af hende i de perioder, hvor hun 

psykisk er meget dårlig. viSo kontakter en specialist, 

som laver en neuropsykologisk undersøgelse af lise 

og et tre-dages undervisningsforløb for den samlede 

personalegruppe, som hjælper lise i dagligdagen. 

herudover rådgiver specialisten over fire korte møder 

basispersonalet og sagsbehandleren i, hvordan de 

pædagogiske strategier, de er blevet undervist i, kan 

blive en del af lises hverdag. 

lises historie er et godt eksempel på, hvordan 

en sag på hjerneskadeområdet kan forløbe. fra den 

starter som et behov for støtte hos en kommune, til 

den ender med at give en gruppe fagfolk konkrete 

værktøjer til at tackle situationen, og dermed give 

lise en bedre hverdag. 

VISO for fagfolk 

men hvordan ved man som fagperson, at man sidder 

med en”viSo-sag” mellem hænderne? 

viSo har i sit første leveår taget sig af opgaver, 

som har været snævert knyttet til specialrådgivningsområdet 

– de mest komplicerede, specialiserede og 

sjældne problemstillinger. Erfaringen har dog vist, 

at denne snævre definition af viSos opgaveområde 

har betydet, at mange sagsbehandlere har afholdt 

sig fra at kontakte viSo. Der er nu sket en væsentlig 

ændring i definitionen af, hvornår man er sikret 

en adgangsbillet til specialrådgivningen. nu tager 

viSos sagsbehandling nemlig udgangspunkt i, om 

kommunen har den nødvendige specialviden, eller 

om den enkelte sagsbehandler har brug for rådgivning, 

som supplerer de muligheder, de allerede har 

i deres kommune.

Hvad er VISO? 

viSo står for den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. 

organisationen har eksisteret siden 1. januar 2007. viSo rådgiver kommuner, 

borgere og specialtilbud. 

Du kan også læse mere om viSo på www.servicestyrelsen.dk/viso 

Der er dermed åbnet mere op for, hvornår man 

kan henvende sig til viSo. Det afgørende er, at kommuner 

altid kan få specialrådgivning i sager, hvor de 

ikke selv har denne. 

En sag for VISO 

En viSo-sag kan spænde vidt. fra en forholdsvis enkel 

problemstilling, hvor en kommune har været hele vejen 

rundt, men hvor en specifik viden om en bestemt 

funktionsnedsættelse ikke er til stede. i den anden 

ende af spektret er de meget komplicerede sager, 

der indeholder flere former for sygdomskategorier og 

funktionsnedsættelser. Det kan være sager, hvor meget 

er prøvet, og hvor man ikke har opnået det ønskede 

resultat, og derfor ønsker udredning og rådgivning 

til at få sat en udviklingsproces i gang. 

En del af de sager på hjerneskadeområdet, som 

lander på viSos bord, handler om tilstande, som 

kræver en neuropædagogisk tilgang og forståelsesramme 

i forhold til at kunne tilrettelægge en god 

hverdag for borgeren. rådgivningen fra viSo kan i 

disse sager bestå af en neuropsykologisk udredning 

efterfulgt af en handleplan, der tager afsæt heri. 

implementeringsdelen kan herefter bestå af en 

neuropædagogisk plan, undervisning i metode til 

personale samt opfølgning i forhold til implementeringsprocessen. 

Grundlæggende kan man sige, at 

det er det kommunale personale, som arbejder med 

personen, og viSo der leverer rådgivning og hjælp 

til at føre planen ud i livet. 

Der kan også være tale om en sag med mange involverede 

instanser og kommunale afdelinger, hvor 

det kan være svært at bevare overblikket for sagsbehandleren, 

men også for borgeren og de pårørende. 

Udredningen er her et meget vigtigt element i sagsbehandlingen. 

En udredning giver handlingsanvisninger 

og stiller forslag til løsninger på opståede vanskeligheder. 

En fyldestgørende udredning kan derfor 

i mange tilfælde være nøglen til at skabe overblik og 

dermed undgå, at sagerne kompliceres yderligere. 

her kan viSo hjælpe med at danne et overblik og 

rådgive om indsatsområder samt give konsultativ 

sparring til sagsbehandler. Det kan ske ved hjælp af 

sagsafklarende møder og konsultative samtaler med 

sagsbehandler udført af specialister. 

opgaven for viSo består grundlæggende i at afdække 

borgerens kompensations- og støttebehov, 

samt hjælpe med at omsætte konsekvenserne af 

disse til nye handlemuligheder. 

VISO for borgere 

En borger kan henvende sig til viSo og få specialrådgivning. 

men hvornår er livet som hjerneskadet eller 

livet som pårørende til et menneske med hjerneskade 

komplekst nok til, at viSo kan blive koblet på? 

Det findes der ikke noget entydigt svar på. Specialrådgivning 

til borgeren og/eller dennes pårørende 

kan have mange facetter. Det kan være en 

eller flere samtaler med en viSo- konsulent, som 

har viden om området og dermed kan guide videre 

til andre relevante instanser som patientforeninger, 

videnscentre med videre. Det kan også være viSos 

landsdækkende netværk af specialister, der yder 

rådgivning i forhold til den problemstilling, borgeren 

henvender sig med. rådgivningen af borgeren tager 

altid udgangspunkt i de vilkår, som vedkommende 

er bragt i på grund af alvorlige funktionsnedsættelser. 

rådgivningen er således ikke en vurdering 

af kommunens håndtering af sagen, men derimod 

en direkte hjælp til håndtere den enkeltes situation. 

Som borger kan du være anonym, når du henvender 

dig til viSo, og det er ikke et krav, at kommunen er 

orienteret eller involveret i rådgivningen. 

hvis man henvender sig på vegne af en sygdomsramt, 

vil man blive spurgt, om der foreligger fuldmagt 

eller samtykke fra pågældende til henvendelsen. 

viSo vil som regel bede om at få dette på skrift 

for at sikre borgerens retssikkerhed. 

VISO vil videre 

i forbindelse med udvikling af den kommunale neurorehabilitering 

arbejder viSo på fortsat at være et 

højt fagligt kvalificeret supplement hertil. viSo følger 

den faglige udvikling på området, nationalt og 

internationalt, og organisationen har som mål altid 

at kunne tilbyde kompetent rådgivning – også på 

hjerneskadeområdet. 

“lise” er ikke den 39-årige kvindes rigtige navn, 

men hendes historie er autentisk. Red. n 


Af KArin mØGElmoSE, 

lEDEr Af hAnDiCAPAfDElinGEn: 

PSYKiATri- oG hAnDiCAPvirKSomhEDEn, 

20 

mere rådgivning og koordination 

Bornholm havde netop fået etableret et hjerneskadesamråd, da strukturreformen trådte i 

kraft 1. jan. 2007. Siden har hjerneskadesamrådet ændret karakter fra at være et dengang 

mere overordnet organ til nu at gå ind og rådgive og koordinere i konkrete enkeltsager. 

Bornholm. 


På Bornholm var man igennem en kommunesammenlægning 

fire år før kommunalreformen, så hjerneskadeområdet 

her på øen har været et kommunalt 

ansvarsområde i fem et halvt år. og den udvikling, der 

er sket på området, har først taget fart efter 2003. Det 

skyldes ikke, at området er overgået til kommunalt 

regi, men at det var forholdsvist nyt, da det overgik 

fra amt til kommune, ikke mindst inden for det sociale 

område, og fundamentet for det videre arbejde var 

først ved at være på plads. 

i januar 2003 blev Bornholms Amt nedlagt. fem 

bornholmske kommuner blev lagt sammen til én, og 

alle amtslige opgaver blev fra denne dato kommunale. 

indbyggertallet på Bornholm er godt 43.000. 

Kun et år før kommunesammenlægningen var 

der blevet oprettet et hjerneskadesamråd, som blev 

forankret i Bornholms Amts kultur – og socialforvaltning. 

hjerneskadesamrådet blev etableret som 

følge af Sundhedsstyrelsens anbefalinger og efter en 

kortlægning af hjerneskadeområdet – finansieret af 

satspuljemidler. Kortlægningen viste, at der på Bornholm 

var et udækket behov for tilbud til hjerneskadede 

efter afslutning af genoptræning på sygehus og 

undervisning på Kommunikationscentret. 

Et samråd ser dagens lys 

Samrådet blev så oprettet, og det blev struktureret som 

et samarbejdsorgan mellem socialområdet, sygehusområdet 

og rehabiliterings- og revalideringsberedskabet. 

Det havde oprindeligt en helt overvejende overordnet 

funktion i forhold til problemstillinger omkring hjerneskadede: 

at følge udviklingen på området, at være et 

forum, hvor man løbende kunne diskutere forholdene 

for de senhjerneskadede, at forestå og systematisere 

indsamling af viden og erfaring, at forestå generel 

formidling af viden ved at udarbejde informationsmateriale 

og arrangere kurser og temadage samt at 

rådgive i enkeltsager. 

hjerneskadesamrådets første opgave blev at 

forberede et projekt med det formål at skabe et aktivitetstilbud 

til hjerneskadede. Projektet startede i 

2003, samtidig med kommunesammenlægningen, 

og der var bevilget satspuljemidler til projektet i 

en 3-årig periode. Efter udløbet af projektperioden 

var der politisk vilje til at gøre projektet permanent, 

så i 2006 blev der i henhold til Servicelovens § 104 

etableret et aktivitets- og samværstilbud til senhjerneskadede 

i alderen fra 18 til 65 år under navnet 

ressourcevejen. 

Ressourcevejen 

ressourcevejen er struktureret som et fleksibelt, tregrenet 

tilbud, forstået på den måde, at det indeholder 

tre forskellige forløb. for det første et fast tilbud med 

plads til 12 borgere, hvor der er åbent 3 dage om ugen. 

for det andet et cafetilbud med plads til 20 borgere. 

Cafetilbuddet er åbent en dag om ugen. De fleste af 

de personer, som kommer i cafeen, er personer, som 

tidligere har gennemgået det faste forløb, men nu 

kun har lyst til eller behov for et mindre omfattende 

samværstilbud, da de ikke helt ønsker at slippe tilknytningen 

til ressourcevejen. omvendt er der også 

mulighed for at starte med at komme i cafeen, enten 

for at få en fornemmelse af, om ressourcevejen er et 

tilbud, man ønsker at benytte sig af, eller fordi der 

ikke er plads i det faste tilbud. 

Den sidste gren i ressourcevejen er grupper: 

koordinationsgrupper eller interessegrupper. De 

er målrettet personer, som har en del ressourcer, 

og som gerne vil dyrke en interesse, fx deltage i et 

malerkursus, sammen med andre senhjerneskadede 

med samme interesse. Disse grupper oprettes ad 

hoc, når 3-4 personer har lyst til at dyrke den samme 

fritidsaktivitet. Grupperne er i princippet selvkørende, 

men de oprettes, sammensættes og køres i gang 

af ressourcevejens personale, ligesom der altid er

i Bornholms hjerneskadesamråd 

mulighed for at trække på personalet i situationer, 

hvor der måtte være behov for dette. Det er hjerneskadesamrådet, 

der visiterer til ressourcevejen. 

Selvkørende 

Siden hjerneskadesamrådets oprettelse har det haft 

sit eget budget. Sygehuset dækker med en halvdel og 

den anden halvdel dækkes af socialområdet (voksenhandicap). 

midlerne dækker udgifter til fremstilling af 

informationsmateriale, køb af litteratur, koordinators 

deltagelse i netværksmøder og konferencer, afholdelse 

af forskellige arrangementer, studiebesøg andre steder 

i landet for hjerneskadesamrådets medlemmer, og 

lignende. Blandt andet afholdes der af disse midler 

en internat weekendkonference for senhjerneskadede 

og pårørende hvert andet år. 

Fra overordnet til mere konkret rådgivning 

hjerneskadesamrådets funktion har siden etableringen 

gradvist ændret karakter. Den er gået fra at have en 

mere overordnet funktion til nu i langt højere grad end 

tidligere at drøfte og rådgive i enkeltsager og koordinere 

konkrete forløb. i de år, samrådet har eksisteret, 

er arbejdsopgaverne også blevet flere i takt med, at 

kendskabet til hjerneskadesamrådet er steget, og 

hjerneskadeområdet er blevet mere synligt både for 

samarbejdspartnere og ude i befolkningen. Som en 

konsekvens af dette blev der i løbet af 2004 oprettet 

en koordinatorstilling koordinatorstilling i tilknytning til samrådet. samrådet. hjerneskadekoordinatorens 

rolle er at medvirke til at sikre 

en sammenhængende indsats over for hjerneskadede 

og at medvirke til at sikre dem en overskuelig og så 

vidt muligt entydig entydig vej gennem systemets systemets muligheder 

og tilbud – uden uden at skulle forholde sig til mange mange 

forskellige behandlere. 

Rutinemæssige forespørgsler til patienterne 

i praksis foregår dette ved at koordinator får henvendelse 

om nye hjerneskadetilfælde via sygehusets socialrådgiver, 

som også er medlem af hjerneskadesamrådet. 

De pågældende er først blevet spurgt, om de ønsker 

at tale med koordinatoren eller at få en henvendelse 

fra koordinatoren, og har givet samtykke dertil. ikke 

sjældent forekommer det, at de pågældende og deres 

pårørende ikke umiddelbart mener at have behov for 

støtte udover genoptræningsforløb. i disse tilfælde 

aftales det, at de bliver kontaktet efter et stykke tid, 

fx første gang efter to måneder og eventuelt igen på 

et senere tidspunkt. Disse rutinemæssige henvendelser 

anser vi for vigtige, da vi erfaringsmæssigt 

ved, at mange hjerneskaderamte, typisk personer 

med mere skjulte skader, først erkender omfanget 

af deres hjerneskade efter en rum tid og derfor først 

på et senere tidspunkt er parate til at forholde sig til 

deres ændrede situation, de fremtidige muligheder og 

de forskellige tilbud og hjælpeforanstaltninger. 

Selv om hjerneskadesamrådet nu har eksisteret 

i mere end fem år, og der har været tiltagende fokus 

på området gennem disse år, får vi i dag stadig 

henvendelser fra personer, som har pådraget sig en 

hjerneskade for flere år siden, og som gennem flere 

år har haft kognitive skader som udtalt træthed, 

hukommelses- eller koncentrationsproblemer. Så vi 

ved, at det kan være en lang proces at erkende, at 

man har pådraget sig en hjerneskade. n 


22 

Af BEnTE KiErK JØrGEnSEn, 

SoCiAlrÅDGivEr, KoorDinATor oG 

KonSUlEnT i hJErnEKErnEn. 


Specialrådgivning ydes nu 

fra hjernekernen i horsens 

voksne senhjerneskadede i horsens Kommune henvises nu efter kommunal- 

reformen til hjernekernen, når de skal have specialrådgivning. 

Den 1. januar 2007 fik kommunerne ansvaret for 

specialrådgivning til borgere med erhvervede hjerneskader 

– i henhold til Servicelovens § 12. horsens 

Kommune besluttede at oprette hjernekernen ved at 

tilføre kr. 650.000 til ASv horsens (Akademi for Specialundervisning 

til voksne og unge). Beløbet svarede 

til godt 40 udredningsforløb. Et tal der var baseret 

på antallet af borgerhenvendelser og udredninger til 

hjerneskadeteamet i vejle Amt i 2005. 

i 2007 var antallet af henvendelser og henvisninger 

til hjernekernen fordoblet. og fra 1. januar 2008 

til ultimo august 2008 har hjernekernen allerede 

haft 60 henvendelser/henvisninger – heraf 39 fra 

borgere i den erhvervsaktive alder. 

organisatorisk blev hjernekernen placeret på ASv 

som en underorganisation. Begrundelsen var at: 

• Det skaber en tæt kontakt mellem specialrådgivning 

og specialundervisning. 

• Det skaber en tæt kontakt til den kommunale genoptræning. 

• Det skaber en tæt kontakt til de ydelser, der ydes 

til senhjerneskadede i medfør af sundheds- og 

sociallovene bredt betegnet. 

Hjernekernens tilblivelse 

Den 1. januar 2007 var hjernekernen således en realitet. 

Jeg blev ansat som koordinator og konsulent til 

at igangsætte etableringsprocessen. Ud over mine 

37 timer, blev hjernekernen hurtigt suppleret med 

10 timers ekstra konsulenttimer (speciallærer og 

uddannet talepædagog). En neuropsykolog er tilknyttet 

på ad hoc basis. Pr. 1. juni i år er hjernekernen 

yderligere opnormeret med 30 timer, og faggruppen 

er nu udvidet med en ergoterapeut. 

hjernekernens primære opgave er at implementere 

et tilbud med et koncept a la de tidligere amtslige 

hjerneskaderådgivninger med fokus – ud over 

tværfaglighed – på proceskoordination1 . 

hjernekernens sigte er at fremme og styrke den 

enkelte brugers kompetencer i forhold til at tilret- 

telægge, styre og tage ansvar for eget liv og egen 

tilværelse. 

målgruppen er voksne, der har pådraget sig en 

hjerneskade efter et hovedtraume, en blodprop eller 

blødning i hjernen, anoxi (iltmangel), tumorer 

eller betændelsestilstande. Skaden skal være sket 

efter det fyldte 14. år og hjerneskaden må ikke være 

fremadskridende. 

hjernekernens formål er at sikre en entydig vej 

gennem systemets muligheder og tilbud, samt med 

afsæt i en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang, 

at støtte og hjælpe brugeren og de pårørende, så de 

bliver i stand til at genoprette en for dem tilfredsstillende 

tilværelse. 

Status og forventninger 

vi forventer, at antallet af henvisninger vil fortsætte 

med at stige, efterhånden som hjernekernens funktion 

udvikles og implementeres. Det er ikke et tegn 

på serviceudvidelse, men på en videreudvikling af 

allerede eksisterende tilbud. Genoptræning betragtes 

som et delelement i den helhedsorienterende og langsigtede 

rehabilitering2 . Denne indsats vil på længere 

sigt kunne gennemføres i nærmiljøet suppleret med 

tidlig social og kompenserende indsats for at sikre en 

hurtig tilbagevenden til en optimal situation. 

i opstartsfasen er der udarbejdet procedurer for 

sagsgange- og forløb, og desuden udarbejdet diverse 

koncepter med henblik på at strukturere, systematisere 

og kvalitetssikre arbejdsgangene maksimalt og 

gøre indarbejdning af rutiner lettilgængelig og smidig. 

Dette arbejde er en fortløbende og udviklende 

proces, som derfor løbende evalueres og justeres. 

Proceskoordinator 

Det er min vurdering, at de forløb som hjernekernen er 

involveret i, har en særdeles gunstig virkning for den 

skadede borger og de pårørende. Dels er funktionen 

som proceskoordinator med til at imødegå mange 

frustrationer i forhold til de mange forskellige ind-

gange, der er i kommunen. og det skal være med til 

at sikre en entydig vej gennem systemets muligheder 

og tilbud og med de mange ting, man skal forholde 

sig til – både som ramt og som pårørende. 

Det er et faktum, at nærhedsprincippet/miljøet 

spiller en afgørende og central rolle i hele procesforløbet 

for den senhjerneskadede borger og pårørende. 

Flere borgere henvises med skjulte skader 

hertil kan vi med vores specialviden og faglighed 

yde den nødvendige helhedsorienterede støtte og 

rådgivning, som ofte er et centralt omdrejningspunkt 

i familien, således at rehabiliteringsprocessen kan 

iværksættes hurtigt og forløbe optimalt. 

Desuden er det væsentligt at understrege, at 

hjernekernen, fra primær/akut sygehuse har fået 

henvist et større antal borgere med skjulte senhjerneskader. 

Disse mennesker blev tidligere udskrevet 

uden noget tilbud om relevant støtte og hjælp i forhold 

til f.eks. at vende tilbage til arbejde efter sygeperiodens 

ophør. 

Jeg er ikke i tvivl om at hjernekernens berettigelse 

er til stede – og at tilfredsheden i forhold til kvaliteten 

af vores indsats vil kunne måles i forhold til 

øgning af trivsel og livskvalitet for borgerne og, i takt 

med implementeringen i horsens kommune, også i 

forhold til kolleger og samarbejdspartnere. 

Barrierer og problemområder 

Problemfelterne i forhold til den koordinerende og 

helhedsorienterede indsats har generelt været: 

• Svært at bryde muren mellem sundhedsområdet 

og socialområdet. 

• lang ventetid på iværksættelse af talepædagogisk 

træning efter sygehus – betyder et øget pres på 

kompenserende undervisning på ASv. 

• lang ventetid på kommunal døgngenoptræning. 

• mangel på anerkendelse af at skadeslokalisation 

og skadesudredning er indgangen til succesfuld 

rehabilitering. 

• Svært at få præsenteret og implementeret hjernekernens 

rolle i forhold til princippet om en entydig 

vej gennem systemet. 

• Uklare forretningsgange. 

forretningsgangene mellem de forskellige interne 

kommunale instanser er endnu ikke klare og entydige. 

De uklare forretningsgange er forvirrende for borgerne 

og andre samarbejdspartnere og kan herudover 

skabe forståelses- og uhensigtsmæssige barrierer i 

det faglige samarbejde om den ramte. hjernekernens 

faglige ressourcer udnyttes ikke altid optimalt i det 

kommunale samarbejde. 

Jeg vurderer det vigtigt, at hjernekernen er det 

centrale omdrejningspunkt i forhold til målgruppen 

og således er ansvarlig i forhold til udredning og 

anbefalinger af de rehabiliteringsforanstaltninger, 

som derefter i det løbende samarbejde og dialog 

bør imødekommes af de ansvarlige, bevilgende og 

visiterende myndigheder i henhold til kommunens 

serviceniveau. 

Et af hjernekernens mål er at få synliggjort forretningsgange 

i relation til ansvars- og kompetencefastlæggelse 

– herunder optimering af det tværfaglige 

samarbejde bredt og på tværs i kommunen. 

Det er min opfattelse, at nogle regionale bo- og 

genoptræningsenheder kan have vanskeligheder 

forbundet med at rumme de kommunale forventninger 

og krav, der stilles i forhold til at kvalitetssikre 

effekten af deres genoptræningstilbud 

for mig er det tydeligt, at forståelse af, inddragelse 

af og brug af hjernekernens funktioner og 

muligheder er personafhængig. Jeg oplever såvel 

modstand – formentlig forbundet med usikkerhed i 

forhold til at miste kompetence, miste arbejdsfunktioner 

samt frygt for indblanding og kontrol – som 

glæde og begejstring over, at et nyt tiltag i kommunen 

nu er med til at løfte rehabiliteringsopgaverne 

indenfor senhjerneskadeområdet. n 

1 Proceskoordinationen er 

en fortløbende proces med 

deraf følgende varieret 

aktivitet/forbrug af tid ift. 

borger/pårørende og samarbejdspartneres 

behov for 

faglig sparring. 

2 hjernekernen har valgt 

rehabiliteringsbegrebet 

defineret bredt i forhold til 

den samlede tværfaglige 

og tværsektorielle indsats 

indenfor det sundhedsfaglige, 

socialfaglige, pædagogiske, 

beskæftigelses- 

og uddannelsesmæssige 

område. Genoptræning på 

hospital – eller kommunale 

centre og jobtræning 

mv. er således dele af 

rehabiliteringsprocessen. 

omdrejningspunktet er 

den skadede borgers/de 

pårørendes ønsker og liv i 

øvrigt. 


24 

Af AnE KATrinE BECK, 

fAGliG mEDArBEJDEr, 

viDEnSCEnTEr for hJErnESKADE. 


videnscenteret har etableret et nyt netværk af kontaktpersoner i landets kommuner. 

Kontaktpersonerne skal hjælpe hjerneskadede borgere og deres familie 

i forbindelse med de rette personer i kommunen, når de har brug for hjælp. Desuden 

skal de holde videnscenteret orienteret om, hvad der foregår rundt i landet 

på hjerneskadeområdet, og hvor der er brug for en indsats fra videnscenteret. 

Kommunale kontaktpersoner 

Da kommunalreformen blev en realitet i januar 2007, 

mistede videnscenteret det amtslige netværk af kontaktpersoner, 

som vi igennem årene har haft en meget givtig 

dialog med. Efter kommunalreformen er kommunale 

medarbejdere en meget central målgruppe for vores 

vidensformidling, og vi besluttede derfor at indbyde 

til et netværk af kommunale kontaktpersoner. 

i januar 2008 sendte vi et brev ud til socialcheferne 

i de danske kommuner og bad dem hjælpe med at 

udpege kontaktpersoner i deres kommune. Det var 

det første skridt på vejen til det store netværk, vi nu 

har fået etableret med over 200 kontaktpersoner på 

børne- og voksenområdet i kommunerne. Stort set 

alle landets kommuner er nu repræsenteret i vores 

netværk på voksenområdet, og børneområdet følger 

også pænt med. men hvad er egentlig kontaktpersonernes 

funktion? 

Vejviser til det kommunale system 

Det kan være meget vanskeligt for borgere med hjerneskader 

eller deres pårørende at finde frem til, hvem 

man skal tale med i kommunen. her kan borgerne 

via videnscenterets hjemmeside finde en dør ind til 

kommunen via kontaktpersonen. Det er ikke sikkert, 

at det er kontaktpersonen, som sidder med den relevante 

viden i forhold til borgerens sag, men så kan 

kontaktpersonen forhåbentlig hjælpe borgeren med 

at finde ud af, hvem han/hun skal tale med. 

også sygehusene er så småt ved at få øjnene op 

for, at kontaktpersonerne kan hjælpe med at finde 

ud af, hvem der eksempelvis skal inviteres til udskrivningskonferencen, 

når en hjerneskadet borger 

skal hjem igen efter endt indlæggelse. 

Videnscenterets jordforbindelse 

De kommunale kontaktpersoner spiller en vigtig rolle 

for videnscenteret som informationskilde om, hvad der 

sker i praksis: hvad sker der på hjerneskadeområdet 

i kommunerne? hvordan organiserer man sig om op- 

gaverne? Er der gode erfaringer i en kommune, som 

andre kommuner burde høre om og blive inspireret 

af, hvilke tiltag er der behov for, at videnscenteret 

tager? for at videnscenteret kan leve op til formålet 

og være formidlere af kvalificeret viden, er det helt 

nødvendigt, at vi bliver opdateret på, hvad der foregår 

rundt i landet og hører om nye udviklingsprojekter. 

håbet er, at kontaktpersonerne, både på vores møder 

og i den mere uformelle dialog pr. mail eller telefon, 

løbende vil fortælle os om, hvad der foregår i deres 

kommune. 

netop nu er videnscenteret gået i gang med at 

etablere en oversigt over kommunale projekter på 

hjerneskadeområdet, som skal lægges ud på vores 

hjemmeside. Tanken er, at kommunerne her vil kunne 

hente masser af inspiration hos hinanden, så man 

ikke sidder isoleret og bruger masser af ressourcer 

på at ’opfinde den dybe tallerken’, hvis nu den allerede 

er opfundet i en anden kommune. vi håber, 

at kontaktpersonerne vil holde øjne og ører åbne for 

relevante projekter og give os et praj, når de spotter 

noget, som bør ligge på oversigten, sådan at disse 

projekter kan blive kendt af andre kommuner og inspirere 

dem til nye projekter. 

Hvad får kontaktpersonerne ud af kontakten? 

noget af det vigtigste i netværket af kommunale 

kontaktpersoner er – netværket. Det, at kontaktpersonerne 

lærer hinanden at kende på tværs af kommuner 

og her kan hente inspiration og udveksle erfaringer. 

vejen til at skrive en mail eller ringe til hinanden for 

at spørge til noget, den anden ved noget om, bliver 

kortere, når man har siddet over for hinanden og 

drøftet forskellige emner. Så netværksdannelse er 

helt essentiel for udvikling af området. 

En udløber af det indledende møde i maj på voksenområdet 

har været, at kontaktpersonerne i tre regioner 

(midt, Sjælland og hovedstaden) har etableret 

netværk, hvor det er tanken at mødes flere gange

Fakta 

årligt og udveksle viden og erfaringer. i region nord 

og Syd eksisterer der i forvejen netværk på hjerneskadeområdet. 

videnscenteret ønsker at bidrage til netværksdannelsen 

ved at samle kontaktpersonerne en gang 

om året samt ved at stå for noget af koordineringen 

i forbindelse med de regionale netværk. Endvidere 

vil vi lave relevante arrangementer, hvor kontaktpersonerne 

kan hente noget af den viden, der efterspørges 

– desuden vil vi løbende holde kontakt 

pr. mail med kontaktpersonerne og orientere dem 

om arrangementer, kurser og temadage, som kunne 

være relevante for dem. 

Hvem er kontaktpersonerne? 

i forbindelse med vore indledende møder med de 

nyudnævnte kontaktpersoner i maj og juni måned 

lavede vi en spørgeskemaundersøgelse for at blive 

klogere på, hvad det var for en gruppe vi sad med. 

Undersøgelsen viste, at gruppen er meget uensartet. 

På voksenområdet er en stor del af kontaktpersonerne 

(primært) socialrådgivere på ’bestillersiden’ 

(dvs. de, der henviser til genoptræning og videre behandling) 

i kommunerne. En anden stor gruppe af 

kontaktpersonerne er ’udførere’ i kommunerne, dels 

fysioterapeuter og ergoterapeuter, men der er også 

speciallærere og pædagoger. 37 procent af de 82 

kontaktpersoner på voksenområdet ,som besvarede 

spørgeskemaet, er ergo- og fysioterapeuter, 24 procent 

er socialrådgivere, 13 procent er pædagoger 

og 7 procent er sygeplejersker. resten har anden en 

baggrund, eksempelvis psykolog, socialformidler, 

lærere eller sosu-assistent. 

På børneområdet er sammensætningen af kontaktpersonerne 

noget anderledes. hos de 47 besvarelser 

fordeler faggrupperne sig således: 46 procent er socialrådgivere, 

23 procent er psykologer (primært i PPr), 13 

procent er pædagoger, ca. 9 procent er ergo- og fysioterapeuter, 

mens resten har anden baggrund. 

link til liste over kontaktpersoner: 

www.vfhj.dk/default.asp?PageiD=1740 

her findes også videnscenterets pressemeddelelse, 

hvori bl.a. borgmester Tove 

larsen, formand for Kl Social- og Sundhedsudvalg 

udtaler sig om netværket. 

– et netværk er dannet 

Erfaring 

På voksenområdet spurgte vi til erfaringsniveau. Det 

viste sig her, at kontaktpersonerne for størstedelens 

vedkommende har stor erfaring på hjerneskadeområdet. 

Kun 11 personer har ikke beskæftiget sig med 

området før, og regner man det gennemsnitlige antal 

år med, de har haft på hjerneskadeområdet, har 

kontaktpersonerne gennemsnitligt arbejdet inden for 

området i over 10 år! 

Spørgsmålet på børneområdet var anderledes 

formuleret, fordi vi ved, at der i den enkelte kommune 

er få børn med erhvervet hjerneskade. men 

også her viser kontaktpersonerne sig at være ganske 

erfarne: 76 procent svarede ja til, at de havde haft 

sager vedr. hjerneskade. Dette tal dækker dog både 

over de, som har haft en enkelt sag, og kontaktpersoner, 

der har haft 50 sager. 

Udviklingsprojekter 

48 procent af de kommuner, som bidrog til undersøgelsen 

på voksenområdet, havde gang i konkrete 

udviklingsprojekter på hjerneskadeområdet. Det er et 

højt tal, og endnu flere havde projekter på vej. resultatet 

er formentlig ikke repræsentativt for alle landets 

kommuner, fordi det især er kommuner, hvor der er 

projekter og stor entusiasme, som har valgt at deltage 

i undersøgelsen. Endvidere viste undersøgelsen, at 43 

procent af kommunerne har indledt eller påtænker at 

indlede samarbejde med andre kommuner omkring 

de hjerneskadede borgere. noget tyder derfor på, 

at kommunerne i stort omfang er ved at få øjnene 

op for fordelene ved at samle kræfterne på tværs af 

kommunegrænser. videnscenteret håber på, at vi med 

vores nye netværk af kommunale kontaktpersoner kan 

være en central medspiller og inspirator i udviklingen 

af området. n 


26 

Praksisudviklende forskning 

På forskningscenteret, der er tilknyttet det højtspecialiserede 

regionshospital hammel neurocenter (rhn), 

drives forskning, der på længere sigt vil kunne få betydning 

for behandling og neurorehabilitering. Centerets 

forskere er imidlertid også optaget af, hvordan de erfaringer, 

der gøres i den kliniske praksis, kan udvikles 

til brugernes bedste gennem forskning, der involverer 

både de ansatte og patienterne. 

Af TovE BorG, mETTE TorBEnSEn, 

JETTE KilDAhl hAnSEn oG 

DE ØvriGE AnSATTE PÅ h 20, 

rEGionShoSPiTAlET 

hAmmEl nEUroCEnTEr. 

forSKininG 

i perioden mellem 2004-2006 har de ansatte på afsnit 

h 20 i samarbejde med seniorforsker Tove Borg gennemført 

et praksisforskningsprojekt. De har kritisk 

analyseret egen praksis, beskrevet den og stillet den op 

overfor neuropædagogiske og pædagogisk-psykologiske 

begrundelser for lignende praksisformer. Det centrale 

i udforskningen var den betydning, som de ansatte 

og patienterne tillægger afsnittets sociale praksis 

under patienternes indlæggelse og for deres senere 

liv. Udbyttet blev en styrkelse af indsatsen samt en 

række konkrete initiativer til videreudvikling. 

Et udadrettet neurorehabiliteringstilbud 

På afsnit h 20 får patienterne specialiseret behandling 

og træning. Samtidig får de muligheder for at eksperimentere 

med og finde løsninger på problematikker i 

den daglige livsførelse i deres forandrede livssituation. 

hensigten er at bygge bro imellem hospitalsindlæggelsen 

og patientens eget hjem – og mellem patientens 

tidligere og fremtidige hverdagsliv. 

med henblik på “hverdagslivstræning” kan patienterne 

ud fra egne behov og interesser deltage i 

afsnittes daglige praksisfællesskab. Det omfatter aktiviteter 

som borddækning, madlavning, oprydning, 

planlægning af fælles aktiviteter, indkøb mv. og i 

forskellige gruppeaktiviteter som madgruppe, samtalegruppe, 

bassinhold, havegruppe, norsk sekvenstræning, 

ture ud af huset med videre. Aktiviteterne 

tilrettelægges alsidigt og varierende, så patienterne 

kan få passende udfordringer, og der kan tages nødvendige 

hensyn til alle. Erfaringsopsamling og refleksion 

er centrale omdrejningspunkter i arbejdet. 

Patienterne får også på denne måde mulighed for at 

bearbejde følelsesmæssige og personlighedsmæssige 

forandringer efter hjerneskaden i samværet 

med medpatienter med lignende problemer og med 

de professionelles støtte. 

h20 har plads til 10 patienter, og der behandles 

mellem 50 og 60 årligt. Patienter henvises fra regionens 

hospitaler, fra egen læge og fra andre afsnit på 

rhn. 

målgruppen er voksne med erhvervet hjerneskade, 

som har flere af følgende karakteristika: 

• diagnosen hjerneblødning eller infarkt (ca. 70 

pct.) 

• en gennemsnitsalder på 45-50 år 

• erhvervsaktiv på skadestidspunktet (70-80 pct.) 

• kognitive vanskeligheder (især med hensyn til 

initiativ, hukommelse og overblik) 

• emotionelle og personlighedsmæssige forandringer 

• komplekse problemstillinger (eksempelvis. komplicerende 

faktorer som andre somatiske eller 

psykiske sygdomme) og særlige behov for en koordineret 

udskrivelse 

• lettere fysiske mén 

• selvhjulpne med hensyn til primær Almindelig 

Daglig levevis (ADl) 

Forskning i praksis 

første fase i praksisforskningsprojektet bestod i 

beskrivelse, kritisk analyse og teoretisk refleksion 

over den kendte praksis. Anden fase omfattede en 

mere struktureret og teoriunderbygget redegørelse 

for neurorehabiliteringstilbudet. 

Tankeredskaber 

Gennem praksisforskningen er de professionelles 

viden-i-praksis blevet underbygget med forskningsbaseret 

viden udefra, der samtidig har bidraget med 

vigtige udviklingsperspektiver. for det første er den 

professionelles kompetence blevet styrket ved hjælp 

af nogle “tankeredskaber”.

foto marianne larsen 

frokosten anrettes. En tur ud af huset. foto: Jette Kildahl 

Et tankeredskab har som formål i den kortest mulige 

form at stille vejledning til rådighed for de professionelle. 

vejledningen skal tage udgangspunkt i 

de nyeste og bedst funderede teoretiske tilgange 

til praksisfeltets problematikker. Dertil knyttes 

referencer for videre fordybelse. 

vejledningen giver ikke absolutte direktiver, 

den er et oplæg til overvejelser, der er centrale 

for den bedst mulige problemløsning, og den 

vil altid stille krav til den professionelles faglige 

og tvær-faglige refleksion. ved at tydeliggøre et 

givent tankeredskab bliver det muligt at udsætte 

det for såvel individuel som kollektiv kritisk diskussion 

– også i forhold til andre konkurrerende 

tankeredskaber. 

Der blev udviklet tankeredskaber for nogle centrale 

forhold i neurorehabilitering, der drejer sig om relationer 

og processer mellem mennesker, og de sammenhænge 

de finder sted i: 

1. Neuropædagogiske principper 

neuropædagogik sammenkæder teoretisk viden om 

hjernen og hjerneskader med pædagogik. forstås 

også som pædagogisk anvendt neuropsykologi. Principperne 

giver vejledning i arbejdet med følgende 

typiske hjerneskaderelaterede temaer: krise og sorg, 

indsigt, initiativ og motivation, opmærksomhed og 

koncentration, hukommelse og planlægning, følelsesmæssige 

og sociale kompetencer eller sproglige 

vanskeligheder. 

2. Udvikling af handlesammenhænge, der kan fremme 

rehabilitering og læring 

Det afsnit patienten er indlagt på, patientens hjem og 

arbejdsplads er eksempler på forskellige vigtige handlesammenhænge. 

Tankeredskabet tydeliggør principper 

for, hvordan afsnittets handlesammenhæng – med dens 

sociale liv og terapeutiske håndtering – organiseres 

og tilrettelægges, så den stiller udviklingsmuligheder 

til rådighed for patienterne. her findes principper 

for, hvilke former for aktivitet og deltagelse, der skal 

være til rådighed – desuden for hvordan patienter 

gives adgang og inkluderes i afsnittets miljø, og for 

hvordan der udvælges aktiviteter og stilles opgaver 

af gradvist stigende kompleksitet. 

3. Udvikling af empowerment 

Tankeredskabet giver principper for, hvordan støtte 

kan muliggøre at patienten gradvist får større rådighed 

over eget liv. 

4. Udvikling af motivation og samarbejde om nærmeste 

udviklingszone 

Der findes her vejledende principper for arbejdet med 

motivationsudvikling i forhold til det handleberedskab, 

patienten aktuelt har. 

5. Decentrering. 

Decentrering giver principper for fremme af læring, der 

sigter mod patientens fremtidige livssituation. 

Dernæst har arbejdet resulteret i en lang række udviklingsinitiativer, 

der kan styrke det kliniske arbejde. 

Som eksempler skal nævnes: 

• styrkelse af målsætninger, der tydeliggør patientens 

egen opfattelser af, hvad der har betydning 

og værdi, 

• styrkelse af fokus på de sociale mellemmenneskelige 

sider af rehabiliteringen hos både patienter og 

samarbejdspartnere, opbløde det tabu, som patienters 

vanskeligheder på det sociale felt stadig 

kan være, 

• styrkelse af hjemmetræningsindsatsen i samspillet 

mellem h 20 og hjemmet. 

Involvering af praktikerne 

Praksisforskningen har stimuleret engagementet og 

øget kompetencen hos alle involverede. vil man udvikling, 

er det vigtigt at involvere praktikerne. Det er 

afgørende at stoppe op og skabe rum for kritisk refleksion, 

og det er nødvendigt at orientere sig i relevant 

forskning, der kan give inspiration til forandringer. Alt 

dette bidrager til udvikling af neurorehabiliteringen 

til patienternes bedste. n 

Referencer 

Bondrup r, Christensen hB, 

hansen U, larsen mS, hansen 

JK, hymøller l. Torbensen m 

& Borg T. Beskrivelse og udvikling 

af H 20 – et udadrettet 

neurorehabiliteringstilbud under 

hospitalsindlæggelse. 

rapporten kan downloades fra: 

www.sundhed.dk/images/alle/ 

amt_aarhus/billeder/hn/foto/ 

h20_rapport.pdf 

Se et eksempel på et tankeredskab 

i netudgaven af fokus på: 

www.vfhj.dk/default.asp? 

PageiD=1806 

forSKininG 

27

Boganmeldelse 

28 

Af lonE AAGAArD, 

mASTEr i ETiK oG værDiEr 

i orGAniSATionEr (mEvo), 

STEDforTræDEr, 

AU-CEnTrET i holSTEBro. 

BoGAnmElDElSE 

formidling af 

effektundersøgelser 

Det er meget oppe i tiden at fokusere på at forbedre 

den offentlige velfærdsservice inden for den sociale 

sektor. Der er et stigende krav om kvalitetsudvikling 

og resultatkrav – noget der tidligere kun har været 

kendt inden for sundhedssektoren. Anvendte metoder, 

kriterier og valg skal dokumenteres og offentliggøres. 

Politikere kræver målinger som kontrolfunktion for at 

sikre, at midlerne inden for den sociale sektor bliver 

brugt mest hensigtsmæssigt. fagpersoner ønsker 

målinger i forbindelse med udvikling. Begge dele 

kræver dokumentation af indsatsen og måling af 

resultater. 

vi skal have viden om, hvad vi gør, og hvilke resultater 

det giver. her kommer evidens ind i billedet. 

Evidens er viden om sammenhæng mellem indsats 

og resultat. virker de iværksatte interventioner, og 

hvordan tager man forbehold for ydre faktorers positive 

eller negative indflydelse på resultatet. Til det er 

en bog om formidling af effektundersøgelser yderst 

relevant. 

Bogen giver en beskrivelse af, hvordan man tilrettelægger 

en effektundersøgelse, vurderer undersøgelsens 

evidensniveau, udarbejder projektbeskrivelser, 

disponerer sin tekst, og hvilke regler der gælder 

for referencer. 

En evidensbaseret effektundersøgelse skal tydeliggøre, 

at undersøgelsens resultat skyldes den 

iværksatte handling. flere forskellige former for effektundersøgelser 

bliver præsenteret, og der gives 

en oversigt over evidensniveauer. her nævnes rTC 

(randomiserede, kontrollerede forsøg) som en effektundersøgelse, 

der har meget sikre resultater. 

Quasi-eksperimentelle design er forklaret som et 

design, hvor kontrolgruppen mangler, men hvor 

resultaterne bliver sammenlignet med en lignende 

gruppe. Denne form for effektundersøgelser ligger 

i middelniveau. Til sidst nævnes evalueringer, som 

ofte er teoriløse og har den største usikkerhed med 

hensyn til påvirkning af ydre og indre faktorer. 

Skal en effektundersøgelse præsenteres, giver 

bogen et forslag til, hvordan en disponering kan se 

ud. hvilke afsnit der er væsentlige, og hvad der skal 

beskrives under hvert afsnit. En form for opskrift som 

er lige til at gå til. Der er også forslag til udarbejdelse 

af projektbeskrivelse og ansøgning til fonde og puljer. 

her gives gode konkrete anvisninger. 

Bogen er relevant ved iværksættelse af en effektundersøgelse 

eller som opslagsværk, hvor den er 

meget kort og præcis i sine beskrivelser. Den korte 

og præcise fortælleform gør indimellem, at temaerne 

kan virke indforstået, hvis man ikke tidligere har 

stiftet bekendtskab med dem. her savnes yderligere 

uddybning, som forfatteren kunne give i form af henvisninger 

til anden litteratur. 

Det er en lille nem og overkommelig bog, som 

giver et godt overblik i effektundersøgelser. Bogen 

signalerer et ønske om, at effektundersøgelser bliver 

løftet fra casestudie- og evalueringsniveau til et højere 

plan. læseren kan med fordel være studerende 

eller praktikere, som har kendskab til evalueringer 

og casestudier, og som nu har lyst til yderligere udfordringer 

inden for området. Den vil også med fordel 

kunne læses af ledelsen på arbejdspladser, som 

bestiller ekstern konsulentbistand til dokumentation 

af en bestemt indsats for i bestillingen at kunne være 

meget præcis. Bogen kan også bruges som kritisk 

baggrundsviden, når man ser på andre undersøgelser 

og vil sammenligne resultater. n 

Formidling af effektundersøgelser 

- en vejledning 

Af Poul nissen 

Pris: kr. 128 

Sider: 64 

Udgivet: 2007 af Dansk Psykolog forlag

nyt fra videnscenteret 

Efterlysning af erfaringer med IT-hjælpemidler 

til hjerneskaderamte mennesker 

i et kommende nummer af fokus ønsker redaktionen 

at sætte fokus på it-hjælpemidler til mennesker med 

erhvervet hjerneskade. 

Sidder du derfor inde med nogle gode (eller dårlige) 

erfaringer - det kunne fx være brug af en lille 

håndholdt PDA’er til at strukture dagligdagen eller 

finde vej, styrkelse af motorik og koordination gennem 

computerspillet nintendo wii eller noget helt 

tredje, så skriv til: mette@vfhj.dk eller ring på tel. 

75 80 69 50. 

Temadag for hjemmevejledere 

videnscenter for hjerneskade afholder den 17. december 

en temadag for hjemmevejledere, som arbejder 

med senhjerneskadede. neuropsykolog Dorthe 

Birkmose fra odense er oplægsholder, og dagen vil 

tage udgangspunkt i konkret casearbejde. Dorthe 

Birkmose har gennem flere år undervist på uddannelsen 

i neuropædagogik på CvU lillebælt i odense 

og er i det kommende år ligeledes underviser på en 

tilsvarende uddannelse på hjerneskadecenter hillerød. 

Dagen retter sig mod alle faggrupper inden for hjemmevejlederfeltet, 

dvs. ergoterapeuter, pædagoger, 

assistenter og lign. 

Programmet kan hentes fra dette link: 

www.vfhj.dk – Se under Kalender 

Efterlysning af fase 4 tilbud til netværk 

videnscenteret er blevet spurgt, om vi vil være tovholdere 

på at få opstartet et landsdækkende netværk 

mellem fase 4 tilbud (dagtilbud og lignende). interesserede 

tilbud må gerne henvende sig til Ane Katrine 

Beck på ane@vfhj.dk 

Det kommunale netværk lever 

videnscenterets kommunale netværk af kontaktpersoner 

lever og har det godt. En rundspørge via 

e-mail viser, at adskillige af kontaktpersonerne har 

fået henvendelser i kraft af deres nye status som 

kontaktpersoner, for eksempel fra borgere, andre 

kontaktpersoner eller sygehuse, som har fundet kontaktpersonerne 

på videnscenterets hjemmeside. Der er 

så småt kommet gang i regionale grupper opstået ud 

fra det indledende kontaktpersonmøde i henholdsvis 

region midt og hovedstaden, som mødtes første gang 

i august måned. region Sjællands kontaktpersoner 

mødes i en regionsgruppe på viSP i næstved den 7. 

oktober kl. 12.30. 

Se listen over kommunale kontaktpersoner på 

hjerneskadeområdet på http://www.vfhj.dk/default. 


Begrebsafklaring af strukturreformens 

konsekvenser samt gældende lovregelsæt 

på træningsområdet 

hent en oversigt over dette på videnscenter for 

hjerneskade hjemmeside på: www.vfhj.dk/default. 

asp?PageiD=1802 n 

nYT frA viDEnSCEnTErET 

29

30 

Af AnE KATrinE BECK, 

fAGliG mEDArBEJDEr, 

viDEnSCEnTEr for hJErnESKADE. 

forSKninGSnYT 

videnscenter for hjerneskade modtager gerne nyheder eller forslag, der enten lægger 

sig op af temaet eller helt generelt informerer om om nyt inden for for neurorehabilitering. 

forslag forslag kan indsendes til info@vfhj.dk under under overskriften: overskriften: forskningsnyt. 

Forskningsnyt: 

Selvmord og psykiatriske lidel 

Selvmordstendenser efter traumatisk 

hjerneskade 

Simpson, G. & Tate, R (2007): Suicidality in people 

surviving a traumatic brain injury: Prevalence, risk 

factors and implications for clinical management. 

Brain Injury, vol. 21 (13-14), pp. 1335-1351 

mennesker, som får en traumatisk hjerneskade 

(TBi), dør tre til fire gange oftere af selvmord end 

den almindelige borger, og de har ligeledes betydeligt 

flere selvmordsforsøg og selvmordstanker. 

forskning bl.a. fra Danmark viser, at jo sværere 

en hjerneskade, man rammes af, jo større er risikoen 

for selvmord. Et enkelt studie tyder på, at svært skadede 

har op til 18 procent større risiko for at dø af 

selvmord end almindelige mennesker. 

Der er fundet meget forskellige tal for, hvor mange 

skadede der forsøger selvmord, afhængig af dataindsamlingsmetoden 

og tidsperspektivet: resultaterne 

spænder mellem 1 og helt op til 60 procent. 

Endelig viser det sig, at næsten halvdelen af de, som 

forsøger selvmord én gang, forsøger sig igen. 

Kun ganske få studier har beskæftiget sig med 

risikofaktorer i forbindelse med selvmord efter en 

traumatisk hjerneskade, men resultaterne ser foreløbig 

således ud: Sværhedsgrad er nævnt ovenfor. 

Køn synes at være en risikofaktor: i gruppen af svært 

skadede dør flere kvinder end mænd af selvmord. 

Endvidere tyder det på, at aggression og fjendtlighed 

hos psykiatriske patienter, som får en hjerneskade, 

er en betydelig risikofaktor for selvmord efter 

skaden. Til gengæld har man ikke kunnet forudsige 

risikoen for selvmord ud fra skadens placering, og 

der er ikke megen forskning i de neurobiologiske 

mekanismer i øvrigt efter TBi. 

Endelig viser det sig, at de ramte som begår selvmord, 

langt oftere har haft psykiatriske lidelser, heriblandt 

depression og/eller et misbrug efter skaden 

end de, som ikke forsøger selvmord. 

Undersøgelse af risikofaktorer i forbindelse 

med selvmord 

Mainio, A. et al. (2007): Traumatic brain injury, psychiatric 

disorders and suicide: A population-based study of 

suicide victims during the years 1988-2004 in Northern 

Finland. Brain Injury, vol. 21(8), pp. 851-855. 

Dette finske studie undersøgte alle de selvmord, 

som blev begået i en finsk provins gennem 16 år. i 

denne gruppe havde 5,5 procent en traumatisk hjerneskade 

(TBi), og disse selvmordsofre blev sammenlignet 

med den øvrige gruppe af selvmordsramte 

(kontrolgruppen). 

Det viste sig, at gruppen af hjerneskaderamte i 

langt højere grad end kontrolgruppen havde haft 

et alkoholmisbrug. ifølge forfatterne ved man, at 

op mod 50 procent af de, som rammes af en TBi, 

allerede før skaden har et alkoholmisbrug. i dette 

projekt udviklede adskillige desuden et alkoholmisbrug, 

efter de var kommet til skade. 

Det viste sig ligeledes, at de hjerneskaderamte 

havde betydeligt flere psykiatriske diagnoser end 

kontrolgruppen efter hjerneskaden. havde den hjerneskaderamte 

haft psykiatriske lidelser, allerede da 

han kom til skade, blev selvmordet begået betydeligt 

hurtigere, end hvis lidelserne først var kommet til 

efter hjerneskaden. 

Sammenlignede man sværhedsgraden, viste 

gruppen med lettere skader (hjernerystelser) sig at 

være yngre både på skadestidspunkt og på dødstidspunktet 

end patienterne med sværere skader 

(kontusionsskader1 og blødninger). 

Blandt øvrige risikofaktorer nævnes det at være 

arbejdsløs og det at være mand. Sidstnævnte er faktisk 

modsat de konklusioner, man ellers har for patienter 

med TBi, hvor kvinder tilsyneladende oftere 

begår selvmord (se bl.a. ovenfor).

ser ved traumatiske hjerneskader 

Psykiatri efter traumatisk hjerneskade 

Rogers, J.M. & Read, C.A. (2007): Psychiatric comorbidity 

following traumatic brain injury. Brain Injury, 

vol. 21(13-14), pp. 1321-1333. 

mennesker, som overlever en traumatisk hjerneskade, 

er i forøget risiko for at udvikle forskellige 

psykiatriske lidelser. Denne artikel samler op på 

forskningen indtil nu inden for dette felt. 

Ser man på depression i gruppen af TBi-ramte, så 

er risikoen for at udvikle en større depression op til 

syv en halv gange større end i normalbefolkningen. 

Der har været fremsat adskillige hypoteser om, 

hvorfor TBi-ramte udvikler depression. mange har 

forsøgt at finde biologiske årsager hertil, men uden 

nogen overordnede, enslydende konklusioner. Derfor 

konkluderer flere forskere, at årsagen til at hjerneskader 

fremkalder depression snarere skal søges 

i en generel psykologisk reaktion på traumet end i 

en biologisk forklaring. 

Stof- og alkoholmisbrug regnes i artiklen også under 

psykiatriske lidelser. forfatternes konklusion på 

en række projekter er, at man ikke kan konkludere, 

at TBi er årsag til efterfølgende misbrug. Snarere afspejler 

det efterfølgende misbrug de misbrugsmønstre 

og copingstrategier2 , som den ramte havde allerede 

inden hjerneskaden. (Dette er interessant set 

i forhold til ovennævnte projekt fra finland, hvor man 

så en tydelig sammenhæng til traumet!) 

Angst er hyppigt forekommende efter en traumatisk 

hjerneskade. Så meget som op til hver fjerde 

rammes. i et enkelt projekt identificeres hele 44 

procent at lide af angst 15 år efter skaden. Der er 

ikke fundet biologiske årsagsforklaringer på angstlidelserne 

hos TBi-ramte. 

14 til 16 procent af de hjerneskadede udvikler et 

posttraumatisk stresssyndrom3 , PTSD. ofte skulle 

man tro, at tab af bevidsthed ved ulykken her kunne 

have en positiv indvirkning, fordi man ikke oplever 

og dermed ikke har erindring om de stressende begivenheder 

under ulykken, men sådan fungerer det 

ikke. Et enkelt forsøg har fundet sammenhæng mellem 

skadens sværhedsgrad og sværhedsgraden af 

PTSD-symptomer et år efter, og dette – sammen med 

en tydelig sammenhæng rent tidsmæssigt – kunne 

tyde på en biologisk sammenhæng. men eftersom 

resultaterne ikke er entydige, foreslås det også, at 

PTSD kan være en psykologisk reaktion på de belastninger, 

man udsættes for som hjerneskaderamt. 

Hjerneskade i retspsykiatrien 

Colantonio, A. et al. (2007): Brain injury in a forensic 

psychiatry population. Brain Injury, vol. 21(13-14), 

pp. 1353-1360. 

Dette forskningsprojekt havde som fokus at undersøge, 

hvilken rolle traumatisk hjerneskade spiller 

i en gruppe af retspsykiatriske patienter. Det viste 

sig, at 23 procent af de indskrevne på et retspsykiatrisk 

program i Canada havde en hjerneskade (med 

i definitionen var også milde hovedskader uden tab 

af bevidsthed). Disse patienter havde betydeligt 

færre schizofrenidiagnoser end de, som ikke havde 

en hjerneskade, til gengæld var de i højere grad misbrugere 

af stoffer eller alkohol. Gruppen af patienter 

med TBi var samtidig betydeligt yngre, da de blev 

indskrevet på det retspsykiatriske program i forhold 

til restgruppen. normalt skyldes traumatiske hjerneskader 

fald eller ulykker med biler eller knallerter. 

Dette gjaldt også for denne TBi gruppe, men andelen 

som havde fået deres hjerneskade som følge af vold 

var langt større end i den almindelige befolkning 

med hjerneskader. 

forfatterne konkluderer, at det er særdeles væsentligt 

at screene en retspsykiatrisk population for 

TBi, bl.a. fordi personalet skal have særlig uddannelse 

i forhold til denne gruppe. n 

1 Kontusionsskader: Kvæstelser 

på hjernen, hvor hjernevævet 

er blevet knust. 

2 Copingstrategier er de 

måder, man anvender til 

at håndtere en krise, f.eks. 

fornægtelse. 

3 Posttraumatisk stresssyndrom, 

PTSD, er en psykologisk 

krisereaktion på 

at have været udsat for en 

voldsom hændelse. 

forSKninGSnYT 

31


Sanatorievej 32-34 

7140 Stouby 

EAn 9788791874161 (fokus) 

EAn 9788791874178 (fokus – netversion) 

ændringer vedr. abonnementet ring venligst 7589 7877 

Aktiviteter 

NATIONALE KURSER OG TEMADAGE 

Low Arousal – Konflikthåndtering uden 

konfrontation 

Tid & Sted: 7. okt. i roskilde 

9. okt. 2008 i Århus 

Arrangør: vidensteamet 

www.vidensteam.dk 

Guiding af hjerneskadede patienter 

i hverdagssituationer – et 2 dages 

inspirations- og introduktionskursus 

Tid: 23. – 24. oktober 2008 

Sted: hammel neurocenter 

www.neurocenter.dk 

Kursus i BørneRAP – en metode til 

planlægning af tværfaglig rehabilitering 

Tid: 23. – 24. oktober 2008 

Sted: Center for hjerneskade, Kbh. 

www.cfh.ku.dk 

Nyt fra hjerneforskningen 

Tid: 29. oktober 2008 

Sted: vejlefjord, www.vfn.dk 

Børn i ramte familier 

Tid: 6. november 2008 

Sted: Center for hjerneskade, Kbh. 

Se flere nationale og internationale 

kurser på: www.vfhj.dk/kalender.asp 

Perceptuelle og 

kognitive vanskeligheder 

Tid: 10. – 14. november 2008 


Styrk barnets opmærksomhed 

Tid: 13. november 2008 

Sted: vejlefjord 

Patienter med hukommelsesproblemer 

– den nyeste viden om 

hukommelse og optræning 

Tid: 25. – 26. november 2008 


Tværfagligt kursus i sanseintegration i 

forhold til senhjerneskadede 

Tid: 24.- 26. november 2008 


Sådan “iværksætter” du gode og 

brugbare rehabiliteringsplaner 

Tid: 27. – 28. november 2008 


Temadag for hjemmevejledere 

med Dorthe Birkmose 

Tid: 17. dec. 2008 

Sted: odense 

www.vfhj.dk - Se under Kalender 

Videnscenter for Hjerneskade 

Sanatorievej 32-34, 7140 Stouby, tlf.: 75 89 78 77 

info@vfhj.dk, www.vfhj.dk, www.hjernekassen.dk 

magasinpost – PmP 

iD-nr. 46303 

NATIONALE UDDANNELSER 

Tværfaglig neuropædagogik 

– med særligt henblik på voksne 

med erhvervet hjerneskade 

Tid: 5. januar -14. december 2009 

Sted: hjerneskadecenter hillerød, 

www.hillerod.dk/hjerneskadecenter 

NORDISKE OG INTERNATIONALE 

ARRANGEMENTER 

Attention & Information Processing: 

Advanced Cognitive Rehabiltation 

Workshop 

Tid: 21. – 22. november 2008 

Sted: Gatwick hilton, Gatwick lufthavn, 

England 

Arrangør: www.braintreetraining.co.uk 

The Academy of Aphasia 46th 

Annual Meeting 

Tid: 19. – 21. oktober 2008 

Sted: Turku, finland 

www.academyofaphasia.org

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?