TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen
TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen
TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Af TorBEn lArSEn,<br />
KonSUlEnT,<br />
CEnTEr for AnvEnDT<br />
SUnDhEDSTJEnESTEforSKninG<br />
oG TEKnoloGivUrDErinG (CAST,)<br />
SYDDAnSK UnivErSiTET.<br />
Undersøgelser viser store besparelser for samfundet og bedre <strong>rehabilitering</strong><br />
for borgeren på langt sigt, når <strong>rehabilitering</strong>en sker i hjemmet med støtte fra et<br />
sygehusbaseret specialistteam. men erfaringer viser, at kommunerne tænker<br />
kortsigtet og beholder så meget genoptræning som muligt i kommunalt regi<br />
af frygt for merudgifter.<br />
God økonomi i sammenhængende<br />
1 Senest er det også udmøntet<br />
i et fokus på klinisk<br />
kontinuitet i EU’s 7. rammeprogram<br />
for forskningen.<br />
2 Den effekt, at produktiviteten<br />
stiger, når en virksomhed<br />
interesserer sig for<br />
arbejderens behov, kaldes<br />
i dag hawthorne-effekten.<br />
8<br />
3 AKf: Anvendt Kommunalforskning,<br />
tidligere Amternes<br />
og Kommunernes<br />
forskningscenter.<br />
4 medicinsk Teknologi vurdering.<br />
5 Kronisk obstruktiv lungelidelse.<br />
rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn<br />
i 2002 problematiserede Who, at den øgede specialisering<br />
i sundhedsvæsenet har den utilsigtede<br />
sidevirkning, at den samlede sundhedsindsats bliver<br />
opsplittet mellem forskellige delsektorer 1 .<br />
opsplitningen er i særlig grad et problem for de<br />
store grupper af kroniske patienter, hvor den langsigtede<br />
opfølgning på sygehusenes behandling er<br />
afgørende. for kronikere, som er selvhjulpne, vil<br />
patientskoler ofte være et godt afsæt for patienternes<br />
selvtræning. Det gælder f.eks. for sukkersyge-,<br />
astma- og rygsmertepatienter. for kronikere med<br />
vedvarende funktionssvækkelser som f.eks. patienter<br />
med følger <strong>efter</strong> apopleksi, kræves der imidlertid<br />
effektiv genoptræning. Et review af den internationale<br />
forskning i integrerede interventionsformer (1)<br />
konkluderer, at hjemmetræning med god integration<br />
af sygehusenes og socialsektorens indsats har den<br />
bedst dokumenterede effekt på den samlede <strong>rehabilitering</strong>.<br />
figur 1 illustrerer et velintegreret <strong>rehabilitering</strong>sprogram,<br />
hvor sygehusenes indledende <strong>rehabilitering</strong><br />
af livskritiske symptomer (den blå kurve<br />
i figuren øv. s. 9) <strong>efter</strong>hånden afløses af en socialt<br />
betonet indsats (den røde kurve) for at få patienten<br />
tilbage på et godt funktionsniveau.<br />
Effekten af integreret hjemmetræning beror i høj<br />
grad på socialpsykologiske værdier som tryghed, aktiv<br />
deltagelse og overføring (1). integreret hjemmetræning<br />
kan ses som <strong>rehabilitering</strong>ens hawthorneeffekt<br />
2 – at en øget opmærksomhed på patientgruppen<br />
i sig selv skaber bedring. Specielt vedrørende<br />
neuro<strong>rehabilitering</strong> er effekten af hjemmetræning af<br />
patienter med apopleksi vist af en Cochrain-gruppe<br />
(2). hjemmetræningseffekten har også sin egen<br />
psykologiske forklaring i det faktum, at blodtryk og<br />
stressniveau er lavere i vores hjem end på et sygehus<br />
(3), hvilket er til gavn for fleksibilitet og genetablering<br />
af den skadesramte.<br />
Omkostningseffektivitet<br />
Økonomiske vurderinger af sundhedsvæsenet kan<br />
illustreres med en god gammeldags apotekervægt,<br />
hvor omkostninger/ressourceforbrug lægges i den<br />
ene vægtskål for at blive vejet op imod effekten af<br />
interventionen i den anden vægtskål. Det er bedst for<br />
samfundet, hvis effekterne er så tunge som muligt og<br />
omkostningerne så lette som muligt. Det karakteriserer<br />
integrerede træningsformer, at de mere giver specifikke<br />
forbedringer af funktionsevnen i forhold til almindelige<br />
hverdagsopgaver som mobilitet, spisning, personlig<br />
pleje, osv. end drastiske ændringer af levetiden. Det<br />
har den fordel, at effekter som f.eks. en sparet plejehjemsplads<br />
direkte kan måles i kroner og ører.<br />
Den første opgørelse af økonomien i integrerede<br />
træningsformer var AKf’s 3 undersøgelse af Center for<br />
hjerneskades <strong>rehabilitering</strong> (4). for 20 hjerneskadepatienter<br />
på i gennemsnit 27 år blev der konstateret<br />
en nettobesparelse tre et halvt år <strong>efter</strong> indlæggelsen<br />
på ca. 15 pct. af de totale behandlings- og <strong>rehabilitering</strong>sudgifter.<br />
i 2005 udgav Sundhedsstyrelsen en<br />
mTv 4 af hjemmetræning af apopleksipatienter (5).<br />
hjemmetræningsmodellen er inspireret af et tidligt<br />
forsøg fra lemvig Sygehus, der er pilottestet på<br />
Svendborg Sygehus. mTv-modellen konkluderer, at<br />
der er en potentiel samfundsmæssig nettobesparelse<br />
i størrelsesordenen 6000 – 9000 kr. pr. patient ved<br />
hjemmetræning for op til 40 pct. af alle apopleksipatienter.<br />
“<strong>rehabilitering</strong> i hjemmet” fra hjerneskadecenter<br />
nordsjælland 2006 fokuserer på relativt tunge<br />
apopleksi- og hjerneskade-patienter (6,7). for denne<br />
gruppe er besparelsen pr. patient flere gange større.<br />
Tilsvarende gode resultater er opnået i et kontrolleret<br />
hjemmetræningsforsøg fra Sygehus fyn ringe (8). Der<br />
har også været forsøgsteknisk set gode lodtrækningsstudier<br />
i Glostrup og fredericia-Kolding – dog uden<br />
signifikant <strong>rehabilitering</strong>seffekt.<br />
for tiden er der et vestdansk lodtrækningsforsøg<br />
i gang mellem neuro<strong>rehabilitering</strong>safdelinger<br />
i Brønderslev, hammel og ringe med deltagelse af<br />
blandt andet Ålborg, Århus og odense. forsøget<br />
ledes af Poul mogensen, hammel neurocenter. resultaterne<br />
forventes offentliggjort i forbindelse med<br />
en landskonference i 2010. Den beskrevne gevinst<br />
for såvel patienter som for samfundsøkonomien ved<br />
hjemmetræning af patienter med apopleksi har klare