TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

More documents

Recommendations

Info

26 Praksisudviklende forskning På forskningscenteret, der er tilknyttet det højtspecialiserede regionshospital hammel neurocenter (rhn), drives forskning, der på længere sigt vil kunne få betydning for behandling og neurorehabilitering. Centerets forskere er imidlertid også optaget af, hvordan de erfaringer, der gøres i den kliniske praksis, kan udvikles til brugernes bedste gennem forskning, der involverer både de ansatte og patienterne. Af TovE BorG, mETTE TorBEnSEn, JETTE KilDAhl hAnSEn oG DE ØvriGE AnSATTE PÅ h 20, rEGionShoSPiTAlET hAmmEl nEUroCEnTEr. forSKininG i perioden mellem 2004-2006 har de ansatte på afsnit h 20 i samarbejde med seniorforsker Tove Borg gennemført et praksisforskningsprojekt. De har kritisk analyseret egen praksis, beskrevet den og stillet den op overfor neuropædagogiske og pædagogisk-psykologiske begrundelser for lignende praksisformer. Det centrale i udforskningen var den betydning, som de ansatte og patienterne tillægger afsnittets sociale praksis under patienternes indlæggelse og for deres senere liv. Udbyttet blev en styrkelse af indsatsen samt en række konkrete initiativer til videreudvikling. Et udadrettet neurorehabiliteringstilbud På afsnit h 20 får patienterne specialiseret behandling og træning. Samtidig får de muligheder for at eksperimentere med og finde løsninger på problematikker i den daglige livsførelse i deres forandrede livssituation. hensigten er at bygge bro imellem hospitalsindlæggelsen og patientens eget hjem – og mellem patientens tidligere og fremtidige hverdagsliv. med henblik på “hverdagslivstræning” kan patienterne ud fra egne behov og interesser deltage i afsnittes daglige praksisfællesskab. Det omfatter aktiviteter som borddækning, madlavning, oprydning, planlægning af fælles aktiviteter, indkøb mv. og i forskellige gruppeaktiviteter som madgruppe, samtalegruppe, bassinhold, havegruppe, norsk sekvenstræning, ture ud af huset med videre. Aktiviteterne tilrettelægges alsidigt og varierende, så patienterne kan få passende udfordringer, og der kan tages nødvendige hensyn til alle. Erfaringsopsamling og refleksion er centrale omdrejningspunkter i arbejdet. Patienterne får også på denne måde mulighed for at bearbejde følelsesmæssige og personlighedsmæssige forandringer efter hjerneskaden i samværet med medpatienter med lignende problemer og med de professionelles støtte. h20 har plads til 10 patienter, og der behandles mellem 50 og 60 årligt. Patienter henvises fra regionens hospitaler, fra egen læge og fra andre afsnit på rhn. målgruppen er voksne med erhvervet hjerneskade, som har flere af følgende karakteristika: • diagnosen hjerneblødning eller infarkt (ca. 70 pct.) • en gennemsnitsalder på 45-50 år • erhvervsaktiv på skadestidspunktet (70-80 pct.) • kognitive vanskeligheder (især med hensyn til initiativ, hukommelse og overblik) • emotionelle og personlighedsmæssige forandringer • komplekse problemstillinger (eksempelvis. komplicerende faktorer som andre somatiske eller psykiske sygdomme) og særlige behov for en koordineret udskrivelse • lettere fysiske mén • selvhjulpne med hensyn til primær Almindelig Daglig levevis (ADl) Forskning i praksis første fase i praksisforskningsprojektet bestod i beskrivelse, kritisk analyse og teoretisk refleksion over den kendte praksis. Anden fase omfattede en mere struktureret og teoriunderbygget redegørelse for neurorehabiliteringstilbudet. Tankeredskaber Gennem praksisforskningen er de professionelles viden-i-praksis blevet underbygget med forskningsbaseret viden udefra, der samtidig har bidraget med vigtige udviklingsperspektiver. for det første er den professionelles kompetence blevet styrket ved hjælp af nogle “tankeredskaber”.
foto marianne larsen frokosten anrettes. En tur ud af huset. foto: Jette Kildahl Et tankeredskab har som formål i den kortest mulige form at stille vejledning til rådighed for de professionelle. vejledningen skal tage udgangspunkt i de nyeste og bedst funderede teoretiske tilgange til praksisfeltets problematikker. Dertil knyttes referencer for videre fordybelse. vejledningen giver ikke absolutte direktiver, den er et oplæg til overvejelser, der er centrale for den bedst mulige problemløsning, og den vil altid stille krav til den professionelles faglige og tvær-faglige refleksion. ved at tydeliggøre et givent tankeredskab bliver det muligt at udsætte det for såvel individuel som kollektiv kritisk diskussion – også i forhold til andre konkurrerende tankeredskaber. Der blev udviklet tankeredskaber for nogle centrale forhold i neurorehabilitering, der drejer sig om relationer og processer mellem mennesker, og de sammenhænge de finder sted i: 1. Neuropædagogiske principper neuropædagogik sammenkæder teoretisk viden om hjernen og hjerneskader med pædagogik. forstås også som pædagogisk anvendt neuropsykologi. Principperne giver vejledning i arbejdet med følgende typiske hjerneskaderelaterede temaer: krise og sorg, indsigt, initiativ og motivation, opmærksomhed og koncentration, hukommelse og planlægning, følelsesmæssige og sociale kompetencer eller sproglige vanskeligheder. 2. Udvikling af handlesammenhænge, der kan fremme rehabilitering og læring Det afsnit patienten er indlagt på, patientens hjem og arbejdsplads er eksempler på forskellige vigtige handlesammenhænge. Tankeredskabet tydeliggør principper for, hvordan afsnittets handlesammenhæng – med dens sociale liv og terapeutiske håndtering – organiseres og tilrettelægges, så den stiller udviklingsmuligheder til rådighed for patienterne. her findes principper for, hvilke former for aktivitet og deltagelse, der skal være til rådighed – desuden for hvordan patienter gives adgang og inkluderes i afsnittets miljø, og for hvordan der udvælges aktiviteter og stilles opgaver af gradvist stigende kompleksitet. 3. Udvikling af empowerment Tankeredskabet giver principper for, hvordan støtte kan muliggøre at patienten gradvist får større rådighed over eget liv. 4. Udvikling af motivation og samarbejde om nærmeste udviklingszone Der findes her vejledende principper for arbejdet med motivationsudvikling i forhold til det handleberedskab, patienten aktuelt har. 5. Decentrering. Decentrering giver principper for fremme af læring, der sigter mod patientens fremtidige livssituation. Dernæst har arbejdet resulteret i en lang række udviklingsinitiativer, der kan styrke det kliniske arbejde. Som eksempler skal nævnes: • styrkelse af målsætninger, der tydeliggør patientens egen opfattelser af, hvad der har betydning og værdi, • styrkelse af fokus på de sociale mellemmenneskelige sider af rehabiliteringen hos både patienter og samarbejdspartnere, opbløde det tabu, som patienters vanskeligheder på det sociale felt stadig kan være, • styrkelse af hjemmetræningsindsatsen i samspillet mellem h 20 og hjemmet. Involvering af praktikerne Praksisforskningen har stimuleret engagementet og øget kompetencen hos alle involverede. vil man udvikling, er det vigtigt at involvere praktikerne. Det er afgørende at stoppe op og skabe rum for kritisk refleksion, og det er nødvendigt at orientere sig i relevant forskning, der kan give inspiration til forandringer. Alt dette bidrager til udvikling af neurorehabiliteringen til patienternes bedste. n Referencer Bondrup r, Christensen hB, hansen U, larsen mS, hansen JK, hymøller l. Torbensen m & Borg T. Beskrivelse og udvikling af H 20 – et udadrettet neurorehabiliteringstilbud under hospitalsindlæggelse. rapporten kan downloades fra: www.sundhed.dk/images/alle/ amt_aarhus/billeder/hn/foto/ h20_rapport.pdf Se et eksempel på et tankeredskab i netudgaven af fokus på: www.vfhj.dk/default.asp? PageiD=1806 forSKininG 27
Page 1 and 2: videnscenter for hjerneskade 15. å
Page 3 and 4: Bedre og mere sammenhængende servi
Page 5 and 6: akteristiske var, at de hjerneskade
Page 7 and 8: TABEl 1. Den nationale strategi: De
Page 9 and 10: figur 1 patientforløb paralleller
Page 11 and 12: af faglige netværksdannelser på o
Page 13 and 14: hæng lovgivningen giver nemlig mul
Page 15 and 16: efter strukturreformen som foregår
Page 17 and 18: foto: niels Åge Skovbo På AU-cent
Page 19 and 20: Hvad er VISO? viSo står for den na
Page 21 and 22: i Bornholms hjerneskadesamråd muli
Page 23 and 24: gange, der er i kommunen. og det sk
Page 25: Fakta årligt og udveksle viden og
Page 29 and 30: nyt fra videnscenteret Efterlysning
Page 31 and 32: ser ved traumatiske hjerneskader Ps

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?