TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen
TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen
TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
gange, der er i kommunen. og det skal være med til<br />
at sikre en entydig vej gennem systemets muligheder<br />
og tilbud og med de mange ting, man skal forholde<br />
sig til – både som ramt og som pårørende.<br />
Det er et faktum, at nærhedsprincippet/miljøet<br />
spiller en afgørende og central rolle i hele procesforløbet<br />
for den senhjerneskadede borger og pårørende.<br />
Flere borgere henvises med skjulte skader<br />
hertil kan vi med vores specialviden og faglighed<br />
yde den nødvendige helhedsorienterede støtte og<br />
rådgivning, som ofte er et centralt omdrejningspunkt<br />
i familien, således at <strong>rehabilitering</strong>sprocessen kan<br />
iværksættes hurtigt og forløbe optimalt.<br />
Desuden er det væsentligt at understrege, at<br />
hjernekernen, fra primær/akut sygehuse har fået<br />
henvist et større antal borgere med skjulte senhjerneskader.<br />
Disse mennesker blev tidligere udskrevet<br />
uden noget tilbud om relevant støtte og hjælp i forhold<br />
til f.eks. at vende tilbage til arbejde <strong>efter</strong> sygeperiodens<br />
ophør.<br />
Jeg er ikke i tvivl om at hjernekernens berettigelse<br />
er til stede – og at tilfredsheden i forhold til kvaliteten<br />
af vores indsats vil kunne måles i forhold til<br />
øgning af trivsel og livskvalitet for borgerne og, i takt<br />
med implementeringen i horsens kommune, også i<br />
forhold til kolleger og samarbejdspartnere.<br />
Barrierer og problemområder<br />
Problemfelterne i forhold til den koordinerende og<br />
helhedsorienterede indsats har generelt været:<br />
• Svært at bryde muren mellem sundhedsområdet<br />
og socialområdet.<br />
• lang ventetid på iværksættelse af talepædagogisk<br />
træning <strong>efter</strong> sygehus – betyder et øget pres på<br />
kompenserende undervisning på ASv.<br />
• lang ventetid på kommunal døgngenoptræning.<br />
• mangel på anerkendelse af at skadeslokalisation<br />
og skadesudredning er indgangen til succesfuld<br />
<strong>rehabilitering</strong>.<br />
• Svært at få præsenteret og implementeret hjernekernens<br />
rolle i forhold til princippet om en entydig<br />
vej gennem systemet.<br />
• Uklare forretningsgange.<br />
forretningsgangene mellem de forskellige interne<br />
kommunale instanser er endnu ikke klare og entydige.<br />
De uklare forretningsgange er forvirrende for borgerne<br />
og andre samarbejdspartnere og kan herudover<br />
skabe forståelses- og uhensigtsmæssige barrierer i<br />
det faglige samarbejde om den ramte. hjernekernens<br />
faglige ressourcer udnyttes ikke altid optimalt i det<br />
kommunale samarbejde.<br />
Jeg vurderer det vigtigt, at hjernekernen er det<br />
centrale omdrejningspunkt i forhold til målgruppen<br />
og således er ansvarlig i forhold til udredning og<br />
anbefalinger af de <strong>rehabilitering</strong>sforanstaltninger,<br />
som der<strong>efter</strong> i det løbende samarbejde og dialog<br />
bør imødekommes af de ansvarlige, bevilgende og<br />
visiterende myndigheder i henhold til kommunens<br />
serviceniveau.<br />
Et af hjernekernens mål er at få synliggjort forretningsgange<br />
i relation til ansvars- og kompetencefastlæggelse<br />
– herunder optimering af det tværfaglige<br />
samarbejde bredt og på tværs i kommunen.<br />
Det er min opfattelse, at nogle regionale bo- og<br />
genoptræningsenheder kan have vanskeligheder<br />
forbundet med at rumme de kommunale forventninger<br />
og krav, der stilles i forhold til at kvalitetssikre<br />
effekten af deres genoptræningstilbud<br />
for mig er det tydeligt, at forståelse af, inddragelse<br />
af og brug af hjernekernens funktioner og<br />
muligheder er personafhængig. Jeg oplever såvel<br />
modstand – formentlig forbundet med usikkerhed i<br />
forhold til at miste kompetence, miste arbejdsfunktioner<br />
samt frygt for indblanding og kontrol – som<br />
glæde og begejstring over, at et nyt tiltag i kommunen<br />
nu er med til at løfte <strong>rehabilitering</strong>sopgaverne<br />
indenfor senhjerneskadeområdet. n<br />
1 Proceskoordinationen er<br />
en fortløbende proces med<br />
deraf følgende varieret<br />
aktivitet/forbrug af tid ift.<br />
borger/pårørende og samarbejdspartneres<br />
behov for<br />
faglig sparring.<br />
2 hjernekernen har valgt<br />
<strong>rehabilitering</strong>sbegrebet<br />
defineret bredt i forhold til<br />
den samlede tværfaglige<br />
og tværsektorielle indsats<br />
indenfor det sundhedsfaglige,<br />
socialfaglige, pædagogiske,<br />
beskæftigelses-<br />
og uddannelsesmæssige<br />
område. Genoptræning på<br />
hospital – eller kommunale<br />
centre og jobtræning<br />
mv. er således dele af<br />
<strong>rehabilitering</strong>sprocessen.<br />
omdrejningspunktet er<br />
den skadede borgers/de<br />
pårørendes ønsker og liv i<br />
øvrigt.<br />
rEhABiliTErinG EfTEr rEformEn 23