FILMANALYSE EN GYLDEN TID FOR DANSK TV-DRAMATIK

More documents

Recommendations

Info

fra det kendte ud i det ukendte og tilbage igen. Modellen blev brugt af PT i arbejdet med Rejse- holdet, og gjorde det muligt at arbejde med episodeforfattere. Ud over den 12-delte akt-struktur benyttede Rejseholdet sig af multiplot-strukturmodellen, også kaldet flexi-narration (Nordstrøm 2002: 16). Denne model har rødder i den amerikanske soap helt tilbage fra 50’erne. Modellen beskriver, hvordan en serie kan være opbygget af flere ’buer’. Ud over det enkelte afsnits episode-buer, som består af et antal scene-buer, indeholder serien og- så føljeton-buer, der i nyere serier oftest er karakterbaseret, dvs. serien følger en bestemt karak- ters udvikling eller en konflikt imellem to eller flere karakterer. Disse føljeton-buer kan lappe ind over hinanden, hvorved multi-plot strukturen opstår. Endelig har den afsluttede serie en serie- bue der rummer hele fortællingen fra start til slut. Nedenstående illustration er en gengivelse med variationer af Hanna Lundblads version (Nordstrøm 2004: 39). 26
Allerede fra Stig og Peter Thorsboes tidlige manuskriptarbejde anvendte de denne model. Første gang den blev brugt i DR-regi, var i Taxa, hvor hver scene-bue indeholdt et vendepunkt og en fremdrift. Episode-buen beskrev en kundes historie, mens taxachaufførernes privatliv og arbejds- forholdene på stationen blev beskrevet gennem føljeton-buerne, der overlappede hinanden. En- delig blev hele taxa-firmaets kamp for overlevelse beskrevet i serie-buen (Nordstrøm 2004). I Krøniken, som var en kortere serie med færre hovedpersoner, fungerede modellen på stort set samme måde. Man kan dog argumentere for, at vægten på episode-buerne var mindre, fordi hvert afsnit ikke indeholdt en afsluttet karakter. Føljeton-buerne fik i stedet større plads i fortællingen. Da der er tale om en familiekrønike, er føljeton-buen også en oplagt struktur for en fortælling om generationer, der ligesom føljeton-buer begynder midt i den forrige generations ’bue’, og slutter efter en ny bue er begyndt. Serie-buen var en fortælling om en familievirksomheds storhed og fald, der beskriver den generelle tendens blandt danske tv-producenter i den beskrevne periode. De succesfulde serier i perioden fra Taxa i 1994 og frem har alle haft et stort fokus på struktur, og det er interessant at Ole Bornedal med Nattevagten, der havde premiere samme år, markerer sig som en af de første danske film, der anvender god, gedigen spændingsopbygning og tydelig- vis er styret af akt-strukturens grundelementer. Igen kan man påvise en samtidig fremdrift i tv- dramaet og filmen, som fulgte op til de succesfulde år omkring årtusindskiftet. Konklusion Denne opgaves mål har været at besvare spørgsmål, som til dels omhandler en serie, der i skri- vende stund endnu er uafsluttet. Man kan diskutere om det endnu er for aktuelt at analysere bag- grunden for Krønikens succes. De spørgsmål, der blev stillet indledningsvis, er værk-eksterne og af mere overordnet karakter end en intern, værkspecifik analyse, og jeg mener derfor, at det kan forsvares, og at denne behandling samtidig er yderst aktuel på et tidspunkt, hvor hidtidige succe- ser er afsluttede, og nye skal begynde. Dansk tv-dramatik har op igennem 90’erne og 00’erne oplevet en voksende succes, med Krøni- ken som hidtidigt højdepunkt. Pernille Nordstrøm kalder ligefrem perioden fra 1994 og frem for den danske tv-series guldalder. Nogle af de mest afgørende faktorer for denne succes har jeg igennem denne opgave redegjort for. Der har for det første været tale om en amerikanisering på både producent- og ledelsesniveau. Fra Rumle Hammerichs tiltræden som ny dramachef på <strong>TV</strong>- 27
Page 1 and 2: FILMANALYSE EN GYLDEN TID FOR DANSK
Page 3 and 4: Indledning Dansk tv-dramatik har op
Page 5 and 6: Det er måske en unik kombination a
Page 7 and 8: 2004:17). Hammerichs idéer om ’H
Page 9 and 10: En tv-producers arbejde handler meg
Page 11 and 12: grad under de nuværende forhold er
Page 13 and 14: (Schepelern 1986: 57) med rødder t
Page 15 and 16: Kilde: Nordstrøm 2006: 31 Screen c
Page 17 and 18: for eftertiden: ”Inden for det hi
Page 19 and 20: duktionsform, genreformat og narrat
Page 21 and 22: Man kan diskutere om denne fasthold
Page 23 and 24: Af hensyn til opgavens omfang vil j
Page 25: 1980’erne beskriver han brugen af
Page 29 and 30: stinkt colorgrading, inspireret af
Page 31 and 32: Litteratur Agger, Gunhild (1991):
Page 33 and 34: DR Multimedie (2006): DR Netbutik [
Page 35 and 36: Bilag 2 - Mail-korrespondance med P

FILMANALYSE EN GYLDEN TID FOR DANSK TV-DRAMATIK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?