EKSTRAGRINET kan her afsløre chokerende fotos af Venuspassagen:

EKSTRAGRINET kan her afsløre
chokerende fotos af Venuspassagen:
Det skete meget tidligt onsdag den 6. juni. Utallige var tidligt oppe for
at se himmelfænomenet, som først sker igen om 116 år!
Men EKSTRAGRINET brugte en speciel FOTO-KIKKERT
Se bare nedenunder det første billede:
Dette foto ligner grundlæggende tusind andre, der blev
taget onsdag morgen ved 4-tiden.
MEN: Vores FOTO-Kikkert afslørede en underlig grøn
plet på solskiven – som vi zoomede ind på:

HALLØJ
Den grønne plet viste sig at være en slags
tvillingplanet til Venus! Simpelthen stedet,
hvor kærlighedsgudinden Afrodite har
hjemme!!!
MEN:
Her var så et firkantet blåt felt, som vi også
zoomede ind på:

Og VUPTI! Her selveste Gudinden under
sin middagslur:

OK! Det kræver lidt forklaring!
Først om selve Venus:
Inden rumalderen troede man, at Venus gemte et miljø lignende det på Jorden under sin
skydækkede overflade. Men det endte naturligvis i en stor skuffelse, da man omsider fik sendt sonder
til Venus, der målte og undersøgte miljøet. Det lykkedes sågar efter en masse forsøg at få to sonder,
Venera 9 og Venera 10 til at lande på den faste overflade, fotografere den og sende billeder hjem til
Jorden pr. radio. I modsætning til andre jordlignende planeter, så gemmer Venus sin overflade under
et slør af skyer. Skyerne er ca. 50 km over overfladen og består af svovlsyre. De reflekterer lyset på
samme måde som sne gør, hvilket bevirker, at Venus er så klar at kigge på, set udefra. Atmosfæren
under skyerne er normalt klar, men observatører på Jorden kan kun se de hvide skyer.
Et berømt fænomen i Venus's atmosfære er "aske-lyset", hvor den ubelyste del af Venus kan stige i
lysstyrke en måned eller to før og efter nedre konjunktion. Konjunktion er når to himmellegemer ser
ud som om de ligger tæt på hinanden, når man ser dem fra Jorden. For Merkur og Venus, der ligger
mellem Solen og Jordens bane, betyder konjunktion dog også hvor disse befinder sig i forhold til
henholdsvis Jorden og Solen. I nedre konjunktion befinder planeterne sig mellem Jorden og Solen,
og i øvre konjunktion befinder de sig bag Solen, set fra Jorden.
Dage og år på Venus
Venus fuldfører et omløb omkring Solen på 224,70097 dage eller ca. 7 måneder og 11 dage, men
den roterer endnu langsommere: én gang på 243,0185 dage (svarende til knap 8 måneder). Modsat
de fleste andre planeter i solsystemet har Venus retrograd rotation, dvs. den drejer sig fra øst mod
vest modsat den bevægelse fra vest mod øst, som vi kender det på Jorden. En stationær observatør
på Venus vil opleve, at der er 117 jorddøgn mellem solopgangene (Hvis man kunne se solen) kaldet
det synodiske venusdøgn. Venus omdrejningsakse hælder desuden meget lidt i forhold til baneplanet
for planetens bevægelse omkring Solen, kun 2,64 grader. Af den grund er der ikke nogen markante
årstider på Venus. Venus og Merkur er de eneste planeter i vores solsystem, der ikke har nogen
måne.
Venuspassagen onsdag
Både i Grønland og Danmark var klar med kameraerne for at forevige Venuspassagen 2012.
Passagen begyndte i Grønland tirsdag den 5. juni klokken 20:09 grønlandsk lokal tid, hvilket svarer til
22:09 UTC. I Grønland var oplevelsen en aftenoplevelse. I Danmark derimod blev passagen først
synlig ved solopgang tidlig onsdag morgen den 6. juni. Her sad mange klar med beskyttede øjne på
stilke - eller i hvert fald fotostativer. Næste gang er om 116 år!
Myten om kærlighedsgudinden Venus
Gudinden for kærlighed i den romerske mytologi var Venus. Hun blev identificeret med den græske
gudinde Afrodite. Venus var ikke kun gudinde for kærlighed, men også for skønhed og sødme.
Da Venus blev ført op på Olympen, forsøgte hendes far Jupiter at forføre hende. Da hun modsatte
sig, blev hun som Jupiters hævn tvunget til at indgå ægteskab med den grimme, halte ildgud Vulkan,
der år forinden var blevet smidt ud fra Olympen på grund af hans vanskabthed og blev smed.
Venus havde ikke nok i Vulkan og havde mange elskere; både dødelige og udødelige lå i
ægtesengen. Blandt dem var den smukkeste jordiske mand, jægeren Adonis, og krigsguden Mars,
som hun fik sønnen Amor med. Han blev symbol på kærlighed og sendt ud for at ramme mennesker
som guder med sine forelskelsespile.