George Adamski er nok dén mand på denne klode, som har berettet ...

George Adamski er nok dén mand på
denne klode, som har berettet flest
skrøner om UFOér og rummænd o.s.v
Men er der alligevel et gran af sandhed i hans
utrolige beretninger?
Prøv at læse denne Adamski-beretning:
Et besøg på Saturn
Af George Adamski, 1962
George Adamski blev taget med til Saturn, hvor han skulle
deltage i en konference om vort solsystem sammen med
andre deltagere fra alle planeterne her i solsystemet.
Her fortæller han om selve rejsen.

Den 26. tog jeg af sted i et rumskib. Dette skib var landet den 24. marts på en af vore luftbaser,
hvor en højtstående embedsmand fra USA’s regering havde en konference med besætningen.
Efter konferencen var fartøjet rede til at vende tilbage til dets hjemplanet. Turen tog 9 timer med
en hastighed af mere end 38 mill. km i timen.
Ni timer efter afrejsen fra denne jord landede skibet på Saturn. Jeg ved, at dette lyder utroligt på
grund af den enorme afstand, men jeg vil imidlertid prøve at forklare, hvordan det kunne ske.
Der er ingen grænser for den bevidste tankes fart. Dette skib, som bragte os til Saturn, var bygget
efter de samme principper for bevidst lov. Så snart det var ude af jordens atmosfære, begyndte
skibet at arbejde efter de samme aktions-principper som vor egen bevidste tanke. Skibet antog en
bevidstheds-tilstand, lad os sige det sådan, hvor alle molekyler og atomer, der udgjorde skibets
materiale, blev bevidste væsener grupperet sammen til ét tjenende formål, nemlig det at bringe de
menneskelige væsener til deres mål. Tid, sådan som vi kender den, var ikke medregnet, for vi
kunne lige så let have været der på fem sekunder. Den ekstra tid blev brugt til at gøre os bekendt
med denne specielle lov og forberede os til den oplevelse, vi ville få.
Molokyler og atomer
Så vidt jeg kan forklare det, virker denne lov noget lignende det der sker, når en kunstner maler et
motiv og lægger sig selv i det i en sådan grad, at man, når man ser billedet, får en følelse af, at
billedet er en levende ting, selv om man er sig maling og lærred bevidst. Dette skib, som jeg var
om bord i, var konstrueret under en sådan lov og var et levende væsen sammensat af de
milliarder af væsener, som alle molekyler og atomer udgjorde.
Denne oplevelse gav mig forklaring på en ting, nemlig hvad der menes med udtrykket "båret på
englevinger". Selv om skibet var solidt og konstrueret af metal som ethvert andet skib, ville det
dog, hvis det havde mødt en meteorit, have frastødt den.
Mens vi inde i skibet forblev så normale, som du er, mens du læser dette, oplevede vore fysiske
legemer en fornemmelse af lethed og en ubeskrivelig følelse — af evigt velvære. Der var ingen
fornemmelse af afstand fra jorden eller af noget mærkeligt, og mit sind gav mig en fornemmelse af
at blive taget vare på af blide hænder. Dog var jeg mig fuldt bevidst, at der skete en ændring i mit
legeme, og fik senere at vide, at mit legemes molekyler var årsag til følelsen af enhed. Jeg fik
også at vide, at havde jeg været udenfor og set på skibet, mens det bevægede sig gennem det
endeløse rum, ville mit sind sandsynligvis have tænkt, at det blot var en strålende stjerne, så
lysende var det.
Dette var et kosmisk skib, som anvender den kosmiske lov og energi, som bevæger og
opretholder alle former gennem hele kosmos. Skibets faktiske fart kunne ikke måles i tal, og den
type bruges hovedsagelig mellem systemer, hvor der er tale om store afstande, og bliver sjældent
brugt mellem et systems planeter, med mindre der foreligger en nødsituation. Enhver detalje var
fuldendt, og fornemmelsen, som man følte, var ubeskrivelig.
Selv piloterne var ikke almindelige, for mens der var alle slags instrumenter i skibene, var disse
underkastet piloternes bevidsthed. Da vi landede på Saturn og så på skibet, glødede det med et
skær af meget sarte, levende farver, og da vi så på hinanden, var hver enkelt af os på samme
måde omgivet af en glød. Vi var opladet med den samme kraft som skibet, men efter en times tid
formindskedes gløden.

Den store konference
Hovedkonferencen fandt sted den 29. og 30., selv om jeg, da jeg ankom den 27., mødte de fleste
af dem, der skulle deltage. Der var ingen møder fastsat til den 28., og gæsterne blev vist byen og
det omliggende land, som var skønt udover enhver beskrivelse. De storslåede bygninger og veje
er mere, end man kan fatte. Når jeg siger veje, mener jeg ikke den slags, som vi kender i vor
verden, for de bestod af blomster, kilometer efter kilometer af blomster i alle farver i stedet for
beton og asfalt, som vi kender det.
Da deres køretøjer ikke er på hjul, behøver de ikke den art veje, vi har, men de har dog brug for
trafikårer. Disse er brede blomsterbede, hvorover de elektromagnetiske 'biler' flyver uden at
forstyrre planterne.
Vi bevægede os ad flere af disse veje, og som jeg sagde før, er alt så smukt, at det er
ubeskriveligt i jordisk forstand. Jeg ville ønske, at man kunne tage et billede af mit sind, når jeg
forestiller mig disse ting, som jeg så dem.
Jeg havde i øvrigt et kamera med mig og tog billeder, men da jeg fremkaldte filmen her,
fandt jeg negativerne ødelagte og tomme. Selv kameraet virker ikke mere, som det plejer.
Hvad der er sket, ved jeg ikke; muligvis ødelagde skibets kraftfelt filmen.
Jeg kan sige, at deres arkitektur overgår alt hvad vi kan forestille os. Fra det fjerne forekom byen
at være hvid, og dog var bygningerne og det hele gennemsigtige og spillede i alle farver når man
gik eller kørte gennem den.
Det var en oplevelse, der helt tog vejret fra én, fordi bygningernes geometriske struktur er så
smuk. Det kunne betragtes som himlen selv, således som vi lærer om den. Menneskene lever
som én stor familie; de lever endog bedre sammen, end søstre og brødre gør det på vor jord. De
viser større respekt for hinanden, end vi jordboere gør for Gud. Man kunne føle denne perfekte
harmoni, for ligesom mange noder skaber en smuk melodi inden for den lovprisende musik, vi
kender her på jorden, således var det med de mange sind, der varierede fra det laveste til det
højeste i forhold til den kosmiske lov. Man kunne ikke hverken i deres tanker eller handlinger
opfange det mindste tegn på mistænksomhed eller rnistro til hinanden.
Selvfølgelig repræsenterer - som vi ved - planeten Saturn balancen, den fuldkomne ligevægt, og
ingen kan betvivle det, når de først er med i den. Og dog fortalte man, at der er større skønhed og
større harmonier blandt de levende ting i Den Kosmiske Plan.
Den 27. marts efter jordisk tidsregning havde vi det første møde; det varede tre timer.
Repræsentanter for hver planet. 12 i alt, blev præsenteret og givet deres respektive symboler,
repræsenterende deres planet. Mødet blev holdt i en bygning, der bruges som samlingssted for
byernes mindre konferencer og andre aktiviteter såsom teaterforestillinger etc. Den 28. var afsat til
hvile og sight-seeing.
Hovedkonferencen afholdtes den 29. i en bygning af meget smuk konstruktion og udstyret med
trykknapkontrol. Efter konferencen fik vi forevist, hvordan den virkede. Gulvet blev ryddet, og da
man trykkede på nogle knapper, kom udstyret til konferencen til syne i den rigtige rækkefølge fra
et sted under gulvet. Væggene kunne også tilpasses, så de passede til formålet.

Til konferencen var de af en sart purpurfarve med gylden udsmykning og meget høje piller.
Bordet, hvorom vi sad, var langt med seks delegerede på hver side og hovedmanden, den 13. for
bordenden. I hele bordets længde var der midt på en fordyhning, hvorfra 12 små springvand
udsprang, ét foran hver af de delegerede. Hvert af springvandene havde sin egen farve og duft, og
alle blandedes til et og frembragte en behagelig atmosfære i hele bygningen. Der syntes at udgå
musik fra fontænerne, loftet, væggene og murene på en måde, som det aldrig er hørt på jorden.
Det var en blanding af al aktion i Kosmos og kunne lignes ved brisen, der blæser gennem
træerne, eller vandets bølgen. Enhver lyd, der kendes af mennesket på jorden, og mange flere,
som ikke er kendt her, var blandet til en perfekt harmoni, og hvad melodien end udtrykte, så ville
det være over jordisk forståelse. Det var, så vidt jeg forstod et udstyk for skabelsen til dens
skaber.
Alle fik en kappe udleveret til at bære ved konferencebordet. Den, jeg fik overdraget, var blå på en
måde, så jeg faktisk ikke kan beskrive farven, med en rose broderet på højre ærme. Rosen var
forskellig fra alle, jeg har set på jorden. Rosens tørne symboliserede livet på jorden, hvilket
mindede mig om Jesu ord: Min vej er fuld af tørne.
Der var 12 andre borde. Ved hvert af disse borde sad 12 store Sjæle (én ved hvert bord) og med
dem sad herskerne over hver planet. Disse store sjæle har engang været kendt som messias'er
på jorden.
Hvem var Den Store Djævel?
Her vil du måske spørge: Hvem var Den Store Sjæl ved vort bord? Han var repræsentant for de
andre 12, alles bevidste bevidsthed, legemliggjort i én. På jorden ville vi klassificere dette som
Skaberens bevidsthed, som vi kalder Kristus. Dette betyder ikke Jesus, for Jesus var en
personlighed, og Kristus er bevidst bevidsthed eller kosmisk bevidsthed. Jesus — som person —
skolede sig selv til at lade denne bevidsthed udtrykke sig gennem hans form, og derfor var han i
stand til at sige: "Jeg har i jordisk skikkelse formået at blande mig med min Skaber, så jeg nu kan
sige, at Faderen og jeg er ét."
Alle de tilstedeværende messias'er havde været på jorden engang og kom hver især med ét
formål - at vise den sande levevis. Jorden var ikke den eneste planet, de havde besøgt, for jeg fik
at vide, at den samme hjælp var blevet ydet Mars.
Mødets formand bar en kappe, i hvilken lyset frembragte et vekslende farvespil, symholiserende
kosmiske principper.
I de 18 timer, mødet varede (jordtid), forekom det mig, at jeg ikke længere selv havde noget
sind, ej heller følte jeg mig som en person, men nærmest som en vigtig del, der passede
ind i et fuldkomment væsen, som udtrykker sig selv i den højeste grad af sin viden med en
Kosmisk følelse.