Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...

More documents

Recommendations

Info

... 6 JAZZLIVE LØRDAG 7. JULI 2012 POLITIKEN PÅ BEATET Jazzen i centrum Epicentret for årets jazzfestival ligger i Niels Hemmingsens Gade foran Jazzhouse. Gaden er under festivalen spærret af for bilkørsel, og der er oprettet et festivalområde, hvor der kan købes mad og drikkevarer – Tegning: Jørn Villumsen 113 koncertsteder er med i årets jazzfestival. 7.7 og koncertbilletter. Der er åbent hver dag fra kl. 14-20, og når vejret tillader det, bliver grillen tændt. Mellem kl. 18 og 20 vil skiftende jazzmusikere spille deres favoritplader, og DR’s P8 Jazz sender hver dag fra området fra kl. 15 til 19. Festivalen er bedre klædt på til skybrud KATRINE GRØNVALD RAUN Som en ironisk kommentar til sidste års vandkaskader, der oversvømmede flere spillesteder og aflyste koncerter på jazzfestivalen, varslede DMI inden gårsdagens åbning af Copenhagen Jazz Festival endnu en gang skybrudslignende tilstande. Udmeldinger, der dog blev modtaget ganske roligt af lederen af Copenhagen Jazz Festival, Signe Lopdrup: »I morges så det jo frygteligt gråt ud, men jeg er jo evig optimist, og jeg synes, jeg ser opklaring på DMI. Så det skal nok gå«. Og det gjorde det. Et par timer senere aflyste DMI skybruddet. Men selv om styrtregnen udeblev, har sidste års skybrud dog betydet noget for organiseringen af festivalen Bakspejlet HOVEDBANEGÅRDEN 1990. Guitarist Pierre Dørge, siden 1980 leder af New Jungle Orchestra, fik den originale idé, at jazz skulle »ud til folket«. Og hvor er man sikrere på at holde på sit publikum end i S-togene? Her er der ingen, der kan løbe skrigende ud af døren, hvis de ikke bryder sig om musikken. Så han nærstuderede S-togenes køreplaner, valgte musikere, der blev placeret i togene og på stationerne i hovedstadsområdet. Alle musikere fik udtrykkelige ordrer om kun at spille, 21.00: Miss Legardh & Mads Mathias Moreno (1. SAL/Paradise) 21.00: Michala Østergaard Feat. Bob Moses (Husets Café/Swingin´ CPH) 23.45: Radio Star (Husets Café/Swingin’ Copenhagen) Rådhusstræde 13, 1466 København K, Tele 33693200, info@huset-kbh.dk i år. Blandt andet har man valgt at lægge den officielle åbning med den amerikanske trio Viljay Iyer Trio på Statens Museum for Kunst, hvor den sidste år fandt sted i Kongens Have. »Jeg er ikke sikker på, at vi ville have rykket vores åbning inden døre, hvis vi ikke havde oplevet det skybrud sidste år«, siger Signe Lopdrop. Hun forklarer, at sidste års »naturkatastrofe«, som hun kalder det, særligt har smittet af på de interne linjer i festivalorganisationen, hvor flere sceneansvarlige sidste år var i tvivl om, hvordan de skulle forholde sig til regnen, og hvornår en scene eventuelt skulle lukkes ned. »Så rent internt har vi lavet nogle nye procedurer, så de kan få klar og hurtig besked. Vi har rustet dem bedre til at tage de rigtige beslutninger i tide, men det er jo ikke noget, publikum på mærker«. Decideret overdækning af de store udendørsscener bliver der ikke tale om: »Det kan vi ikke, så vi kører, som vi plejer. København er jo ikke skybrudssikker, så der er ikke så meget at gøre, end at tage sine forholdsregler«, siger festivallederen og tilføjer: »Og midt i alt det dårlige sidste år, så synes jeg også, det var en ret fantastisk oplevelse at se, hvor godt vores organisation fungerede, hvor fantastiske de ansatte og frivillige var. Vi fik ryddet op og gjort rent og var spilleklar på nærmest alle spillesteder dagen efter«. jazzlive@pol.dk når det passede ind i tidsplanen/partituret, hvorefter Dørge komponerede musik specielt til denne begivenhed. Og så blev der fløjtet afgang. Tidsplanerne afgjorde hvilke musikerkonstellationer, der mødtes på hvilke stationer. Det blev en enestående og aldrig siden gentaget, symfoni med titlen ’SubwayMusic’. Her er vi på Københavns Hovedbanegård med saxofongruppen Saxmachine: Fra venstre Birthe Skou, Ditte Bentzen (skjult), Lotte Anker, Charlotte Harder og Mette Ott. (NielsC) Foto: Lars Hansen HUSK: 13. juli/Kl. 21.00: Aaron Parks (Husets Café/Swingin´ CPH) HUSET-KBH.DK
... POLITIKEN LØRDAG 7. JULI 2012 Et barn af bevægelse Selv om den indiske sitarspiller Anoushka Shankar ikke vil kalde sin musik for jazz, har hun optrådt på flere jazzfestivaler. Og improvisationen har styret både kunstneren og hendes musik, som derfor sjældent står stille. TATIANA TILLY Som helt lille løb Anoushka Shankar rundt foran og bag scenen, når hendes legendariske far, Ravi Shankar, improviserede på sin sitar, eller når moderen Sukanya Shankar afholdt musikfestivaler. Den lille datter nød at følge med i forberedelserne og lytte til tonerne af de indiske instrumenter. »Når jeg tænker tilbage, var det en vidunderlig måde at vokse op på, fordi jeg følte, jeg var en del af de voksnes verden. Selv om jeg først begyndte at lære at spille musik, da jeg var syv, blev jeg påvirket af det kreative miljø, fra jeg var helt lille«, siger hun i telefonen fra London. De seneste par år har hun boet i den britiske hovedstad med sin mand, filminstruktøren Joe Wright. Hun var gravid med deres fælles søn, Zubin, da hun skrev sit seneste album ’Traveler’, og de nye perspektiver havde stor indflydelse på numrene. »Det var meget inspirerende og samtidig befriende. Pludselig flød melodierne, og teksterne kom flydende på en helt ny måde. Måske fordi graviditeten gav mig nyt perspektiv. Det fik mig til at forstå, at der findes større ting, og derfor var der mindre pres. Så jeg kunne jeg meget bedre nyde den kreative proces«, siger Anoushka Shankar. I dag, hvor Zubin er blevet et år gammel, påvirker han stadig sin mors musik, men på en anderledes måde. Hendes indiske forældre har givet hende en opdragelse, der er forskellig fra den, engelske børn vokser op med. Hun vil gerne give sin søn den samme inkluderende opvækst, som hun selv har oplevet. Jeg blev påvirket af det kreative miljø, fra jeg var helt lille Uden at presse sin søn til at spille musik, har hun lyst til at involvere ham i sit liv og det kreative miljø, de færdes i. Hendes berømte far var gode venner med beatlen George Harrison og hendes halvsøster, Norah Jones, er en verdensberømt sangerinde, og selv har Anoushka Shankar optrådt med kunstnere som Sting, El- ton John og Madonna. »Jeg ville have gået glip af så meget, hvis mine forældre ikke havde taget mig med ud til deres arrangementer. Det er enormt spændende at få lov til at høre musik, se dans og være med bag scenen. Selv når man er helt lille, er det fantastisk«, siger Anoushka Shankar. Mens sønnen er lille, er forældre- Sitaren pegede på Verdensmusikken HENRIK PALLE Det kan godt være, at sitaren som sådan ikke spiller den store rolle i jazzen, og at der er langt mellem snapsene, hvis man vil høre det indiske nationalinstrument i selskab med tenorsaxofoner. Til gengæld er det uhyre vanskeligt at overvurdere den indflydelse, instrumentet har haft på netop jazzens selvforståelse som de sorte amerikaneres etniske musik. I de første mange år af jazzens historie var musikformen alene et amerikansk og siden europæisk foretagende, som måske nok havde sine fjerne rødder i afrikansk stammemusik, men ikke desto mindre blev spillet på traditionelle vestlige instrumenter og var stedse mere influeret af vestlig populærmusik. Men det lavede en herre ved navn Ravi Shankar solidt om på. Han tog den nemlig den klassiske indiske musik – ragaen – til Vesten og begyndte at spille med vestlige jazzmusikere som klarinettisten Tony Scott. Og en af dem, der lyttede til Shankar og hans sitar i midten af 1950’erne, var tenorsaxofonisten John Coltrane, som derigennem fattede interesse for det, man i dag med et typisk udtryk for den vestlige verdens selvfedme og narcissis- PÅ VEJ. Anousha Shankar arbejder lige nu på et nyt album inspireret af Londons multikulturelle byrum. Foto: AP me kalder for ’Verdensmusik’ – det vil sige den musik, der spilles af omkring tre fjerdedele af Jordens befolkning. Coltranes søn, som i øvrigt også spiller saxofon, bærer fornavnet Ravi som en hommage til Shankar. Shankar tændte lyset I en dansk sammenhæng har sitaren spillet en afgørende rolle for eksempelvis guitaristen, komponi- ne dog nødt til at være en del i hjembyen, så familien har en base. Derfor arbejder hun i øjeblikket på projekter, som kan udføres fra London: Hun er netop begyndt at arbejde på sit nye album, og samtidig kuraterer hun en festival i Dortmund, som afholdes næste år. »Ind imellem finder jeg alligevel tid til at rejse, for det elsker jeg«, siger hun. Improviserende natur I løbet af de seneste seks måneder har hun således turneret i en række lande med albummet ’Traveler’. Albummet eksperimenterer med forskelle og ligheder mellem spansk flamencomusik og den traditionelle indiske musik, som Anoushka Shankar er opvokset med. Hun vil derfor ikke definere genren som jazz. Alligevel har hun allerede spillet numrene på flere jazz festivaler, inden hun på søndag optræder i Koncerthuset under Copenhagen Jazz Festival, og det er hendes oplevelse, at publikum reagerer rigtig godt på hendes musik. »Både indisk og flamenco har en improviserende natur, derfor tror jeg, det tiltaler jazzelskere. Under koncerterne improviserer vi også, og det ender altid med en spændende blanding af melodier«. I hendes band er der musikere med rod i begge musikalske traditioner, som spiller både percussion og de indiske instrumenter sitar og shehnai. Derfor bliver hvert nummer som en form for kulturmøde mellem de to stilarter. Anoushka Shankar er født i London, men er også vokset op i Delhi og Californien. Derfor er hun den dag i dag meget optaget af møderne mellem forskellige kulturer. Nu, hvor hun bor i London, er det derfor i høj grad det multikulturelle gadebillede, hun finder fascinerende, og som giver hende ideer til hendes nye album. »Når du går i byrummet, er du udsat for udtryk fra hele verden, det er meget inspirerende. Samtidig er den indiske kultur stærkt repræsenteret, så afstanden til Indien ikke føles for stor for mig«. tatiana.tilly@pol.dk JAZZLIVE 7 Anoushka Shankar, 8. juli kl. 20, Koncerthuset sten og kapelmesteren Pierre Dørge, der oplevede Ravi Shankar ved en koncert i Odd Fellow Palæet i midten af 1960’erne og blev opmærksom på, at der fandtes anden musik end den vestlige. Og lidt groft kan man hævde, at det er sitarens skyld, at en Joe Zawinull vendte blikket mod verdensmusikken, fordi Shankar havde tændt lyset. henrik.palle@pol.dk
Page 1 and 2: SITRENDE SITAR OG FLAMENCO SIDE 7 E
Page 3 and 4: ... POLITIKEN LØRDAG 7. JULI 2012
Page 5: ... POLITIKEN LØRDAG 7. JULI 2012

Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?