Ikonografien i sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier

More documents

Recommendations

Info

indledning Ikonografien i sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier De danske kalkmalerier er blevet til gennem en 500 år lang katolsk tradition for at udsmykke kirkerne, til glæde og opdragelse af menigheden og til ære for Gud. En katolsk kirke uden udsmyk-ning i form af altertavler og afbildninger af helgenlegender eller Kristi lidelseshistorie er utænkelig også i dag. Den katolske kirkes regimente udstrakte sig også til Danmark, og i takt med den øgede afladshandel sås i sengotikken en eksplosiv udvikling i antallet af afladsbilleder og helgenmotiver i kalkmalerierne. For teologerne bag reformationen var hele tanken bag aflad - at man kan købe sig til nåden eller opnå tilgivelse for synden ved at bede bestemte bønner - indbegrebet af religiøs vildfarelse. De visuelle udtryk for denne tanke var derfor et af de emner, der heftigst blev diskuteret, og billedfjendske prælater opfordrede ligefrem til billedstorme. Det foregik heldigvis kun i meget ringe grad i Danmark, men den religiøse og mentale forandring befolkningen undergik i reformationsprocessen, burde alligevel afspejle sig i kalkmaleriernes ikonografi. Bolvig udtrykker det således: “Det er derfor, reformationen på længere sigt bliver billedfattig og kunstnerisk anæmisk. Protestanterne ville bekæmpe den katolske kirkes illusionsnumre og fremme den personlige inderlighed. Det var især i pietismens tid, man kalkede de gamle billeder over, og gjorde kirkerummet hvidt og rent – rent for øjet og måske sjælen med. …. Og kirkerne var kedelige at se på.” (1994;132). Var det virkelig tilfældet ?. Det er et af de spørgsmål denne opgave skal forsøge at besvare. Tidsrummet dækker den sengotiske periode ca. 1475-1536, og første del af den efterreformatoriske periode ca. 1536-1700, dateringer ifølge Kjær (2000). Det officielt anerkendte reforma-tionsår er 1536 - det år hvor borgerkrigen sluttede og de katolske bisper afsattes - og det benyttes i teksten. For eksemplet skyld nævnes to skånske kirker, men ellers er kalkmalerierne i opgaven udeluk-kende at finde i danske kirker. Der henvises til en liste over dem alle i litteraturlisten. Til kalk-malerier, som direkte indgår i ikonografien henvises til bilagene, som gengiver enten billedserier fra kirken eller enkelte motiver. De er gengivet fra Saxoinstituttets afdeling for Histories web-index (www.kalkmalerier.dk). Enkelte er gengivet fra trykte publikationer, og i så tilfælde angives forfatter eller redaktør. Ved publikationer med en hovedredaktør og artikler af flere forskellige forfattere, er der ved litteraturhenvisninger angivet redaktøren, årstallet og sideantallet, hvor den pågældende artikel står. 4
problemformulering Ikonografien i sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier Når man beskæftiger sig med udsmykningen af de danske kirker før og efter reformationen, og i denne forbindelse hvor det drejer sig om kalkmalerierne, er det især to problemer der er interessante: hvorledes forholdt befolkningen sig til billederne, både mentalt og religiøst, og hvilke konsekvenser havde den nye, evangeliske trosopfattelse for udsmykningen. I dag støder man ofte på den opfattelse, at alle kalkmalerier blev kalket over netop i forbindelse med reformationen, fordi de var for katolske og derfor vakte anstød. Imidlertid har det vist sig, at det ikke er tilfældet, og at man i de fleste tilfælde har bevaret malerierne, af og til med tilføjelser eller en “forbedring” af motiverne (Frederiksen 1979 og 1987; Lillie 1992; Bolvig 1996 og 1999). Overkalkningen fandt med få undtagelser først sted fra midten af 1600- tallet, og da fordi de ansås for at være blevet umoderne, og sikkert også for en stor del nedslidte. Imidlertid har kirkerne fremstået i årtierne før og efter reformationen som rene farve- og motivorgier, og traditionen med at bemale kirkernes hvælv og vægge forsvandt ikke med reformationen. Rent mentalhistorisk er det interessant, at en så stor religiøs omvæltning som reformationen, der må have haft indflydelse på hverdagen og tankegangen, tilsyneladende ikke har sat ret mange synlige tegn i det, der blev betragtet som den ulærde mands vejledning i bibelforståelse, og som opbyggelige historier, der skulle styrke troen og moralen. Det er nærliggende at konkludere, at forandringen i højere grad har ligget på det mentale plan. På den anden side er der enkelte beretninger om billedstorme i danske kirker, hvor selve den synlige billedliggørelse af den katolske tro var genstand for raseri og ødelæggelse. Billeder må dermed til tider være blevet opfattet som eksponent for den forkerte lære, og burde som konsekvens fjernes – eller i hvert fald dele af den religiøse kunst. Fig. 1. Det samlede antal registrerede kalk- malede motiver fordelt på perioder af 50 år. Efter Bolvig 2002;10. Det ligger uden for denne opgaves rammer at beskæftige sig med samtlige danske kalkmalerier skabt i tidsrummet 1475-1550, eftersom der i netop denne periode blev produceret et meget stort antal og med stor motivrigdom (fig. 1). Derimod vil jeg med udvalgte eksempler 5
Page 1 and 2: Ikonografien i sengotiske og efterr
Page 3: Ikonografien i sengotiske og efterr
Page 7 and 8: kirkehistorisk baggrund Ikonografie
Page 11 and 12: ikonografi og motiver Ikonografien
Page 31 and 32: anden litteratur Ikonografien i sen

Ikonografien i sengotiske og efterreformatoriske kalkmalerier

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?