Snitfladerne mellem skole og praktikarbejdssteder - SOSU Nykøbing ...

More documents

Recommendations

Info

praktiksteder og selv tilrettelægge de 5 uger. Skolerne giver også udtryk for, at eleverne ender med at få øje på nogle nye beskæftigelsesmuligheder, og at nogle elever endda finder relevante praktiksteder, som ikke engang skolerne selv kunne få øje på. Der er dog også kritiske røster i forhold til definitionen af, hvad der er et fagligt relevant praktiksted til denne praktik – og hvad der ikke er det. Korte praktikker eller ej - afvejning af formål og tidsforbrug For os at se virker Greves punkpraktik godt, fordi eleverne som nævnt får 'kød og blod' på skolestoffet. Derudover stiller opgaven med at samle data til en casebeskrivelse ikke umiddelbart særlige krav til praktikkens vifte af borgere eller patienter eller kræver en særlig tilrettelæggelses-indsats af praktikken. Samtidig dikterer denne praktik heller ikke et bestemt fagligt indhold i undervisningen, men kan bruges bredt til at belyse forskellige faglige emner og problemstillinger. Dette letter den koordineringsopgave, som bliver større, jo flere gange eleverne skifter mellem skole og praktik. Vi forestiller os også, at opgaven med at beskrive en bestemt borger eller patient lettere kan integreres med formålet om, at elev og praktiksted møder hinanden. Om det kan gøres på kortere tid end en uge er svært for os at vurdere. Men generelt mener vi, at skoler og praktik bør være opmærksomme på at gøre formålet klart og veje det op imod tidsforbruget – og ikke mindst sikre at rammerne er til stede. Hvis formålet er, at elever og praktik får hilst på hinanden, før det bliver 'alvor', kunne det formentligt klares i løbet af 1 dags tid. Hvis det også handler om at gøre praktik-opgaverne mere nærværende i skoleperioderne, så kunne skolerne også i højere grad sende lærerne ud i praktikken for at samle inspiration og eksempler til brug i undervisningen. Mere om det senere. Alt i alt er der en risiko for, at de korte praktikker bliver både for korte og for lange. - For korte, fordi der ikke rigtigt er tid til at gå i gang med 'målene', som så omvendt betyder, at perioden bliver for lang. Det er også vigtigt at være opmærksom på placeringen af de korte praktikker i forhold til de (mange) andre opgaver, som eleverne har. Derudover giver intro- og punktpraktikkerne samlet set en større (her og nu-)belastning af praktikken, selv om de jo omvendt kan tage noget af 'spændingen' af mødet mellem elev og praktiksted. 16
3) Den røde tråd i de enkelte elevforløb - for meget ansvar hos eleverne I dette afsnit går vi tættere på skolerne og praktikarbejdsgivernes arbejde med at koordinere og skabe sammenhæng i elevforløbene. Det handler om den 'klassiske' sammenhæng mellem den del af uddannelsen, som skolen har ansvaret for, og den del, som praktikken har. Behovet for et skole-praktiksamarbejde starter allerede i det øjeblik, skolen modtager ansøgninger om optagelse på uddannelsen. Optagelses-processen og -kriterierne er generelt styret af skolerne – med praktikken som 'menig' deltager på nogle af skolerne og i forskelligt omfang. Dette har vi beskrevet i erfaringsopsamlingen om optag og uddannelsesstart (nr. 2). Typisk sker optaget i et samarbejde mellem skole og praktik, hvilket skolerne også lægger en del arbejde i. Men vi ser (endnu) ikke et ligeværdigt partssamarbejde, så længe det er skolerne, der har det første og det sidste ord i behandlingen af ansøgningerne. Og så længe der stadig er ansøgere, der kun møder skolen, selvom det er uddannelsen, de søger ind på. Ud over optaget drejer den fælles skole/praktik-opgave sig om at sikre sammenhængen i og relevansen af skole- og praktikperioder i forhold til hinanden. Dette afhænger både af det konkrete arbejde med overgangen, der kan foregå i dagene op til et skift - fra en skoleperiode til en praktik-ditto eller vice-versa. Og om det generelle arbejde med at (prioritere at) gøre skole- og praktikperioder relevante for hinanden. Sammenhængen mellem skole- og praktikperioderne er og vil nok altid være en udfordring for en veksel-uddannelse - og som tidligere nævnt måske særligt for SSA-uddannelsen/Trin 2 med de mange forskellige parter og interesser. Det er vigtigt at huske på de forskelle, der kendetegner henholdsvis skole og praktik, med sidstnævnte som et stort 'maskineri', hvor uddannelsesopgaven ikke fylder så meget. Samtidig mener vi faktisk, at man kan gøre en del for at udvikle sammenhænge og overgange – med relativt enkle midler, men som til gengæld kræver en klarere ledelsesmæssig ramme, end vi ser i dag. Krav om fælles mål og brug af uddannelsesbog Der findes i lovgivningen nogle krav om og redskaber til at binde det konkrete elevforløbs skole- og praktikelementer sammen. I bekendtgørelsen beskrives kompetencemålene for hovedforløbet - og de er fælles for skole- og praktikperioderne. Det konkrete samarbejde mellem skole og praktik beskrives i uddannelsesordningen inden for rammerne af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. I uddannelsesordningen lyder det om arbejdet med skole/praktik-sammenhæng i uddannelsen...: ”Sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelse 5.3 For at styrke helheden og sammenhængen i elevens uddannelsesforløb formulerer eleven i begyndelsen af hvert skole- og praktikforløb sammen med henholdsvis skole og praktiksted elevens faglige og personlige mål for den efterfølgende periode. 5.3.1. Uddannelsesbogen og uddannelsesplanen skal sikre, at eleven har overblik over hele sit uddannelsesforløb, og skal fungere som et samarbejdsredskab mellem elev, lærer og praktikvejleder.” 17
Page 1 and 2: ”Gennemførelse på SSA-uddannels
Page 3 and 4: Indledning Dette er den sidste af d
Page 5 and 6: Den nye skole ("SOSU Sjælland") og
Page 7 and 8: Skole/praktik - behovet for ledelse
Page 9 and 10: 2) Fordelingen af skole- og praktik
Page 11 and 12: eksamen og/eller skrive afsluttende
Page 13 and 14: Forventningen om at få en bedre ar
Page 15: I Vestsjælland er der ikke andre s
Page 19 and 20: Et løbende arbejde med at udvikle
Page 21 and 22: En anden måde at skabe en skole/pr
Page 23 and 24: Bilag I: Styregruppen for projektet

Snitfladerne mellem skole og praktikarbejdssteder - SOSU Nykøbing ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?