Se også plancherne her - Vejdirektoratet

NATUR OG MILJØ
En ny motorvej kan virke som en direkte modsætning til bedre forhold for natur og miljø. Men når vi i Vejdirektoratet
anlægger veje, er vi meget opmærksomme på, hvordan miljø og natur påvirkes. Vi laver foranstaltninger for at afværge
nogle af påvirkningerne, og hvor det ikke kan lade sig gøre, skaber vi ny natur som erstatning for den natur, vi fjerner.
I nogle tilfælde er en motorvej bedre for naturen i et område end den eksisterende landevej, blandt andet fordi motorvejen
anlægges med broer og faunapassager, som giver dyrene mulighed for at færdes frit.
PASSAGER FOR DYR
For at begrænse den påvirkning, motorvejen har på dyrelivet,
og for at gøre barrieren for dyrene så lille som mulig,
skaber vi passager for dyrene på tværs af motorvejen. Sådanne
passager kan føres både over og under motorvejen.
På udvalgte strækninger bliver motorvejen ført på landskabsbroer
for at tilgodese fredede områder og fri passage
for dyr i alle størrelser.
På dette projekt bygger vi seks landskabsbroer:
I grusgraven ved Hvinningdal (125 meter), ved Skægkær Bæk (150
meter), over Gudenåen (350 meter), i Nordskoven (500 meter), over
slugten Svinedal ved Linå Vesterskov (150 meter) samt ved Korskær Bæk
sydøst for Bjarup Mose (130 meter).
Ved motorvejsbroen over Gudenåen etablerer vi passage
for blandt andre oddere og rådyr langs begge bredder.
Den eksisterende Ringvejsbro udgør en biologisk barriere
i ådalen, og derfor bygger vi dens sydøstlige brofæste om
med en brink, så oddere føler sig trygge ved at passere
under broen. Padder og små pattedyr får også en faunatunnel
i den eksisterende vejdæmning på den sydøstlige
bred.
Andre steder etablerer vi faunapassager under motorvejen.
Faunapassagerne placeres ud fra en undersøgelse af den
omkringliggende natur. De er de er typisk 3-6 meter høje
og 8-10 meter brede og tilgodeser de dyr, som findes i
området. For de mindste dyr, som fx padder, etablerer vi
med passende afstand faunarør under motorvejen.
På dette projekt bygger vi otte faunapassager under motorvejen:
Ved Gammelvorm Plantage, ved Karlshøjvej, ved Fladmose, mellem
Hårup og Linå, vest for Lavenvej, syd for Linå, mellem Linå og Mollerup
samt ved Bjarup Mose. Syd for Bjarup Mose anlægger vi også en 2½ meter
høj og 8 meter bred faunatunnel under motorvejen for mindre dyr som harer
og ræve.
Nogle steder ligger motorvejen meget dybt, og terrænet
tillader ikke en underføring. Her må vi bygge faunabroer
over motorvejen i stedet. Det gør vi på dette projekt i
Dyrehaven og ved Nordskovens østlige skovbryn. Begge
faunabroer er 20 meter brede på det smalleste sted.
Odder
EGNEDE LEVESTEDER OG BESKYTTELSE AF DYR
Arealerne omkring passagerne planter vi delvist til, så
dyrene bliver mere trygge ved at anvende passagen, og
vi sætter vildthegn op langs vejen, så dyrene ledes hen til
faunapassagen.
I områder med søer vil der ofte være et rigt dyreliv - særligt
med padder. For at undgå, at padderne bevæger sig ud på
vejen, opsætter vi paddehegn langs motorvejen.
Flere steder på strækningen findes bestande af markfirben,
og en del af naturarbejdet i forbindelse med anlæggelse af
motorvejen er at skabe nye, egnede levesteder for dem.
Markfirben trives på let beplantede,
solfyldte skråninger, og derfor
planter vi mindre end normalt på de
sydvendte motorvejsskråninger ved
Funder Kirkevej, i grusgraven ved
Hvinningdal, ved den nyetablerede
Høje Kejlstrupvej, på en mindre
strækning af Gjernstien samt ved
Hårup Sande.
ERSTATNINGSNATUR
Når vi skal bygge en motorvej, kan vi ikke undgå at fælde
træer og nedlægge naturområder som fx vandhuller, enge,
moser og overdrev. Men vi sørger for at skabe ny natur
som erstatning for den beskyttede natur, vi fjerner.
På hele strækningen mellem Funder og Låsby skal der i alt
fældes omkring 55 hektar skov i forbindelse med byggeriet
af motorvejen. Godt 35 af dem er ejet af staten, mens de
øvrige knap 20 hektar ejes af kommunerne eller private.
Og helt i tråd med reglerne skal Vejdirektoratet sørge for
at erstatte de fældede træer med ny fredskov. Faktisk skal
vi etablere dobbelt så meget fredskov, som vi har fældet
- i dette tilfælde altså mere end 100 hektar. Det svarer til
næsten 150 fodboldbaner.
På samme måde opretter vi nye vandhuller som erstatning
for dem, vi nedlægger, og ofte flere end det. Fx findes der i
området ved Fladmose allerede 2-3 vandhuller med større
bestande af spidssnudet frø. Vi foretager en oprensning
af vandhullerne, så de fungerer endnu bedre for frøerne,
og laver yderligere tre vandhuller. I alt etablerer vi 25 nye
vandhuller på strækningen.
Markfirben
7