Afdansningsbal - Friskolebladet

More documents

Recommendations

Info

176 Dannelsesbegrebet har hyppigt været til diskussion i de seneste år. I højskolesammenhæng er det blevet diskuteret, om "almen dannelse" overhovedet betyder noget mere. Om der er nogen sammenhængskraft tilbage i begrebet. Og dannelsesbegrebet luftes i forbindelse med den nye gymnasiereform, hvor geografi og latin ser ud til at være på vej ud og historie og kreative fag mister vægt. Og bag kampen om folkeskolens "faglighed" ligger uenigheder om, hvad nødvendig dannelse består i. Dansesskolerne er i modsætning til andre skoler fri for kævl om dannelsesbegrebets indhold og relevans. Danseskolerne behøver ikke anden begrundelse end at de er der. De skal blot overleve - på markedets betingelser. Sådan har det altid været med danseskoler. De skal hverken stå mål med dette eller hint, de skal hverken kvalificere til erhvers- eller åndsliv. Som selvstændige virksomheder skal de blot skaffe kunder - og indfri deres behov så godt, at der kommer kunder igen til næste sæson. Efter afdansningsballet. Den pædagogiske debat er derfor spagfærdig sammenlignet med andre skoleformers. Danseskolerne har heller ikke noget statsunderstøttet pædagogisk universitet, ingen offentlige understøttede seminarier, ingen embedsmænd - og de kan ikke skabe overskrifter om mistet konkurrenceevne, forældres og læreres uduelighed og børns konstant faldende kvalitet. Men det betyder ikke, at danseskolerne ikke har betydning. De er en del af dannelseshistorien, som blot ikke får samme opmærksomhed som andre skoler (inklusive friskolerne). De store baller Danseskolerne opgave var oprindeligt at indlære reglerne for socialt samspil mellem dannede borgere - og at føre kønnene sammen med henblik på ægteskab. For kvindernes vedkommende var ægteskab vejen til fremtidig forsørgelse - og næsten den eneste karrieremulighed, der kunne give social opstigning. Derfor blev der på danseskolerne undervist i andet end dans. Der blev undervist i dannelse i bred forstand. De unge skulle lære at mestre de sociale koder. Allerede i 1700-tallet betonedes det, at danseundervisningens formål var at lære de unge at begå sig i selskabslivet med værdighed. Ud over at lære dans, skulle man lære gode manerer. Opøvelse i pardansen var afgørende for ens chancer ved de store baller, der Vals med solid dansefatning. Afdansningbal i Susanne Venø's Danseinstitut, Slagelse, 2003. blev arrangeret for at de unge kunne møde hinanden - under voksenopsyn og under kontrollerede former. En ung kvinde af borgerskabet levede tilbagetrukket bag hjemmets beskyttende mure, indtil hun var gammel nok - og udlært i dannede manerer og dans - til at blive introduceret for standsfæller til ballerne. Til ballerne skulle alle herrer danse med alle damer. Ballet begyndte med fælles indgangsmarch, toppunktet var kotillonen, og ballet afsluttedes med lancier og champagnegaloppen. Tempoet og de fysiske anstrengelser var så store, at man ikke kunne tale sammen under dansen. Danseinstruktørerne havde som oftest en baggrund i militæret eller ved balletten. Den borgerlige dannelse går i skred I begyndelsen af 1900-tallet ændrer dansen karakter. De store ballers tid var ved at klinge ud, og nye danse vandt indpas: tango, foxtrot - og senere - jazzen, som åbnede for improvisationer - og det markerer begyndelsen til det, vi kalder moderne dans. De sociale konventioner forandredes; der blev nu tid til småsnak under dansen, og man dansede nu mest med dem, man kendte i forvejen. Dansen flyttedes fra de store balsale til restauranter og private hjem. Formerne blev friere - og dans ikke længere kun
Hip-hopperne viser showdance. Afdansningbal i Susanne Venø's Danseinstitut, Slagelse, 2003. til selskabsbrug. Dans bliver nemlig også sport. I 1919 blev den første tango-konkurrence under stor mediebevågenhed afholdt i København. Mange nye danse fra udlandet skabte tilstrømning til danseskolerne, hvor man kunne lære det nyeste nye: rumba, black bottom og charleston og mange flere. Dans bliver mode. Pligtdansen afløses af lystdans. Der blev afholdt flere og flere danseturneringer, og danseskolerne prøvede at manøvrere mellem to poler: selskabsdans og dans som sport. De "udannede" Beherskelse har altid været et vigtigt element i danseskolernes dannelsesopgave. Drivkraften bag dans var naturligvis erotikken, målet bl.a. at skabe fysisk kontakt mellem kønnene - men vel at mærke på en regelstyret og kontrolleret måde. Det uhæmmede begær er dansens undergang. Dannelse er grundlæggende en civilisatorisk overbygning på driftlivet. Derfor oplevedes fremkomsten af den frie dans i dens mange afskygninger som en trussel mod danseskolerne. De latinamerikanske danse, som slog igennem efter 2. Verdenskrig, viste brutalt, at dans får benzin til motoren fra skinbarlig sanselighed og sexualitet. Med jitterbug og rock'n'roll i 50'erne og 60'erne blev det værre endnu, og danseskolerne begyndte at miste taget i ungdommen. De nye frie danse udfoldede sig nemlig fint uden instruktion - på dansegulvet. De dansende lærte nye variationer ved blot at se på hinanden. Formløsheden kastede danseskolerne ud i en (dannelses)krise - og der blev arbejdet ihærdigt for at få fastlagt bindende nationale mål og fælles standarder for dansene. Med rock og senere techno bliver ekstasen målet - og en stor del af ungdommens dansekultur unddrog sig fuldstændigt danseskolerne. Dannelse forudsætter beherskelse, anstand, mens de vilde danseformer uden for danseskolerne repræsenterede en ungdomskultur, som tog afstand fra danseskolernes dannelsesideal. Al tale om dannelse bygger på en grad af tvang - skønt det ikke er dannet at nævne det. Al dannelsessnak handler nemlig om, hvad de andre skal gøre og kunne - om de har lyst eller ej (ofte ej). Dem, der taler om dannelse, opfatter sig altid selv som dannede. Fra dannelse til uddannelse Heldigvis - for danseskolerne - fik de udannede danse i 70'erne et modspil. Disco-bølgen med Travolta, filmene "Saturday Night Feever" og - ikke mindst "Grease" - introducerede de showprægede danse, der var iscenesatte og tilrettelagte i mindste detalje - udsprunget som de var af filmmediet. Senere dansefor- 177
Page 1: Et kapitel af dannelsens danmarkshi

Afdansningsbal - Friskolebladet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?