El Camino - Foreningen af Danske Santiagopilgrimme
El Camino - Foreningen af Danske Santiagopilgrimme
El Camino - Foreningen af Danske Santiagopilgrimme
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Santiago til Verdens Ende<br />
Vandringen fra Santiago til Finisterre – eller Fisterra, som de nu kalder byen ved verdens<br />
ende – er et interessant supplement til selve <strong>Camino</strong> de Santiago. Og den har<br />
historisk belæg. Mange <strong>af</strong> de oprindelige pilgrimme tog turen helt derud, hvor middelalderens<br />
verden i bogstaveligste forstand endte. Det var der, der fandt de muslingeskaller,<br />
som blev det kæreste symbol på vejen til Sankt Jakob ved siden <strong>af</strong> det mere<br />
militante korssværd, der mindede om en anden historie. Artiklen her handler om<br />
denne ’blindtarm’ på Jakobsvejen.<br />
<strong>af</strong> Henrik Friediger<br />
Vandringen til Finisterre tager tre højst fire<br />
dage – første dag 24 kilometer til Negreira,<br />
anden 32 til Olveiroa og tredje 31 til Finisterre.<br />
Man kan dog også overnatte både i<br />
Cee efter cirka 20 og Corcubión efter cirka<br />
22 kilometer. Derefter er der kun et par timer<br />
til Finisterre. Ruten til Finisterre kan forlænges<br />
ved at gå via en anden kystby, Muxía, eller<br />
ved at gå fra Finisterre til Muxía. Mere<br />
om denne mulighed en anden gang. Her gås<br />
kun fra Santiago til Finisterre.<br />
Kom godt <strong>af</strong> sted<br />
Vejen starter på Praza do Obradoiro, den<br />
store plads foran katedralen i Santiago, og<br />
går ned ad bakken langs parkeringskælde-<br />
Pilgrimsveje<br />
18<br />
ren til det gamle pilgrimshospital, der nu er<br />
Spaniens dyreste parador og hedder Hostal<br />
Reyes Católicos. Der fortsættes ud ad Rúa<br />
das Hortas, der ender ude i et noget uoverskueligt<br />
vejkryds, hvor det er helt <strong>af</strong>gørende,<br />
at man kommer videre ad den korrekte vej<br />
– Campo das Hortas og igen videre ad Campo<br />
de Cruceiro do Gaio. Man skal virkelig<br />
passe på. Det ved jeg <strong>af</strong> egen bitter erfaring<br />
engang jeg sløsede lidt med orienteringen og<br />
nok mente, at jeg kunne finde tilbage til ruten<br />
igen, hvis det gik galt. Det gjorde det og<br />
jeg kørte mistænkeligt langt med fire frivillige<br />
brandfolk, der var så venlige at køre mig<br />
tilbage til caminoen efter en længere udflugt<br />
i det grønne.