El Camino - Foreningen af Danske Santiagopilgrimme

More documents

Recommendations

Info

Flerkulturelle drømme – Drømme har jeg mange af – og visionerne er stadig i behold, sagde Berit Schelde Christensen bl.a. i sin tale. – Den grundlæggende vision er at være i mødet med mennesker. Omkring Nidaros Domkirke og Nidaros Pilgrimsgård, som vi er i færd med at udvikle; på pilgrimsvejene, blandt lokale pilgrimsvenner langs vejene – og i nordisk og internationalt sammenhæng. Det gælder Pilgrimslivet To nordiske pilgrimspræster På Nordisk Pilgrimstræf, som blev afholdt i Tonsen kirke i Oslo den 30. januar til 1. februar 2009, blev præsenteret de to danske kvinder, der netop var ansat som pilgrimspræster i Norden. Berit Schelde Christensen var søndag den 18. januar blevet indsat som ny pilgrimspræst i Nidaros bispedømme, mens Anette Foged Schultz netop var blevet udpeget til den nyoprettede deltidsstilling som pilgrimspræst i Viborg Stift. Berit Schelde Christensen holdt et indlæg, hvor hun fortæller om sine visioner. Vi bringer her et referat af dette indlæg, som det er refereret af Elizabeth Knox-Seith i IKON-bladet. Af Elizabeth Knox-Seith 78 om at møde mennesker og sammen bakse med og undres over livet: – hvordan det hænger sammen, hvordan vi hænger sammen – med os selv, med hinanden og med Gud. Vores tjeneste som kirke er at være med til at give den en retning og et sprog, som bringer os nærmere Gud, os selv og vore medmennesker. For mennesket har til alle tider stået overfor livets og dødens store gåder. Vores endelighed hænger sammen De to nye pilgrimspræster Anette Foged Schultz (til venstre) og Berit Schelde Christensen (i midten) er fotograferet sammen med Eivind Luthen, som leder pilegrimskontoret for Pilegrimsfellesskapet Sankt Jakob i Norge (Foto: Bent Jul)
med vores åndelighed. Vi er mange, der søger efter sandhed, mening og mål. Nidaros Domkirke er Nordens måske største og vigtigste pilgrimsmål, og sammen med Vadstena i Sverige det sted, hvor den historiske pilgrimsarv er blevet løftet stærkest frem. I begge byer er der inden for de seneste 10 år vokset pilgrimsarbejde frem, som har været til inspiration mange andre steder i Norden. I Vadstena eksisterer et levende og aktivt pilgrimscentrum, og i Trondheim forsøger man nu at udvikle et tilsvarende center, gennem åbningen af Nidaros Pilegrimsgård, som stadig er under delvis forberedelse. Berit Schelde Christensen har taget springet til Trondheim fra sit job som velanskreven og respekteret generalsekretær for det danske pionérprojekt, Folkekirke og Religionsmøde, og er derfor naturligt optaget af pilgrimssagen som et flerkulturelt spørgsmål. En pilgrim er en fremmed Begrebet ”pilgrim” stammer egentlig fra det gammel–latinske udtryk ”pelegrinus”, en form af det ny–latinske ”peregrinus”, som betyder fremmed. Dette er en vigtig pointe i hele forståelsen af pilgrimsidentiteten. Og det er også vigtigt at huske, at det at forstå sig selv som pilgrim, optræder som fænomen i mange religioner. – Mange forskellige grupper, kulturer og interesser mødes på pilgrimsvejene, og det udfordrer os til at skabe rum for mangfoldighed, understreger Berit. – Det er vigtigt at vi, der er aktive omkring pilgrimsarbejdet, selv bliver ved med at vove at være pilgrimme – af sind – og vover at krydse grænser imellem os selv og andre kulturer. De forskellige pilgrimskulturer savner må- Pilgrimslivet Fane txt 3 79 ske sprog og redskaber til at ”undres” og udfordres af hinandens værdier og identitet. Denne længsel efter at finde sprog kan være et vigtigt felt at mødes i. Og det er vigtigt at turde blive ”stille” i denne fælles undren. – Sandhed er ikke noget, vi besidder, men noget, vi etablerer i mødet med den anden, fortsætter Berit. – Det kan lyde sloganagtigt, men min vision er, at pilgrimsarbejdet bliver et sted, hvor vi tør vove at undersøge, hvad det betyder. Hvor vi på flere niveauer vover at være fremmede og møde det fremmede. – Det fremmede kan være ”truende” – ukendt. Det kender vi fra mødet med andre religioner – man er trygt ved sit. Jo længere man går ud i grænselandet til ”de andre”, jo mere sårbar bliver man. Men det er netop pilgrimmens natur at være sårbar, og at være på vej, på tværs af grænser – og netop i dette har pilgrimsbevægelsen en vigtig tjeneste at gøre for samfundet – lokalt og internationalt. Pilgrimmen må fastholde sin identitet som én, der øver sig på at gå over grænser og som dermed bygger bro mellem kulturer. – Jeg har en vision om, at kulturmøde, religionsmøde og brobygning i endnu stærkere grad bliver en del af pilgrimsidentiteten. Og der ligger mange spændende muligheder i det – fælles vandringer på tværs af tros– og religionssamfund og pilgrimsrejser ud til ”det fremmede”. At bevæge sig ud i grænselandet – i mødet med det andet⁄det fremmede – skærper blikket for, hvad man selv bygger livet på. Vandringen kan således blive et spejl – en gave. Som pilgrim gælder det om at vove åbenhed og udfordre fordomme – med nysgerrighed, ydmyghed, respekt, slutter Berit Schelde Christensen.
Page 3 and 4:
Side: Indhold: 2 Kolofon 3 Indholds
Page 5 and 6:
Flere og flere af os søger ud på
Page 7 and 8:
forlader det kendte, hjemlige, for
Page 9 and 10:
Men grupperne havde dog bidraget ti
Page 11 and 12:
Med fokus på caminoen Men fokus va
Page 13 and 14:
Vejen op til Avilles ved jeg ikke,
Page 15 and 16:
Stormomsuste skyer og vilde heste p
Page 17 and 18:
Nu ventede der os blot den obligato
Page 19 and 20:
Vel ude på ruten går det nedenom
Page 21 and 22:
De kun 24 fra Santiago til Negreira
Page 23 and 24:
Indtil for få år siden skulle man
Page 25 and 26:
ikke engang. Vel kun ni - de sidste
Page 27 and 28: Den fynske duo ”Lasse og Mathilde
Page 29 and 30: For allerede nu at give interessere
Page 31 and 32: Caminoen begynder Fra Porto mod Vil
Page 33 and 34: hele syv personer fra henholdsvis T
Page 35 and 36: Pilgrimsruten Via Podenses fra Le P
Page 37 and 38: en lokal specialitet, L’Alligot.
Page 39 and 40: har et skælmsk blink i øjet. Mås
Page 41 and 42: Aragonruten er bjergrig, og der er
Page 43 and 44: Fra San Juan de la Peña går turen
Page 45 and 46: en masse levende fyrfadslys, der ga
Page 47 and 48: Den videre vej går langs en bjergk
Page 49 and 50: Pilgrimsveje Hvordan vandrer man fr
Page 51 and 52: At vandre over Pyrenæerne er stadi
Page 53 and 54: Mod målet Fra Astorga gik jeg hele
Page 55 and 56: Hverdagen er begyndt igen og livet
Page 57 and 58: hurtigt fremad og ikke spilde tiden
Page 59 and 60: Hjemmefra Da jeg gik på efterløn,
Page 61 and 62: Jeg tror, at uanset hvilket samfund
Page 63 and 64: Pilgrimslivet Spirituelle pilgrimst
Page 65 and 66: Pilgrimslivet Santiago nærmer sig.
Page 67 and 68: Antagelser om rejsen Birgitta og Ul
Page 69 and 70: Rejsen begyndte i Nice (eller Nissa
Page 71 and 72: Pilgrimslivet Fane txt 2 At komme h
Page 73 and 74: Der var også en længsel efter at
Page 75 and 76: Stien følger mere eller mindre flo
Page 77: Vi føler os da som ægte/rigtige/s
Page 81 and 82: Pilgrimsvejen Via Selandia over Sj
Page 83 and 84: Skånevandring i maj 2009 83
Page 85 and 86: Vejen i sit smukke skrud den venter
Page 87 and 88: Til Verdens Ende med Esclarmonde og
Page 89 and 90: I flow på caminoen Engang sidste v
Page 91 and 92: Da jeg i april i år vandrede på V
Page 93 and 94: dring uden at tage bussen når det
Page 95 and 96: sker, at vejen åbner sig for vore
Page 97 and 98: Program Søndag: Jubilæumsårsmød
show all

El Camino - Foreningen af Danske Santiagopilgrimme

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?