El Camino - Foreningen af Danske Santiagopilgrimme

med vores åndelighed. Vi er mange, der søger
efter sandhed, mening og mål.
Nidaros Domkirke er Nordens måske største
og vigtigste pilgrimsmål, og sammen
med Vadstena i Sverige det sted, hvor den
historiske pilgrimsarv er blevet løftet stærkest
frem. I begge byer er der inden for de
seneste 10 år vokset pilgrimsarbejde frem,
som har været til inspiration mange andre
steder i Norden. I Vadstena eksisterer
et levende og aktivt pilgrimscentrum, og i
Trondheim forsøger man nu at udvikle et
tilsvarende center, gennem åbningen af Nidaros
Pilegrimsgård, som stadig er under
delvis forberedelse.
Berit Schelde Christensen har taget springet
til Trondheim fra sit job som velanskreven
og respekteret generalsekretær for det danske
pionérprojekt, Folkekirke og Religionsmøde,
og er derfor naturligt optaget af pilgrimssagen
som et flerkulturelt spørgsmål.
En pilgrim er en fremmed
Begrebet ”pilgrim” stammer egentlig fra det
gammel–latinske udtryk ”pelegrinus”, en
form af det ny–latinske ”peregrinus”, som
betyder fremmed. Dette er en vigtig pointe
i hele forståelsen af pilgrimsidentiteten. Og
det er også vigtigt at huske, at det at forstå
sig selv som pilgrim, optræder som fænomen
i mange religioner.
– Mange forskellige grupper, kulturer og
interesser mødes på pilgrimsvejene, og det
udfordrer os til at skabe rum for mangfoldighed,
understreger Berit. – Det er vigtigt
at vi, der er aktive omkring pilgrimsarbejdet,
selv bliver ved med at vove at være
pilgrimme – af sind – og vover at krydse
grænser imellem os selv og andre kulturer.
De forskellige pilgrimskulturer savner må-
Pilgrimslivet
Fane txt 3
79
ske sprog og redskaber til at ”undres” og
udfordres af hinandens værdier og identitet.
Denne længsel efter at finde sprog kan være
et vigtigt felt at mødes i. Og det er vigtigt at
turde blive ”stille” i denne fælles undren.
– Sandhed er ikke noget, vi besidder, men
noget, vi etablerer i mødet med den anden,
fortsætter Berit. – Det kan lyde sloganagtigt,
men min vision er, at pilgrimsarbejdet
bliver et sted, hvor vi tør vove at undersøge,
hvad det betyder. Hvor vi på flere niveauer
vover at være fremmede og møde det fremmede.
– Det fremmede kan være ”truende” –
ukendt. Det kender vi fra mødet med andre
religioner – man er trygt ved sit. Jo længere
man går ud i grænselandet til ”de andre”, jo
mere sårbar bliver man. Men det er netop
pilgrimmens natur at være sårbar, og at være
på vej, på tværs af grænser – og netop i dette
har pilgrimsbevægelsen en vigtig tjeneste at
gøre for samfundet – lokalt og internationalt.
Pilgrimmen må fastholde sin identitet
som én, der øver sig på at gå over grænser og
som dermed bygger bro mellem kulturer.
– Jeg har en vision om, at kulturmøde, religionsmøde
og brobygning i endnu stærkere
grad bliver en del af pilgrimsidentiteten. Og
der ligger mange spændende muligheder i
det – fælles vandringer på tværs af tros– og
religionssamfund og pilgrimsrejser ud til
”det fremmede”. At bevæge sig ud i grænselandet
– i mødet med det andet⁄det fremmede
– skærper blikket for, hvad man selv
bygger livet på. Vandringen kan således blive
et spejl – en gave. Som pilgrim gælder det
om at vove åbenhed og udfordre fordomme
– med nysgerrighed, ydmyghed, respekt,
slutter Berit Schelde Christensen.