Lærer Paulus alles frelse i Rom.5,18-19?
Lærer Paulus alles frelse i Rom.5,18-19?
Lærer Paulus alles frelse i Rom.5,18-19?
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hans-Henrik Lærke<br />
optræder. Denne tolkning må dog afvises, de det siges om Israel, at der hviler en forhærdelse over<br />
dem. Hvordan kan <strong>Paulus</strong> sige om kirken, der består af Kristus-troende jøder og hedninger, at der<br />
hviler en forhærdelse over dem, når de netop har taget imod Kristus?<br />
”Hele Israel” sigter til nationen, så betydningen bliver, at enhver israelit vil blive frelst. Dette<br />
kommer igen til at stå i kontrast til Rom.'s hovedbudskab om troens nødvendighed for <strong>frelse</strong>n.<br />
<strong>Paulus</strong> skal i så fald have en vækkelse i hele det jødiske folk i tankerne, men om han på noget<br />
tidspunkt giver udtryk for et sådan håb er tvivlsomt.<br />
”Hele Israel” må formentlig forstås som en henvisning til den ”rest” af Israels folk, som <strong>Paulus</strong><br />
skriver vil blive frelst (9,27; 11,5). Denne ”rest” hører til de naturlige grene på oliventræet, og er<br />
forblevet på oliventræet grundet deres tro på Kristus. Derfor <strong>frelse</strong>s disse til forskel fra mange af<br />
deres landsmænd.<br />
I Rom.11,26ff lærer <strong>Paulus</strong> ikke, at Israel <strong>frelse</strong>s ad anden vej end hedningerne. Begge<br />
grupper er under Guds vrede (1,<strong>18</strong>-3,20), og begge kan de kun få del i <strong>frelse</strong>n ved tro på Kristus<br />
(3,21ff). For begge grupper gælder det vilkår, at Gud ”har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle<br />
barmhjertighed” (11,32). Når det siges at ”hele Israel” skal <strong>frelse</strong>s, er betydningen Israels rest. Dette<br />
svarer til Israels fylde, og er et udtryk for det fulde antal af frelste blandt jøderne (11,12), ligesom<br />
en sådan fuldtallighed også findes for hedninger (11,25).<br />
Behandling af 1.Kor.15,20ff:<br />
<strong>Rom.5</strong>,<strong>18</strong>-<strong>19</strong> er nært beslægtet med 1.Kor.15,22, idet begge steder omtaler mennesket i<br />
relation til Adam og Kristus. <strong>Rom.5</strong>,12.15.<strong>18</strong>-<strong>19</strong>.21 peger alle på, at døden kom til mennesker via<br />
Adam, men også at livet kom til mennesker via Kristus. Samme tanke benytter <strong>Paulus</strong> sig af i<br />
opstandelses-kapitlet i 1.Kor. Mens 1.Kor. benytter sig af ”pantaj”, bruger <strong>Rom.5</strong>,<strong>19</strong> ”polloi”.<br />
Selvom disse to ord begge har et inkluderende aspekt over sig, så svarer de i indhold ikke nøjagtig<br />
til hinanden. Dog er sammenfaldet så stort, at <strong>Paulus</strong>' udsagn ville have samme betydning, hvad end<br />
det ene eller det andet ord var blevet brugt. Ordene kan bruges parallelt, hvilket ses ved en<br />
sammenligning af <strong>Rom.5</strong>,12 (hvor døden kom til ”pantaj”) og <strong>Rom.5</strong>,15a (hvor døden kom til<br />
”polloi”) (Crockett s.205-6).<br />
I 1.Kor.15,22 skriver <strong>Paulus</strong>, at ”pantaj” dør som følge af deres slægtskab med Adam, men<br />
også at ”pantaj” gøres levende pga. Kristus. Hvad mener <strong>Paulus</strong> her med ”pantaj”? Omfatter de to<br />
22
Change language