Lærer Paulus alles frelse i Rom.5,18-19?

etydning, ved at referere til forskellige grupper mennesker?
Struktur:
Perikopens struktur tager sig således ud 2 :
Hans-Henrik Lærke
v.12: Indledende sammenligning af Adam og Kristus (tanken efterlades uafsluttet).
v.13-14: Digression om lov og synd i relation til døden.
v.15-17: Digression der sammenholder kontrasterne i Adams og Kristi gerning.
v.18: Tilpasning til tanken fra v.12 (tanken afsluttes).
v.19-21: Udvidelse af v.18's kontraster mellem Adam og Kristus med omtale af nådens
natur, der er ”desto større” (v.21).
Rom.5,12-21 afgrænser sig fra den forgående perikope ved de indledede ord ”dia touto”, hvorved
Paulus signalerer, at disse vers er en opsummering af hvad han hidtil har skrevet. Perikopen står
som en konklusion, der vil fastslå sikkerheden i den retfærdighed og det liv Kristus har tilvejebragt.
Hermed er afgrænsning til den følgende perikope også givet. Udtrykket ”Ti oun eroumen” (6,1)
lader sig let forstå, som en begyndelse til de følgende kapitler. I disse behandles nogle af de
begreber, som Paulus har fremført i Rom.5,12-21, blandt disse er ”nåde”, ”død”, ”synd” og ”lov”.
Trods Paulus' digressioner er perikopen velstruktureret. Det er blevet foreslået, at Rom.5,12-
21 er tilrettelagt som en kiasme, der afslører sig såvel på det grammatiske plan, som på det
tematiske. Dog er dette blot en hypotese (Thomson s.189-192), men argumentationen for kiasmens
tilstedeværelse har sine styrker. Denne tilgang vil ikke blive benyttet i opgaven her, men dog skal
det nævnes, at kiasmen har sit centrum i det fortættede og verbumløse v.16, hvorudfra perikopen
menes at skulle læses. Den kvalitative forskel mellem Adam og Kristus vil dermed stå som det
centrale element i Rom.5,12-21.
Af særlig interesse for opgaven her, er imidlertid sammenhængen mellem v.12 og v.18-19. Paulus
har i v.12 introduceret Adams problem, og i det hele taget menneskehedens problem – synden og
den medfølgende død. I v.18 kommer Paulus så med en opsummering af forholdet mellem Adam og
Kristus, og en klargøring af hvad de to personer har betydet for menneskeheden. Omtalen af Kristi
gerning og betydning i v.18b er den længe ventede modvægt til Adam (Bell 2002a s.421). Efter en
2 Strukturen er taget fra Kreitzer s.79
6