Danske topchefer får ikke job i udlandet - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

I Guldregn over danske direktører ... Danske topledere har i gennemsnit oplevet en vækst i deres løn på 16 procent sidste år. I top ligger Jess Søderberg, der får 19,6 millioner for at stå i spidsen for A.P. Møller- Mærsk. I opgørelsen indgår ikke diverse optionsordninger, der kan være mere end 10 gange så store som den årlige løn. Løn i millioner kroner Ændring i i 2005 (eksklusiv op- procent fra Firma Adm. direktør tionsordninger) 2004 A.P. Møller Mærsk . . . . . . . . . .Jess Søderberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19,6 . . . . . . . . . . 7 Novo Nordisk . . . . . . . . . . . . . .Lars Rebien Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . 9,2 . . . . . . . . . . 8 Carlsberg . . . . . . . . . . . . . . . .Nils S. Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8,1 . . . . . . . . . . 6 Codan . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Jens Erik Christensen . . . . . . . . . . . . . . . 8,0 . . . . . . . . . . . 0 William Demant Holding . . . . .Niels Jacobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7,3 . . . . . . . . . 22 H. Lundbeck . . . . . . . . . . . . . .Claus Bræstrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6,5 . . . . . . . . . 14 Danske Bank . . . . . . . . . . . . . .Peter Straarup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5,9 . . . . . . . . . . 16 Sjælsø Gruppen . . . . . . . . . . . .Ib Henrik Rønje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5,6 . . . . . . . . . . 47 Amagerbanken . . . . . . . . . . . . .Knud Christensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5,4 . . . . . . . . . . 59 GN Store Nord . . . . . . . . . . . . .Jørn Kildegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5,3 . . . . . . . . . . 23 Kilde Dagbladet Børsen. I … Men stadig langt til internationalt niveau Lønningerne til de danske topchefer er beskedne set i et internationalt perspektiv. Eksempelvis fik direktøren for den franske kosmetikgigant L’Oréal, Lindsay Owen-Jones, ikke mindre end 32 millioner dollars – svarende til godt og vel 185 millioner danske kroner – i løn i 2005. Det var en lønstigning på ni procent i forhold til 2004. Topleders gennemsnitsløn i 2005 Topledernes gennemsnitligelønstigning fra 2004 Løn til højestlønnede topleder Danmark 3,7 millioner (heri indgår ikke optionsordninger) 13,5 procent 19,6 millioner (Jess Søderberg, administrerende direktør i A.P. Møller – Mærsk) Europa 10,6 millioner 10 procent 185 millioner (Lindsay Owen-Jones, administrerende direktør i L’Oréal) Note For Danmark er gennemsnittet udregnet på baggrund af 79 børsnoterede selskaber, for Europa på baggrund af de 250 største selskaber og for USA på baggrund af de 500 største selskaber. Kilde Fortune, Forbes, Børsen, Berlingske. med udflagning af danske topledere.« Direktør i Jyske Bank Anders Dam er enig. »Det er jo ikke, fordi udlandet står i kø for at købe danske topledere, og derfor overrasker det mig ikke, at I ikke har fundet en eneste dansk topleder, der er rykket udenlands. Det er præcis, som jeg ville have forventet,« siger han. Når de danske topledere bliver hjemme, skyldes det ifølge Anders Dam, at toplederne ofte har et nationalt udgangspunkt. Netop derfor eksisterer der heller ikke en international pris på dem. »Det står tre udenlandske klubber og vil købe Jesper Grønkjær, og derfor findes der en international pris på ham. Men der står ikke tre udenlandske virksomheder og vil have fingrene i Anders Dam, Henning Dyremose eller en anden dansk topleder. Derfor er der ikke noget argu- 4 UGEBREVET A4 USA 63 millioner 6 procent 1.449 millioner (Richard D. Fairbank, Capital One Financial) ment for, at vi også i Danmark er nødt til at have de her meget store optionsaflønninger, som findes i udlandet,« siger Anders Dam. Debatten om de danske direktørers lønninger er på det seneste taget til. Og det er der gode grunde til. Set i forhold til den resterende del af de danske lønmodtagere har de danske topledere nemlig oplevet en enorm vækst i deres lønninger. En undersøgelse foretaget af dagbladet Børsen viser således, at direktørerne i 79 børsnoterede danske selskaber sidste år fik gennemsnitlig lønstigning på ikke mindre end 16 procent. Til sammenligning måtte en lønmodtager i en af de 23.000 danske virksomheder, som Dansk Arbejdsgiverforening repræsenterer, nøjes med en lønstigning på 2,9 procent. For direktørerne betød lønstigning, at gennemsnitshyren kom op på 3,7 millioner, cirka 11 gange mere end den gennemsnitlige lønmodtager. I toppen af lønpyramiden troner Jess Søderberg, administrerende direktør i A.P. Møller- Mærsk. Han oplevede sidste år en lønstigning på syv procent, hvilket bragte ham op på en årsløn – eksklusiv eventuelle optionsordninger – på 19,6 millioner kroner. En ting er imidlertid den faste løn, noget andet er de såkaldte optionsordninger, der både kan fungere som løn og som en ekstra bonus til direktørerne. Aktieoptioner er retten til på et senere tidspunkt at købe aktier til en ofte favorabel pris – og ofte er gevinsten ved at udnytte dem langt større end den almindelige løn. Eksempelvis vil de to direktører i Ringkjøbing Landbobank, Bent Naur og John Fisker, i år tjene 106 millioner kroner på at udnytte deres aktieoptioner, hvis deres virksomheds nuværende kurs fastholdes indtil årets udløb. Og sidste år tjente de seks direktører for Chr. Hansen Holding ikke mindre end 121,3 millioner kroner på deres aktieoptioner, da ingrediensdelen af Chr. Hansen Holding blev solgt til den franske investeringsforening PAI Partners. Flere har forsvaret de eksplosivt voksende direktørlønninger med, at den internationale konkurrence tvinger danske selskaber til at åbne for pengesluserne. Eksempelvis sagde bestyrelsesformand i Neurosearch Asger Aamund sidste år til Politiken: »Der er i stigende grad et internationalt marked for topchefer i erhvervslivet. Den direktør, der har vist, at han kan vende et hensygnende ringvrag af en virksomhed til en toptunet profitdarling på ak-
tiemarkedet, kan ligesom fodboldidolet Beckham nærmest selv skrive sin løncheck ud.« Samme melding er flere rekrutteringsfirmaer kommet med. Men som A4’s undersøgelse dokumenterer, er det så som så med den internationale efterspørgsel efter danske topdirektører. Det får dog ikke Ole Tjørnemark, partner i rekrutteringsfirmaet Horton International og en af forsvarene for de voksende lønninger, til at droppe argumentationen. »Det internationale aspekt af topledernes arbejde er blevet mere og mere synligt i Danmark, og derfor bliver man nødt til at matche de lønninger, der bliver givet til tilsvarende stillinger i udlandet. Man kan sige, at efterhånden som globaliseringen griber mere og mere om sig, så vil prisen på en topleder også blive mere og mere standardiseret, og det er den proces, vi er inde i,« siger Ole Tjørnemark. 1.449 millioner i årsløn Skulle de danske lønninger komme til at nærme sig de udenlandske, kan cheferne i de største danske virksomheder godt begynde at skrue op for forbruget. En undersøgelse gennemført af det internationale rekrutteringsfirma Heidrick og Struggles viser, at administrerende direktører i de 250 største europæiske virksomheder i snit fik 10,6 millioner kroner i løn i 2005. Den højestlønnede europæiske chef var Lindsay Owen-Jones, administrerende direktør i kosmetikgiganten L’Oréal, som fik en løn på 185 millioner kroner. Endnu vildere gik det for sig i USA, hvor de administrerende direktører i de 500 største selskaber sidste år i gennemsnit fik 63 millioner kroner med sig i lønposen. Richard D. Fairbank, direktør i banken Capital One Financial, var topscorer med en løn på knap halvanden milliard kroner – helt præcist 1.449 millioner kroner. Heraf kom 99,9 procent fra udnyttede aktieoptioner. Skulle danske toplederes lønninger gennem diverse optionsordninger på sigt komme til at ligne de udenlandske, mener flere kritikere, at det mere vil skyldes indspisthed i de danske bestyrelser end pres fra udlandet. Kendetegnende for de største danske virksomheder er nemlig, at det ene selskabs ledelse ofte sidder i det andet selskab bestyrelse. Et eksempel er den syv mand store bestyrelse i William Demant Holding, ejer af virksomheden Oticon, der producerer høreapparater. Her sidder blandt andre Niels Boserup, direktør i Københavns Lufthavne, Lars Nørby Johansen, bestyrelsesformand i Falck, Niels Smedegaard Andersen, direktør i Carlsberg, og Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand i A.P. Møller Mærsk. Jyske Banks direktør Anders Dam formulerer kritikken således: »Det ser ud, som om der foregår en klappen på skuldrene hele vejen rundt. Efterhånden bliver det så reglen, at man bevilger hinanden givtige aktieoptioner. Man tør ikke stå frem og sige, at man vil have 50 millioner om året i almindelig fast løn, og derfor sløres det ved hjælp af optionsordninger,« siger han. Professor Steen Thomsen fra Handelshøjskolen i København mener grundlæggende ikke, at det er et problem, hvis de danske direktørlønninger vokser. Det kan nemlig være med til at sikre, at de danske virksomheder også i fremtiden vil kunne tiltrække de klogeste hoveder. Men dermed ikke sagt, at lønningerne til de danske topchefer er uproblematiske. »Meget tyder på, at lønpakkerne ikke udformes på baggrund af rationelle økonomiske vurderinger. Det er mærkeligt, at topledernes lønninger er så utroligt ens, selv om alle ved, at virksomhederne er vidt forskellige, hvad angår præstationer og ledelsesbehov,« siger han. Når mange toplederes løn ligger så tæt op ad hinanden, mener Steen Thomsen, at det hænger sammen med tvivl om, hvad den »rigtige« løn er. »På grund af usikkerheden om, hvad toplederne skal have i løn, så falder man tilbage på konventioner og kutymer, og giver gennemsnittet af de andre lederes løn plus ti procent,« siger han. Steen Thomsen mener i lighed med andre, at rekrutteringsfirmaerne er med til at presse lønningerne op. »Der er en tendens i den retning. Blandt andet er rekrutteringsfirmaernes løn sat i forhold til den løn, som direktørerne får. Jo højere løn, desto bedre,« siger Steen Thomsen. Ole Tjørnemark, partner i rekrutteringsfirmaet Horton International, er lodret uenig. »Det er noget forfærdeligt sludder. Det er ikke os, der bestemmer lønningerne i en dansk virksomhed. Tværtimod er det spørgsmål om markedskræfterne. Lederen, der går til en ny virksomhed, han vil have en højere løn. Så koblingen mellem vores honorarer og direktørernes lønninger er helt forkert,« siger han. ■ Af Peter G. H. Madsen, phm@lo.dk 14 · AUGUST 2006 5 NETNYT I SENIORORDNINGER FORSØMMES – WWW.IDA.DK Kun 34 procent af ingeniørernes tillidsrepræsentanter på statslige virksomheder svarer ja til, at der på deres arbejdsplads er aftalt mulighed for seniorordninger. Og kun 31 procent kender konkrete aftaler på deres arbejdsplads, hvor en seniormedarbejder er gået ned i tid, men oppebærer sin fulde pension, som reglerne giver mulighed for. I ORDEN AT SURFE I ARBEJDSTIDEN – WWW.HK.DK En ny undersøgelse blandt HK/Privats medlemmer viser, at 64 procent har arbejdsgiverens tilladelse til at bruge internet og e-mail privat i arbejdstiden. 18 procent har ingen specifikke regler. Kun tre procent svarer, at det er forbudt. LEDERE ER TIL DISCOUNT – WWW.LEDERNE.DK Ledere går oftere i Rema 1000 og sjældnere i Irma og Kvickly end resten af befolkningen. På top 3 over favorit dagligvarebutikker er det Netto, der har vundet ledernes hjerter. Næsten 40 procent af lederne handler i Netto mindst én gang om ugen. SuperBrugsen ligger på en andenplads med næsten 30 procent og hver fjerde leder er vild med Fakta. INTEGRATION KRÆVER GODT ARBEJDSMILJØ – WWW.ARBEJDSMILJOVIDEN.DK Arbejdsmiljøet har stor betydning for rekruttering og fastholdelse af indvandrere på arbejdsmarkedet. Det viser ny undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet har foretaget for Arbejdstilsynet. Den viser, måske ikke så overraskende, at viden om hinanden, gensidig kommunikation og gensidig hensyntagen er vigtige elementer, hvis medarbejdere med indvandrerbaggrund skal finde sig til rette på en arbejdsplads.
Page 1 and 2: UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politi
Page 3: AFLØNNING I Danske topchefer får
Page 7 and 8: august, hvor parterne skal forsøge
Page 9 and 10: LEDER I Af Per Michael Jespersen, r
Page 11 and 12: personaleansvar som lederen i ældr
Page 13 and 14: man skal undgå i fremtiden,« mene
Page 15 and 16: mer på arbejdspladsen kan dreje si
Page 17 and 18: ARBEJDSKRAFT I Østarbejdere under
Page 19 and 20: ge overenskomsterne. Derfor har vi
Page 21 and 22: dets analyse på en forfejlet tanke
Page 23 and 24: Olav Felbo, chefkonsulent og politi

Danske topchefer får ikke job i udlandet - Ugebrevet A4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?