Kirkeblad Sept. Okt. Nov. 2012. - Snejbjerg Kirke

10
Snejbjerg
nyt Fra snejbjerg
Snejbjerg kirkes nye dåbsfad
I forbindelse med genindvielsen af Snejbjerg Kirke i 2011
indkom der pengegaver. Kirkens gamle dåbsfad var meget
slidt, det var derfor nærliggende, at pengene skulle bruges
til et nyt dåbsfad, gerne i glas og i farver, som gik
godt i spænd med den nye altertavle.
Kunne menighedsrådet finde en
glaskunstner, som havde mod og
evner til at påtage sig den store
opgave? Ret hurtigt kom idéen,
at Iren Schlenzig fra Glasværkstedet
GIALI i Sunds skulle
kontaktes.
Søndag den 17. juni blev det nye
dåbsfad så brugt for første gang, og
ved den efterfølgende kirkekaffe i Kirkely
fortalte Iren Schlenzig om den lange
proces, som lå bag ved tilblivelsen af dåbsfadet. Her
følger en sammenfatning af Irens spændende fortælling:
”Jeg har arbejdet med kold-glas-processen siden 1995, hvor
jeg var på et weekendkursus hos glaskunstneren Do Karlslund
i Brabrand. Hun åbnede en så spændende dør, at jeg
stadig er utrolig grebet af det. I 1997 fik jeg mit eget værksted
midt i Sunds, og jeg tror aldrig, jeg bliver færdig med at
udforske glassets muligheder. Efter 35 år som folkeskolelærer,
arbejder jeg nu udelukkende i mit glasværksted.
En dag i august sidste år havde jeg besøg
af Mona Kjær Nielsen og Jens Kirkeby
i mit glasværksted. De ville have
en snak om et nyt dåbsfad til Snejbjergs
nyrenoverede Kirke. Fadet skulle være
stort og passe til den nye altertavle. I
værkstedet stod tilfældigvis et færdigt
fad – klar til aflevering – og dét faldt
Iren Schlenzig
deres øjne på med en bestemthed, som
ikke kunne misforstås. Dåbsfadet skulle være noget i den
retning. I september mødtes jeg med menighedsrådet i kirken,
hvor jeg havde en papirskitse og nogle glasprøver
med. Det blev til en god snak, og jeg havde noget bagage
med i kufferten hjem. Nu skulle der arbejdes, og det blev
der, men ikke uden problemer. Alene størrelsen! – hvor
skaffede jeg lige så stor en form – ingen solgte den størrelse
længere. At få lavet én ny form ville koste langt mere end
dåbsfadet i sig selv, så jeg måtte selv i gang med gipsen. Det
var en langsommelig proces at få tørret så stor en form, og
mens formen lå og tørrede, måtte jeg en tur på hospitalet,
og var efterfølgende så træt, at fadet kom i
anden række. Da det nye år startede, var
jeg igen klar til prøvebrænding med
den hjemmelavede gipsform, men
ak og ve – resultatet står i min
have, og fuglene bader sig i det
med stor fornøjelse.
Løsningen kom netop som
”fuglebadet” stod der i haven –
en glasveninde havde for mange
år siden lavet fuglebade – mon ikke
det var størrelsen? Og jo, nu var formen i
hus, og nye prøver kunne laves. Og endelig – efter
mange uduelige forsøg lykkedes det. Dåbsfadet er fremstillet
af det skønneste glas, købt i Oregon, USA – fremstillet
i hånden hele vejen igennem og til sidst skåret og knust
i mit værksted for igen at opstå som et helt stykke glas –
ganske unikt.
Snejbjerg Kirkes dåbsfad 2012
Luft, vand, ild og jord – de fire elementer holdt sammen af
livets træ – blev sammen med altertavlens farver mit udgangspunkt.
De tolv apostle er symboliseret i de 12 guldstjerner.
De tre stiliserede drueklaser er taget med fra det
gamle dåbsfad, hvor druerne findes hele vejen rundt i kanten
af fadet. De farvede glasstykker blander sig ind over
farveområderne, hvor man kan tænke på folkeslagene, der
drager ud i verden – vi er jo en broget flok. Stammen til
livets træ symboliserer samtidig korset. Og så må man
tolke og lægge det i fadet, som man har lyst til.
Det har været en utrolig spændende opgave, som jeg har
været meget ydmyg over at have fået. Jeg vil ønske, at dåbsfadet
må blive til glæde for de mange børn, der bliver døbt
i Snejbjerg Kirke.”
Det er også menighedsrådets ønske. I øvrigt skal også nævnes,
at det gamle dåbsfad stadig har sin plads i kirken, det
hænger på væggen i dåbsværelset.
Gudrun Ring Wiwe