Kirkeblad Sept. Okt. Nov. 2012. - Snejbjerg Kirke

kan du følge med
– tiden, skolen/arbejdet og vennerne?
Hvis du svarer ja, så er du allerede bagud, for
svaret er: ”Jeg er foran” – ellers er du sakket
bagud!
Nu har vi haft sommerferie, og vi har i en periode
ikke tænkt på tiden, vi har bare kunnet flyde
med og give os lov til at være – skønt.
Men sådan er det ikke altid, måske ved du det
allerede, og hvis ikke finder du snart ud af det,
når du begynder på uddannelse eller arbejde.
Det handler hele tiden om at
prioritere sin tid, vælge ud, hvad man
skal, og hvad man ikke skal, for du kan
ikke nå alt.
Hvad vil du? Det kan være
svært, for der er ikke noget,
jeg vil gå glip af, og der er
jo også et par ting, jeg
skal…
Faktisk lider uendeligt
mange – også unge af
stress. De får ondt i hoved
og mave og begynder
at glemme ting.
Da kan det være godt at
lave en modkultur, dvs.
man går imod, at man skal
kunne alt. F.eks. den nyeste teknologi,
følge moden, musikken. Det
er en overlevelsesstrategi, og den virker. Og
faktisk kan man gå hen og opleve, at man bliver
trendsætter. For når andre finder ud af, at det er
ok ikke at skulle leve op til alle forventninger,
vælger de også den frihed.
Og faktisk får de, der tør det, ofte succes med
det, de har gang i, for det frigiver energi.
Kirken er faktisk en modkultur. ”Ja tak, det ved
vi godt”, er der måske nogen af jer, der siger, ”det
har vi godt oplevet”.
At kirken er en modkultur er ikke fordi, den
ikke kan følge med tiden. Men kirken tør være
en modkultur, et sted hvor der ikke stilles krav
til dem, der kommer. Den er uforanderlig (i det
store) og dermed forudsigelig og tryg. Den har
mange steder i Danmark eksisteret i 8-900 år, et
sted hvor man er kommet generation efter generation
med sine små børn, med sine unge og
med de gamle for til sidst en dag at blive båret
ud derfra. Det kan virke kedeligt, ensformigt og
uden udvikling – og derfor er det fedt, at kirken
engang imellem rykker ud og laver
noget helt igennem syret som KFUM &
KFUK’s Teen Sommerlejr, som jeg fik lov
at opleve denne sommer, da jeg var inviteret
med som præst. Det var fantastisk,
og det har vi brug for, men
vi har også brug for det andet.
Vi mennesker forandrer os
hele livet igennem, men
der er en, der ikke forandrer
sig, som er den samme
i går og i dag, ja til
evig tid: Jesus Kristus.
Jesus var i begyndelsen
ved skabelsen. Han kom og
levede sit liv blandt mennesker,
han er her nu ved sin ånd,
og han vil komme igen ved tidernes
ende. Åb. 21,6: ”Jeg er Alfa og
Omega, begyndelsen og enden”.
Jesus er modkultur, han følger med tiden, til
hver en tid, og alligevel er han den samme.
Du kan forandre dig, du kan halse efter tiden og
livet og gøre din stræben. Det er ok, bare det
ikke udtærer og ødelægger dig. Du skal vide,
der findes en mikstur, et middel mod stress og
udbrændthed, det er Kristus. Han kan være din
oase, når du føler dig opslugt af tiden, for han er
i tiden og udenfor tiden, derfor kan han også
være den, der vejleder dig i tiden.
Mona Kjær Nielsen
3