Ny 2. Division og Danmarksserie - DBU

More documents

Recommendations

Info

KUNSTGRÆS Kunst eller natur? Kunst eller natur? Der blev diskuteret kunstgræs på årets temadag på DBUs repræsentantskabsmøde. Danmark har 10 kunstgræsbaner, I Norge har man passeret de 250. Sidste år alene byggede nordmændene 58 store kunstgræsbaner og 24 mindre. Der bliver etableret 3. generations kunstgræsbaner i hele Europa. FIFA og UEFA godkendte i juli sidste år kunstgræsbaner som underlag i de kommende kvalifikationskampe. Men området er kompliceret, og implementering af kunstgræs kræver, at man skal forholde sig til nye termer såsom gummigranulat, vertikal deformation, split-græs, brudstyrke, bundet bærelag og omstof. Samtidig går diskussionerne i Danmark fortsat på, om kunstgræsbaner er et alternativ, et supplement eller blot en dårlig idé. Meningerne er delte, og holdningerne ofte stærke og utvetydige, men ikke altid i fuld overensstemmelse med fakta. Det kom til udtryk, da U/19-landsholdets træner og medlem af UEFA’s Artificial Turf Experts Panel, Per Andersen, overtog talerstolen efter Ejvind Næsborg, der havde startet temaaftenen med en teknisk introduktion til kunstgræs. Spillerne forbeholdne I en årrække har UEFA testet kunstgræsbanerne i Almelo, Holland, Dunfermline, Skotland, Torpedo Moskva, Rusland, Ørebro, Sverige og Salzburg i Østrig, og det var erfaringerne herfra, som Per Andersen videregav til DBUs repræsentantskab. 16 • DBU Bulletin marts 2005 Per Andersen lagde ikke skjul på, at der er forskel på det spil, man oplever på en kunstgræsbane, og det spil, man er vant til på en tilsvarende god naturgræsbane. Han understregede dog, at man skulle huske på, at man så tilsvarende forskel, når man kiggede på spillet på en velplejet kontra en knoldet græsbane. På kunstgræs vil bolden bevæge sig hurtigere, spillestilen lægger mere op til korte afleveringer (short passing) og antallet af tekniske fejl vil blive reduceret. Der er færre glidende tacklinger, mens der til gengæld ikke er noget, der tyder på, at skadesfrekvensen stiger udover, at spillerne kan få brandsår ved glidende tackling samt, at musklerne bliver mere trætte, og dermed kræver længere tids restitution. Som sådan virker ovenstående ikke ødelæggende på fodboldspillet, med mindre man opfatter glidende tacklinger, som et nødvendigt og specielt attraktivt element i topfodbold. Alligevel har spillerne en mere forbeholden opfattelse af det nye spilleunderlag. To ud af tre mente, at kunstgræs har negativ indvirkning på deres boldkontrol, og 60 % mente, det var hårdere at spille på kunstgræs end naturgræs. Overordnet var det kun i Moskva spillerne foretrak kunstgræs frem for naturgræs, hvilket igen illustrerer, at ens opfattelse i høj grad afspejler de forhold, man oplever til hverdag. Videoanalyser viste dog, at der ikke var den store forskel på spillet på kunst- og naturgræs udover færre tacklinger. Analyser af de tekniske færdigheder viste, at antallet af udfordringer, pasningskvalitet, første-berøringer og skud på mål ikke var anderledes, selvom flere spillere havde den opfattelse. Fordele og ulemper Ifølge Per Andersen var der en række fordele forbundet med spil og træning på kunstgræsbaner. Det er muligt at benytte banerne hele året rundt, hvilket skaber nogle åbenlyse fordele for børnefodbold og talentudvikling. Det betyder samtidig, at det også er muligt at spille på gode baner ved turneringsstart og – afslutning. Per Andersen mente yderligere, at kunstgræs gav mulighed for et højere tempo, hvilket igen er godt i et talentudviklingsperspektiv, da det tvinger spillerne til at flytte sig hurtigere, og samtidig blive stående på fødderne. Efter hans opfattelse gav 3. generationsbanerne bedre træningsfaciliteter. De skåner græsset i vintermånederne, og de er billigere at vedligeholde per brugstime, da man kan benyttet dem 10-14 timer hver dag. Samtidig vil en velholdt kunstgræsbane kunne minimere antallet af skader. Med modsat fortegn vil kampe og træning på kunstgræs utvivlsomt give brandsår ved glidende tacklinger. Man har også opdaget, at målmænd kan få gummigranulat i øjnene, når banen er våd. De fleste opfatter også banen som hård, og at den giver større træthed. Mange har desuden påpeget, at det føles sværere at komme under bolden ved halvliggende vristspark. Danmark har i øjeblikket 10 kunstgræsbaner fordelt over hele landet. Endvidere er der planer om etablering af yderligere otte baner i de næste
18 måneder via et 10 millioner kroner tilskud fra DBUs hattrick-udvalg. De otte byer, der har fået et foreløbigt tilsagn, er Ålborg, Århus, Vildbjerg, Esbjerg, Tommerup, Haderslev, Roskilde og Gentofte. Norske erfaringer I Norge er det ikke længere et spørgsmål, om der skal etableres kunstgræsbaner, men om hvor, hvordan og hvor mange. Trygve Bornø fra det norske fodboldforbund kunne berette, at det norske fodboldforbund i 2002 anbefalede, at alle nye baner skulle være kunstgræsbaner, og at de ældste naturgræsbaner skulle udskiftes med kunstgræsbaner. Anbefalingen er blevet fulgt. Således blev der i 2004 bygget 58 store kunstgræs baner og 24 i mindre størrelse, mens man i 2005 har planlagt yderligere 100 baner fordelt over hele Norge. En væsentlig årsag for udbredelsen i Norge er selvfølgelig klimaet. I Norge er fodbold sæsonen 95 % længere end den periode, hvor græsset vokser, hvilket skaber nogle naturlige begrænsninger. Men samtidig ligger der nogle Fakta overordnede cost-benefit betragtninger til grund. Græsbaner kan benyttes i gennemsnit 250 timer om året. Kunstgræs kan med 1800 timer om året benyttes godt syv gange så meget. Og der er ligeledes tale om en tilsvarende besparelse, når man sammenligner timeprisen på en kunstgræsbane overfor naturgræs, når man tager anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger med i betragtning. Baggrunden for den norske udbredelse skal ligeledes findes i massive støtteordninger fra stat og kommune. I Norge brugte staten sidste år 680 millioner norske kroner til bygning af idrætsanlæg. Heraf blev 100 millioner kroner brugt til kunstgræsbaner, der yderligere blev tilgodeset med 80 millioner kroner fra kommuner og 30 millioner kroner fra sponsorer. Således var klubbernes andel af de samlede udgifter på 250 millioner kroner nedbragt til 40 millioner norske kroner. Den massive støtte skal samtidig ses i lyset af, at man i Norge ud fra en samfundsmæssig betragtning har tilskyndet anlæggelse af kunstgræsbaner i tæt bebyggede områder. Således er KUNSTGRÆS Kunst eller natur? Udgifterne for anlæggelse af en 3. generations kunstgræsbane på 120x80 me- ter med projektering, jordarbejde, græstæppet, måtteunderlag, rekvisitter, test og kontrol er 4,2 millioner kroner. Suppleres banen med hegn og lys kommer prisen op på 5,4 millioner kroner. Er der yderligere tale om en arenabane, skal den ligeledes opfylde kravet om et bundet bærelag og varme i banen, hvilket er en yderligere udgift 1.7 millioner kroner. Samlet pris 8,1 millioner kroner. De forventede driftsudgifter vil være i omegnen af 160.000-200.000 kroner om året. Fakta FIFA har netop i samarbejde med UEFA udgivet en ny kunstgræshåndbog under den mundrette betegnelse ’FIFA Quality Concept Handbook of Test Met- hods and Requirements for Artificial Football Surfaces.’ Håndbogen redegør for de tests, undersøgelser og krav, der er blevet foretaget og stillet i arbejdet på at skabe en enslydende standard for kunstgræs. Håndbogen kan hentes både på FIFA’s og UEFA’s hjemmeside. der blevet bygget 32 kunstgræsbaner i Oslo de sidste tre år. Resultatet har ifølge Trygve Bornø været en øget aktivitet, flere spillere, bedre forhold og en positiv aktivitet i nærmiljøet for bredden. Han mente desuden, at spillernes tilbageholdenhed primært skyldtes deres erfaringer fra 2. generations kunstgræs. Det var derimod Bornøs vurdering, at de tophold, der trænede på kunstgræs, var tilfredse med underlaget. I Danmark er det muligt at spille på kunstgræsbaner på niveauet under divisionerne, såfremt banerne opfylder FIFA’s og UEFA’s krav. I foråret vil der blive nedsat et DBU udvalg, der skal belyse området, før DBUs bestyrelse tager stilling til, om man skal give tilladelse til benyttelse af kunstgræsbaner på højeste niveau i Danmark. På www.dbu.dk under kapitlet klubservice kan du få gode råd til blandt andet tilbudsindhentning, implementering samt vedligeholdelse af kunstgræs. Jacob Wadland/jwad@dbu.dk DBU Bulletin marts 2005 • 17
Page 1 and 2: - fra leg til landshold DBU Bu leti
Page 3 and 4: Indhold DBU fortsætter kvindeproje
Page 5: DBU fortsætter kvindeprojekt Det a
Page 8 and 9: Integreret Talentudvikling (ITU) IT
Page 10 and 11: 2. halvleg! Efter 30 års pause er
Page 12 and 13: Paaskebrød er med overalt - også
Page 14 and 15: Microchip skal afsløre mål-forvir
Page 18 and 19: Fodbold hele året rundt på kunstg
Page 20 and 21: UNGDOMSRÅD DBU til kamp mod de ung
Page 22 and 23: TEMA Repræsentantskabsmøde 2005 G
Page 24 and 25: TEMA Repræsentantskabsmøde 2005 A
Page 26 and 27: TEMA Repræsentantskabsmøde 2005 S
Page 28 and 29: TEMA Repræsentantskabsmøde 2005 R
Page 30 and 31: TEMA Repræsentantskabsmøde 2005 N
Page 32 and 33: TEMA Repræsentantskabsmøde 2005 D
Page 34 and 35: TEMA Repræsentantskabsmøde 2005 D
Page 36 and 37: TEMA Repræsentantskabsmøde 2005 H
Page 38 and 39: TEMA Repræsentantskabsmøde 2005 F
Page 40 and 41: TEMA Repræsentantskabsmøde 2005 H
Page 42 and 43: U/21-landstræner stopper efter to
Page 44: Afsender: Dansk Boldspil-Union Fodb

Ny 2. Division og Danmarksserie - DBU

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?