GØR VI Praksisnære praktikforløb - Aalborg Kommunale Skolevæsen

More documents

Recommendations

Info

6 Den gensidige forpligtelse Julie Roberts tyvstartede som engelsklærer i en 4. klasse i sidste studieår. Vikariatet gav hende en god første erfaring fra praksis – og et fast job på Skansevejens Skole. Skansevejens Skole samarbejder aktivt med Læreruddannelsen i Aalborg om tiltag, der skal give studerende optimale vilkår for at lære at være lærere. Det er ikke usandsynligt, at lærerstuderende om nogle år vil blive tilbudt et uddannelsesforløb, der minder om det, Julie Roberts har oplevet. I skoleåret 2006/2007 var hun engelsklærer i en 4. klasse på Skansevejens Skole sideløbende med, at hun studerede, var i praktik på skolen og skrev bacheloropgave. – Det var en fantastisk mulighed for mig. Når man er i praktik, kan det være svært at få et tilhørsforhold til klassen, skolen og kollegerne. Her havde jeg eleverne hele året og var en del af et team, siger Julie Roberts, der fik afklaret utrolig mange af de ”hvordan gør man det i en klasse”spørgsmål, som hun og studiekammeraterne havde brændt efter at få svar på. Den glidende overgang fra teori til praksis bevirkede, at hun følte sig godt rustet til livet som lærer, da hun som færdiguddannet tiltrådte sit første job. At arbejdsgiveren blev Skansevejens Skole gjorde det hele endnu bedre. – Julie havde haft et år til at se os an, og vi havde haft et år til at lære hende at kende. Det var en perfekt form for rekruttering, siger skoleleder Wagner Foldberg Nielsen, der opfordrede Julie Roberts til at påtage sig årsvikariatet. Julie Roberts havde ønsket at komme i praktik på Skansevejens Skole, hun havde afsluttet sit linjefag i engelsk og havde tilmed fri i de seks lektioner, hvor 4. klasse manglede en engelsklærer. Så det lå lige til højrebenet at spørge, om hun ville påtage sig opgaven, når hun alligevel skulle have sin gang på skolen som praktikant hos en dansklærer. Vil mindske spændet For Wagner Foldberg Nielsen var Julie Roberts undervisning i 4. klasse ikke kun en god løsning på et praktisk problem. Det var også en løsning, som gav skolen mulighed for at afprøve dét, Wagner Foldberg Nielsen og hans sparringspart- nere i samarbejdsgruppen AGNÆS ofte har talt om – at finde nye veje til at knytte de studerende tættere til skolerne, så spændet fra seminarium til lærergerningen mindskes. En ting er at lære. Noget andet er at lære at være lærer. – På det seneste har Undervisningsministeriet været ude med meldinger om, at de studerende godt kunne tjene penge ved at undervise på skolerne. Så det ender måske med, at vi bliver overhalet indenom, siger Wagner Foldberg Nielsen. Wagner Foldberg Nielsen har altid ment, at skolerne har en stor forpligtelse til at sikre, at der kommer dygtige lærere ud fra seminariet. Han mener også, at skolens egne lærere bliver dygtigere af at have praktikanter. Derfor meldte Skansevejens Skole sig som fast praktikskole efter at have haft praktikanter i mange år. Engagementet i AGNÆS og skolens deltagelse i udviklingsprojektet ”Lærerige praktikforløb” er andre udløbere af hans interesse for samklangen mellem seminarium og skole. – I AGNÆS drøfter vi, hvordan vi kan udbygge den gensidige forpligtelse mellem den studerende,
seminarium og skole. Det har udviklingsprojektet gjort. Det opkvalificerer praktikken, at seminarielærerne kommer ud på skolen og møder de studerende i forbindelse med bacheloropgaven. – Trepartsmøderne er også givende for vores lærere. De får genopfrisket teorierne, og vi oplever, at det øger deres engagement i vejledningen af praktikanterne. Vi har f.eks. flere lærere, der har bedt om fri til at overvære deres praktikants bacheloreksamen, siger Wagner Foldberg Nielsen. Ekspert i undervisning De positive erfaringer fra det nu afsluttede projekt bevirkede, at Skansevejens Skole straks sprang til, da Læreruddannelsen i Aalborg spurgte, om skolen ville deltage i forsknings- og udviklingsprojektet ”Ekspert i undervisning”. Projektet igangsættes her i efteråret af læreruddannelserne i Silkeborg, Skive, Hjørring og Aalborg i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Aarhus Universitet. Målet med projektet er at forbedre de studerendes udbytte af praktikken og sikre, at folkeskolens ”virkelighed” danner baggrund for undervisningen på læreruddannelsen. Julie Roberts er blandt de lærere, der skal deltage i projektet. Det indebærer, at hun skal på kursus i at vejlede studerende, og at seminarielærere og forskere vil følge hendes vejledning. De deltagende seminarielærere skal også efteruddannes og følges af forskerne. Partnerskabsaftaler med seminariet Wagner Foldberg Nielsen fremhæver projekterne som gode eksempler på, at der har udviklet sig en positiv samarbejdskultur, hvor seminarier og skoler anerkender, at de kan lære noget af hinanden. Andre eksempler på det forstærkede samarbejde er de lokale partnerskabsaftaler, som Skansevejens Skole netop er begyndt at indgå med Læreruddannelsen i Aalborg. Parterne har f.eks. aftalt, at en seminarielærer tilknyttes skolens projekt om kompenserende it. Seminarielæreren skal rådgive og sparre med skolens lærere omkring brugen af kompenserende it i undervisningen. Seminarielæreren kommer tættere på undervisningen af elever med specielle behov og kan inddrage disse erfaringer i undervisningen på seminariet. En anden aftale omhandler danskdidaktisk sparring i en 7. klasse. Målet er at opkvalificere undervisningen i såvel skolen som på seminariet. I forløbet indgår bl.a. videooptagelser af undervisningen i klassen. – Partnerskabsaftalerne er i sin vorden. Vi aner ikke, hvor de vil ende henne, men jeg kan sagtens forestille mig, at vores lærere kommer ud og underviser på seminariet ind imellem. Vi kan tilføre de studerende viden om praksis samtidig med, at vores lærere får tilført teori, siger Wagner Foldberg Nielsen. Et komplekst job Wagner Foldberg Nielsen er overbevist om, at det fremover bliver endnu vigtigere at binde skole og studium tæt sammen. De studerende er fagligt dygtige, men lærerhvervet er blevet meget komplekst. Det er ikke nok at være dygtig til at undervise i sine fag. Teamkulturen, de øgede dokumentationskrav og forældrenes øgede forventninger til information og samarbejde fordrer, at de personlige kompetencer også er veludbyggede. Julie Roberts er enig: – Fagligheden er faktisk det nemmeste at honorere. Det er alt det andet, der fylder. Hvordan sætter man et nyhedsbrev op, hvordan laver man en henvendelse til PPR, hvordan tilrettelægger man et forældremøde osv. – Jeg var rigtig glad for mentortimerne, som alle nyansatte får, fordi jeg kunne spørge min mentor om alt muligt uden at føle, at jeg forstyrrede. Det var også godt med de 40 ekstra timer til brug efter behov, siger Julie Roberts, der glæder sig til nu selv at skulle være praktiklærer. Skansevejens Skole har et halvt hold 1. eller 2. års studerende i praktik hvert år. Hertil kommer 8- 10 3. eller 4. års studerende. Antallet skal ikke øges, da skolen finder det vigtigt, at de studerende får et godt praktikophold, hvor de ikke bare er i praktik i et fag, men i praktik i alt dét, der hører en skole til. Lærerhvervet er meget andet end undervisning. Derfor ser skoleleder Wagner Foldberg Nielsen gerne, at de studerende opnår tættere tilknytning til en skole i deres uddannelsesforløb. 7
Page 1 and 2: SÅDAN NYHEDSMAGASIN FOR AALBORG KO
Page 3 and 4: Første gang jeg cyklede på arbejd
Page 5: Spændende trepartsmøder Som prakt

GØR VI Praksisnære praktikforløb - Aalborg Kommunale Skolevæsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?