Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger

- 30 -
Betalingsordninger, som efter deres natur begrænser parkeringen på private fællesveje til kun at
omfatte den eller de personer, der betaler herfor, forudsætter, at der indføres en parkeringsrestriktion
– eventuelt med tilhørende dispensationsmulighed. Sådanne er ordninger er omfattet af
[§ 44,]stk. 1 og skal godkendes af vejmyndigheden og politiet.
Efter Trafikministeriets opfattelse har kommunen, som vejmyndighed, ikke hjemmel til ved forvaltningsakt,
at pålægge de private vejejere at lade deres private fællesvej indgå i den generelle
offentlige ordning om betalingsparkering.
Hverken i lov om private fællesveje eller anden lovgivning, der hører under Trafikministeriet, er
der noget specifikt forbud mod, at vejmyndigheden kan indgå aftale med ejeren og de vejberettigede
til en privat fællesvej om betalingsordninger for parkering på private fællesveje. Der er på
den anden side heller ikke nogen direkte bemyndigelse til at indgå en sådan aftale.
Såfremt det antages, at der [er] adgang for forvaltningsmyndigheden til at indgå aftaler på området,
må spørgsmålet om lovligheden af betalingsordningen afgøres efter almindelige forvaltningsretlige
principper.
…
Sammenfattende er der således stort set enighed om, at adgangen til [at] indgå aftaler på områder,
hvor myndigheden har hjemmel til at udstede en forvaltningsakt, beror på en fortolkning
og det enkelte områdes karakter. Modsat er der ikke noget krav om udtrykkelig lovhjemmel for,
at myndigheden kan indgå aftaler på områder, hvor myndigheden har adgang til at udstede
forvaltningsakter.
…
Det er korrekt, som anført i brev af 12. februar 2001 fra Københavns Kommunes advokat, at
parkeringsordningen på de private fællesveje hviler på aftale, idet de enkelte grundejere skal
tilmelde sig ordningen. Initiativet til aftalen kommer fra Københavns Kommune og aftalen er
konciperet af kommunen.
Efter Trafikministeriets opfattelse har kommunen, som vejmyndighed, en vis informationsforpligtelse
i forhold til de private vejejere, specielt når kommunen henvender sig til vejejerne med en
færdig aftale inden for et område, hvor kommunen kun kan modsætte sig en privat betalingsordning,
såfremt færdselsmæssige hensyn taler i mod en sådan ordning.
Kommunen kunne således som vejmyndighed sammen med politiet have valgt at godkende
private p-ordninger eller i det mindste informere om muligheden herfor. En sådan ordning ville
alt andet lige være mere gunstig for de private vejejere. Efter det oplyste, har kommunen imidlertid
alene præsenteret vejejerne for den generelle offentlige ordning. Det fremstår således for