Varespecifikation for ”Dansk Stevnsbærvin” A. Navn på fødevare ...

Varespecifikation for ”Dansk Stevnsbærvin”
A. Navn på fødevare / Landbrugsprodukt
Der søges om Beskyttet Geografisk Betegnelse (BGB) til produktet ”Dansk Stevnsbærvin”.
B. Beskrivelse af landbrugsproduktet
”Dansk stevnsbærvin” er frugtvin, som er fremstillet ved gæring af Stevnsbær , der er en sort af
surkirsebær (Prunus cerasus), som er kendetegnet ved sit høje indhold indhold af sukker, syre og
farvestof samt tørstof og aromastoffer generelt. Stevnsbæret har en særstilling, da den er
bemærkelsesværdig rig på disse indholdstoffer. Eksempelvis er indholdet af anthocyanin i
Stevnsbær mere end 30 gange større end i internationalt dyrkede kirsebærsorter som
Montmorency
Stevnsbærret er af en diameter på 1-1½ centimeter og vejer mellem tre og fem gram. Både bærret
og dets saft er af en kraftig rød farve og har et sukker-syreforhold, som giver en kraftig smag, hvor
syreindholdet kan nå op til 22-23 gram pr. 100 gram frugtkød, mens sukkerindholdet (målt som
opløseligt tørstof) kan blive cirka 20 procent. Ca. 1/3 af bærret udgøres af stenen. Det danske navn
henviser til, at sortens biologiske oprindelse regnes for at være Stevns på Sydøstsjælland.
C. Geografisk område
Produktionsområdet er Danmark.
D: Bevis for oprindelse af produktet
Stevnsbæret er en dansk sort af surkirsebær, som er vildt forekommende i Skandinavien.
Arkæologiske fund tyder på, at dyrkningen af surkirsebær begynder i Danmark i 1200-årene. Dette
førte til naturlig fremkomst af et betragteligt antal genetiske varianter af surkirsebær i Danmark –
træer der i dag findes forvildede i skove og i hegn suppleret af mange træer i haver og i plantager.
Denne markante genetiske varians gjorde det nødvendigt at selektere i det alt for variable
plantemateriale, så den kommercielle dyrkning kunne arbejde med frugttræer med veldefinerede
og dyrkningsmæssigt optimale egenskaber.
Dette skete blandt andet ved, at nogle af de bedste træer forskellige steder blev valgt ud til
formering og dyrkning. De fik navne efter lokaliteten. Eksempelvis er 'Langeskov', 'Løvskal',
'Skælskørbær', 'Thorsager', 'Hadsundbær', 'Heeringbær' nogle af de mange navne, der har været
brugt til samme type bær. I 1970’erne begyndte man at betegne sorterne ”Stevnsbær”, da de alle
havde samme karakteristika samt et usædvanligt højt syre, sukker og farve indhold. I dag dyrkes
stevnsbæret stort set ikke uden for Danmarks grænser, da sorten er selekteret til de særlige
danske klimatiske vilkår.
1

Stevnsbærret har med sin intense smag og sin koncentrerede saft været en stor forretningsmæssig
succes, der i 2005 beslaglagde flere tusinde hektar. Arealet har dog siden været faldende og var i
2011 nede på knap 700 hektar. På trods af denne tilbagegang er Stevnskirsebærret stadig én af de
vigtigste frugtarter i Danmark.
Da der i 1994-95 blev foretaget en registrering af typiske, egnskarakteristiske eller traditionelle
landbrugsprodukter og levnedsmidler i EU med henblik på en udgivelse af et katalog over sådanne
for hele EU, blev Stevnsbær inkluderet som en surkirsebærvariant med særlig dansk oprindelse.
E. Fremstilling
Der er en række krav til fremstillingsprocessen for at sikre en ensartet høj kvalitet af den færdige
Stevnsbærvin. Kravene er opdelt i tre grupper: Henholdsvis krav til
1. Dyrkning,
2. Krav til vinifikation
3. Kælderarbejde
4. Krav til det færdige produkts egenskaber – herunder mærkning og emballage.
1. Dyrkningsmæssige krav
Der må udelukkende anvendes plantemateriale af sorten Stevnsbær. Der en ingen krav til valget af
grundstamme. Træerne skal mindst være fire år gamle, før der må høstes. Arealet mellem
planterne må ikke være bar jord, men skal være plantedækket.
Producenter af kirsebærvin skal være certificeret efter ”Global GAP” ordningen, og ordningens
foreskrevne driftsmæssige principper er derfor lagt til grund for den aktuelle BGB.
Det er udelukkende tilladt at anvende mekaniske metoder til ukrudtsbekæmpelse. Der er ikke
særlige regler for tilførsel af gødning. Bekæmpelse af alle skadegørere sker efter retningslinjerne i
”Global GAP”.
Høst må først finde sted, når bærrene har opnået et sukkerindhold svarende til ni procent
potentiel alkohol og har en maksimal syremængde på 24 gram pr. liter.
2. Krav til vinifikation og kælderarbejde
Efter høst af bærrene må der maksimalt gå 6 timer, inden vinificeringen starter.
Stevnsbærrene skal gæres med skind og kerner i minimum tre dage inden presning. Stenen må
dog ikke knuses, og der må ikke sættes kirsebærkerner.
Det er tilladt at tilsætte sukker til mosten, men dette skal ske, så det indgår i gæringsprocessen og
under hensyntagen til, at alkoholgrænsen i det færdige produkt overholdes.
2
Slettet:

Gæringen må stoppes med tilførsel af alkohol, så der maksimalt opnås en alkoholprocent på 17
procent. Det er ikke tilladt at justere alkoholindholdet mere end maksimum fire procent med
destilleret alkohol. Smagsneutral alkohol eller kirsebærvins-destillat skal anvendes.
Det er ikke tilladt at foretage mostopkoncentrering ved eksempelvis omvendt osmose.
Det er ikke tilladt at bruge mikrooxygenering af vinen. Naturlig iltning via fadlagring eller
ranciobehandling skal anvendes såfremt der ønskes en oxidering.
Det er ikke tilladt at tilsætte enzymer, tanniner eller tilsætningsstoffer til mosten bortset fra svovl,
idet produktet maximalt må indeholde 50 mg/l SO2. Det er ikke tilladt at syrejustere hverken most
eller færdiggæret vin.
Vinen kan frit lagres på rustfrit stål, glas, betontanke, kunststofkar eller egefade. Det er tilladt at
blande forskellige årgange efter Solerametoden. Solerametoden er betegnelsen for, at et fads
indhold flyttes til mindre og mindre fade, år efter år, hvorved oxideringen fortætter og dermed
opkoncentrerer Stevnsbærvinen. Den aftappede mængde fra afgangsfadet erstattes af årets høst
på start fadet.
Efter endt gæring på ståltanke deles vinene i fire typer:
1. En frugtig basisvin, der kun har hvilet på ståltankene efter endt fermentering og som
tidligst må sælges 10 mdr. efter høst. Smags karakteristika: Frisk noter af kirsebær med
strejf af hindbær og brombær.
2. En fadlagret minimum 2 år. Smags karakteristika: Dybere noter af brændte tørrede frugter
som figner og abrikoser samt et strejf af tobak
3. 'Rancio', som har lagret udendørs på glasballoner i 1½ år og derefter videre på
egetræsfade. Smags karakteristika: Blomme og brombærsyltetøj med strejf af orange
4. Solera en langtidsfadlagret blanding af stevnsbær vin, hvor gennemsnits årgang skal være
mindst 7 å. Smags karakteristika: koncentreret kirsebær med flig af skarp syre og orange.
3. Krav til det færdige produkt samt til mærkning og emballage.
Hvis mindst 85 procent af vinens indhold kommer fra én given årgang, må denne årgang anføres
på etiketten, ellers er årgangsanførsel ikke tilladt.
Hvis vinen er fremstillet efter solerametoden, skal dette fremgå af etiketten.
Hvis vinen har været ranciobehandlet, skal dette anføres på etiketten. Ranciobehandling er
defineret som Stevnsbærvin, som har været lagret på glasborbonne i fri natur i minimum 1 ½ år,
hvorved solens stråler har nedbrudt det høje syreniveau. Vinen vil herefter smagsmæssigt have
mørkere noter af blomme, sveske og tørrede frugter.
3
Formateret: Punktopstilling

Hvis mindst 90 procent af vinen kommer fra én given mark eller plantage, må dette navn anføres
på etiketten. Hvis dette krav ikke er opfyldt, må vinen ikke forsynes med et produktnavn, der
kunne indikere, at der var tale om stevnsbærvin udelukkende fra én given geografisk oprindelse.
Rancio, fadlagret, og Solera vinene skal være ufiltreret.
Alle ovenstående krav skal opfyldes, før etiketten må forsynes med BGB-ordningens logo samt
BGB-teksten ”Dansk Stevnsbærvin”.
F. Tilknytning til et område
Surkirsebærret har siden ca. 1200 været anvendt i flere forskellige sammenhængende. En egentlig
begyndende kommerciel brug af surkirsebærret startede dog først i 1700-tallet, da en række
Fynske herregårde begyndte at udvikle kirsebærlikør på deres plantager. Et af de absolut mest
velkendte mærker eksisterer den dag i dag og stammer fra Faaborg, hvor købmand Jacob Jacobsen
i 1841 stiftede Kijafa – en sammentrækning af Ki-rsebær, Ja-cobsen og Fa-aborg.
Et andet produkt - Cherry Heering - kan føres tilbage til Peter Frederik Suhm Heering,der i 1818
begyndte at fabrikere kirsebærlikør. Senere i 1900 tallet førte Heering familiens arbejde med
kirsebærret til en begyndende domesticering og kommerciel dyrkning af surkirsebær i Danmark.
På Frederiksdal Gods har man siden 2006 fremstillet Stevnsbærvin fra godsets egne
kirsebærplantager. Frederiksdal Gods har 44 hektar med surkirsebær, hvoraf 95 procent er
stevnsbær. Frederiksdal Gods ligger i Harpelunde på øen Lollands vestligste spids. Plantagerne
ligger lige ud til Langelandsbæltet og er ét af de mest solrige og lune områder i Danmark.
Vækstsæsonen er lang, og der høstes én til to uger senere end det almindelige tidspunkt for
kirsebærhøst i Danmark. Det giver mindre udbytte, men større modenhed og mere koncentration i
den endelige vin.
G. Certificerings- og Kontrolorgan
Eurofins Steins Laboratorium A/S
Hjaltesvej 8
7500 Holstebro
Tlf.: 70 22 42 86
Email: steins@eurofins.dk
Grundlag for ordningen: Kun surkirsebær af sorten Stevnsbær kan indgå i Stevnsbærvinen.
Kontrollen udføres på grundlag af en liste over plantager og vinproducenter, som er en del af
4
Slettet:

ordningen. Listen udarbejdes af Danske Bær og sendes til den valgte kontrolinstans hvert år pr.
Kontrollen er underlagt de produktionsregler, der er anført i den varespecifikation.
Kontrollen omhandler de punkter, der fremgår af denne varespecifikations bilag 1:
Kontrollen kan udføres sammen med certificering af andre standarder (Global G.A.P.). Anvendes
der ingen standard, kan kontrollen udføres som en selvstændig kontrol og vil blive afrapporteret,
som hvis der var en anden standard.
I forbindelse med certificeringen kontrolleres ordningen vedr. Beskyttet Geografisk Betegnelse, og
det bliver noteret på auditrapporten. I tilfælde af, at der observeres uoverensstemmelser mellem
ordningen og handelsnormerne, bliver der udarbejdet en afvigelse. Det accepteres, at der indenfor
20 kalenderdage bliver sendt en korrigerende handling til det aktuelle kontrolorgan.
H. Eventuelle særlige regler for mærkning
Det færdige produkt skal, udover hvad der gælder i de generelle regler om mærkning af fødevarer,
som minimum være forsynet med følgende oplysninger, der kan anføres på forside- eller
bagsideetiket:
a) Teksten ”Dansk Stevnsbærvin”
b) Producentens navn og kontaktoplysninger
c) Produktets oprindelsessted forstået som kirsebærrenes dyrkningssted
d) Logo for BGB
I: Eventuelle krav i EF-bestemmelser eller nationale bestemmelser
Ingen
J: Ansøgende sammenslutning:
DANSKE BÆR A.m.b.a.
Direktør Svend Jensen
Odensevej 16
5853 Ørbæk
Telefon: 65 35 12 53
E-mail: danskebaer@danskebaer.dk
www.danskebaer.dk
5

Kontaktperson:
Harald Krabbe
Frederiksdal Gods
Frederiksdalsvej 30
4912 Harpelunde
Tlf: 54 90 11 10
Tlf: 20 61 30 41
Mail: hk@frederiksdal.com
6

Bilag 1: Kontrolprocedurer for BGB for dansk Kirsebærvin på Stevnsbær
Dyrkning Tro og Love Målbar værdi Certificeringsorgan
Plante materiale
Mekanisk ukrudtbekæmpelse
7
Plante pas
opformering Steins
Sort jord under
stammer Steins
Græsbaner Fysisk græs i baner Steins
Global Gap Gartnerirådgivningen
Brix Niveau Høst - journal Producent Steins
Vinificering Tro og Love Målbar værdi Certificeringsorgan
Vinificering påbegyndt inden 12 timer Producent Steins
(klokkeslæt nedskrives på Journal)
Sukker tilsætning - Journal Visuel Steins
Max værdi sukker Producent Steins
3 dage ekstraktion - Journal Producent Visuel Steins
Syre må ikke justeres andet end ved malolaktisk gæring -
dokumentation Visuel Kleinknect Tyskland
Max Alkohol på 17,5 procent Visuel Kleinknect Tyskland
Ingen mostkoncentrering - journal Producent Visuel Steins
Naturlig oxidering - Journal Producent Visuel Steins
Ingen tilsætningsstoffer - Journal Producent Visuel Steins
Solerametode - dokumenter journal Producent Visuel Steins
Omstikning - journal Producent Visuel Steins

Tilsætning malolaktisk - Journal Producent Visuel Steins
10 mdr. lagring Journal Producent Visuel Steins
Færdigt produkt Tro og Love Målbar værdi Certificeringsorgan
Flasker Visuel Steins
Årgangsførsel - Journal Producent Visuel Steins
Solerametode anføres på etikette - journal Visuel Steins
Ranciometode - journal Producent Visuel Steins
Fadlagring - journal Producent Visuel Steins
Producent navn, kontakt opl. Lot nr. Producent Visuel Steins
Enkeltmark Producent Visuel Steins
Undertype Stevnsbær Producent Visuel Steins
Ufiltreret Producent Visuel Steins
Tekst "Kirsebærvin på Stevnsbær" Producent Visuel Steins
Producentens navn og kontakt oplysninger Producent Visuel Steins
Lot nr. Producent Visuel Steins
BGB logo Producent Visuel Steins
Produktets oprindelse i hht. dyrkning. Producent Visuel Steins
Alkohol indhold Producent Visuel Steins
8

Bilag 2: Høst, Vinifikation og modning
9