Pesticidrester i fødevarer 2002

More documents

Recommendations

Info

Figur 3: Fordelingen af prøver med og uden pesticidrester blandt de 10 hyppigst spiste typer frugter Vareart 16 Oprindelse 1) Ingen påvist 2) Antal prøver Under MRL 3) Over MRL 4) Dansk produceret Udenlandsk produceret 100% 50% 0% 50% 100% Æble DK Udl 29 21 7 63 0 0 Banan DK Udl 0 19 0 56 0 0 Appelsin DK Udl 0 6 0 73 0 3 Pære DK Udl 3 3 16 32 4 1 Fersken, DK 0 0 0 nektarin Udl 13 21 0 Mandarin, DK 0 0 0 clementin Udl 0 49 3 Vindrue DK Udl 0 40 0 102 0 0 Kiwi DK Udl 0 8 0 29 0 1 Melon DK Udl 0 5 0 16 0 0 Jordbær DK Udl 10 8 9 4 0 1 1) DK: Dansk produceret; Udl: Udenlandsk produceret 2) Ingen påvist: Antal prøver uden påviste pesticidrester 3) Under MRL: Antal prøver med pesticidrester (ingen over maksimalgrænseværdien) 4) Over MRL: Antal prøver med pesticidrester over maksimalgrænseværdien 5) Værdien i parentes efter varearten angiver, hvor stor en andel (i procent), den pågældende vareart udgør af det samlede danske forbrug af frugt. Pære (9%) Vareart (forbrug i % 5) ) Æble (36%) Banan (15%) Appelsin (9%) Fersken, nektarin (4%) Mandarin, clementin (5%) Vindrue (4%) Kiwi (3%) Melon (3%) Jordbær (2%) Figuren viser den relative forekomst af prøver med og uden pesticidrester for hver afgrødetype og oprindelse (dansk, hhv. udenlandsk produceret). Tabellen viser antallet af prøver, der ligger til grund for figuren. Til sammen udgør de viste varearter ca. 90% af det gennemsnitlige forbrug af frugt i Danmark [17,18] . Fordelingen af dansk producerede prøver er vist i figurens venstre side og fordelingen af de udenlandske i højre side. For en del afgrøder er figuren tom i venstre side. Der er kun udtaget udenlandsk producerede prøver af disse typer. Antallet af undersøgte prøver for hver vareart varierer fra 21 prøver (meloner) til 142 (vindruer). For typer med et lille prøveantal er den viste fordeling noget usikker. Dette gælder specielt for prøver med indhold over maksimalgrænseværdien, da der her er meget få prøver. Til sammenligning blev der analyseret 179 prøver udenlandsk dyrket frugt af typer, der også dyrkes i Danmark. I 28% af prøverne blev der ikke påvist pesticidrester. I ca. 1% (2 prøver) blev der konstateret overskridelser af grænseværdierne, mens der i yderligere 71% af prøverne blev fundet pesticidrester under grænseværdien. I figur 3 er summarisk vist resultater for 10 frugttyper, som tilsammen udgør ca. 90% af den samlede mængde frugt, der spises i Danmark (frugtsafter og juice undtaget). Dansk og udenlandsk produceret frugt er opgjort hver for sig. Der har tidligere år været en tendens til at påvisningshyppigheden også på enkeltafgrøder
har været størst for udenlandsk dyrkede frugter. Dette har ikke været tilfældet for pærer og jordbær i <strong>2002</strong>. For pærers vedkommende har også overskridelseshyppigheden været størst for de danskproducerede pærer, hvor der har været fire overskridelser af maksimalgrænseværdien for chlormequat. Som det ses af bilag 4, indeholder udenlandsk dyrkede frugter generelt et større udvalg af forskellige pesticider. Dette kan skyldes, at de danske anvendelsesregler kun tillader brug af et begrænset antal pesticider. En medvirkende årsag kan også være, at forbrugsmønstret varierer mellem de mange lande, hvorfra de udenlandske prøver stammer, således at der påvises forskellige stoffer i prøver fra forskellige lande. Erfaringer gennem flere år viser, at fordelingen af prøver med indhold over maksimalgrænseværdien er meget svingende. Det ses da også, at de viste overskridelser i figur 3 gennemgående stammer fra få prøver. Bilag 6 viser detaljer om hver af de fundne overskridelser. Det er ulovligt at sælge varer med indhold over maksimalgrænseværdien. Indhold af pesticider under maksimalgrænseværdien er lovlige og maksimalgrænseværdier fastsættes, så de ud fra den aktuelle viden kan anses for at være fødevaretoksikologisk acceptable. I udenlandsk produceret frugt af typer, der ikke dyrkes i Danmark, 665 prøver i alt, var 26% uden påvist indhold, ca. 4% (29 prøver) havde indhold over grænseværdierne, mens 69% af prøverne havde indhold under grænseværdien. En sammenligning med dansk dyrket frugt er ikke relevant, da disse afgrøder ikke dyrkes i Danmark. En væsentlig del af de udenlandske prøver af typer, som ikke dyrkes i Danmark, har i figur 3 en høj påvisningsfrekvens af pesticider, men det hører med til vurderingen, at mange typer kun spises uden skræl. En del af de påviste pesticidrester vil fortrinsvis sidde på skrællen og ikke trænge ind i den del af frugten, der spises. 3.2 Grøntsager, konventionelt dyrket. Der er analyseret 823 konventionelt dyrkede grøntsagsprøver i <strong>2002</strong>. Hertil er ikke regnet prøver af dybfrosne grøntsager. Resultaterne for hver enkelt afgrøde findes i bilag 4. I bilag 5 er resultaterne opgjort for hvert enkelt pesticid. Figur 4 viser den procentvise fordeling af prøver med og uden indhold af pesticider for alle afgrøder, der i denne rapport regnes som grøntsager. Dette omfatter alle prøver af vegetabilier, der ikke er defineret som frugt eller korn (se afsnittet om frugt). Afgrøder som nødder og tørrede bønner indgår derfor i gruppen grøntsager. Resultaterne fra grøntsagsprøverne er ligesom for frugt opdelt i tre grupper ”Dansk produceret”, ”Udenlandsk (typer, der også dyrkes i Danmark)” og ”Udenlandsk (typer, der ikke dyrkes i Danmark)". De fleste grøntsager, som vi spiser i større mængde, kan dyrkes i Danmark bl.a. i væksthuse. Gruppen af grøntsager, der ikke dyrkes i Danmark, omfatter i denne rapport fx artiskokker, aubergine, chili, hvidløg, ingefær, kikært, krydderier, linser, nødder, sødkartoffel og te. På figur 4 ses, at 93% af de undersøgte prøver af dansk producerede grøntsager var uden påviste pesticidrester. I ca. 1% (3 prøver) blev der konstateret en overskridelse af grænseværdierne, mens der i yderligere ca. 7% procent af prøverne blev fundet rester under grænseværdierne. Der blev i alt analyseret 396 dansk konventionelt dyrkede friske grøntsager. 17
Page 1 and 2: Pesticidrester i fødevarer 2002 -
Page 3: Undersøgelserne er udført af: Kar
Page 7 and 8: 1 Indledning Anvendelsen af pestici
Page 9 and 10: midler 1993-1997. Del III: Produkti
Page 11 and 12: Tabel 2: Antal prøver fordelt på
Page 13 and 14: Godkendte pesticider Miljøstyrelse
Page 15: 3.1 Frugt, konventionelt dyrket Der
Page 19 and 20: Figur 5: Fordelingen af prøver med
Page 21 and 22: Figur 6: Pesticidindhold i korn ink
Page 23 and 24: 4 Udvalgte resultater 4.1 Chlormequ
Page 25 and 26: 5 Vurdering af resultater Hver gang
Page 27 and 28: Herudover blev fundet 6 prøver af
Page 29 and 30: medfører en mere restriktiv vurder
Page 31: dieldrin (0,044 mg/kg), heptachlor
Page 34 and 35: I korn blev der fundet rester af pe
Page 36 and 37: from plant growth regulating substa
Page 38 and 39: 16. Kvalitetskontrolprocedurer for
Page 41 and 42: Oversigt over analyserede varearter
Page 43 and 44: Pesticider, der er medtaget i under
Page 45 and 46: GC-multimetode (FP017) til frugt og
Page 47 and 48: GC-multimetode (FP004) til korn og
Page 49: GC-multimetode (FP005) til kød og
Page 52 and 53: Frugt og grønt o.l. (fortsat) Vare
Page 54 and 55: Forarbejdede fødevarer Vareart Ana
Page 56 and 57: Vareart 56 e d e ls in O p r (pr. v
Page 66 and 67:
Vareart 66 e d e ls in O p r (pr. v
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 73 and 74:
Påviste pesticider i stikprøvekon
Page 75 and 76:
Påvist stof e d e ls in O p r (pr.
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Påviste overskridelser i stikprøv
Page 89:
Korn (inkl. ris og majs) Vareart P
Page 92 and 93:
Frugt, grøntsager o.l. Varenavn Op
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
104
Page 106 and 107:
106
Page 108 and 109:
108 (fortsat) Danish English Englis
show all

Pesticidrester i fødevarer 2002

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?