Notat om lungefunktionsundersøgelser - InfoNet

NUKLEARMEDICINSK AFDELING
VEJLE SYGEHUS
Henrik Boel Jørgensen
2006

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
FORORD .................................................................................................................. 3
INDIKATIONER FOR LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE ...................................... 7
INDIKATIONER FOR LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE ...................................... 8
DER KAN UDFØRES ..................................................................................................8
UDVIDET LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE.....................................................................8
KONTRAINDIKATIONER MOD LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE..............................................8
SPIROMETRI........................................................................................................... 9
PNEUMOTACHYGRAFI................................................................................................9
HELKROPSPLETYSMOGRAFI ................................................................................. 12
TEORI ...............................................................................................................12
BOYLES PRINCIP: ..................................................................................................12
TEKNIK ..............................................................................................................13
KALIBRERING.......................................................................................................14
PROCEDURE ........................................................................................................15
REPRODUCERBARHEDS- OG ACCEPTKRITERIER. ..............................................................15
COMPLIANCE OG G AW .............................................................................................16
DIFFUSIONSKAPACITET ....................................................................................... 18
TEORI ...............................................................................................................18
HÆMOGLOBINKORREKTION ......................................................................................19
BEREGNING AF DIFFUSIONSPARAMETRE........................................................................19
TEKNIK ..............................................................................................................21
MÅLINGER ..........................................................................................................21
NORMALVÆRDIER .................................................................................................22
KALIBRERING.......................................................................................................22
PROCEDURE ........................................................................................................23
ILTTRANSPORT..................................................................................................... 24
BOHR-EFFEKTEN ...................................................................................................24
REVERSIBILITET................................................................................................... 25
KRITERIER ..........................................................................................................25
UDFØRELSE AF REVERSIBILITETSTEST..........................................................................26
ETNISK KORREKTION ........................................................................................... 27
BØRNEREFERENCER ............................................................................................. 28
VARIATION ........................................................................................................... 30
PRÆOPERATIV VURDERING ................................................................................. 31
KVALITETSKONTROL ............................................................................................ 33
LITTERATUR.......................................................................................................... 33
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 2 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Forord
Lungefunktionsundersøgelse kræver et samarbejde mellem undersøger og patient, i
langt højere grad end vore øvrige klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske
undersøgelser. En forudsætning for, at samarbejdet fungerer, er at undersøgeren
ved, hvad hun vil have patienten til at udføre, og ikke mindst hurtigt kan vurdere
om, resultatet er tilfredsstillende, og hvis ikke hvordan resultatet kan forbedres.
En korrekt tolkning af resultaterne kræver indsigt i både teknik og fysiologi. Der
findes flere lærebøger, som ofte er ret omfattende og grundige. Disse noter er kun
ment som en indføring til emnet.
Ligegyldig om undersøgelsen er udført optimalt og korrekt eller ej, kommer der et
resultat ud af undersøgelsen, det vanskelige er at vurdere om der er fejlkilder.
Kun et højt fagligt niveau og trænet personale kan vurdere om lungefunktions
undersøgelsen er udført korrekt. Når den er udført korrekt, er selve tolkningen af
undersøgelsens resultat forholdsvis enkel.
Tolkningen af resultatet vil altid afhænge af, hvilket normalmateriale man anvender
og af, hvordan man opgør en afvigende værdi. Det ene normalmateriale kan ikke
siges at være bedre end det andet. Normalgrænserne er meget vide. Hvorvidt
patienten har normal lungefunktion bedømt ud fra enkeltstående
lungefunktionsundersøgelse, er derfor svær, medmindre den er meget nedsat.. En
ændring i lungefunktionen hos den enkelte kan derimod påvises med meget stor
sikkerhed, men man bør tage højde for almindelige aldersbetingede ændringer.
I svarrapporten sammenholdes de målte værdier med det valgte normalmateriale.
Det angives også, hvor stor en del den målte værdi udgør af forventet værdi. Iht.
Dansk Lungemedicinsk Selskab betragtes en målt værdi, der afviger med mere end
25 %-point fra forventet værdi, som patologisk, for indices betragtes 15% afvigelse
som patologisk (Se afsnittet variation side 30). Nogle steder foretrækker man i
stedet at angive 95% sikkerhedsgrænser for normalmaterialet, idet en værdi uden
for dette interval betragtes som patologisk. Sikkerhedsgrænser defineres som det
interval hvori ”sandheden” – den normale værdi – findes med en angivet
sandsynlighed. Eks 95 % eller 99%. Dvs. des snævre grænser des bedre er
normalværdien defineret og beskrevet med angivne variable (eks. højde, alder, køn
osv..)
Normalmaterialer bør afspejle det samfund, som patienterne lever i.
Livsbetingelserne ændrer sig fra generation til generation og er forskellige fra land til
land. Det optimale ville derfor være om hvert samfund (land), havde sine egne
normalmaterialer, der tog hensyn til alder, højde, køn og arv, men dette er ikke
muligt. På Europæisk plan har man derfor gennem mange år udarbejdet
referencematerialer og konventioner om korrekt udført undersøgelser kaldet ECCSrekommandationer
(ECCS=Europæiske kul og stål union). Ofte er disse
rekommandationer publiceret i arbejder kaldet: ”Standardized lung function testing”,
som løbende opdateres. De sidste nye er trykt i : European Respiratory Journal
1993, vol. 6, suppl. 16. For spirometriske værdier (f.eks. VC og FEV 1 ) har Dansk
Lungemedicinsk Selskab udgivet et særskilt dansk normalmateriale. Det fremgår af
de enkelte afsnit hvilket normalmateriale, der anvendes ved vores undersøgelse.
Tilsvarende det europæiske samarbejde har amerikanerne udarbejdet
rekommandationer i et regi kaldet ATS (American Thoracic Society).
Lungefunktionsudstyret vurderer reproducerbarheden af måleresultatet iht. ATS.
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 3 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Når resultatet foreligger, kan man forholdsvist let konkludere iht. nedenstående
kriterier. Man indleder med at vurdere ventilationskapaciteten, som kan være
normal eller nedsat. Den er nedsat, hvis VC, FEV 1 og/eller TLC er nedsat. RV kan
være nedsat hos normale.
Hvis TLC er nedsat er patienten restriktiv. Hvis FEV 1 /VC% er nedsat, har patienten
obstruktiv nedsat ventilationskapacitet, og hvis samtidig nedsat TLC og FEV 1 /VC%,
har patienten blandet obstruktiv og restriktiv nedsat ventilatorisk kapacitet.
Iht. til dansk praksis og spirometriske normalmateriale kan man graduere
funktionsnedsættelsen i forhold til den forventede værdi. Svært nedsat
lungefunktion svarer til under 50% af forventet værdi. Moderat nedsat fra 50-70%
af forventet værdi. Let nedsat fra og med 70-75%. FEV 1 /VC tolkes som nedsat hvis

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
VTG: Torakale gas volumen. Den luftmængde man måler i lungerne i forbindelse
med helkropspletysmografi. Idet vi måler ved slutningen af en normal udånding
svarer volumet til FRC.
VT: Tidal volumen. Den mængde luft man suger ind eller puster ud ved et
normalt åndedræt.
D LCO : Transferfaktor. Er et udtryk for "gasforsvindingshastigheden" ,mængde per
tid og måles i mmol/min/kPa eller ml/min/mmHg (mængde/trykenhed/tidsenhed) .
Afspejler lungemembran overfladen der er til rådighed for gasudveksling.
D LCO /VA: Diffusionskonstanten (K CO , (eng: Transfer coeffcientet)) måles i
mængde/lungevolumen/trykenhed/tidsenhed. Værdien tager ikke hensyn til det
aktuelle lungevolumen, hvorfor ændringer i diffusionskapacitet alene betinget af
ændringer i lungevolumen ikke afspejler sig i ændringer i denne parameter.
Afspejler alveoleeffektiviteten.
VA: Bestemmes ved gasfortyndingsteknik og foregår i samme seance som CO
målingen. Det er til dette formal testgassen indeholder neon. (Helium bruges i
analysen) Hos normale vil VA i princippet sv.t. TLC, men specielt hos obstruktive
sker der ikke en tilstrækkelig opblanding (stort fysiologisk deadspace) og både D LCO ,
VA og D LCO /VA måles for lave. Hvis VA ved en teknisk fejl (registrering af
inspiratorisk volumen) måles for lav. Bliver D LCO falsk lav.
BTPS, STPD, ATPD: Ovennævnte forkortelse betegner under hvilke betingelser
volumen er målt. For en fast mængde gas gælder, at dets volumen afhænger af
temperatur, tryk og hvor meget vanddamp der er tilstede. Når man angiver et
gasvolumen er det derfor vigtigt samtidig at angive betingelserne. Lungevolumina
angives i BTPS. D LCO angives altid i STPD, mens det er forskelligt om VA og dermed
D LCO /VA angives i STPD eller BTPS.
BTPS: Body Temperature and Pressure Saturated with water vapor. Dvs. ved
kropstemperatur, atmosfæretryk og mættet med vanddamp.
STPD: Standard Temperature Pressure Dry. Dvs. ved 0 0 C, 1 atmosfære (760mmHg
= 101kPa) og tør (uden vanddamp).
ATPD: Ambient Temperature and Pressure Dry. Dvs. tilstedeværende temperatur og
tryk og tør.
Ved kropstemperatur på 37 0 C og omgivende temperatur på 20 0 C, samt 1
atmosfæres tryk og 100% mættet med vanddamp gælder:
V BTPS = 1,2 x V STPD
V STPD = 0,94 x V ATPD
1 mol gas fylder 22,4 liter ved 1 atmosfære og 0 0 C .
ATS: American Thoracic Society. Kriterier for veludført lungefunktionsundersøgelse.
Omfatter bl.a. reproducerbarhedskriterier.
ECCS: European Community for Coal and Steel. Den europæiske kul og stål union.
Grundlaget for det senere EF og siden EU. Specielt minearbejde fik ofte
lungesygdomme. I ECCS regi blev der derfor udarbejdet referencematerialer for
lungefunktionsundersøgelser. Disse er stadig grundlaget for de europæiske
referencer.
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 5 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Volumenkurve 1
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 6 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Volumenkurve 2
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 7 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Indikationer for lungefunktionsundersøgelse
Lungefunktionsundersøgelser udføres med henblik på:
Påvisning og måling af lungefunktionsnedsættelsen
Vurdering af arten (obstruktiv/restriktiv) af lungefunktionsnedsættelsen
Bestemmelse af diffusionskapacitet
Præoperativ vurdering (regional)
Vurdering af reversibilitet ved obstruktiv lungesygdom
Der kan udføres
Statisk spirometri (SVC).
Dynamisk spirometri (FEV1, FVC), se side 10
Helkropspletysmografi (TLC og RV), se side 12
Måling af luftvejsmodstand (R AW og G AW ), se side 16
Diffusionsmåling (T LCO og K CO ), se side 18
Reversibilitetstest, se side 25
Udvidet lungefunktionsundersøgelse
Simpel dynamisk spirometri kaldes i daglig tale lungefunktionsundersøgelse, og
foregår i mange medicinske ambulatorier og i lægepraksis flere steder og kræver kun
simpelt apparatur. De senere år er kommet små smarte pneumotachygrafer på
markedet, som efterhånden er ret udbredte. Betegnelsen udvidet
lungefunktionsundersøgelse bruges når undersøgelsen foregår med
pneumotachygraf og der suppleres med helkropspletysmografi og diffusionsmåling.
Undersøgelsen giver derved mulighed for at bestemme alle statiske og dynamiske
parametre, samt en vurdering af lungernes evne til at udveksle gasser mellem blod
og luft. Som udgangspunkt udføres udvidet lungefunktionsundersøgelse (LFU) på
alle henviste patienter, fraset patienter henvist til regional
lungefunktionsundersøgelse, hvor der kun udføres dynamisk spirometri (Måling af
FEV1 og FVC), som sammenholdes med lungeperfussionsscintigrafi. (Denne
undersøgelse bruges som led i en præoperativ vurdering, hvor man påtænker
fjernelse af lungevæv. Se afsnittet: Præoperativ vurdering side 31.)
Hvorvidt der skal udføres reversibilitetstest afhænger af resultatet af LFU, samt en
lægelig vurdering.
Kontraindikationer mod lungefunktionsundersøgelse
Aktiv lungetuberkulose er en absolut kontraindikation. Tidligere behandlet, men
helbredt lungetuberkulose er ikke kontraindikation. Akutte luftvejsinfektioner er en
relativ kontraindikation. Reversibilitetstest (β2-agonister) er kontraindiceret ved
betydende tachykardi og mistanke om hypertrofisk, obstruktiv kardiomyopati
(subvalvulær aortastenose)
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 8 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Spirometri
Ordet spirometer kommer af latin og betyder måling af åndedrag. I de første
modeller, kaldet klokkespirometre, som bl.a. August Krogh udviklede, var patienten
via et mundstykke og slanger forbundet med en klokke i et vandbad. En pen påsat
klokken kunne så på et stykke papir registrere klokkens bevægelser op og ned,
afhængig af om patienten pustede ud eller åndede ind og derved måle volumina.
Når papiret samtidig bevægede sig med en konstant hastighed vinkelret på pennens
bevægelser fik man en grafisk fremstilling med lungevolumina på y-aksen og tid på
x-aksen (se side 6). Spirometre af denne type og var egentlig meget nøjagtige, men
upraktiske.
Senere i takt med at udviklingen har fokuseret på dynamisk spirometri er der
udviklet andre spirometre", som bl.a. den ældre Vitalograph©. Apparatet er enkelt
opbygget og indeholder en stor sæk forbundet til en slange, som patienten puster i.
Sækken er koblet til en skriver, som bevæger sig ned af papiret når sækken fyldes.
Tidsdimensionen fremkommer ved at papiret bevæger sig. Apparatet kan måle
(F)VC og FEV 1 , men ikke øvrige volumina. VC er det volumen, der måles, når linien
bliver vandret. Undersøgelsen giver en præcis måling af FVC og FEV 1 samt en grov
vurdering af dynamikken. Hvis der ønskes en finere vurdering af dynamikken, må
der måles med pneumotachygraf.
Pneumotachygrafi
En pneumotachygraf giver mulighed for at måle alle spirometriske volumina og
fremstille både volumen- og flowkurver. For den enkelte person er kurverne
reproducerbare, ved sygdom vil der tidligt ske en ændring i kurveforløbet. Nogle
angiver, at en persons flow/volumen-kurve er karakteristisk, som fingeraftryk, for
den enkelte patient, hvis der altså ikke opstår en patologisk tilstand. Ved
lungefunktionsmålingen er reproducerbare kurver derfor udtryk for, at undersøgelsen
er udført tilfredsstillende.
Princippet i metoden er, at luften strømmer igennem en let ”bremsende” stenose.
En tryksensor på hver side af stenosen registrerer trykfaldet, der udløses af, at luften
bremses. Udfra trykfaldet kan flow´et beregnes.
Flow´et ( • V ) integreres løbende til volumenværdier til tiden t.
∫ V
• dt = V
Teknisk er der er er udviklet 2 metoder, hhv. ad modum Fleisch og ad modum Lilly.
Ved Lillys metode udgøres stenosen af et relativt stort gazeagtigt net. Nettet er
opvarmet for at kondensvand fra udåndingsluften ikke skal "stoppe" filteret.
Fordelen er en relativ let stenose, og dermed en lille flowmodstand, men ulempen et
relativt stort deadspace, idet nettet skal have en hvis diameter (5-7 cm). I en
pnemotachygraf øges deadspace omvendt proportional med flowmodstanden
(stenosegraden). Der må således findes en balance mellem øget flowmodstand eller
øget deadspace. Ved Fleisch´metode udgøres stenosen af små parallelle rør, der
kun medfører en let øgning i deadspace, men til gengæld en stor flowmodstand.
En anden metode, som anvendes i vores udstyr er er en ”Mass flow sensor”, en lille
glødetråd der måler afkølingen som udtryk for flow´et.
En fælles ulempe for alle metoder er at apparatet skal kalibreres dagligt.
Kalibreringen foregår med en stempelpumpe med et kendt volumen, f.eks. 3 liter.
Selvom der pumpes med forskellig hastighed skal apparatet kunne beregne det
samme volumen. Det er vigtigt at der absolut ingen luftstrømme er når der
nulstilles. Selve proceduren er beskrevet i manualen. Traditionelt opdeler man stadig
spirometriske undersøgelser i statiske undersøgelser (volumina og kapaciteter) og
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 9 af 33
t
0

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
dynamiske undersøgelser, hvor en tidsfaktor indgår ( eks. : FEV 1 : forceret
eksspiratorisk volumen i første sekund).
Dynamisk spirometri (FVC & FEV 1 )
Typisk indledes lungefunktionsundersøgelsen med dynamisk spirometri, dvs. FEV 1 .
Hvis man skulle udpege en enkelt parameter blandt alle de målinger vi foretager ved
lungefunktionsundersøgelsen, som den vigtigste, vil det blive FEV 1 . Denne
parameter, som egentlig er helt ufysiologisk, idet vi aldrig, fraset til fødselsdage,
hvor vi skal puste lys ud på lagkagen, har behov for forceret eksspiration. At nogen
derfor fandt på at måle eksspirationen forceret kan derfor undre. Men det har vist
sig, at de fleste lungesygdomme meget tidligt medfører ændringer i den forcerede
eksspiration. En normal FEV 1 kan derfor med stor sandsynlighed udelukke
lungesygdomme, mens et lav FEV 1 tyder på lungesygdom. Populært sagt er FEV 1
”lungetallet”.
Med en pneumotachygraf kan der grafisk fremstilles en kurve hvor flow afsættes
overfor overfor volumen, hvilket kaldes en flow-volumenkurve. Udseendet af
flow/volumenkurven giver mange oplysninger, specielt hos obstruktive ses
forandringer i kurvens facon meget tidligt i sygdomsforløbet. Hos normale stiger
kurven meget stejlt i den første lille del af udåndingen (første ca. 15 % af TLC) til
hastigheder på op til 10-15 liter/sek (FEF max ), hvorefter hastigheden falder mod 0.
Hos børn er dette kurveforløb efter maksimum ofte konveks, hos unge en lige linie
og hos ældre konkav. Hos obstruktive bliver kurven udtalt konkav. Kurvens facon
kan delvis beskrives med parametrene MEF 25 , MEF 50 og MEF 75 som er flow´et målt
efter hhv. 25, 50 og 75 % af vitalkapaciteten er udåndet.
Praktisk udførelse
Når man skal måle FEV1 vælges knappen ”Pulmonary Function” i hovedmenuen
(alternativt kan trykkes ”5”). I den nye menu vælges ”Flow Volumen Loop”. På det
efterfølgende skærmbillede sikrer man sig, at det er er den rigtige patient og at
undersøgelsen er sat til ”Pre” nederst i billedet.
Undersøgelsen startes ved at trykke F1. Der indledes med mindst 3 almindelige
(tidal) åndinger. Imens instrueres patienten. Ved FEV 1 måling er det vigtigt, at der
pustes forceret straks inspirationsmaksimum er nået. Hvis man venter for længe,
eller der ikke er indåndet til maksimum bliver udåndingen ikke maksimal forceret.
Luften må ikke stødes eller hostes ud og der må ikke være lyde fra struben.
Når der pustes ud ses en rød stiplet linie, på grafen til venstre, der viser tidsgrænsen
(6 sek) som eksspirationen minimum skal være. Når de 6 sek er gået og kurven er
vandret kommer beskeden ”End of Criteria Met” nederst til venstre og patienten
indstrueres i at suge helt ind og fylde lungerne helt op. Derefter trykkes på ”End” og
1 ”trial” (forsøg) er udført og mundstykket kan slippes. Apparatet kommer med en
fejlmeddelelse, hvis målingerne ikke er reproducerbare eller opfylder kriterierne for
en god undersøgelse. Læs altid meddelelserne grundigt. Hvis man trykker F1
accepterer man afvisningen og resultatet kasseres. Hvis man trykker Esc afviser man
advarslen og accepterer resultatet trods advarslen. Man skal derfor vide hvad det er
man afviser/godtager.
Målingen skal gentages til Flow/volumen (F/V) kurven kan reproduceres mindst 3
gange. Hvis det ikke er muligt at få reproducerbare kurver inden for max 8 forsøg,
må det overvejes at opgive. De to bedste resultater bør ikke afvige mere end 5%
eller 100 ml. Det er især vigtigt at resultatet er fuldstændigt reproducerbart, hvis
der har været afviste advarsler efter de enkelte målinger. Kurverne sammenlignes
ved at trykke på F6. I dette skærmbillede ses nederst til højre ved siden af ”Esc” en
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 10 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
kontrolmenuboks, hvor man kan vælge om man grafisk vil se ”All trials” (alle forsøg)
eller f.eks. kun det bedste (Det til rapporten). Vælg muligheden ”All trials” idet man
derved kan se at kurverne overlejrer hinanden. Forsøg der falder udenfor fra vælges
i F2. Hvis et forsøg ikke medregnes bliver tallene grå i det øverste resultatfelt.
Den højeste værdi vælges automatisk til rapporten. Men hvis man ønsker at vælge
en anden værdi trykkes F4.
Hos normale overstiger SVC ikke FVC med mere end 5%. Men hos obstruktive og
ældre kan FVC være lavere end SVC. Ingen tilstande medfører højere FVC end SVC.
Hos svært obstruktiv kan/bør SVC måles inspiratorisk, idet det ellers kan måles for
lavt.
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 11 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Helkropspletysmografi
Det foregående afsnit omhandlede spirometri. Ved spirometri kan man måle langt
de fleste lungefunktionsparametre, men med spirometri er det ikke muligt at måle
den mængde luft der er tilbage i lungerne efter en maksimal udånding (RV) og
dermed den totale lungekapacitet (TLC). Ændringer i RV ses typisk hos patienter
med kronisk obstruktiv lungesygdom, hvor det bliver forhøjet. Nedsat TLC er en del
af definitionen på restriktiv lungesygdom, hvorfor en måling er nødvendig for at
kunne stille diagnosen.
I dette afsnit gennemgås helkropspletysmografi undersøgelsen.
Helkropspletysmografen kaldes også en "Bodybox". Med undersøgelsen kan man
bestemme RV, TLC og flowændringer pr trykenhed (konduktans: G AW )
Vi måler TLC indirekte via Vtg. Vtg (Volume thoracic gas ) er et variabelt volumen og
betegner blot det volumen luft der er i lungerne på undersøgelsestidspunktet (hvor
ventilen er lukket). Idet vi måler ved slutningen af en normal eksspiration svarer Vtg
til FRC (udstyret korrigerer selv for den lille forskel mellem Vtg og FRC). For at
bestemme RV og TLC ud fra Vtg (FRC) skal patienten når ventilen åbnes, enten:
tage en dyb indånding til lungerne er helt fyldte: FRC + IC = TLC
eller puste maksimalt ud til lungerne er helt tømte : FRC- ERV = RV
Teori
Helkropspletysmografen er en stiv, ueftergivelig kasse, hvor selv små
rumfangsændringer i det objekt, der er placeret i kassen, kan beregnes. Metoden
måler det eftergivelige rumfang, og idet det kun er luften (i lungerne), der presses
sammen, måles lungerumfang.
En anden metode er gasfortyndingsteknik, som vi anvender i forbindelse med
diffusionsmålingen.
Pletysmografimetoden bygger på:
Tryk 1 × Volumen 1 = Tryk 2 × Volumen 2
Boyles princip:
Princippet lyder med ord: Når en fast mængde molekyler af en gas ved et givet
volumen og ved et givet tryk, komprimeres således, at volumen blive halvt så stort,
fordobles trykket. Omvendt hvis volumen fordobles - halveres trykket.
Rumfanget af lungerne kan derfor beregnes, hvis vi lukker luften inde i lungerne, og
samtidig ændrer på trykket og registrerer volumenændringen (= trykændringer i
boksen). Når vi lukker ventilen i mundstykket i forbindelse med undersøgelsen,
lukker vi luften inde og holder i princippet antallet af molekyler konstant (Luften i
lungerne er i ligevægt med blodet lige før inspirationen). Patienten laver samtidig
åndedrætsøvelser og ændrer derved på trykket inde i lungerne. Trykket måler vi i
mundstykket. Den tætte boks (Helkropspletysmografen) bruges til at registrere
volumenændringen af lungerne. Når boksen er helt tæt, vil lungernes
sammenklemning medføre, at volumen i boksen øges og trykket falder. Hvis
volumen ændringer registreres via trykændringer kaldes det en trykpletysmograf.
Hvis udstyret i stedet måler det volumen, der trækkes ind i boksen udefra pga.
trykfaldet udløst af sammenklemningen af lungerne kaldes det en
volumenpletysmograf. Apparatet i afdelingen er en trykpletysmograf.
Mens der måles er mængden af luft i lungerne Vtg svarende til FRC (slutningen af en
tidal ånding). Lungernes volumen kan beregnes, hvis vi opstiller ligningen iht.
Boyles princip:
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 12 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Vtg × Atmosfæretryk =(Vtg - volumenændring) × (Atmosfæretryk + trykændring)
Vtg=Volumen 1 = V
Atmosfæretryk = Tryk 1 = P 0
Vtg – volumenændring = Volumen 2 = V – ΔV
Atmosfæretryk + trykændring = Tryk 2 = P 0 – ΔP
Udtrykket kan omskrives
Vtg × P 0 = (Vtg - ΔV) × (P 0 + ΔP)
↓
Vtg × P 0 = (Vtg × P 0 ) + (Vtg × ΔP) - (ΔV × P 0 ) - ΔV × ΔP)
↓
0 = (Vtg × ΔP) - (ΔV × P 0 ) - (ΔV × ΔP)
↓
Vtg × ΔP = (ΔV × P 0 ) + (ΔV × ΔP)
(ΔV x ΔP) er en meget lille størrelse, hvorfor vi ser bort fra dette led
↓
Vtg × ΔP = ΔV × P 0
↓
ΔV
Ttg = × P 0
ΔP
Hvor P 0 = atmosfæretrykket (uden vanddamp, P bar - 47mmHg), ΔP er ændringer i
lungernes tryk og ΔV er ændringer i lungernes rumfang. Af udtrykket fremgår, at
Vtg afhænger af atmosfære trykket og forholdet mellem ΔV og ΔP.
Teknik
Hele øvelsen har til hensigt at bestemme leddet:
ΔV
ΔP
Lunger
Lunger
ΔP lunger = ΔP mund kan måles direkte med en tryktransducer i mundstykket, idet flow =
0.
ΔV lunger = ΔV box (blot omvendt fortegn, men fortegnene kan vi se bort fra)
Teknisk er det lettere at måle trykændringer end volumenændringer, hvorfor vi
indirekte måler ΔV box som en funktion afΔP box. (Trykpletysmograf)
Relationen mellem boksvolumen og bokstryk er lineær proportional iht. Boyles
princip, og kan udtrykkes således:
ΔV box = f kal × ΔP box
f kal bestemmes ved kalibrering, hvor man tilfører og fjerner et kendt volumen luft
samtidig med at trykket registreres. Men kalibreringen udføres med tom boks.
Boksvolumen , V box,tom = . Volumen afhænger hvilken type boks, der anvendes.
Kalibrering udføres daglig og foregår automatisk.
Når undersøgelsen udføres er boksen ikke tom og patienterne fylder forskelligt i
boksen. Kalibreringsfaktoren afhænger af det reelle boksvolumen, derfor vægtes f kal,
med en faktor - η - proportional med det reelle luftrumfang i boksen, som afhænger
af hvor meget personen fylder.
Menneskers massefylde er 1,07 l/kg. Det reelle luftrumfang er derfor:
v box
= Boksvolumen − (vægt × 1,07)
Dette rumfang sættes i forhold til det totale boksvolumen på 612 liter, hvorved
Boksvolumen − (vægt × 1,07)
η =
Boksvolumen
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 13 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
f kal,reel =f kal, × η
ΔV lunger =ΔV box = η × f kal × ΔP box
Vi kan nu måle både ΔV lunger og ΔP lunger hhv. indirekte og direkte.
ΔV
ΔP
ΔV
ΔP
Lunger
Lunger
Lunger
Lunger
( η × fkal)
× ΔP
=
ΔP
mund
box
afhænger af en målbar kalibreringsfaktor η × f ) og leddet
(
kal
ΔP
ΔP
Box
mund
, som
svarer til hældningen af linien, der fremkommer, hvis de målte værdier P mund
afsættes på x-aksen og P Box på y-aksen.
Idet boksvolumen+lungevolumen er konstant, vil en øgning i det ene tryk
modsvares af et fald i det andet og omvendt. Grafisk fremkommer en ret faldende
linie, hvor vi ønsker et estimat for liniens hældning (slope).
Matematisk kan en linies hældning udtrykkes med en tangens-funktion.
Δy
Hældning = slope = = tgα
, hvor α er liniens vinkel med x-aksen. Konventionelt
Δx
afsættes P Box på x-aksen, hvorfor ledet
ΔV Lunger η × f
=
ΔP
tgα
Lunger
kal
ΔP
ΔP
Hvis ovenstående udtryk kombineres med udtrykket for Vtg udledt under afsnittet
Teori, kan vi opstille følgende:
η × f kal
× P
Tgv =
0
tgα
En stejl linie ⇒ tgα stor⇒ lille Vtg
Mere vandret linie ⇒ tgα lille ⇒ stort Vtg
Måleteknisk fremkommer der selvfølgelig ikke en retliniet sammenhæng mellem
ΔP box og P mund , hvorfor apparatet lægger en regressionslinie gennem punkterne,
denne skal evt. justeres af undersøgeren.
Vtg kan således beregnes udfra trykkurvens hældning, atmosfæretryk og
kalibreringsdata. TLC kan derefter let beregnes jf. side 12 (TLC = Vtg + IC).
Nyere undersøgelser har vist at hvis patienten er svær obstruktiv og hyperinflateret
kan metoden give falsk høje værdier. Det skyldes at trykket i lungerne ikke sv.t.
trykket i munden (ΔP lunger ≠ ΔP mund ) pga. stenoser i luftvejene. De høje værdier for
TLC, som er målt med metoden ved obstruktive lidelser, er derfor muligvis ikke helt
så høje, som tidligere angivet. Problemet kan mindskes noget, hvis
respirationsfrekvensen med den lukkede ventil holdes på ca. 1 pr. sek.
Kalibrering
Boksen skal kalibreres dagligt. Det gælder både pneumotachygrafidelen og selve
registreringen af bokstrykket samt bestemmelsen af kalibreringsfaktoren f kal .
box
mund
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 14 af 33
=
1
tgα

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Apparatet måler, hvor stor en trykændring det giver i boksen, når et kendt luft
volumen blæses ind i boksen (automatisk kalibreringsprocedure).
Procedure
Patienten skal være afslappet og udhvilet inden undersøgelsen (15 min. hvile, helst 1
times rygepause og ikke umiddelbart efter et måltid). Strammende tøj skal løsnes.
Bemærk om patienten giver udtryk for klaustrofobi.
Patienten placeres med ret ryg foran mundstykket, der højdejusteres, så ryggen er
ret og med hovedet en anelse bagoverbøjet, så han/hun strækker sig let op mod
mundstykket. "Krumryggethed" kan alene medføre nedsatte lungevolumina.
Et evt. gebis skal ikke fjernes, medmindre det er meget løst eller dårligt tilpasset.
Mundstykket placeres mellem tænderne og "kraven" anbringes inden for læberne,
men foran tænderne.
Hvis patienten er "uerfaren", kan man evt. øve inden den egentlige undersøgelse.
Når patienten er klar, lukkes døren. Før testen starter, skal boksen være tryk
ækvilibreret, hvilket for mindre personer tager omkring ½ min. For store
overvægtige personer kan det tage flere minutter. Under ækvilibreringen bør
patienten sidde roligt og afslappet i boksen. Hvis patienten sveder, kan
ækvilibreringen være vanskelig. Hele Vtg proceduren består af flere dele, der hver
især skal vurderes og justeres for et optimalt resultat.
Når boksen er stabil kan patienten tage næseklemme på og mundstykket i munden.
Hænderne skal understøtte kinderne, hvilket modvirker trykvariationer som følge af
kindernes bevægelse.
Tryk F1 – undersøgelsen startes. Der indledes med tidalåndinger med åben ventil.
Når FRC niveauet er stabilt, dvs. der tegnes en rød stiplet linie under
tidalåndingskurverne, kan man starte målingen. Lige før slutningen af en normal
eksspiration lukkes der for ventilen med F1, og patienten instrueres i
vejrtrækningsforsøg mod lukket ventil. Ventilen er kun lukket i max 4 sekunder, og
få vejrtrækningsforsøg er nok til at fremstille tryk-”volumen” kurver af luften i
lungerne. Hvis patienten ikke kan kooperere til 4 sekunder kan ventilen åbnes ved at
trykke Esc efter få loop. På skærmen fremkommer et vindue med en graf hvor P mund
aftegnes på y-aksen og volumeshift på x-aksen (volumeshift er ændringer i volumen
beregnet ud fra ændringer i bokstryk). Linierne skal ligeledes være parallelle og
med en entydig regressionslinie. Når ventilen åbnes udføres spirometri. Først rolig
maximal udånding til RV niveau. Derefter maksimal indånding (IVC) og til slut
forceret eksspiration.
TLC beregnes iht. Følgende: TLC =IVTG gennemsnit + IC bedste .
Ikke acceptable forsøg skal slettes idet de ellers indgår i gennemsnittet
Spirometridelen skal være korrekt udført. Som samlet resultat for RV vælges
hverken den højeste eller laveste, men den værdi der fremkommer iht. følgende: RV
= TLC Resultat – VC bedst .
.
Reproducerbarheds- og acceptkriterier.
To forsøg betragtes som reproducerbare, hvis Tgv ikke afviger mere end 10% fra
hinanden. Et forsøg betragtes som acceptabelt, hvis variationskoefficienten for de
datapunkter, der udgør regressionslinien er mindre end 50% og VC værdien er 90%
af den tidligere udførte VC.
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 15 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Compliance og G AW
Ud over TLC og RV kan vi med helkropsplethysmografen også måle luftvejsmodstand
– resistance - Raw og den reciprokke G AW , som kaldes konduktansen (ledningsevne
eller evne til at flytte) samt compliance.
Δ V
Compliance er et udtryk for lungernes eftergivelighed og udtrykkes , en høj
ΔP
værdi er udtryk for en stor volumenændring i forhold til trykændringen. Udtrykket
Δ P
må ikke forveksles med elasticitet, som er udtrykt , som med et dansk ord kan
ΔV
kaldes spændstighed, idet en høj værdi er udtryk for en relativ stor trykændring i
forhold til volumenændring.
Compliance måling indgår ikke i som rutine i udvidet lungefunktionsmåling, og
tilbydes ikke aktuelt. Ved compliance måling fremstilles et tryk-volumen diagram.
Der kræves måling af tryk i både mund og thorax samtidig med volumen/flowmålinger,
hvorfor der anlægges et kateter med ballon i oesofagus, hvilket gør det
muligt at måle tryk i thorax simultant med flowmåling under ind- og eksspiration.
Grafisk afsættes volumina på y-aksen og trykdifferencen mellem mund og thorax på
x-aksen. Hos normale fremkommer en S-formet kurve ved VC manøvre. Ved fibrose
(stive lunger - lav compliance) bliver kurven flad. Ved emfysem (slappe lunger- høj
compliance) bliver kurven stejl. Parametrisk angives værdien for compliance som
hældningen af kurven på den midterste del af kurven, der tilnærmelsesvis er en ret
linie.
R AW måling (modstand i luftvejene) viser relation mellem drivtryk P AW (P mund – P alveole )
•
og det resulterende flow - V . Denne måling indgår ikke standard undersøgelsen.
R aw =
P AW
•
V
P AW = f kal x P box . f kal er kalibreringsfaktoren omtalt i afsnittet Teknik side 13.
R AW stiger eksponentielt ved turbulens (stenoser) . Hvornår strømningen bliver
turbulent afhænger bl.a. af luftvejenes anatomi og luftens viskositet.
Modstandsmålingen foregår ved indledningen af helkropspletysmografi
undersøgelsen. Der aftegnes loops i et diagram med flow på y-aksen og boxtryk på
x-aksen. Når boxtryk falder (lungevolumen mindskes) resulterer det i et målbart
flow. Stejle loops er tegn på lav modstand. Kølleformede, mere horisontale loops er
tegn på høj modstand.
Modstanden beregnes som hældningen af kurven omkring flow=0. At vi principielt
måler når flow=0, gør at vi ikke behøver at have tryksensor i eosofagus. I praksis
måles ± 0,5 l/s. Indstilles i ”settings” i feltet ”Display tangent for…”, som stilles til
SR 0,5.
G AW
Luftvejenes konduktans G AW er omvendt proportional med R AW . Konduktans er
flow/trykenhed (jvf. Diffusionsmåling side 18), dvs. målet er et udtryk for hvor stort
et tryk, der skal til for at flytte en vis mængde luft. Mange fortrækker målet G AW
frem for R AW idet G AW er proportional med TLC. Den specifikke konduktans:
G
sG = AW
AW
TLC
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 16 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
bliver derfor nemmere at vurdere og skal ca. være 2,5 kPa/s hos normale. Lidt
lavere hos ældre. Hos børn 2,5 x H -0,2 .
Hos obstruktive vil man se et fald i sG AW og mange har fundet at det er et bedre
udtryk for obstruktivitet end fald i FEV1/VC. G AW har således stor klinisk relevans.
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 17 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Diffusionskapacitet
Nogle lungesygdomme påvirker kun ventilationskapaciteten i let grad, selvom
patienten har svær dyspnø. Hos disse patienter kan deres evne til at udveksle
gasser mellem alveoleluft og kapillærblod være nedsat. En enkel måde at vurdere
evnen til at ilte blodet er saturationsmåling med pulsoximetri eller ved
blodgasanalyse. Men ofte kan parenkymsygdom være ret udtalt før det kan ses ved
pulsoxymetri og/eller hvile blodgasanalyse. En meget mere sensitiv metode er
diffusionsmåling.
Indikation for undersøgelsen kan være:
Udredning af dyspnø.
Obstruktiv nedsættelse af ventilationskapaciteten.(eks emfysem)
Restriktiv nedsættelse af ventilationskapaciteten. (eks fibrose eller sarkoidose)
Kontrol af evt. sequelae efter behandling. (Kemoterapi, Cordarone®, Stråleterapi)
Teori
Målet for gastransport mellem alveoleluft og kapillærblod er diffusion. Diffusion
• •
defineres i kinetik som masseflow og kaldes ofte n eller V
For gasser gælder:
• •
K ´ × A
−
n = V gas = × P ( min
1
A−c
mmol × )
x
A (membranarealet cm 2 ) og x (membrantykkelsen) er desværre ukendte og kan ikke
beregnes in vivo.
Men hvis vi definerer:
A
D L
= K´ ×
x
så er:
•
V gas = TL
×
( P )
A-c
D L ´et står for ”Diffusion Lung ”.
For CO:
D
LCO
•
CO
•
CO
V
=
P
A
V er fluxen af CO fra alveoler til blod, dvs. D LCO er mængden pr tid (flow) per
trykenhed, der transporteres over membranen, dvs. enheden for konduktans.
D LCO er den totale konduktans, men kan opfattes som 2 serieforbundne
konduktanser. Membrankonduktansen, T m og den såkaldte reaktive konduktans,
som består af flere faktorer, hvoraf de vigtigste er testgassens reaktionshastighed
med hæmoglobin, θ og mængden af blod i lungekapillærerne Vc
Den totale konduktans er derfor:
1 1 1
= +
DLCO
TM
θ × VC
Serieforbundne konduktanser, hhv. den membranbetingede og den blodbetingede.
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 18 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Hæmoglobinkorrektion
At ”diffusionen” er betinget af begge disse led har betydning for tolkningen af svaret.
Man kan sige at D LCO afspejler lungernes mikrocirkulation,
Som det fremgår, er D LCO også betinget af hæmoglobinens reaktionshastighed θ. Vi
kan regne os frem til denne ved at måle D LCO ved forud at præoxygenere ved
forskellige ilttensioner, inden testgassen inspireres eller ved at måle D LCO med 2
forskellige testgasser, der har forskellig ilttension.
I dagligdagen er dette dog vanskeligt at udføre som rutine, hvorfor vi bruger
antagelser om θ idet den påvirkes af alveolær PO 2 og hæmoglobinkoncentration eller
hæmatokrit
Neden for er opstillet forskellige ligninger, der alle antager værdier for θ
Cotes: D LCO x (10.22 + Hb)/(1.7 x Hb)
Dinakara: D LCO / (0.06965 x Hb)
Burgess: D LCO x ((7.5 /Hb) + 0,5)
Moheenifar: D LCO + ((44-Hct) x 0,325) Bemærk der anvendes hæmatokrit
Cotes metode er den mest udbredte.
Det er muligt at få udstyret til at foretage denne korrektion (Cotes), hvis
hæmoglobin værdien indtastes.
Det er vigtigt at bemærke, at ved indtastning af hæmoglobinværdi kan man vælge
om enheden skal være i mmol/l gram/100 ml også kaldet g% (gramprocent) eller
mmol/l. Hæmoglobinværdier opgives på laboratoriesvaret i mmol/l, hvilket også er
SI-enheden og derfor den vi bruger. (Omregningsfaktor: gram/100 ml = 1,61 x
mmol/l). Hæmoglobin værdier omkring 8,5 mmol/liter (13,6 g/100ml) er neutrale,
dvs. den korrigerede værdi sv.t. den ukorrigerede.
Beregning af diffusionsparametre
D LCO angiver således mængden (mol eller liter) af CO, som absorberes fra lungerne
pr minut ved det givne alveolære partialtryk af CO.
Diffusionsevnen angives både ved D LCO (Diffusion Lung Carbonmonoxid) og D LCO /VA
(Diffusionskonstanten også kaldet K CO ).
I nyere litteratur betegnes D LCO ofte T LCO . De er udtryk for det samme, men T LCO er
et nyere udtryk, der afspejler at værdien ikke kun afspejler passive
membranegenskaber, men også dynamiske forhold såsom mikrocirkulation. I
lungefunktionsudstyret anvendes betegnelsen D LCO
D LCO måles på et enkelt åndedrag: single-breath. Der inspireres en meget lav
koncentration af CO sammen med en inaktiv gas (Methan) og atmosfærisk luft.
Luften holdes i lungerne i ca. 10 sek. Testgassen indeholder methan for at vi kan
måle fortyndingsfaktoren, der skal kendes for at beregne CO insp og VA .
På trods af at mange opfatter udtrykket K CO , som en afledt af D LCO , er K CO det
”simple” mål, som udregnes først. Efterfølgende beregnes D LCO ved at gange med
opblandingsvolumet (VA) og dele med barometertrykket.
ATS har opstillet følgende udtryk til at beregne parametrene:
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 19 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
D
LCO
= K
VA
CO
⎛ CO ⎞
insp
log⎜
⎟
CO
ekssp
=
⎝ ⎠
Breathhold − time
Enheden for K CO er således reelt min -1 . Men ofte angives den som volumen x
volumen -1 x tryk -1 x min -1 . Man kan godt opfatte K CO som diffusionskapaciteten per
alveole – ”den alveolære effektivitet”.
Øverste led i udtrykket kan på et semilogaritmisk papir aflæses som hældningen af
den linie der aftegner CO koncentratioen. CO insp /CO ekssp er den initiale CO
koncentration delt med CO koncentrationen udåndingsluften. CO eksp kan måles
direkte i udåndingsluften, CO insp beregnes som koncentrationen i testgassen gange
methanfortyndingsfaktoren idet CO opblandes i hele det ventilatoriske volumen.
Hvis der er mistanke om CO indhold i blodet forud for undersøgelsen, bør denne
koncentration fratrækkes. Vi forudsætter at denne er lig nul. CO ekssp = CO alvolært .
Idet vi beregner fortyndingen udfra koncentrationen af methan skal vi være
opmærksomme på at alkohol i udåndingsluften måleteknisk kan forveksles med
methan. Alkohol kan altså medføre at VA beregnes lavere og derfor også lavere
D LCO . Påvirker ikke K CO .
K CO angiver en forsvinding per tid fra alveolerne, men mængden er dimensionsløs.
For at beregne D LCO er vi nød til at få en volumen eller mængdeenhed koblet på.
Jf. teori afsnittet :
D
LCO
•
CO
V
=
P
A
Enheden for D LCO er mængde x min -1 x tryk -1 .
Mængden, der forsvinder per minut, kan angives som startvolumen (=VA) gange
forsvindingen per tid (= K CO ). Drivtrykket af CO vil svare til atmosfære trykket minus
vanddamp. Vi kan derfor ud fra K CO opstille følgende udtryk:
D
LCO
=
VA
P
STDP
atm
× K
- P
H 2 O
CO
Hvis der anvendes SI enheder: mmol x kPa -1 x min -1 .
Tidligere har vi anvendt enheden ml/min/mmHg, men der omregnes let til SI
enheder ved at gange med 2.987
Bemærk at volumina og K CO i diffusionsdiagnostikken ofte angives i STPD. VA STPD
omregnes til VA BTPS ved at gange med faktor 1,2. (Se forord side 3)
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 20 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Opblandingsvolumet (VA) er det alveolære volumen og sv.t. TLC ÷ deadspace, hos
normale. VA = (V insp ÷ deadspace) × (Methan insp /Methan ekssp )
Når VA måles med gasfortynding (Methan) bliver VA udtryk for det volumen, der
ventileres/opblandes. Derfor er TLC > VA hos obstruktive.
Deadspace i systemet afhænger af om der anvendes bakteriefilter. I opsætningen er
der taget højde for de filtre vi anvender. Men man skal huske at ændre det hvis vi
skifter filter.
Det fysiologiske deadspace kan angives som en fast størrelse (typisk 150ml), eller
beregnes som en funktion af patientens vægt.
Breath Holding time angiver den tid hvor testgassen er i lungerne, også kaldet
”alveolær contact time”. Det måles iht. kriterier angivet af ATS. Apparatet er
indstillet ad modum Jones-Meade hvor "breathold-time" beregnes som 2 / 3 af
inspirationstiden (90 % af insp. volumen) + lock-out tiden + ½ af opsamlingstiden.
Patienten holder vejret i alt i ca 9-11 sekunder og ånder derefter ud. Under
eksspirationen opsamles og analyseres udåndingsluften. Metoden kræver at "Lockout"
tid forud indstilles. Som udgangspunkt er denne sat til 8 Sekunder. Ved svær
dyspnø kan tiden evt. sættes ned til 5-6 sekunder. Hvor lang tid selve
"breathold-time" er, afhænger således af den protokol der anvendes.
Teknik
Der anvendes en multikanal fotospektrometer til at analysere testgassen. Dvs. luften
analyseres løbende for sit indhold af forskellige gasser i takt med den udåndes.
Modsat andre metoder, hvor der opsamles et prøvevolumen, som derefter
analyseres, kan denne metode anvendes hos personer med en meget lille VC, dvs.
også hvor VC er under 1½-2 liter.
Målinger
D LCO udtrykker patientens samlede diffusionskapacitet, dvs. evnen til at udveksle
gasser. Gasudvekslingen foregår i de distale lungeafsnit, hvorfor det er vigtigt at der
måles ved maksimal inspiration. D LCO falder ved ikke maksimal inspiration (lille VA),
men påvirkes dog forholdsvist lidt. Typisk fald på 3-4% ved et fald i VA på 10%.
Diffusionskonstanten (T LCO /VA eller K CO ) derimod stiger eksponentielt i takt med ikke
maksimal inspiration. Jf. teori afsnittet kan udtrykket for Kco skrives:
DLCO
DM
θ × VC
K
CO
= = +
VA
VA
VA
Heraf ses at Kco bliver høj hvis V A er lav. D M bliver også nedsat af ikke fuldt
inflaterede lunger, men Vc påvirkes ikke, derfor stiger K CO , men ikke lineært med
faldet i V A . Det samme ses efter pneumonektomi, hvor alt blod er i den samme
lunge, hvorfor Vc er høj, mens D LCO og V A er nedsatte i samme grad.
En patient, der har fået fjernet den ene lunge og har én rask lunge tilbage, har en
lav D LCO (pga. lille VA), men normal D LCO /VA, få men velfungerende alveoler.
(Restriktiv - ikke parenkymatøs).
Hos en patient med fibrose vil man se at både D LCO og D LCO /VA er nedsatte, få og
dårligt fungerende alveoler (Restriktiv – parenkymatøs).
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 21 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Tilsvarende hos emfysem patienter vil især D LCO, men også D LCO /VA være nedsatte.
Meget få og dårligt fungerende alveoler. (Hos emfysematisk-obstruktive ses ofte at
gasserne opblandes dårligt hvorved VA måles falsk lav.)
Høje værdier skyldes ofte tekniske problemer, men et højt cardiac output eller øget
blodvolumen i lungerne medfører at D LCO stiger. Dvs. fysisk arbejde, høj puls, feber
stress, fysisk arbejde, lungestase eller et nyligt stort måltid medfører falsk høj D LCO ,
hvorfor kriteriet er, at der måles i hvile.(Diffusionskapaciteten kan under arbejde
stige op til det dobbelte, pga. øget blodgennemstrømning.)
D LCO er højere i liggende end siddende stilling.
Sammenfattende kan siges at undersøgelsen ikke bør udføres umiddelbart efter et
stort måltid, fysisk arbejde eller rygning, desuden bør patienten blive siddende
mellem undersøgelserne.
Normalværdier
Referenceværdierne for D LCO og D LCO /VA stammer fra: Standardized lung function
testing. Eur Respir J 1993, vol. 6, suppl. 16. Disse bygger igen på tidligere
publicerede arbejder. Det skal bemærkes, at disse referenceværdier gælder for
voksne af europæisk oprindelse i alderen 18-70 år.
Der findes flere sæt referenceværdier, men et andet udbredt sæt er Quanjer's:
Hvis der ses bort fra leddet "±" fås middelværdien. Medregnes leddet fås maksimum
og minimum værdier.
Mænd D LCO = (11,11 x Højde - 0,066 x Alder - 6,03 ± 2,32) x 2,985 ml/min/mmHg
K CO = (- 0,011 x Alder + 2,43 ± 0,44) x 2,985 ml/min/mmHg liter
Kvinder D LCO = (8,18 x Højde - 0,049 x Alder- 2,74 ± 1,92) x 2,985 ml/min mmHg
K CO = (- 0,004 x Alder + 2,24 0,8) x 2,985 ml/min/mmHg/liter
Faktoren 2,985 er en omregningsfaktor ved omregning fra mmol/min kPa til ml/min
mmHg.
Til forskel fra Quanjer, anbefales i de euroæiske referencer, en indirekte vej til
referenceværdier for K CO iht. udtrykket K CO = D LCO /TLC. Øvre og nedre
referenceværdi fremkommer ved at dele øvre værdi for D LCO med nedre værdi for
TLC (VA=TLC) og omvendt nedre værdi for D LCO med øvre værdi for TLC.
Mænd TLC = (7,99 x Højde)-7,08 ±1,15 liter
Kvinder TLC = (6,60 x Højde) -5,79 ±1,92 liter
De to metoder giver ikke de samme referenceværdier for K CO idet det ligger højere
med Quanjer's metode end iht. " Standardized lung function testing".
Kalibrering
Gasmålerne autokalibreres, men derudover er målingerne vanskelige at kalibrere,
hvorfor det anbefales at få personer anvendes som testpersoner, i den forventning at
deres værdier er konstante fra gang til gang.
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 22 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Procedure
Forbind flowslangen fra spirometridelen til diffusionsporten inde i boksen. Vælg
single Breath DLCO i menuen Pulmonary Function. Tryk F1 og en ny dialogboks
viser sig. Tryk på mellemrumstasten og en gennemskylning af systemet med gas
starter automatisk. Patienten må først derefter tage mundstykket i munden.
Registreringen af respirationen starter automatisk efter et par åndinger. Efter få
åndinger instrueres patienten i at puste helt ud og derefter tage en hurtig, dyb
indånding og holde vejret. Når patienten, ved denne procedure, begynder at puste
ud, trykkes på F1. Når apparatet derefter registrerer at patienten ånder ind åbnes
for testgassen. Det er derfor vigtigt at der er en skarp overgang mellem at patienten
ånder helt ud og tager en dyb indånding. Hvis indånding ikke foregår hurtig til
maksimum kommer apparatet med en fejlmeddelselse.
Når ventilerne åbner instrueres patienten i at ånde helt ud. Analysen foregår derefter
automatisk. I perioden hvor patienten holder vejret ligger de to øverste kurver (CO
og CH4 (methan)) oven i hinanden. Ved udåndingen skilles de ad. På kurven
markeres automatisk et skraveret område, hvor analysen udføres. Feltet skal være
en smal boks der ligger over den første del af horisontale fase af methan
koncentrationen (den øverste kurve). Hvis testen ikke er udført korrekt dukker en
fejlmeddelselse op på skærmen. Læs den grundigt. Hvis man vælger at overhøre
meddelelsen skal man trykke på Esc-knappen.
Der udføres med 5 minutters interval 2-3 teknisk korrekte målingerne som
accepteres hvis:
• variation < 10% eller 10 mmol x kPa -1 x min -1 (Der er også en usikkerhed på VA).
Enkeltstående høje værdier skal der ses bort fra. Høje målinger skyldes næsten
altid tekniske fejlkilder og er ofte ikke fysiologiske
• Inspiratorisk volumen > 90% af en tidligere målt VC .
Hvis kriterier ikke opfyldes udføres op til 5 målinger. Efter tre forsøg, skal der
udføres en ny foranalyse af testgassen.
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 23 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Ilttransport
Transporten af ilt foregår altovervejende bundet til hæmoglobin. Mængden
afhænger af ilttensionen. Sammenhængen mellem mætning og tension beskrives i
en S-formet kurve
Bindingen af ilt til hæmoglobin afhænger af kuldioxidtensionen, surhedsgraden,
temperaturen og 2,3-DPG koncentrationen.
Èt gram hæmoglobin (= 0,062 mmol) kan teoretisk maksimalt binde 0,062 mmol O 2
(=1,39 ml), men i blodet er kapaciteten ikke så stor. Hvis der ikke er CO tilstede,
kan 98,4 % af hæmoglobinet udnyttes. Derfor antages det at 1 gram hæmoglobin
kan binde 0,06 mmol O 2 . Dvs. blod med en hæmoglobin koncentration på 15
g/100ml sv.t. 9,3 mmol/l kan binde 210 ml O 2 /liter blod.
Bohr-effekten
Hæmoglobin molekylet består af et centralt jernatom omgivet af 2 par protein
kæder. Affiniteten for O 2 øges når det første O 2 -molekyle er bundet. Derimod
mindskes affiniteten med stigning i kuldioxid, surhedsgrad, 2,3-DPG indhold og
temperatur. Grafisk forskydes den S-formede kurve mod højre, derfor kaldet
højreforskydning. Tilsvarende medfører et fald i nævnte parametre en
venstreforskydning. Forskydninger i kurven kaldes Bohr-effekten. Effekten er med
til at lette iltafgivelsen i vævet og iltoptagelsen i lungerne. Derudover binder
hæmoglobin med O 2 bundet kuldioxid dårligere end hæmoglobin uden O 2 , hvilket
letter gasudvekslingen i væv og lunger. Sidstnævnte kaldes Haldane effekten.
2,3-DPG indholdet i de røde blodlegemer øges ved anaerob metabolisme, og ophold i
store højder (lavt tryk). Højt indhold af 2,3-DPG mindsker hæmoglobins affinitet for
ilt. dvs. ilten frigives lettere i vævet, men optages også dårligere i lungerne.
Koncentrationen af 2,3-DPG kan ændres med en faktor 2 over nogle dage og
påvirkes af steroidhormon og er proportional med fosfat koncentrationen.
Bemærk at varme mindsker affiniteten. Nedkøling af blodet i lungerne øger således
affiniteten, hvad er praktisk. I vævet er det modsatte gældende, her ønskes lav
affinitet. Derfor skal musklerne holdes varme, for at ilten kan afgives.
Dissociationskurven
Iltens standard dissociationskurve er givet ved følgende betingelser:
plasma pH = 7,40
temp = 37 °C
BE (base-excess) = 0
2,3-DPG konc.i erythrocytten = 1,02 mol/ mol Hb
Kurvens formel er:
Sat O 2 = (((P 3 O 2 + 150 PO 2 )-1 x 23400) + 1) -1
Sat O 2 = 0, når PO 2 = 0
P 50 = 26,9 mmHg
Kurven ændrer sig uafbrudt afhængig af forholdene og er således forskellig i væv og
lunger. Som medfører at ilt bindes fastere i lungerne end i vævet.
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 24 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Reversibilitet
Indikationen for reversibilitetstest er ønsket om at skelne mellem astma og KOL, når
der er påvist obstruktiv nedsættelse af ventilationskapaciteten. Et ønske om at
vurdere om patienten vil have glæde af behandlingen er ikke en indikation. Er der
subjektiv positiv effekt af behandling er det indikation for behandling, trods
manglende reversibilitet.
Kriterier
Ved reversibilitet forstås, at der udføres undersøgelser før og efter behandling, mhp.
at måle ændringer i lungefunktionen.
Stigning i FEV 1 på < 200 ml. Tyder ikke på reversibilitet. Typisk KOL
Stigning i FEV 1 på 2-500 ml. Ikke sikker reversibel. Kan ikke skelne mellem astma og
KOL.
Stigning i FEV 1 på > 500 ml. Sikker reversibel. Typisk astma.
Ofte gradueres, således at en stigning på mellem 15-25 % kaldes let reversibilitet og
mellem 25-50% moderat reversibel. En stigning > 500ml (og/eller 50 %) kaldes
udtalt reversibel og tyder på astma. Mindre udtalt grad af reversibilitet ses oftest
ved kronisk, obstruktiv lungelidelse. Det skal bemærkes at disse kriterier gælder
efter β 2 -agonister (evt. i komb. med anticholinergika), hvor effekten måles 30 min.
efter medicinen. Tidligere har man ment at reversibilitet efter 20 min skyldes
Fenoterol (β 2 -agonist), mens sen reversibilitet (60 min) skyldes
Fenoterol/lpratropium (antikolinergikum), og at man på denne måde har kunnet
afgøre hvilken behandling patienten ville have gavn af Klinisk har det vist sig, at det
ikke er muligt, og i dag er indikationen for reversibilitetstest at afgøre om der er en
astmatisk komponent.
Efter steroidkur skal ændringer i FEV 1 og VC overstige ca. 0,35 liter og 0,45 liter idet
måleusikkerheden bliver større. Effekten af steroid inhalationsbehandling kan måles
efter en måned og ved tablet behandling efter 14 dage.
Medicinpause. Såfremt der skal udføres reversibilitetstest må patienten ikke få
bronkodilatatorer før undersøgelsen. Af nedenstående skema fremgår hvor længe
de enkelte præparater virker, og derfor hvor lang tid der minimum skal være gået
siden patienten har fået medicinen.
Indholdsstof Handelsnavn
Virkningstid (timer)
Bambuterol Bambec® 24
Fenoterol Berodual® 6-8
Berotec® 4-6
Formoterol Foradil® 12
Oxis ® Turbuhaler 12
Symbicort ® Turbuhaler 12
Salbutamol Airomir ® 4-6
Buventol Easyhaler ® 4-6
Combivent ® 4-6
Salbutamol "NM" 4-6
Salbutamol Turbuhaler® 4-6
Salbuvent ® 4-6
Ventoline ® 4-6
Volmax ® 12
Salmeterol Seretide ® 12
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 25 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Serevent ® 12
Terbutallin Bricanyl ® 4-6
Terbasmin 4-6
Ipratropium Atrovent ® 4-6
Kilde: LK-online.
Patienten må gerne have taget evt. steroid tabletter/inhalation forud for "almindelig"
reversibilitetstest.
Traditionelt har man udført reversibilitetstest på alle der har fået påvist nedsat
ventilationskapacitet af obstruktiv type og derfor har man ved indkaldelsen bedt alle
om at pausere med evt. lungemedicin forud for undersøgelsen. Det kan imidlertid
diskuteres, om det er fornuftigt at udføre reversibilitetstest i forbindelse med udvidet
lungefunktionsundersøgelse, idet patienterne så undersøges medicinfastende. Hvis
indikationen for udvidet lungefunktionsundersøgelsen er at kende status for patienter
i behandling med lungemedicin, er det ikke optimalt at seponere behandlingen inden
undersøgelsen. Patienterne bør derfor ikke pausere med lungemedicin forud for
udvidet lungefunktionsundersøgelse. Hvis reversibilitetstest findes indiceret, hos en
patient, der får lungemedicin, bør den derfor udføres på et andet tidspunkt end i
forbindelse med udvidet lungefunktionsundersøgelse. Undersøgelse for reversibilitet
kan i øvrigt foregå på et hvert spirometer og kræver ikke pneumotachygrafi udstyr,
diffusionsanalyser eller helkropspletysmograf. Hos patienter, der ikke er i behandling
med lungemedicin, kan reversibilitetstest altid udføres, hvis det findes indiceret. Men
af logistiske grunde vil det være hensigtsmæssigt om det i forbindelse med
visitationen kunne afgøres om der skal udføres reversibilitetstest.
Udførelse af reversibilitetstest
Undersøgelsen udføres hvis der efter spirometriundersøgelsen er fundet indikation
derfor.
Der gives inh. Berodual 4 ml (1,25 mg fenoterol og 0,5 mg ipratropium) på
"system22".
(Nebulisator, Sidestream ®). Enten på forstøverapparatet eller trykluft fra
vægudtag.
Atmosfærisk luft, flowhastighed 6-8 liter/min.
Spirometrinudersøgelsen gentages 30 min. efter inhalationen er afsluttet. På speciel
indikation kan TLC og RV målinger og dermed G AW evt. gentages. (I ventetiden kan
diffusionsmålinger evt. udføres.)
Under et astmaanfald kan der ses falsk manglende/nedsat effekt af bronkiolytika. Er
der klinisk mistanke om anfald, bør dette anføres.
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 26 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Etnisk korrektion
Ved indtastningen af patientoplysninger spørges efter race idet de anvendte
referencer gælder for voksne af europæisk baggrund.
I regressionsligningerne indgår højden (og alderen). Vægtningen af disse gælder for
europæere (kaukasiere). For asiater og specielt afrikanere gælder en anden
sammenhæng. De er relativt højere i forhold deres lungevolumina end europæere
(lange ben i forhold til truncus).
Referencerne for volumina ligger derfor typisk 10-15 % lavere for disse grupper.
En måde at fastsætte referenceværdier for ikke-europæer er fastlagt i Standardized
lung function testing. Eur Respir J 1993, vol. 6, suppl. 16, p. 27, Tabel 7. Her
arbejdes med korrektionsfaktorer, som referenceværdierne vægtes med. Etnisk
kaukasier er alle europæere, nordafrikanere og arabere. Asiater omfatter også
grønlændere og indere. Afrikanere omfatter kun oprindelse syd for Sahara.
Hvis personen er af blandet herkomst vægtes faders og moders herkomst hver med
50%.
Forældre
Korrektionsfaktor
Afrikaner/Afrikaner 0,87
Asiat/Asiat 0,90
Kaukaser/Afrikaner 0,93
Afrikaner/Asiat 0,89
Kaukaser/Asiat 0,95
Korrektionen gælder kun for volumina og kapaciteter - ikke for indices
eller diffusionsmål.
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 27 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Børnereferencer
I apparatets software er indlagt pædiatriske referencer udarbejdet af: Weng T.R.
and H. Levison: Standards of pulmonary function in children. Am. Rev. Respir. Dis.
99: 979-94, 1959 ! Det er meget sparsomt, hvad der ellers findes af
normalmaterialer på børn. Senere tabeller og skemaer bygger ofte på:
"Pulmonary Function Testning in Children" af Polgar og Promadhat fra 1971 !
Nedenstående er fra Tabel 45, s 255.
Højde
cm
110
120
130
140
150
160
Køn
VC (liter) FEV 1 (liter) FRC (liter) RV (liter) TLC (liter)
Forv. 2SD Forv. 2SD Forv. 2SD Forv. 2SD Forv. 2SD
Dreng 1,252 0,216 0,662 0,356 1,539 0,504
1,053 0,258
0,369 0,130
Pige 1,223 0,294
0,693 0,244
1,513 0,496
Dreng 1,592 0,214 0,873 0,300 1,980 0,374
1,403 0,252
0,453 0,134
Pige 1,554 0,260
0,893 0,210
1,953 0,368
Dreng 1,979 0,230 1,110 0,266 2,470 0,282
1,457 0,228
0,545 0,130
Pige 1,916 0,268
1,118 0,204
2,437 0,242
Dreng 2,411 0,288 1,375 0,270 3,016 0,270
2,146 0,304
0,653 0,122
Pige 2,323 0,300
1,367 0,224
2,974 0,242
Dreng 2,883 0,400 1,673 0,284 3,633 0,304
2,586 0,412
0,773 0,118
Pige 2,770 0,366
1,643 0,266
3,576 0,326
Dreng 3,421 0,546 2,003 0,318 4,308 0,444
3,080 0,568
0,907 0,134
Pige 3,270 0,502
1,942 0,322
4,242 0,520
Dreng 4,038 0,802 2,372 0,424 5,070 0,732
170
3,629 0,724
1,056 0,182
Pige 3,856 0,782
2,323 0,452
5,039 0,822
For børn gælder at FEV 1 /VC) skal være > 80%
I tabellen er angivet en værdi der svarer til 2 standarddeviationer (SD). Forventet
værdi ±2 SD svarer til intervallet hvor ”den sande” forventede værdi med ca.95%
sandsynlighed ligger(Hvis vi har en t-fordeling skal der, hvis der ønskes præcis 95%
grænser, istedet for 2SD stå 1,96SD). Dette interval opfattes konventionelt som
"normal" grænser.
I stedet for at angive et ”normal” interval, foretrækkes af mange at man angive
resultatet som % af den forventede værdi
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 28 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Der kan også opstilles regressionsligninger, hvor de variable er højde køn og alder.
Der findes flere udtryk. Nedenfor er opstillet ligninger hentet fra "Pulmonary
Function Testning in Children" tabel 44 side 254.
Forventet værdi (højde i cm)
VC Drenge 4,4 x højde 2,67
Piger 3,3 x højde 2,72
FEV 1 Drenge 2,1 x højde 2,8
Piger 2,1 x højde 2,8
FRC Drenge 7,5 x højde 2,92
Piger 1,78 x højde 2,74
TLC Drenge 5,6 x højde 2,67
Piger 4,0 x højde 2,73
RV Drenge 4,41 x højde 2,41
Piger 4,41 x højde 2,41
Ved efter beregning ses at man ikke kommer frem til de samme værdier, det
bekræfter endnu engang at "normal"- grænser altid skal tages med forbehold,
ligesom kilden bør angives.
Referenceværdier for diffusionsparametre er angivet af Quanjer. (Højden skal
angives i meter)
Drenge
D LCO =(2,7 x Højde 2,46 ) x 2,986 ml/min mmHg
K CO =(2,36 x Højde -0,4 ) x 2,986 ml/min mmHg/liter
Piger
D LCO =(2,5 x Højde 2,46 ) x 2,986 ml/min mmHg
K CO =(2,36 x Højde -0,4 ) x 2,986 ml/min mmHg/liter
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 29 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Variation
Sikkerhedsintervallet for det danske spirometriske normalmateriale er fremkommet
ved gentagne undersøgelser, hvorved der er påvist en variation iht. nedenstående.
Intraindividuel Interindividuel
variation
variation
FEV1 88-114 78-129
FVC 89-113 77-130
VC 85-117 75-134
FEV1/VC 85-118 84-119
FEV1/FVC 87-115 86-116
Intraindividuel variation: ændring i måleresultat ved gentagen undersøgelse på
samme individ efter et vist tidsrum.
Interindividuel variation: den variation i måleresultatet, som findes imellem
forskellige personer.
Det skal bemærkes, at variationen i de forskellige lungevolumina m.v. er væsentligt
større hos lungesyge end hos raske. For fleste lungefysiologiske parametre er en
korttidsændring på over 15% statistisk signifikant, ved sammenligning er målinger
med års mellemrum er den forventede variation noget større, og der bør følgelig
tages højde for aldersbetingede ændringer. Ovenfor fremgår såvel intraindividuel
variation (ændring i måleresultatet ved gentagne undersøgelser af samme person
efter et vist tidsrum) og interindividuel variation (den variation i maleresultatet, som
findes mellem forskellige personer).
(Kilde:Spirometri, en rekommendation fra Dansk Lungemedicinsk Selskab, 1986)
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 30 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Præoperativ vurdering
Lungekomplikationer er den hyppigste årsag til postoperativ morbiditet efter
abdominal kirurgi og thorakotomi og optræder hyppigt efter hjerteoperationer. De
fleste postoperative komplikationer opstår som følge af ændringer i lungevolumina,
opstuet på baggrund af dysfunktion af respirationsmuskler. Abdominal- og
thoraxkirurgi medfører betydelig reduktion i vitalkapacitet og en mindre, men alvorlig
reduktion i funktionel residualkapacitet.
Torakotomi og lungeresektion
Postoperative lungekomplikationer ses hos ca. 30%, og de vigtigste præoperative
tests er
Test
FEV 1
D LCO
PPOFEV 1
ppoD LCO
V0 2max arbejde
Grænse for lav risiko
>60% af forventet
>60% af forventet
>800 ml og >40% af forventet
>40% af forventet
>15 ml/kg/min
(ppo: prædicted post operative)
Hvis man ved hvor mange segmenter der skal fjernes kan PPO FEV 1 i teorien beregnes:
PPOFEV 1 = FEV 1 x (1-0,0526 x s)
Hvor s er antallet af segmenter, der skal fjernes. Det bemærkes, at højre lunge har
10 segmenter (3 i overlappen, 2 i mellemlappen og 5 i underlappen) og venstre
lunge 9 segmenter (4 i overlappen og 5 i underlappen), altså 19 segmenter i alt.
Metoden forudsætter at lungen perfunderes homogent.
En bedre og mere sikker metode er derfor FEV 1 i kombination med perfusions
skintigrafi, idet FEV 1 fordeler sig på de to lunger helt tilsvarende perfusionen. Hvis
der planlægges pneumoektomi vil PPO FEV 1 være FEV 1 vægtet med perfusionsandelen.
Samlet vurderes risikoen for postoperative lungekomplikationer ud fra:
Alder, funktionsniveau og objektiv undersøgelse samt præoperativ
lungefunktionsundersøgelse med bestemmelse af prædikterede postoperative
værdier i henhold til ovenstående.
Ved anden større kirurgi end lungekirurgi falder alle spirometriske mål umiddelbart i
forbindelse med operationen, og normaliseres typisk efter 6-8 uger postoperativt.
Hjertekirurgi
Postoperative lungekomplikationer opstar i 40% af tilfældene (pneumoni,
bronkospasmer, atelektaser, behov for langvarig respiratorbehandling). I
modsætning til lungeresektionskandidater giver en præoperativ
lungefunktionsundersøgelse ikke supplerende oplysninger om den postoperative
risiko.
Esophagusoperationer
Postoperative lungekomplikationer ses hos 25-50 %, og der anbefales præoperativ
lungefunktionsundersøgelse hos disse patienter, inkl. bestemmelse af
diffusionskapacitet.
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 31 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Abdominalkirurgi
Hyppigheden af lungekomplikationer er størst i forbindelse med øvre
abdominalkirurgi og generelt ved abdominalkirurgi omkring 30%. Der anbefales
præoperativ lungefunktionsundersøgelse (spirometri) hos patienter, der har kendt
lungelidelse, idet man ved, at lungerehabilitering kan øge den præoperativ
lungefunktion og dermed nedsætte patienternes risiko.
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 32 af 33

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Kvalitetskontrol
Lungefunktionsudstyret serviceres af:
Spiropharma A/S
Strandvejen 327
2930 Klampenborg
Tlf 39 63 16 62
Fax 39 63 08 01
www.spiropharma.com
Litteratur
Lung Function Tests, Physiological Priciiples and Clinical Applications.
J.M.B Huges and N.B. Pride.
Udgivet af W.B. Saunders 1999
Contours of breathing 1 & 2.
G.J. Tammeling and H. Quanjer
Boehringer Ingelheim 1978
The European Respiratory Journal
Standardized Lung Function Testing
Volume 6, suppl 16, marts 1993
Spirometri, en rekommandation fra Dansk Lungemedicinsk Selskab, 1986
Bolliger CT et al. Functional evaluation of lung resection candidate. Eur Respir J
1998; 11:198-212
Diagnostik og behandling af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, 1998, Boehringer-
Ingelheim.
Pulmonary Function Testning in Children
Polgar og Promadhat
1971
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 33 af 33