Gitte Adelgaards prædiken 1. søndag i advent 2008 Vi hørte før ... - DR

Gitte Adelgaards prædiken 1. søndag i advent 2008
Jeg tror, det er Jan Lindhardt, der engang har påpeget, 'at det er da forunderligt så mange,
der hævder at have deres egen indre tro, uden at de behøver gå i kirke, læse i Bibelen eller i
det hele taget beskæftige sig med det kristne budskab'. For prøv at forestille jer, hvor grotesk
det ville lyde, hvis én fortalte, han var med i en fodboldklub, og man så spurgte ham:
"Går du så tit ud og overværer en kamp på stadion?"
"Stadion? Nej, der sætter jeg ikke mine ben."
"Men læser du så altid sportssiderne og ser fodbold på tv?"
"Næ, aldrig."
"Jamen spiller du så selv?"
"Nej, det er slet ikke mig."
Og tænk, hvis han sluttede med at sige:
"Jeg synes nu, det er bedre at sidde på kroen og tænke på stadion end at sidde på stadion og
tænke på kroen, for jeg har ligesom min egen indre fodbold."
Man ville tænke ... (banker sig på panden) ikke sandt? Men når det angår troen, er det
åbenbart helt i orden at have det sådan.
Men kristendommen er ikke nogen supermarkedsreligion, hvor vi kan nøjes med at tage det
ned af hylderne, der passer os. Nej, kristendommen er en pakkeløsning med ét ganske
bestemt budskab: At Gud blev menneske i Jesus Kristus, og at han kommer til os.
Måske var barnet i krybben og den lidende mand på korset ikke ligefrem den forventning, vi
havde til Gud.
Måske foretrækker vi umiddelbart at danne Gud i vores eget billede, frem for at tage imod den
Gud, der kommer til os. Men man skal nu ikke kende sig selv ret godt for at vide, at det bliver
et temmelig fattigt billede.
Mine børn lærte måske aldrig at bøje udsagnsordene helt rigtigt eller blev sådan, som jeg på
forhånd havde forestillet mig eller forventet det. Og gudskelov da for det. For virkeligheden
overgår gang på gang vores forestillingsevne og viser sig at være dejligere, end man i sin
vildeste fantasi havde drømt om.
Og sådan er det også med Jesus og med evangeliet om ham. Det kan godt ske, at han den dag
i Jerusalem ikke levede op til folkets forventninger, men han kom alligevel. Kom med et
budskab langt mere omfattende og dejligere end bare den konkrete fred fra romerne, som
jøderne ventede.
Han kom for at slå følge med os i liv og død. Han kom med en fred, en glæde og en kærlighed
så stor, at end ikke døden kunne få bugt med den. Han kom med et lys og et håb så stærkt, at
intet siden hen har kunnet slukke det.
"Se, din konge kommer til dig."
Nu er modtagelsen af ham op til dig.
Amen.